Late Night Out...

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya nikkede lidt, "Nok ja.. Det hjælper ikke noget, når jeg har et tilhold til ham, Elliott.. Tro mig, jeg vil ham virkelig gerne, du har ingen idé om, hvor ondt det gør, at vide jeg ikke må se ham," sagde hun og vendte blikket mod jorden. Det var som om, at efter hun havde været gravid, så sad alle følelserne uden på tøjet, men hun hadede stadig at snakke om dem.
Det var jo virkelig ikke fordi, at Kaya ikke ville deres søn, men hun ville ikke skabe flere problemer, og hun ville slet ikke rive Elliott med sig ned. Hun vidste jo godt, at han aldrig ville nægte hende, at se Timothy, men det gjorde Ministeriet, og deres ord var desværre højere end Elliotts.

"Hey, vær sød," sagde hun drillende og grinte lidt, mens hun rystede lidt på hovedet. Hun tog det ikke så tungt, der var ikke rigtigt nogen som havde været særligt positive omkring Lucas' og Kayas forhold, men de havde nok bare fundet hinanden på et punkt, hvor de forstod hinanden, og så havde de jo kendt hinanden virkelig mange år, hvilket bare havde gjort det nemmere at blive et par.
Hun nikkede med et smil på læberne, "Ja, det er virkelig dejligt. Jeg ved godt det måske er svært, at tro, men jeg er faktisk faldet til ro," sagde hun og blinkede til ham efterfuldt af et kort grin. "Det gør det," svarede hun og stillede sig ved siden af ham og lagde hovedet mod hans skulder. Ikke fordi hun lagde noget i det, men hun kunne godt mærke, at alkoholen fik verden til, at snurre en del. "Anyway.. Jeg har lang vej hjem, så jeg må nok hellere snart se at komme afsted," sagde hun og rettede sig op igen og så lidt på ham, som hun mærkede sit hjerte slå et ekstra slag. Et savn til Elliott ramte Kayas hjerte.

[Deleted]

"Ansøg om at få det ophævet" sagde han i en rolig stemme: "Men hey, vi er ikke i byen for at tale om sådna nogen vigtige ting... Det gider jeg ikke" sagde han i et grin og rystede på hovedet.
Der var problemer nok her i verden og da især i hendes liv, men det var der jo næsten altid. Dog var det bestemt ikke lige nu han magtede at høre på det, de var i byen, de skulle have det sjovt og feste igennem, så kunne resten lige så godt bare glemmes. De skulle bare slappe af og nyde livet, frem for at tænke på hverdagen.

"Ja det er lidt svært at tro" sagde han i et grin, han kunne ikke helt lade være, nok fordi at Kaya og ro ikke helt var ord der passede i samme sætninger, alligevel så var der jo flere måder at være vild på, han håbede nok bare hun var færdig med at være vild på de ikke helt så lovlige måder.
"Det var da tidligt? Natten er ung?" sagde han i et smil.
Kaya var en sød pige, ingen tvivl om det, og hun ville altid være noget specielt for ham. Men Elliott blev ved med at gå og overbevise sig selv om at det ville være en dårlig idé at noget skulle ske imellem dem.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Jeg sad i Azkaban for mordforsøg, Elliott, det bliver ikke bare ophævet," sagde hun og trak lidt på skulderne, hun vidste jo godt, at det hele var selvforskyldt, og hun kunne ikke bebrejde andre end sig selv, og det gjorde hun sådan set heller ikke.
Hun grinte lidt og viftede med den ene hånd, "Selvfølgelig ikke, du har ret," sagde hun og grinte let, det var faktisk virkelig rart bare at slappe af og grine sammen med Elliott igen. Ingen tvivl om, at hun savnede ham, og hun håbede da også, at de en dag ville kunne være venner og hun også kunne få Timothy at se, så de kunne samarbejde omkring den lille dreng, selvom hun godt vidste, at forældre myndigheden ville være Elliotts for altid.

"Heey, du er rigtigt i dit gode hjørne i aften, huh?" spurgte hun i et grin og rystede lidt på hovedet. Det kunne godt være, at det primært var alkoholens skyld, at de lige nu bare kunne slappe af og grine, men Kaya nød det nu alligevel. Det var lige præcist det hun havde brug for, hun smilede derfor lidt, mens hun stadig havde hovedet mod hans skulder.
"Jeg har lidt over en times flyvetur hjem, plus tidsforskel," sagde hun og smilede til ham. Det var lidt forskelligt om hun brugte mugglernes fly eller susenetværket frem og tilbage, men når hun havde drukket, så var magi ikke lige at foretrække, og hun sov ikke hos Lucas, hun havde aldrig sovet sammen med ham, af en eller anden grund, så ville han ikke, hvilket sådan set også var fair nok.

[Deleted]

Elliott vidste ikke hvad han skulle sige, egentligt gjorde det ham bare lige usikker. Han ville helst ikke til at snakke om hendes fortid. Han havde ikke helt styr på hvad der var sket med hende, og han var heller ikke sikker på at han skulle bruge tid på det.
"Hallo jeg har altid ret" sagde han i et grin og blinkede til hende. Det var faktisk helt dejligt at han var stødt ind i hende, de kendte hinanden ud og ind, og han orkede alligevel ikke at møde nye mennesker lige nu.
Det var rart bare at se hende og slappe af.

"Mig? Jeg er da altid i mit gode hjørne" sagde han i et smil, ja især når han havde drukket lidt som han havde nu. Han var ikke så fuld han ikke kunne samle sig, men han var alligevel så fuld at han ikke rigtigt kunne finde den fornuftige stemme i hans hoved.
Elliott lagde en venskabelig arm omkring hende som hun blev stående med hendes hoved op af hans skulder, det var da meget hyggeligt: "Har du hørt om susenetværket?" sagde han i et grin, så fuld var hun vel ikke, der var trods alt en del rundt omkring so man kunne rejse fra.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det var nok ikke så underligt, at Elliott ikke havde styr på hvad der var sket med Kaya, det havde hun næsten ikke engang selv. Egentlig prøvede hun bare at glemme det hele og komme videre herfra, der var ikke rigtigt så meget andet hun kunne gøre, end at acceptere tingene som de var, det var alligevel ikke noget hun kunne ændre. Selv hvis hun ville.
"Pif, yeah right, så siger vi det, hvis det gør dig glad," drillede hun og grinte let. Det var virkelig rart, at de bare kunne slappe af og grine sammen. Især hvis hendes tilhold til Timothy en dag ville slutte og de skulle til, at samarbejde om den lille dreng, selvom hun aldrig ville blive en perfekt mor.

Hun grinte let, "Så det mener du?" spurgte hun morende, det var virkelig hyggeligt, at snakke med Elliott igen, uden de stod og snærrede af hinanden eller skændes, men bare det at de rent faktisk kunne føre en, på trods af deres fuldskab, nogenlunde fornuftig samtale.
Hun frøs en smule, så det var faktisk rart, at han lagde en arm omkring hende, også selvom hun godt vidste, at hun ikke skulle lægge noget som helst i det og det prøvede hun da også at lade vær med, selvom det var svært når hendes fulde hjerne skulle blande sig. "Mmh, men jeg bliver svimmel nok af susenetværket, når jeg ikke er fuld, så det tør jeg ikke lige løbe an på," sagde hun med et smil på læberne og kiggede lidt i mod ham, så godt hun nu kunne med hovedet stadig hvilende på hans skulder.

[Deleted]

"Selvfølgelig gør det mig glad" sagde Elliott i et grin, der skulle ikke så meget til at gøre ham i godt humør når han havde drukket. Ikke fordi han kunne sagtens styre sig, dog blev han også altid mere positiv når han havde fået alkohol i blodet, ligesom han havde nu.
"JA.." sagde han bestemt og tog en tår af den øl han stod med i sin frie hånd, han havde ikke planer om at drikke sig meget mere fuld, han ville helst gerne kunne finde hjem uden at ende med at sove på gaden somehwere. Så fuld havde han da heldigvis aldrig været

"Nå ja okay.. Men så... Farvel?" sagde han og slap hende ikke, ikke fordi at han ikke ville, han var nok bare så fuld lige nu at han ikke helt registrerede at det ligesom var en del af det at sige farvel, han kunne jo ikek rigtigt tvinge hende til at blive, selvom han nu mente det var meget hyggeligt.
Elliott var da glad for at ham og Kaya i det mindste var på talefod, han var ikke interesseret i at blive uvenner med hende, selvom det ikke altid var let med de mange ting de havde delt sammen i fortiden.
Nu havde Elliott jo også deres fælles søn han skulle tage sig af på fuld tid.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya grinte let, "Der skulle ikke meget til, huh?" sagde hun i et smil. Hun var lige nu bare virkelig glad for, at de kunne grine sammen, det føltes som flere årtier siden de havde gjort det, og hun måtte nok indrømme, at hun havde savnet det. Hun savnede at de bare kunne slappe af og bare være sammen uden problemer.
Hun rystede morende på hovedet, "Du er tosset, ved du godt det?" spurgte hun med et smil på læberne. Nogen skulle jo selvfølgelig være det, og Kaya var det nok også selv på rigtigt mange punkter, men livet var da heller ikke noget værd, hvis alle var lige normale.

Hun satte en hånd mod hans brystkasse og rettede så sit hoved op så hun kunne se på ham, med et roligt smil på læberne og et blik som var tydeligt påvirket. "Det kræver du slipper mig," sagde hun og blinkede til ham, hun kunne godt mærke på sig selv, at det ikke var helt smart, at stå så tæt med Elliott, og slet ikke når de begge var fulde og Kaya oveni købet var uvenner med Lucas.
"Ta' med mig," foreslog hun, som hendes smil voksede. Hun vidste ikke om Elliott overhovedet nogensinde havde været i Danmark før, og i hendes fulde hjerne, så var der intet andet, som gav mening, end, at han skulle da med og se Danmark.

[Deleted]

Elliott havde det altid meget blandet med Kaya, men mest af alt var han nok bare glad for at de ikke var uvenner, han havde ikke lyst til at gå og være sur på hende, og egentligt prøvede han også bare at droppe alle de ting der bekymrede ham fra fortiden.
"Mig? Jeg er da ikke tosset, jeg er helt normal" sagde han i et grin og rystede på hovedet.
Han mente da selv at han var mere normal end hende hvis han skulle sige det, men han vidste godt at det ikke altid var helt så simpelt.

"OkaY" sagde hun og slap hende så i en rolig stemme. Han smilede som hun placerede en hånd på hans brystkasse. Et øjeblik havde han lyst til at kysse hende, men han gjorde det ikke. Det var indviklet det hele, go det var nok ikke klog at han gjorde det mere kompliceret.
"Hjem?" spurgte han overrasket som regnede han med at det var et tilbud: "Men.. JEg har jo Tim i morgen" sagde han, han havde lovet at hente ham inden middag, da de skulle til noget familie noget om eftermiddagen.
Så Elliott håbede ikke han ville have alt for vilde tømmermænd trods alt, selvom han havde drukket godt.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya grinte let, "Du er tosset, men det er okay," drillede hun og blinkede til ham. Hun vidste godt, at hun ikke burde stå og blinke til Elliott, men hun var fuld og hun ville altid have en svaghed for ham, uanset om hun ville indrømme det eller ej, så ville der altid være noget helt særligt ved ham.
Hun kunne godt lide, at være i selskab med Elliott, især når det var på den her møde, hvor de bare kunne snakke og have det sjovt. Ingen tvivl om, at han stadig var lige så sød og charmende som første gang de rigtigt havde snakket sammen.

Hun smilede tilbage til ham, da han slap hende. Hun bed sig lidt i læben, mens hendes ene hånd stadig hvilede på hans brystkasse. En del af hende vidste godt, at hun ikke burde røre ham overhovedet. Ikke fordi der var noget forkert i det lige nu, men hun kendte sig selv, og vidste godt, hvor hurtigt det kunne gå galt for hende, præcis ligesom dengang hun havde været Elliott utro med Jayden.
Hun grinte lidt, "Nej til månen.. Ja, med hjem sgu da," sagde hun opfordrende i et smil. "Det er jo først i morgen, der er længe til og jeg har susenetværk du kan bruge i morgen," sagde hun og trak lidt på skulderne. Det var et eller andet sted, måske meget godt, at hun ikke kunne læse hans lyst til, at kysse hende, for så havde hun sikkert taget interaktive og kysset ham, men som de stod lige nu, kunne hun bare mærke, at hun ikke burde gøre noget som helst, men hun var dog ikke sikker på, at hun ville afvise ham hvis han gjorde noget, selvom hun teknisk set stadig var kærester med Lucas. "Kom nu," tilføjede hun og så bedende på ham.

[Deleted]

Elliott smilede til hende, ja måske han var lidt tosset, men det var hun jo også på den anden side. Egentligt var han bare glad for at se det gik godt for hende, han håbede virkeligt at tingene ville blive bedre så hun også kunne begynde at se sin søn.
En ting var da ikke at være interesseret i at have et barn, men han vidste jo godt at Kaya gerne ville. Elliott havde dog ikke tænkt sig at holde hende væk, godt nok skabte hun drama, hvilket Elliott ikke orkede, men det var ikke fordi han ligefrem forventede at hun ville slå Tim ihjel eller noget i den stil.
Så sindsyg var hun trods alt ikke.

"Og hvorfor... Tænker du at det er en smart idé?" spurgte han roligt, om ikke andet var der jo kortere hjem til ham, men han var ikke helt sikker på om hun mon havde en plan som han ikke rigtigt havde fanget.
Elliott havde bestemt ikke tænkt si ga tkysse hende, han tog aldrig det første skridt, sådan var det bare for ham, han ville ikke, han kunne ikke og han var alt for fornuftig: "Måske" sagde han i et grin, han var ikke helt sikker på hvad hun snakkede om, måske bare fordi han var alt for fuld.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det var bestemt ikke ment som en dårlig ting, at Kaya sagde Elliott var tosset. Det var hun bestemt også selv, i rigtigt mange hensene i hvert fald. Hun vidste godt, at hun ikke ville få lov til, at se Tim i nogen nær fremtid, ikke på grund af Elliott, men på grund af Ministeriets beslutning, men hun prøvede bare, at holde humøret oppe og tage dagene en af gangen og så skulle resten nok komme.
Måske det også var meget godt, at hun fik lov til, at nyde sin ungdom lidt endnu, det følte hun trods alt ikke, hun var færdig med, og det var jo ikke ligefrem fordi Tim havde været planlagt, selvom hun altid godt havde vidst, at Elliott gerne ville have børn, så havde Kaya nok lidt haft den ideelle tanke omkring det hele. Det der med, først at blive gift og så børn. Men det havde de jo også været tæt på at få.

"For hyggens skyld?" svarede hun og smilede roligt til ham, hvorefter hun lade hovedet lidt på skrå med blikket hvilende på ham, "Hvorfor skulle det ikke være det?" spurgte hun, da han spurgte om det var en smart idé. Hendes fulde hjerne tænkte ikke lige i samme baner som Elliott åbenbart gjorde.
Hun tænkte ikke lige over, at Elliott boede tættere på, hun tænkte nok nærmere noget i stil ala, han ikke havde været i Danmark før, ikke så vidt hun vidste i hvert fald. "Kom nu," gentog hun bedende og så på ham med sine nøddebrune øjne. "Det værste der kan ske, er at flyet styrter.. ned.. Eller vi kan tage susenetværket," sagde hun ved nærmere eftertanke. Hun ville langt hellere blive svimmel, hvilket gik væk igen, end hun ville styrte ned med et fly, som hun i forvejen ikke var særlig tryg ved.

[Deleted]

Elliott trak på skuldrende, han ville ikke love hende et eller andet han ikke kunne holde hvis pludseligt at hun kom på andre idéer: "Hvorfor tager vi ikke bare hjem til mig så?" spurgte han undrende.
Det var ikke engang fordi det undrede ham så meget at hun syntes de skulle hænge ud, han forstod måske bare ikke hvorfor de skulle rejse til et andet land, når Elliott ikke boede ret langt derfra. Han ville måske bare hellere hjem: "Jeg skal jo også hente Tim i morgen formiddag" sagde han i en rolig stemme.

Det var mæeklgit at stå sådan med Kaya igen, men nu også meget hyggeligt. Elliott havde jo altid ment at Kaya var noget helt specielt, også selvom de to ikke kunne være kærester.
Elliott håbede dog at hun fandt den helt rigtige, det fortjente hun. Hun var en sød pige og hun skulle nok finde en der kunne få hende ned på jorden, Elliott havde prøvet og det var jo desværre ikke gået som han havde ønsket.
Men hvis de kunne bygge et bedre venskab op end de havde lige nu, jamen så var han da også klar på at gribe det. Det var vel egentligt det eneste han kunne gøre.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya var slet ikke i sammen tankegang som Elliott var. Hun tænkte ikke længere lige nu end, at det kunne være hyggeligt. Hun havde ikke planer om, at være Lucas utro, selvom hun var virkelig sur på ham og lige nu syntes han var en kæmpe nar. Hun lod en hånd glide i gennem det lange blonde hår, hvorefter hun trak lidt på skulderne. "Det ved jeg ikke? Fordi du ikke har været i Danmark før?" svarede hun med en spørgerne mine og et smil.
Hun nikkede lidt og viftede så lidt med den ene hånd, "Yeah selvfølgelig," sagde hun, det kunne hun jo selvfølgelig have sagt sig selv, men så langt tænkte hun altså ikke lige. Hun var fuld og faktisk også ret træt efterhånden, så hun skulle nok snart til, at finde hjemad.

Hun havde nok ikke helt fanget, Elliotts invitation til, at tage hjem til ham i stedet for. Der skulle nok en helt særlig person til, at få Kaya ned på jorden med begge ben. Det var nok lykkes mere for Elliott end det var lykkes for nogen andre. Men han var jo normalvis slet ikke hendes type, hun vidste ikke hvad det var ved Elliott, som havde slået begge ben væk under hende, men han ville altid være noget helt særligt for hende.
Normalvis var det jo netop typer som Lucas, Ramon, Seth og Jayden som hun fandt interessante, men alligevel havde hun jo aldrig været kæreste med hverken Seth eller Jayden, og det var jo først nu, efter så mange år, at hun var blevet kærester med Lucas. "Men jeg er i hvertfald glad for, at både Timothy og du har det godt," sagde hun en smule ud af det blå og smilede til ham, som hun lod sin hånd glide ned af hans brystkasse, for at slippe ham, så hun ikke længere rørte ham.

[Deleted]

"Jeg kan jo ikke rigtigt se det nu, jeg skal jo hjem i morgen tidlig" sagde han, det var jo ikke ligefrem fordi han fik en chance for sådan rigtigt at se landet, han ville jo bare lige være på kort visit inden han skulle hjem og hente Tim igen.
Elliott havde det svært med Kaya, men han gik ud fra hun havde det på samme tid. Det var ikke altid nemt når tingene var så komplicerede og når man havde sådan en lang fortid sammen.
Egentligt var Elliott bare glad for at de stadig var på talefod og den slags, han ønskede ikke de skulle være fjender.

"Jamen i lige måde.." sagde han roligt og sagde ikke noget som hendes hånd gled ned af hans krop, dog afviste han hende heller ikke. Han var alt for fuld til at tage stilling til noget lige nu og det hele virkede bare såå kompliceret.
Han sukkede i stedet og tog en tår af sin øl, måske var det også fint at han bare tog hjem, selvom han ikke rigtigt havd elyst, det var hyggeligt at snakke lidt med hende igen, hun ar jo en sød pige og han var glad for at være i hendes selskab for en stund.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya satte en eftertænksom pegefinger mod sin hage, "Arh.. Du har en god pointe," medgav hun så, og grinte let. En ting der nok ikke havde ændret sig ved Kaya var, at selvom hun ikke var fuld så tit mere, så elskede hun det stadig og det ville en del af hende nok altid gøre.
Hun smilede roligt til ham, da han sagde i lige måde, "Tak," svarede hun og blinkede til ham. Det var nok ulempen ved hende, når hun fik for meget at drikke, var hun virkelig ikke god til, at stoppe sig selv i, at flirte. Uanset om hun mente noget med det eller ej. Men ingen tvivl om, at hun altid ville have en svaghed for Elliott, uanset om hun havde kæreste på eller ej.

Hun stillede sig ved siden af ham igen og lod hovedet tippe en smule bagud, hvortil hun lukkede øjnene, "Puha, man skulle tro, jeg snart havde lært, ikke at drikke så meget," sagde hun i et grin. Hun var ikke dårlig, men det hele snurrede godt nok en hel del og hun burde nok ikke drikke mere. Ikke lige nu ihvertfald.
Hun åbnede øjnene igen og vendte blikket i mod ham, "Jeg savner dig, Elliott," sagde hun ret meget ud af det blå, vel vidne om, at han sikkert ville tage afstand til hende. Men det var jo sandt. Ikke nødvendigvis, det at være kærester med ham, men bare ham i det hele taget. Okay, måske også lidt, det at være kærester eller forlovet med ham, men generelt, var det bare ham, hun savnede.