Dont worry, be happy.

[Deleted]

@melvin

Endelig var det blevet fredag, og endnu en uge på skolen var forbi. ikke flere timer før mandag eftermiddag hvor 7. års eleverne ville dukke op. Og af netop samme årsag, og med udsigt til en weekend i ro og fred havde Tobias sat sig for at komme lidt ud i det gode vejr, for selv om det var starten af september var det stadig lunt i vejret og bladende var ikke helt gyldne endnu. Den høje spinkle mand havde taget en bog med i dagens anledning, for på trods af alt kunne han ikke bare sidde og glo ud i luften. Han hilste på et par elever inden han drejede om et hjørne og fandt et mere afsides sted hvor han kunne sidde i fred og holde øje ud over plænerne, og fra netop denne plads kunne han også se op imod Quidditch banen, hvor et eller andet hold var igang med af træne, han kunne dog ikke rigtigt se farverne på deres spilleruniformer da solen blindede ham en smule når han forsøgte. Han lagde sine ben over kors og åbnede bogen for at forsvinde ind i dens univers, i forhold til mange andre lærere på skolen, og hvad man kunne forvente så var det ikke en bog om viden eller lærdom, men en håbløs kærligheds roman som var skabt af ren fiktion, og det gjorde den på ingen måde dårligere. Faktisk nød han at læste om det der for ham virkede ret umuligt at opnå, nemlig en lykkelig slutning med en elsker. 

[Deleted]

16 årige Philip var en af dem der var ude for at træne på sin kost sammen med sit hold. Som målmand for de røde og guld farver var han dog mest nede i den ene ende, men det var ikke fordi hans koncentration var på det højeste sted efter hans sommerferie. Han opdagede derfor ikke en smasher der kom direkte imod ham fra en af de andre fyrer fra holdet hvilket resulterede i at han var lige ved at falde af sin kost og måtte lave et stort dyrk i sidste øjeblik og der kort tid efter blev scoret mod ham. Philip sukkede dybt over hans dårlige spil og var lige nu egentlig ret så glad for at træningen snart var ovre. "Det ligner da ikke dig at være så dårlig York" råbte en af de andre fyrer hvilket fik Philip til at ryste på hovedet. Der var alt for meget rod i hans hoved lige nu til at det der med at være fokuseret var til at lade sig gøre. "Jeg stopper for idag" sagde han opgivende uden at han ville snakke med sine kammerater om hvad der var og lænede derfor i stedet for at styre sin kost tilbage mod målet. Det der med at være til fyrer, åbenbart, og blive afvist før man overhovedet havde spurgt var ikke verdens fedeste tanke og siden han havde brugt resten af sin sommerferie på at træne helt vildt så trængte hans krop ærlig talt bare til en mindre pause et par dage. Da han gik tilbage over plænen med sin kost i sin hånd og naturligvis stadig sit quidditch udstyr lagde hans blik dog mærke til at der sad en professor alene der var mindst ligeså feminin som hans egen såkalde mor hvilket fik ham til at gå helt i stå. Det var ikke fordi Philip havde lagt mærke til denne person før, men nu var det heller ikke lige fordi han havde haft latin før og selv hvis han havde så måtte han nok erkende at han ikke havde lagt mærke til så meget da det ikke sagde ham noget. Han bed sig ganske let i læben og lod sine fødder føre over mod ham. Han havde brug for at snakke med nogen om det rod i hans hoved og selvom han godt vidste han ikke skulle være fordomsfuld så måtte han tage chancen. Han stoppede dog ikke langt derfra det var som om hans fødder var bange for at blive busted i at skulle bede om hjælp for det var bestemt ikke ok ifølge ham selv når han var glad for sports.

[Deleted]

Tobias der havde sat i sin egen lille verden, godt opslugt af bogen hørte råb i det fjerne og så op, imod banen, for han var ret sikker på at det var her stemmerne kom fra det plejede det af være. Og det så da også ud til at han havde ret i sin antagelse da han så spillerne flyve ned af. og kort efter den første fyr komme ud derfra. Han tog sig ikke rigtigt af det, og så atter ned i sin bog. Det var ret sjældent at hans elever spillede Quidditch, så han regnede ikke med at kende nogle af dem sådan rigtigt, da han jo kun havde undervist i Forvandling et enkelt semester for han havde fået stillingen som lærer i Latin. Ikke fordi det havde været hans drøm men udelukkende fordi han havde været nød til at gå lidt ned i tid, det havde været på det tidspunkt hav for alvor var kommet ud af skabet for en fyr han regnede med ville blive der for altid, men det var ikke sket som forventet. Han bladrede og lagde sin fjer midt på siden, han brugte denne uglefjer som bogmærke. og med et tilfreds suk lagde han bogen fra sig på bænken og så kort op, selvfølgelig fik han øje på drengen som han genkendte fra storsalen, og dengang han underviste i Forvandling. han smilede dog blot til fyren og lænede sig tilbage med ryggen op af muren, og slog blikket op imod himlen der var ved at ændre farve.

[Deleted]

Philip bed sig ganske let i læben da Tobias sendte ham et smil. Han kiggede sig omkring for at sikre sig der ikke var andre i nærheden. Ikke fordi han ville til at bryde reglerne eller ville ligge an på ham eller noget i den stil. Nej udelukkende fordi han ikke brød sig om tanken om at søge hjælp hos andre. Den måde han have fundet ud af han var vild med Charlie var da han havde hørt han havde fået en kæreste og det havde sendt en smerte igennem hans krop han aldrig havde oplevet før. Han havde bare troet han var glad for sin bedste ven på et venneplan, men det ville næppe for en ellers hård fyr til at græde over han havde fået en kæreste.
Da han var helt sikke på der ikke var andre i nærheden tog han de sidste par skridt mod den unge professor. "Undskyld. De er professor ikke sandt?" spurgte han høfligt og var ganske overrasket over sin egen høflighed. Det lignede bestemt ikke ham at være sådan, men et eller andet måtte havd sat fast fra hans opdragelse.

[Deleted]

Tobias sad i sine egne tanker imens han så en sky passere over dem. Han blev dog ikke synderligt overrasket da fyren pludselig snakkede til ham, da han jo allerede havde set ham. Men han slog blikket ned for at så på fyren foran ham og smilede i det han rettede på sin stilling og lagde det andet ben over det der før lå øverst "Ja det er jeg så sandelig" smilede han og betragtede fyren med et spørgende og undersøgende blik, et blik som de fleste lærere på skolen efterhånden havde lært at bruge "Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte han med en let stemme og lagde kort hånden på bænken ved siden af sig, så der ikke var tvivl om at han var velkommen til at sætte sig ved ham hvis det var det han ønskede. Melvin var ikke den første elev der var kommet for at få en lille snak, som regel drejede det som om opgaver i hans eget fag eller forvandling. Han vidste dog ikke hvad han nu kunne forvente fra denne fyr eller hvad han ville snakke om, men det skulle selvfølgelig ikke stå i vejen for at han kunne prøve på at hjælpe, og ikke mindst bare lytte til drengen hvis han havde et eller andet problem.

[Deleted]

Philip bed sig let i læben da han svarede at han var professor. Han lod atter sit blik glide rundt for at sikre sig at der ikke var andre da han virkelig ikke havde spor lyst til at blive opdaget i det her. Han nikkede ganske let til om der var noget han kunne hjælpe ham med. Han havde bare ikke lyst til nogen hverken skulle vide at han snakkede med en professor eller hvad hans problem var. Philip lagde godt mærke til hans klappen på sædet og lod atter sit blik glide rundt da han var ganske restløs på det punkt. "McKerrisom ikke? De er til.." sagde han og kløede sig ganske let i nakken. Han sætte sig heller ikke ned. Han håbede bare at han før eller senere ville forstå et hint for ikke om han havde lyst til at sidde ned og blive taget i at spørge nogen om hjælp. Han vidste godt han ikke lignede en der normalt ville gøre det her og det var også derfor han blev helt restløs i sin krop og ikke kunne finde ro. "Deres eget køn ikke?" spurgte han ganske lavt som om det var forbudt at sige højt. Det var jo egentlig ganske sjovt at han havde det sådan når hans navn York netop stammede fra hans ene far der var homo mens den anden far var biseksuel. Han var bare utrolig nervøs for hele skolen skulle vide hvordan hans hjerte rasede når han så på sin bedste ven. Hvis nogen havde fortalt ham hvor besværligt og akavet havde han gjort for aldrig at være blevet teenager. Nu brød Philip sig ikke engang om sit fornavn, men kaldte sig altid for Philip og slettede ofte navnet Hosyo også.

[Deleted]

Tobias sad lidt og så undersøgende på eleven, som om han på den måde kunne regne ud hvad det var der pressede på. Han kunne god ikke skjule et lettere forbløffet smil og en rødmed da han fik spørgsmålet om hvor vidt han var til sit eget køn, det havde ikke rigtigt været en hemmelighed længe men alligevel var der folk der spurgte på denne måde, hvilket han faktisk godt kunne lide. han nikkede roligt til fyren " Ja det er jeg, hvorfor spørger du?" spurgte han venligt og betragtede fyren lidt, han havde alle dage syntes at Quidditch spillere var lidt samlejeede i deres uniformer, selv om de uniformer man havde på skolen ikke var så smarte som på landsholdet, var han ikke i tvivl om at pigerne var ellevilde med dem og han havde da også været ret vild med Elias da han spillede dengang han selv gik på skolen, netop det samme hold som Philip. Han lagde ryggen tilbage imod muren og så på ham "Det er Philip ikke?" spurgte han da fyren jo spillede på Gryffindor og han derfor genkendte ham, selv om fyren ikke havde valgt netop hans fag. men der var jo mange der ikke rigtigt magtede Latin.

[Deleted]

Philip bed sig hårdt i læben da Tobias begyndte at rødme. Han ville helst ikke have at folk troede han lagde an på en professor eller noget i den stil og han var virkelig bange for at folk skulle se ham spørge nogen som helst om hjælp. Han kunne ikke fordrage det. Han følte sig noget så svag for at gøre det. Han slog blikket ned som han slap sin læbe igen og kløede sig ganske let i nakken. “Fordi jeg har nogle spørgsmål omkring det og jeg bryder mig ikke helt om hele skolen skal vide det” sagde han stille for at sikre sig at det kun var Tobias der kunne høre det selvom der ikke var nogen lige i nærheden. Han vidste ikke hvorfor han var så panisk omkring det der, men det var han bare. Han nikkede let til det var hans navn. Philip var langt mere til flyvning, men det kunne man ikke have på hans årgang. Han havde faktisk overvejet at tage latin da han i forvejen kunne flere sprog end blot engelsk. Nok var han fransk/amerikansk, men hans anden far var amerikansk/japansk så Philip kunne ikke mindre end 3 sprog plus en lille smule svensk som hans fætter havde lært ham. “Professor kan vi ikke snakke om det her et andet sted?” spurgte han en anelse tiggende da han virkelig ikke ville have at andre kunne se han bad om hjælp og hans krop var begyndt at blive restløs.

[Deleted]

Tobias studerede drengen lidt, og gled sin hånd op igennem sit hår imens han lyttede til fyrens ord, selvfølgelig ville han hjælpe og lytte hvis han havde nogle problemer. Han tog derfor sin bog og stak den ind i sin inderlomme med et lille smil "Jo selvfølgelig" han rejste sig op og gik tættere på drengen, dog uden det virkede underligt men nærmere irettesættende " Mit kontor efter aftensmaden York, og tag dine bøger med" han gjorde et nik imod eleven foran ham, og smilede så kun Philip kunne se det "og stik så af m,ed dig" Han ville selv have ønsket den mulighed da han var teenager og havde problemer som ikke kom andre ved. og det var netop derfor han spillede lidt med på den, så kunne drengen jo bare sige han havde en eftersidning eller sådan noget. Han trak sin kappe tættere om sig og satte kurs op imod slottet og hans kontor, det var som oftes der han valgte at spise.

Senere..

Mørket havde sænket sig over området på rekord tid og Tobias sad på sit kontor og var ved at rette i en stil imens han drak en stor kop grøn te med mælk, ilden knitrede i pejsen og fik hans kontor til at virke meget mere hyggeligt og intimt end det faktisk var. for på trods af at han var ret feminin og havde en glæde for smukke ting kunne det ikke ses på hans kontor, hvor der kun stod nogle få planter og så reoler med bøger, han ville jo ikke skræmme eleverne helt væk.

[Deleted]

Philip nikkede let til hvornår han skulle komme. Han ville hade at alle skulle vide at han var i et forvirret område i forhold til hans seksualitet og selvom han havde været sammen med en enkelt fyr så var det langt fra den person som han var vild med. Han sagde ikke så meget som to ord da han blev bedt om at stikke af da han var bange for andres reaktion. Han havde heller ikke lyst til at starte et rygte om at han var vild med en professor eller noget andet i den dur da han trods alt ikke havde latin. Han var 15 år og selv hvis han kunne vælge latin så var det næppe nødvendigt når man snakkede 3 sprog fyldende i forvejen.

---timebreak---
Philip havde klædt om og været i bad inden aftensmaden. Han havde skiftet til skoleuniformen og havde ikke gidet at hoppe ud af den inden maden. Nogle gange var det bare nemmere. Han bankede let på døren da han kom frem og havde naturligvis sin taske med for at holde sine bøger i hans skuldertaske. Ikke længe efter fik han lov til at gå ind og så sig omkring. Han sætte tasken ned efter han havde lukket døren efter sig. Han var helt Tom for ord lige nu.

[Deleted]

Tobias så op da det bankede på døren og gav ham lov til at komme indenfor. Han smilede venligt til fyren og rejste sig op "Velkommen til" hilste han med et nik og gik roligt hen for at lukke døren til og kaste en besværgelse så man ikke ville kunne stå og lytte udenfor døren "Bare en sikkerhed" forklarede han da han stak staven tilbage i kappen. Han pegede på den store sofa ved pejsen "Sæt dig endelig ned, og lad mig høre hvad du gerne vil snakke om" Han satte sig selv i sofaen og lagde sine ben over kors. Han rejste sig dog hurtigt op igen for at hente teen hen til bordet " Vil du have en kop med?" spurgte han med et smil og satte bakken fra sig og tog endnu engang plads i sofaen, og klappede lidt på pladsen ved hans side så Philip ikke var i tvivl om at han skulle sætte sig, og denne gang var der jo ikke nogen der ville hører eller se dem, så det gjorde vel ikke noget. Han tog koppen op til munden og drak en slurk af den varme te.

[Deleted]

"Tak" sagde han med et varmt smil over sine læber og lod sit blik glide tilbage mod døren da Tobias lagde en besværgelse på døren og hævede ganske let det ene øjenbryn. Ok han havde selv givet udtryk for at han ikke var specielt vild med tanken om andre vidste han havde spurgt en professor om hjælp og slet ikke med det der med at være til fyrer, men derfor var det nu stadig en anelse underligt. Han rystede ganske let på hovedet for ikke at komme til at misforstå da det ikke lige fremme var det han regnede med han skulle. Han nikkede let til han skulle sætte sig ned, men nåede det ikke før Tobias havde rejst sig op efter te. Mest af alt fordi han ligesom stod limet fast på stedet da han ikke havde spor lyst til at skulle snakke om det her, men han synes bare ikke det var nemt at være 15 år og være til fyrer. Slet ikke sin bedste ven. "Ehm... Jo tak vil jeg tro" sagde han og kløede sig let i nakken til om han ville have te. Det var ikke lige fremme et vant område for ham at søge hjælp på den der måde. Han var quidditch spiller for damn sake så for ham var det en svaghed at bede om hjælp fra andre og især om den slags ting. Da Tobias sætte sig ned igen og endda klappet på sædet ved siden af ham kunne Philip ikke lade være med at misforstå det af ren og skær selvforsvarsmekanisme mod sin egen usikkerhed. "Ok nu virker du som en der vil ligge an... På... Mig.." sagde han og træk mest af alt på de sidste da han forsøgte at stoppe de ord der kom ud af hans mund. Ok ikke at han ville have specielt meget imod at blive bekræftiget i at han så godt ud, men han vidste jo godt et sted at Tobias næppe var den slags professor og han vidste jo godt det kun var fordi han var panisk omkring at sætte ord på sin egen usikkerhed.

[Deleted]

Tobias smilede til ham, det var hans vante smil. det smil en lærer der ikke var streng havde. Det faldt ham bare naturligt at være på den måde, og det at han forsejlede døren var noget han altid gjorde når der var folk på kontoret. En vane han havde fået fra sit første forhold, den fyr havde været i ministeriet og bekæmpet de mørke magter, og havde måske taget lidt for meget arbejde med hjem. Tobias var dog ret interesseret i hvad pokker det var der komme gå Melvin så meget på. Men da de ord kom fra drengen, var han lige ved at blive kvalt i sin te og en voldsom rysten på hovedet til han kunne tale "Nej nej, jeg gør det kun bekvemt for dig" fremtrammede han og rømmede sig, han kunne ikke skjule et smil da det alligevel, trods chokket var lidt sødt at han troede den slags. Tobias gled hurtigt hånden igennem håret på sig selv og så på drengen "Men Philip, du kom fordi du havde et eller andet du ville snakke om så vidt jeg kunne forstå på det hele" han så undersøgende og spørgende på fyren ved hans side.

[Deleted]

Philip lagde godt mærke til at Tobias næsten fik teen galt i halsen. Han vidste godt det var under bæltetstedet. Det var præcis derfor han havde trukket sådan på det. Det var virkelig bare for at forsvare sig selv mod det emne han ikke havde lyst til at snakke om selvom han selv havde bedt om at snakke med ham. "Undskyld" sagde han stille og bed sig let i læben inden han sætte sig ved siden af ham. Han nikkede ganske let til at han havde noget han ville snakke om. "Ja.. Jo.. Jeg ved nu snart ikke" sagde han og slog blikket ned da han måske lige nu fortrød en smule lige nu. "Det er bare.. Er det mig eller er det enormt forvirrende at være til sit eget køn i min alder? Jeg mener..." sagde han og kløede sig ganske let i nakken da han virkelig ikke var særlig glad for det her emne. "Nej ved du hvad. Det er ligemeget. Jeg vil ikke snakke om det" sagde han usikkert og vidste godt det var tydeligt at det mest af alt bare var fordi det hele gik ham på. Han havde ikke lyst til at være til fyrer selvom han ikke havde en mor i sit hjem, men derimod to fædre. Det var bare noget andet når det var en selv.

[Deleted]

Tobias smilede stille til drengen, og nikkede lidt da han sagde undskyld "Det gør ikke noget" forsikrede han og så kort imod koppen "Jeg blev bare lidt overrasket" han trak på sine skuldre og så på drengen der satte sig, og snakkede lidt, han kunne godt hører at Philip ikke rigtigt ville ud med det, så han rakte bare frem og serverede te for ham, så ville han da blive til teen var drukket om ikke andet. Han lo lidt og så på ham "Nej da, det er ikke kun dig. Tro mig jeg havde mange problemer da jeg selv var på din alder, vanvittigt forelsket i min bedste ven men for bange for at sige noget. og da jeg endelig kom ud af skabet, kort efter Hogwarts så var han rejst sin vej" Forklarede han "Jeg ville ønske jeg havde haft nogen til at hjælpe mig dengang" han smilede lidt prøvende og rakte ud for at tage en tår af teen. Han blev lidt overrasket og tog let fat i fyrens arm med den ene hånd i det den anden satte koppen på bordet "Nej nej, du behøver ikke flygte Philip, jeg lover at det du siger her bliver her" forsikrede han og så på fyren "Så du har fundet ud af at du kan lide en dreng?" spurgte han lidt forsigtigt.