Dont worry, be happy.

[Deleted]

"Jo det gør. Det er jo ikke fordi jeg gerne vil have noget med en professor eller noget, men det kunne dalme være rart ikke at have så pokkers ondt et sted jeg aldrig troede kunne gøre ondt" sagde han med et dybt suk som han hentydede til sit hjerte. Det gjorde ondt som bare pokker og det var ikke en spor rar følelse hvis man spurgte ham. Han lyttede til Tobias' historie og kunne godt se at han af alle måske netop kunne hjælpe ham for det var ikke fordi deres historier var specielt langt fra hinanden og så alligevel på samme tid mile væk fra hinanden. Han tog nu alligevel imod teen selvom det betød at han var nød til at blive og det havde han altså ikke specielt meget lyst til lige nu. Han pustede let til den for så at tage en tår. Philip mærkede taget i armen og nikkede let da han godt forstod han skulle blive. Han sætte koppen på bordet og havde allermest lyst til egentlig at krybe ind imod ham da han følte sig ufattelig lille, men han gjorde det nu ikke. "Jeg tror skam godt på det blive her. Jeg er bare ikke typen der beder om hjælp. Jeg føler mig så fandens svag og det er bare ikke det jeg har lært hjemmefra" sagde han og sank engang inden han rystede let på hovedet af sig selv. Alt ved det her var bare så død uretfærdigt og hvis man kunne skære ens følelser ud af kroppen så havde han prøvet på det. Han nikkede let og bed sig en anelse i læben. Hans blik gled ned for at finde gulvet da det var mere betryggende. "Min bedste ven" mumlede han lavt og bed sig atter i læben til der kom et svagt hul, men han bemærkede det ikke. "Han fortalte mig han havde fået en kæreste og i det øjeblik skød der sådan en frygtelig smerte igennem min krop. Jeg græder ellers aldrig for det siger Josiah at mænd ikke gør, men jeg har ikke grædt så meget før som da den smerte skød igennem mig" forklarede han stille og kunne atter mærke den tunge følelse i kroppen uden at lyste til at græde var til stede for Philip græd virkelig nærmest aldrig.

[Deleted]

Tobias smilede roligt til dengen og nikkede lidt, selvfølgelig var det okay at han havde reageret, men det var jo ikke det de skulle snakke om. Han satte sig lidt bedre til rette og så på fyren imens han snakkede "Jeg kender den følelse" tilføjede han hurtigt og satte sig mere skrådt så han kunne se fyren imens han talte og fortalt om sine problemer. Han rynkede sine bryn lidt"Der er intet forkert i at bede om hjælp, på ingen måde. Og du skal ikke bekymre dig over hvad de andre elever siger" forklarede han med et glimt af venlighed i øjet "Men du skal vide at du altid kan komme til mig, og du kan bare sige det er eftersidning" tilføjede han og gled en hånd igennem håret. "Din bedste ven" Han sukkede tungt og tydeligt medfølende, og tog fat i fyrens skulder og gav den et lille klem "Det er jeg ked af at hører" nærmest hviskede han og bed sig i læben "Men det er en meget naturlig ting at den første person man kan lide på den måde er en der er så tæt" forklarede han da det jo også var sket for ham "Men pas på du ikke skubber ham væk nu, bare fordi han har en kæreste skal du jo ikke miste din ven" han smilede venligt og en lille smule faderligt til fyren der sad ved hans side, og han kunne mærke at han virkelig havde ond af den stakkel. For ddet var jo aldrig sjovt at miste en forelskelse på den måde.

[Deleted]

En del af Philip var så også bare snot forvirret omkring hvornår noget var flirt og hvornår noget var høfligt i disse dage. Han var teenager og han var lige begyndt at have samleje så hormoner fløj rundt i ham ganske ukontrollerbart. "Hvis du spørg min far så jo. Så er der. Det kan godt være jeg er opvokset med to fædre og alt det her hejs, men jeg har ikke lyst til at folk tror jeg bare vil være som min bror" sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet af hele situationen. Hans storebror Aimé var 22 år gammel. Han havde haft en kæreste på en af sine to sidste årgange og været hende utro med en fyr nogle gange for så at ende op med at finde sammen med pigen igen efter skolen var overstået. Dengang havde han været skolens quidditch kommentator og nu var det hans professionelle liv. Han ville heller ikke sættes i bås med sin fætter, Seth York, der var willieblod og spillede i et band der havde været sammen med alle og en hver og han ville slet ikke spørge om hjælp. Det var svageligt at bede om hjælp hvis man spurgte Philip, men det hele kørte rundt i hans hormonfyldte krop og han kunne ikke finde hoved og hale i det hele. "Eftersidning lyder nu altså stadig en anelse frækt i mit hoved" sagde han med et grin for igen at holde distance til at han spurgte om hjælp og slet ikke kunne bære den tanke. "Ej undskyld jeg kan altså ikke lade være. Du skal slet ikke tage dig af når jeg kommer med sådan nogle bemærkninger. Må jeg kalde dig Tobias?" spurgte han med et smil og vidste godt det bare når de var de to. Philip nikkede let som han lyttede til hvad han havde at sige til det med det var hans bedste ven. "Jeg skubber ham da.. Heller ikke væk" sagde han og kløede sig ganske let i nakken. Det var så måske lettere løgn for han troede fuldt og fast på at Collin kunne hjælpe ham med at skille Ray og Charlie ad selvom han godt vidste han næppe kunne. 

[Deleted]

Tobias smilede lidt til ham og rystede på sit hoved "Det er kun fordi du er teenager du syntes at det lyder frækt, der er intet frænkt over en eftersidning. Eller det kommer selvfølgelig en på om man har et eller andet for den professor man skal til eftersidning hos" han smilede og bed sig let i læben "Altså dengang jeg var elev havde vi en biblioteks ansvarlig, der var ret sød. Jeg var da meget på biblioteket i den periode" han rødmede lidt og skyndte sig at drikke lidt af koppen. Han nikkede let "Ja det må du godt, jeg er ikke så glad for mit efternavn alligevel" han satte koppen fra sig igen og pillede lidt ved sin kappe "Det lyder som om du skubber ham lidt væk? Det ville da være trist at miste en god ven fordi han får en kæreste" fortsatte han og studerede drengen lidt " Som du selv siger er du teenager, og hvem ved om det ikke kun er lige nu du gerne vil være sammen med ham? det gør jo heller ikke at du er til drenge kun, for mange drenge har en periode hvor de.. ja skal prøve det hele" smilede han venligt og bed sig i læben "Man kan ikke slå fast om man er det ene eller det andet uden at prøve, men jeg forstår godt du er forvirret" han smilede venligt og betragtede ham lidt

[Deleted]

"Har noget og har noget? Ikke lige fremme" sagde han stille og bed sig ganske let i læben, men han synes bestemt at Tobias var ret så køn. Det var dog en helt andet sag. Det havde han så bare ikke tænkt sig at sige til ham for så vidste han godt at han ville begynde at rødme og det var heller ikke noget han gjorde ofte så det ville bare gøre han følte sig akavet igen. "Hvorfor er det lige jeg godt kan forestille mig det?" spurgte han med et let grin for ligesom at snakke om noget andet inden han tog en tår af sin te. "Ikke det? Hvorfor ikke det? Det virker da skotsk eller noget i den der stil" sagde han en anelse eftertænksomt og synes faktisk det var langt bedre end hans eget navn. Han var sådan en sjov blanding af en masse nationer og den eneste af sine søskende der havde en anden biologisk far. Det var ulempen ved at have to fædre. At man kun var beslægtet biologisk med den ene af dem. "Jeg skubber ham ikke væk fordi han har en kæreste. Jeg har derimod været sammen med hans kærestes tidligere flirt og han bør slet ikke have den kæreste. Han var sin eks utro" sagde han med et ganske let suk inden han rystede let på hovedet. "Jeg har aldrig været med en pige. Jeg har ik engang kysset med en pige. Jeg har faktisk ik engang prøvet noget som helst før i sommers. Jeg har min træning og det irritere mig grænseløst at min krop nu har fået øje på alt muligt andet så jeg ikke bare kan koncentrere mig om min sport mere" sagde han med et dybt suk og rystede let på hovedet af det. Han ville være ligeså dygtig til quidditch som Oliver Hansen. At hans fætter ovenikøbet kendte søsteren til Oliver gjorde ikke lige fremme hans fandom bedre og det var det eneste der burde betyde noget. Hans sport.

[Deleted]

Tobias lo lidt med et glimt i øjet "Det er vel fordi de fleste teenager drenge tænker på den måde, det er vel meget naturligt når vi finder ud af at der er andet end lektier og sport i livet" han trak på sine skuldre og betragtede fyren lidt, han så tænksom ud inden han svarede fyren "Det er vist Irisk, men jeg har aldrig været så glad for det, det øhh minder mig om en gammel kedelig mand" forsøgte han at forklare det, og tog en hurtig tår af koppen. Han lyttede til drengen og nikkede lidt "Det lyder ikke godt, men tror du ikke at han finder ud af det en dag?" Han gled sind hånd igennem håret, og lagde hånden på hans skulder "Men du kan ikke rigtigt gøre så meget andet end at være der for ham, både før og efter hvis de slår op selvfølgelig. Men husk på at nyforelskede teenagere ikke tænker klart" han smilede og strøg hans skulder lidt "Men det hele hører jo til det at blive voksen" smilede han venligt og smilede til ham "Du trænger vist til et kram" han tog let fat i fyren og prøvede på at trække ham ind til sig.

[Deleted]

"Jeg kunne bedre li da jeg tænkte på træning og ikke lagde mærke til hvad der skete down there for at være ærlig" sagde han med et lille let suk da han synes det var frusterende at hele tiden skulle være opmærksom på den. Den reagerede ofte og hele tiden synes han og tit på de mest mærkelige ting så som duft eller bare han kiggede på nogen der var pæne. Dog lagde han kun mærke til det når det var fyrer og havde lettere bildt sig selv ind at det var alt han var til. "En kedelig mand?" spurgte han og lagde hovedet en anelse på skrå. Philip havde lidt glemt alt om sin egen te da han var langt væk i samtalen og blot nød at det var nemmere end han havde troet. Der var også grunde til at han fornægtede halvdelen af sit navn. Han kaldte sig ofte kun Philip York selvom han faktisk havde hele 4 navne. Han skulle lige til at sige noget da han virkelig tvivlede på det da Tobias lagde sin hånd på hans skulder hvilket fik ham til blot at nikke let for sig selv. Han rystede let på hovedet. Han skulle lige til at gøre modstand da Tobias sagde han skulle have et kram og lod ham hive Philip ind mod sig og tog sig selv i at slappe af. "Det.. Det er faktisk rart det her" sagde han stille da han ikke havde slappet af på den måde før og havde da også lagt sine arme så godt som han kunne rundt om Tobias. Selvom Philip egentlig følte sig en anelse lille lige nu så gjorde det intet fordi ingen andre vidste det. Nu var han dog desværre fyr og endda en skrup forvirret teenager så han følte lidt det hele blev ødelagt da en vis ting blandede sig og derfor hev Philip sig væk fra Tobias. Nok synes han da at han var pæn og sådan, men det var måske ikke lige fremme fordi nogen her skulle misforståes. Han fik da også en svag rød kulør i kinderne. "Und.. Undskyld" sagde han med en let skæv grimasse og havde mest af alt lyst til at smutte.

[Deleted]

Tobias lo en lille smule og rystede på hovedet "Det forstår jeg godt, men jeg over dig at det ikke fortsætter på den måde, men her de første par år, er den nok den der får sin vilje" han smilede som kun han kunne og betragtede fyren lidt. Han huskede på den tid i hans eget liv, da der konstant var problemer med at skjule sine glæde, især fordi hans ven ikke havde været bleg for at stryge Tobias på ryggen eller sidde tæt uden at der var noget i det. Han lo let og nikkede "Ja det lyder så gammeldags, jeg ved ikke hvorfor jeg tænker det" han trak på sine skuldre og sendte ham et smil. Han mærkede lidt modstand i krammet med stoppede ikke, og det var også rart for ham da han mærkede at krammet blev gengældt. Han kunne dig ikke skjule et smil, og løftede hånden for at skryge hans kind med tommelfingeren "Det skal du ikke undskylde for, du er en dreng det går nok. Men den røde farve er nu pæn til dig" han blinkede lidt og lænede sig tilbage for at drikke af sin te imens han kom oven på igen.

[Deleted]

“Tænk den tænke bryder jeg mig virkelig ikke om. Jeg vil ærlig talt bare gerne gå tilbage hvad det var og ikke være forvirret. Jeg har ikke lyst til den slags vinde noget som helst” sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet af det hele. Det var meget nemmere bare at gå op i det med at træne i stedet for det her. Især fordi han faktisk ikke helt havde lyst til at være til fyrer. Philip havde så mest et problem med at styre det hele fordi han var gjort opmærksom på en lille ting kaldet samleje og hans krop manglede det. “Jeg er sikker på det ikke er sådan det hænger sammen. Jeg bryder mig da heller ikke om mit ene efternavn og det gør mig vel ikke til en kedelig gammel mand” sagde med et drillende glimt i øjet. Han mærkede et strøg over sin kind hvilket bare ikke gjorde det bedre. Ved Tobias’ ord om hans røde kinder blussede de blot mere op da han var forlegen. “Og.. Så siger du at du ikke lidt ligger an på mig. Det kan jeg sørme mærke” sagde han let lav og egentlig ganske forlegen. Han vidste ikke helt om han skulle tage det seriøst lige nu, men forvirret var han bestemt og døren var jo alligevel låst.

[Deleted]

Tobias lyttede til ham og rystede lidt på hovedet "Jeg forstår dig skam godt, men det er en del af dette liv, og du skal nok få styr på din krop lige pludselig" smilede han venligt til fyren som svar på hans lille problem. Han satte teen på bordet og smilede til ham "Det var også bare mit efternavn jeg syntes lyder gammeldags, men det er måske bare mig. Men jeg kan da godt lide dit efternavn, det er kønt" Han betragtede fyren lidt og kunne ikke andet end at finde ham en lille smule sød, når han var så forvirret. Han fjernede dog hånden og rystede på hovedet af ham "Rolig nu, jeg ligger ikke an på dig. Jeg er alt for gammel og du er så ung stadig. Jeg er bare som jeg altid er" forklarede han med et lille grin, og gav hans skulder et klem, inden han rettede sig lidt op og tog en tår af koppen "Det er ikke så meget at gøre Philip, end at vente og se hvad fremtiden bringer af muligheder for dig" fortsatte han og satte koppen fra sig på bordet og så imod den forvirrede dreng.

[Deleted]

“Lige pludselig er ikke godt nok. Det skal være lige her og lige nu. Hverken før eller senere” sagde han med et ganske let suk og rystede let på hovedet da han faktisk synes det var irriterende, men det var sikkert meget normalt. Det kunne han jo ikke vide noget om for han kunne ikke sætte sig ind i hvordan andre havde det. “Kønt? Du er professor. Du burde vide jeg nægter at bruge halvdelen af mit navn” sagde han med et suk da han virkelig hverken brød sig om at hedde Hosyo eller Melvin. Det var da bestemt også hans sidste efternavn, Hosyo, han hentydede til når han sagde han ikke kunne lide hans eget navn. York havde han intet imod at hedde. “Når du siger sådan så lyder det mest af alt som om du prøver at snakke dig selv fra det” sagde han med et ganske let grin og mærkede da også kort tid efter klemmet på skulderen. Philip havde bestemt ikke tænkt sig at vente nogle steder da han ikke brød sig om det. Philip bed sig ganske let i læben og tog derfor chancen fordi han netop var forvirret og ikke kunne finde ud af noget som helst og forsøgte at give ham et kys på kinden. Han kunne altid undskylde det med sine franske rødder hvis det var.

[Deleted]

Tobias smilede til fyren og rystede lidt på hovedet "Nu skal du ikke være så utålmodig, det er dejligt at blive voksen, du skal bare vende dig til det" han betragtede drengen lidt og rettede lidt på sin stilling "Jo det ved jeg, men det betyder ikke at jeg ikke skal kunne lide dit navn" forklarede han "Og jeg kalder dig jo også Phillip" han blinkede til ham for at understrege deres venskab, der var ingen grund til at de skulle være så formelde lige nu hvor de var alene. han rystede på hovedet "Jeg snakker ikke mig selv fra noget, jeg siger blot at dette er den jeg er" han smilede og så på fyren, der pludselig kom ret tæt på. han mærkede kysset på hans kind, og mærkede så hvordan varmen bredte sig i hans kinder i takt med at han rødmede. Han trak sig lidt tilbage, og så ned imod sine knæ "Hør nu" mumlede han og vidste i virkeligheden ikke helt hva pokker han skulle sige eller gøre lige nu.

[Deleted]

Han rystede ganske let på hovedet. Nok havde han forsøgt at gøre sig selv mere voksen end han var hen over sommeren, men han synes ikke det var helt så rart at blive voksen som han egentlig gerne ville fremstå som at ville være. Det var forvirrende og han brød sig faktisk ikke om det i sidste ende. Det var kun overfor Charlie han prøvede på at være voksen. "Bare det er York og ikke det andet du hentyder til. Jeg kan virkelig ikke li min ene far" sagde han med et ganske let suk og rystede let på hovedet da han godt kendte historien. Hans fætter Seth havde været så sød at give ham den og hvis han skulle være ærlig var han faktisk glad for han kendte den. Det var trods alt ikke fordi det var en god historie og Josiah havde egentlig bare været en røv i den version han kendte af hele starten på hans fædres forhold. "Jeg er glad for du ik bruger mit fornavn. Jeg lyder som en nørd" sagde han og skær en grimasse til det. Melvin var virkelig et nørde navn og det passede sig slet ikke til en sports type som ham. Og så var han bare glad for de ikke skulle være formelle når de var alene. Især når han måtte kalde ham for Tobias. Han havde da tænkt sig at være formel når der var andre, men han følte sig tryg ved Tobias allerede og det lignede ikke Philip. Sådan var han ikke normalt. "Jo jeg tror du taler dig selv fra det" blinkede han ganske drillende og lagde mærke til hans røde kinder. Philip ville trods alt bare gerne føle sig elsket om så det var forkert. Præcis som hans far Jesse-Alec. Philip bed sig let i læben og holdte kun hovedet en smule fra hans kind af i stedet for at flytte sig helt. "Så du siger du ikke har lyst til at kysse mig?" spurgte han drillende og kyssede hans kind igen.

[Deleted]

Tobias smilede lidt til fyren og rystede lidt på hovedet af ham "Nu kom du heller ikke for at vi skulle snakke om dit efternavn eller mit" smilede han og så på fyren med et roligt glimt i øjet. Han måtte ryste på hovedet igen "Nej Phillip, jeg taler ikke mig selv fra noget. Jeg" han tav og sukkede, han vidste ikke hvad pokker han skulle gøre af sig selv, for han havde jo aldrig i hele sit liv rørt ved en elev. end ikke tænkt på det, ikke på den måde. Han kunne mærke fyrens ånde imod sin hud og de røde kinder blev værre, han rystede på hovedet "Nej Phillip, det her går ikke" han lagde sin hånd på fyrens lår og skubbede sig lidt væk fra ham "Vi.. øhh vi må hellere afslutte her" hans kinder var røde og han var lidt nervøs over hvad der var der skete omkring ham, at kysse var fristende med imod reglerne.

[Deleted]

"Nej sandt. Jeg kom for at snakke om jeg synes det er forvirrende at være til sit eget køn og det andet er meget sjovere at snakke om" sagde han med et ganske let grin og nikkede for sig selv da han virkelig ikke brød sig om at snakke om det der med at være til sit eget køn. Det var ikke et særlig sjovt emne at snakke om og hvis han selv skulle bestemme så skulle han bestemt ikke være til fyrer. Så skulle han være til piger og intet andet. Og hvis han helt helt selv kunne bestemme så skulle han slet ikke have travlt med noget af det, men bare have sin sport. Philip bed sig selv ganske let i læben. Han vidste jo godt at det ikke var spor pænt af ham, men det var bare så svært at lade være med at ligge et eller andet i det som han godt vidste ikke helt var der. Han bemærkede rødmen atter kom i Tobias' kinder og kort tid efter hånden på låret for at mærke Tobias skubbe sig selv væk derfra. Philip vidste jo også godt det ikke var særlig pænt af ham det han havde gang i. Han hævede let det ene øjenbryn. "Når du har så travlt med at sende mig væk så er det fordi du gerne vil og du har lige rørt mit lår Tobias. Hvis jeg ville sladre ham det så kunne jeg, men hvad får jeg ud af det? Absolute ingenting" sagde han med et let glimt i øjet da det var sandt. Han blev dog siddende lige nu. Han ville heller ikke kunne forsvare hvorfor han pludselig havde begyndt på den slags for normalt var det heller ikke ham. Det var jo heller ikke for at udnytte Tobias eller noget, men blot fordi han forsøgte at sige til sig selv at han faktisk bare ikke var til fyrer.