Let's Just Get It Over With...

[Deleted]

Ezekiel Amardeus

Zeke's hus

Kl. 15.30

---

Det her var bare overhovedet ikke den bedste dag i Ashleen's liv. Hun havde allerede været ved lægen og der var styr på det hele. Hun havde en lille pose med sig hjem med de piller i hun skulle tage de næste par dage for at få fjernet barnet, hun havde jo heldigvis opdaget det i god tid, og egentligt rørte det hende slet ikke.
Ashleen havde været gravid en gang før ved et uheld og dengang havde en hurtig abort også bare været vejen frem, Ashleen skulle ikke have børn og egentligt tænkte hun slet ikke på sin graviditet som om at det var et barn der var i maven af hende.
Det var bare noget der skulle væk og som hun ikke ønskede at have i sit liv.

Ashleen åbnede døren ind til boligen: "Hey" sagde hun i en rolig stemme og tog jakke og sko af inden hun gik ind i mod huset med posen i hånden, hun havde egentligt ikke nogen planer om at sige noget til ham, det havde hun heller ikke gjort sidst.
Måske var det bare bedst at hun ikke sagde noget, hun kunne sagtens tage pillerne de her dage uden at han behøvede at vide noget, også selvom hun jo godt kunne mærke den dårlige samvittighed allerede her på forhånd.
Hvorfor kunne han dog også give hende dårlig samvittighed? Han havde jo ikke engang sagt noget endnu.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke var lige blevet færdig med noget papirarbejde som han havde siddet og lavet inde på kontorret der lå i stueettagen. Han lukkede døren derind til ide Ashleen trådte ind af hoveddøren og han smilede varm til hende. "Hej," hilste han varmt og gik over til hende. "Hvad har du købt?" Han så omgående posen hun havde i hånden og kunne mærke nysgerrigheden over hvad hun havde hentet på apoteket.
Det vedkom ham måske ikke sådan rigtigt, men derfor kunne han jo stadigvæk godt tillade sig at spørge, hun kunne jo bare bede ham om ikke at blande sig.

For ham var det bare blevet lidt for nemt at "lege kærester" med hende. Det kunne godt være at de måske ikke havde det mest normale parforhold, men Zeke holdt forbandet meget af hende og han ville simpelthen så gerne vise hende hvor godt de kunne få det sammen. Eller det havde de vel allerede, han syntes det fungerede godt. De sov sammen stort set hver aften, han holdt ikke om hende - endnu - men det var da den rigtige retning. Derudover så brugte de også rummet en del mere nu og Zeke var virkelig begyndt at værdsætte det, ikke at de gjorde det hver eneste dag, men han måtte da indrømme at trangen til at være dernede var vokset sig betydelig større efter han var blevet mere selvsikker omkring det hele.
Han havde nok stadigvæk en del at lære, men han var uden tvivl blevet mere dominerende når de var dernede.

[Deleted]

Ashleen var virkeligt blevet glad for Zeke, egentligt prøvede hun at ignorerer sine følelser en del, men til tider fik de også bare fuld flor når hun så endeligt fik en chance for at udleve dem. Hun var da også blevet bedre til bare at ligge og putte med ham, være sammen med ham, kysse ham på mærkelige tidspunkter og tage i mod hans kærlighed.
Zeke var en fyr der havde så meget kærlighed i sig, langt mere end hun nogensinde havde forestillet sig at nogen kunne være.
Hun anede ikke om de var kærester eller hvad de var, hun vidste bare at de... Ja de havde det jo egentligt okay sammen og hun ønskede ikke at finde sammen med en anden, ligesom hun heller ikke håbede han ville finde en anden.

"Hey" sagde hun og smilede til ham, som hun skuede til posen i hånden: "Ehm det er... Ikke... Altså det er ikke noget vigtigt" forsøgte hun sig og vidste godt det måske lød en smule tamt, men hun var bare så bange for at det ville gå helt galt hvis hun bare fortalte ham.
"Det er bare noget fra lægen" sagde hun i et smil og håbede lidt at han måske ville lade det ligge.
Hun var glad for det forhold de havde og hun ville gøre næstne alt for ikke at ødelægge det. Det var en følelse hun aldrig havde haft før og hun håbede det ville fortsætte sådan. At de kunne beskytte hinanden.

[Ezekiel Amardeus]

Han så på hende med et nysgerrig blik. Det krævede ikke dyriske instinkter at gennemskue at hun løj. Måske fordi hun tilsyneladende ikke var særlig god til det. Han tippede hovedet på skrå og kneb gennemskuende øjnene let sammen. "Okaay," sagde han tøvende og på ingen måder overbevist.
"Skal vi gå op i stuen, jeg kan lave os noget kaffe...te...noget?" Han smilede mod hende. Han havde ikke tænkt sig at lade hende slippe så let, hans nysgerrighed var blevet vakt, men det ville nok være lidt lettere at snakke om når de sad oppe i stuen så hun lige kunne få lov til at komme ind for døren.

Han gik op af trapperne til stuen og forsatte så ud i køkkenet hvor han satte vand over til te. Han gik hen og satte sig i sofaen med et nysgerrigt blik mod posen. "Hvad skulle du til lægen for?" Spurgte han så, det mente han da ikke at hun havde nævnt at hun skulle til lægen.
Nu var det jo heller ikke fordi han forlangte statusraport på alt hun foretog sig, men han kunne da ikke lade være med at vise interesse når det gjalt hendes helbred. Han så på hende og så igen ned på posen. Hun burde efterhånden kende ham godt nok til at vide at han ikke ville lade det ligge han skulle nok få sandheden ud af hende på den ene eller den anden måde.

[Deleted]

Ashleen vidste godt det virkede underligt, men hun var så bange for at det ville blive en underlig samtale hvis hun begyndte at forklarer ham hvorfor, og som han sagde okay gik hun ud fra at han bare lod det ligge. Det var vel heller ikke ALT man behøvede at dele med hinanden i sådan et "forhold" som de havde, var det?
"Kaffe er fint nok" sagde hun i et smil, egentligt ville hun hellere drikke en kold whiskey lige nu, men hun behøvede jo ikke gøre det hele endnu mere mistænksomt end det måske allerede var, og nu var Ashleen jo ikke typen der før havde drukket omkring Zeke.

Hun satte sig i sofaen og kiggede så i mod ham, som hun satte posen på gulvet: "Ikke noget vigtigt" sagde hun blot, og tænkte at hun vel godt kunne fortælle ham det sådan lidt henslået uden at de behøvede gøre en stor ting ud af det.
"Altså jeg er bare gravid du ved, også har jeg været henne for at få piller til at få det væk" sagde hun og trak på skuldrende som om hun lige havde fortalt hun var nede at købe mælk, men for hende var det nok heller ikke vildere, hun skulle jo ikke have børn og den slags.
Hun var jo slet ikke mor agtig, og hun kunne ikke bringe børn ind i det liv hun levede.

[Ezekiel Amardeus]

Imens han ventede på at vandet kogede satte han sig sammen med hende i sofaen. Han var da også lige ved at tabe underkæben da hun smed afsløringen der havde nogenlunde samme effekt som havde hun kastet en våd klud i hovedet på ham og derefter losset ham i maven.
I nogle lange sekunder sagde han ingenting, han sad bare der med åben mund og gloede på hende fuldstændig ude af stand til at sætte ord sammen i en sætning.
Efter nogle lange sekunder gik det op for ham at han nok så ret dum ud så han lukkede munden og blinkede et par gange. "Undskyld, du hvad?" Ordene gav genlyd i hans hjerne, hvordan kunne hun være så cool omkring det? Hvorfor hoppede hun ikke jublende rundt som han havde lidt lyst til lige nu?

Det var her det gik op for ham hvad der var i posen og han stirrede endnu mere forvirret på hende. "Hvad? Vil du af med det?" Han huskede kort tilbage på den snak han havde haft med Alecander omkring det med at Zeke gerne ville have børn og Ashleen nok ikke ville. Det var nu heller ikke fordi at Zeke gik og drømte om det, men selvom han altid havde været meget afholden til børn havde Lily jo ændret det syn for ham.
Igen var han heller ikke sikker på om det var det han ville, men han mente da at det krævede lidt mere genovervejelse end bare Ashleen der konstaterede at de ikke skulle have børn. "Altså er det ikke en lidt forhastet beslutning bare at tage pillerne uden videre?" En anden tanke slog ham. "Havde du overhovedet tænkt dig at fortælle mig det?" Han så gennemtrængende på hende, hun tog det bare så let at han havde en god ide om hvad svaret på spørgsmålet var.

[Deleted]

Ashleen havde ikke rigtigt nogen idé om at det her ville ende med at være et problem, egentligt regnede hun med Zeke ville tage det på samme måde som så mange andre mænd hun kendte havde det med den slags, lettet over at hun bare fik gjort noget ved det.
Der var jo historier om kvinder der ikke ville have en abort og hvor hele underverdenen nærmest var gået i panik, det var aldrig rart at få et barn man ikke ønskede at få og det kendte flere af mændende jo til. Pengeafpresning og den slags var en del af hverdagen når det kom til den slags, også derfor der var så firkantede regler om prævention mange steder, og Ashleen forstod det så ganske udemærket.

"Hva? Ja selvfølgelig vil jeg da, lad nu være med at være fjollet Zeke, vi skal ikke have børn" sagde hun i et smil, Ashleen skulle ihvertfald aldrig have børn, og hvis Zeke skulle, jamen så skulle det da ihvertfald ikke være sammen med hende.
"Nej? Zee hold nu op, det har jo ikke noget med dig at gøre" sagde hun i et overbærende smil, som syntes hun at han var lidt latterlig lige nu, selvfølgelig skulle de ikke snakke om, der var jo slet ikke noget at tale om?
De skulle jo bare fortsætte livet som det hele tiden havde været.

[Ezekiel Amardeus]

Han var lidt slået ud over hendes totale ligegyldige attitude omkring det, hvordan kunne hun være så afklaret med et? Det var jo et barn ikke en guldhamster. Han sad lige og brugte nogle lange sekunder på at samle tankerne. Han kunne slet ikke forstå at hun ikke havde den mindste overvejelse i det.
"Jamen..det er jo et barn..vores barn, er du ikke bare den mindste smule interesseret?" Han fattede det simpelthen ikke. "Hvorfor ikke?" Spurgte han hende direkte, han lød ikke fordomsfuld eller sur, for selvfølgelig kunne han ikke tvinge hende til det og det ønskede han heller ikke, men det var et barn for pokker!

Zeke havde nu heller aldrig troet at han skulle have børn, en ting var at han havde fundet ud af at han faktisk var langt bedre til børn end han havde troet til at starte med, en anden ting var at de jo kunne bære varulvegenet fra ham af og det var ikke noget han ønskede at påfører nogen og slet ikke et lille uskyldigt barn.
Alligevel syntes han da lige at det krævede bare nogle minutters overvejelse og ikke bare en beslutning man tog som hvad man skulle have til aftensmad. "Det har da noget med mig at gøre, det er da også mit barn." Understregede han afslappet.

[Deleted]

"Det er da ikke et barn endnu, hold nu op Zeke det er bare en klat" sagde hun i et grin som om hun bare mente hele situationen var latterlig. Han mente da ikke seriøst at de skulle begynde at lege far, mor og børn? Det her var simpelthen det mest overraskede hun havde været i lang tid.
"Zeke seriøst hold op... Du freaker mig ud. Vi er ikke engang kærester og nu vil du være en familie? Glem det" sagde hun i et grin og rystede på hovedet, det her var simpelthen den underligste og mest latterlige samtale hun havde haft.
Hun sukkede, hun anede ikke hvad hun skulle sige, skulle det her nu også til at være et problem?

"Hvem siger det er dit barn? Det kunne da være jeg havde været ud eog hygge mig med nogen" sagde hun: "Måske Alec, du ved jo ikke hvor langt jeg er henne" sagde hun i en lettere irriteret stemme.
Det her var simpelthen bare.. Åh hvordan kunne de overhovedet have denne her samtale?
Han var jo ikke rigtigt klogt hvis han seriøst mente at de skulle til at have børn og alt sådan noget lort, det ville jo ødelægge deres liv. Ashleen havde nok bare heller aldrig været det store børnemenneske.

[Ezekiel Amardeus]

Han rynkede på næsen af hendes ordvalg, det lød ikke ligefrem særlig charmerende. "Som du dog kan sige det," mumlede han og forsøgte virkelig ikke at lade sig provokerer af det, skønt det ramte ham en lille smule.
Okay han kunne da godt forstå at hun syntes det måske var et lidt stort skridt at tage, men han syntes da ikke det var noget at grine af, hun gik rundt med hans barn i maven. "Men...det kunne da være en hyggelig tanke.." Begyndte han lidt prøvende, "Hør jeg ved godt at det er pludseligt og måske også lidt for meget på en gang, men jeg synes da stadigvæk at det kræver bare lidt overvejelse," han kunne ikke helt møde hendes blik, men så i stedet ned på sine hænder som han havde foldet i skødet.

Han brød sig heller ikke om at hun påpegede de ikke var kærester, for han så dem da som et par. Han ville ikke bryde sig om at hun skulle finde sammen med andre og det var faktisk lidt svært at hun ikke så det på samme måde.
Måske var det også derfor at den næste sætning ramte ham så hårdt, hans mund gled op og han stirrede fuldkommen chokeret på hende. Uanset om hun mente det eller ej så var det da en voldsom uretfærdig ting at sige. Han øjne lynede, "den der var virkelig lav." Sagde han såret og rejste sig op. Her havde han åbnet sit hjem og sit hjerte for hende og så var dette her takken? At hun knaldede med alle mulige andre? Hvorfor skulle hun overhovedet sige det? Han følte sig ramt på en måde han kun havde følt en gang før og det var dengang Anna var skredet fra ham.

[Deleted]

"Sige det? Come on Zeke det er det jo! Det er jo ikke et barn endnu, lad nu være med at gøre det hele super kompliceret" sagde hun. Ikke nok med at hun var i forsvar lige nu, så reagerede hun nok også voldsomt fordi at hun var meget overrasket, hun havde da aldrig nogensinde troet at han ville reagerer på denne her måde.
"Overvejelse? Godt så, fortæl mig så hvad det er du gerne vil have jeg skal overveje" sagde hun en smule hårdt og lagde armene over kors og kiggede i mod ham. Hun var klar på at sige nej ligegyldigt hvad han foreslog, at få et barn? Han måtte da være fuldkommen sindsyg.

"Nej Zeke den var ikke lav, det er lavt af dig at begynde at stille spørgsmålstegn til min beslutning. Vi er hverken en par eller en familie, og det skal vi heller ikke være... det har jo ligesom været aftalen fra starten" sagde hun i en rolig stemme.
Hun prøvede ikke at hidse sig op, men hun var nok lidt frustreret over at han prøvede at presse hende, hvorfor? Ville han seriøst have børn sammen med hende? Så tætte var de jo slet ikke.
Men nu havde Ashleen nok også ekstra svært ved at se når nogen elskede hende eller holde af hende, ligesom hun også havde svært ved at accepterer det.

[Ezekiel Amardeus]

Han bed tænderne lidt sammen for at kontrollerer sin vrede når hun var så flabet. Han havde altid haft et stort temperament, eller det havde han efter han blev bidt. Det gjorde altså bare et eller andet ved en. "Jeg gør det da ikke kompliceret jeg prøver bare at gennemskue dette her!" Sagde han surt.
Lige nu gjorde hun ham simpelthen så tosset, men det kom sig jo af at hun bare virkede så ligeglad, han troede da at hans følelser for hende havde været gengældt, men det kunne han godt fornemme nu at de ikke var. Havde hun så bare løjet for ham for at få samleje og husly? Alec havde godt nok advaret ham, men alligevel følte Zeke sig ufattelig udnyttet og såret og det gjorde ham rasende.

"Det er et barn du snakker om!" Vrissede han. Han stod med ryggen til hende og kiggede ind i det slukkede ildsted. Lige nu føltes det som om at hele hans verden var ved at bryde sammen. "Nej!" Sagde han hårdt og snurrede rundt for at gå en smule truende frem mod hende, hans øjenfarve var skiftet til den samme ravgule farve som ulven besad hvilket skyldtes hans vrede. "Aftalen var at vi forsøgte! Det har aldrig været aftalen at vi skulle have et forhold som dig og Alec for så kan du lige så godt skride tilbage til ham!" Råbte han. Han var så hidsig lige nu at han kunne mærke hvordan hele hans krop var helt anspændt.

[Deleted]

"Gennemskue hvad? Zeke der er ikke noget at gennemskue. Jeg har en uønsket klat i min krop som jeg gerne vil have ud med noget medicin, det er ikke mere indviklet end du gør det" sagde hun og trak på skuldrende, der var jo ikke så meget at sige om det.
"Det er ikke et barn Zeke, hold nu op!" sagde hun frustreret, det var da sødt at Zeke var sådan en følsom fyr, men nogengange kunne hun bare ikke lige magte det i sit system, det her barn skulle ud af verden og det kunne egentligt kun gå for langsomt. Han kunne da ikke bare stå der og begynde at være følsom omkring det!

Det var første gang i lang tid at Ashleen kunne mærke hun faktisk blev en smule bange for Zeke, og som han gik i mod hende med de skarpe øjne, bakkede hun da også hastigt bagud, bange for at han måske kunne finde på at gribe fat i hende.
"Men fra at prøve og til at få et barn, der er for langt... Please Zeke hold nu op" sagde hun og kunne mærke hendes hjerte hamrede afsted, hun havde respekt for ham, og lige nu lidt for meget.
Zeke havde aldrig gjort hende noget, men lige nu følte hun sig... Klemt.

[Ezekiel Amardeus]

”Det er da ikke kun dit valg! Det er også mit barn og jeg synes da i det mindste at jeg har retten til at vide det!” Rasede han. Hvorfor var hun så snæversynet lige nu? Inderst inde var han godt klar over at hun kun havde sagt det med at være sammen med andre for at ramme ham, eller det håbede han da, men hvorfor ville hun i det hele taget ramme ham? Han havde da ikke gjort andet end at slå knude på sig selv for at hun skulle have det godt!
Han vidste ærlig talt heller ikke om han var klar til at få et barn med hende - og da slet ikke nu - men han ville da bare gerne have mulighenden for at det var en beslutning de tog i fællesskab.

Han kunne godt fornemme at han skræmte hende, men lige nu var han ligeglad han var bare så vred og frustreret på hende. ”Ja det er det da i hvert fald hvis du alligevel ligger og knalder alle mulige andre og har planer om at jeg aldrig vil have en chance hos dig!” Råbte han i frustration.
Kunne hun slet ikke se hvor meget hun sårede ham? Han stoppede op og stirrede på hende stadigvæk med det samme rasende blik. En del af ham havde lyst til at bede hende om at skride ad helvede til og bare lade ham være i fred. Hun vidste jo hvor meget det gik ham på efter alt det med Anna og så havde hun valgt at tvære det ud i hans fjæs. Måske var det bare slet ikke meningen at han skulle finde kærligheden, måske skulle han bare have holdt sig til dengang han havde nok i sig selv og sit job.

[Deleted]

"Fint, og nu ved du det så... Skulle vi så komme videre i livet?" spurgte hun, hun skulle virkeligt aldrig have fortalt ham det, hun vidste bare han ville være for følsom til at tage i mod sådan en nyhed. Hvor var det dog bare typisk at hende ikke at tænke over hvad konsekvenser det havde når hun sagde sådan noget.
"Jeg ønsker ikke at få børn, og da slet ikke uden at have et fast forhold først" sagde hun bestemt.
Det kunne da godt være de prøvede, men de var jo slet ikke dér endnu hvor de skulle være kærester og alt det shit, de skulle ikke til at lege far og mor og børn, der var helt andre ting de skulle lege lige nu og det irriterede Ashleen at han ikke kunne se det.

"Selvfølgelig har jeg ikke været sammen med andre Zeke, men hold nu op med at tage det hele så højtidligt!" sagde hun irriteret, kunne han ikke forstå at det her skræmte hende, mente han det her seriøst? Han måtte jo være fuldkommen sindsyg.
"Du knepper mig da flere gange om dagen! Det er sgu da at have en chance hos mig, du er da hos mig hele tiden, hvad mere vil du have?" spurgte hun frustreret og overvejede også selv bare at gå, det her var mere end hun kunne bære, især fordi at hun jo rent faktisk var begyndt at holde af ham.
Hvordan kunne han så bare flippe sådan ud?