Renblod eller blodforræder?

[Deleted]

Atter engang, vidste Marisol ikke hvad hun skulle sige eller gøre af sig selv. Det var uden tvivl den mest akavet familie, hun nogensinde havde mødt. Men samtidig kunne hun ikke helt lade vær med at synes det var lidt sjovt og sødt, at hans søster drillede ham. Det viste bare, at de havde et tæt knyttet bånd. Hun kiggede tilbage på Margus, da han sagde, at det ikke passede. "Når? Så det gør det ikke?" Spurgte hun, og gik med på Malvinas drilleri. "Jeg mindes ellers, at du kalde mig smuk." Drillede hun ham med et kærligt smil, så han vidste, at hun kun mente sit drilleri godt.

[Deleted]

Da Margus benægtede det hun sagde, sende hun ham et lettere irriteret blik. Hun prøvede jo bare på at hjælpe ham. Dog begyndte hun at smile igen, da Marisol tilsyneladende, var gået med på hendes lille leg. "Uhh, har du kaldt hende smuk? Er du helt sikker på I ikke er kærester?" Spurgte hun med et bred drillende smil.

[Deleted]

Margus blev lettere rød i hovedet, da han blev konfronteret med det. "Det er taget ud af sammenhæng. Hun spurgte hvorfor jeg ikke troede hun var gift, og jeg sagde bare at jeg ikke kunne forestille mig en smuk ung dame, opvarde en mand. Ikke andet." Undskyldte Margus, der godt selv kunne høre at det var en dårlig undskyldning. Men det var jo sandheden, at hun var smuk. "Og nej Malvina. Vi er helt og addeles ikke kærester." Sagde han lettere fornærmet. Hvorfor skulle de to lige blive så gode venner, på så kort tid? Han forstod ikke hvordan Malvina gjorde det, men det havde lykkedes hende at blive bedre venner med Marisol end han selv havde formået det.

[Deleted]

Da hun hørte Malvina sige kærester, blev Marisol hel stiv. Kærester? Var det det, de snakkede om før? Oh god. Nu var det virkelig blevet en pinlig samtale. Dog kunne hun ikke lade vær med at føle sig lidt smigeret, og derfor gjorde hun alt for at skjule den rødmen hun mærkede var på vej, og dækkede sit ansigt med sin tekop. Hun kiggede dog lidt støt og fornærmet på Margus, da han sagde de ihvertfald ikke var kærester. Og før hun kunne nå at stoppe sig selv sagde hun, "og hvorfor er vi ikke det?" Hun mærkede hvordan hendes verden gik i stå efter hun havde sagt det, og hun fik en stor trang til at grave sig ned i et hul. Hvorfor pokker sagde hun det? Hvorfor? Hvorfor? Hun gjorde det hele bare mere akavet, end det allerede var! Hun kiggede hurtig ned i sin kop igen, og håbede på, at hendes ord ikke var nået deres øre. Hvor var det bare pinligt!

[Deleted]

Hun sendte ham igen et irriteret blik over hans benægtelser, dog blev hendes blik lidt hårdt, da han sagde, at de ikke var kærester. Ja, det undrede hende ikke, når han talte sådan. Hvis der var en der sagde det om hende, ville hun føle sig dybt såret. Selvom hun ikke havde nogen former for følelser for hvem der sagde det. Det var bare meget ledt sagt. Som om hun ikke var god nok, eller som om der var noget galt med ham. "Idiot!" Mimede hun med munden til ham, før hun kiggede overrasket på Marisol, og tråde akavet nogle skridt tilbage. Det her ville hun ikke se. Det var alt for personligt. Hun rømmede en enkel gang. "Jeg tror jeg smutter igen." Kom det fra hende med en akavet tone, "jeg ledte alligevel efter Makarov, så..." Hun drejede omkring, og satte kursen mod sit værelse. 

//Out!

[Deleted]

Margus kiggede forbavset på Marisol, og derefter på Malvina. Hvad skete der lige her? Var verden lige vendt på hoved? Han kiggede fortvivlet efter Malvina da hun gik. Han skulle lige tænke over hvad han skulle svare til Marisol. "Øøh... Jamen vi har jo kun kendt hinanden i 4 timer. Det kan man vel ikke? Jeg er forvirret lige nu." Sagde Margus hurtigt. Han var begyndt at få sved på panden. Hvad skulle han gøre. Ville det se akavet ud hvis han hoppede ud ad vinduet? Eller skulle han tage døren. Efter noget tid sagde Margus da "Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig. Hvorfor skulle jeg ellers kalde dig smuk?" Margus kiggede Marisol i øjnene.

[Deleted]

Marisol blev ved med at stirre ned. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Hvor? Var det eneste ord, der kørte rundt i hendes hoved. Hun kiggede først forsigtig op, da han talte igen. Hun skulle til at svare ham på, at det selvfølgelig gav sig selv, at de ikke skulle være det, efter kun fire timers tid, men da han igen kom med komplimenter, kiggede hun letter akavet og smigeret ned igen. Han var ikke så slem som hun troede, men igen. De havde kun kendt hinanden i små fire timer. På den anden side, så havde hun allerede lært meget om ham, og hun havde allerede mødt hans familie. Hun pustede lydløs ud, da det gik op for hende, at hun havde siddet og holdt vejeret. Hun sank en klump i halsen, tog en dyb indånding, før hun kiggede på ham. "Skal vi starte forfra?" Spurgte hun, og prøvede på at smile til ham, og rakte en hånd frem. "Marisol Elizabeth Fox." Hilste hun, og gjorde ikke mere ud af det. Hun ville prøve på en ny start, hvor de var mere lige. Og på grund af hans komplimenter, det hans søster havde sagt, deres akavet samtale, var hun blevet mere åben over for at lære ham at kende, fordi hun nu vidste, at der måske var et eller andet over de ord, der var blevet sagt.

[Deleted]

Margus kiggede overrasket op, da hun spurgte om de skulle starte forfra. Han nikkede. "Ja, det tror jeg er en god idé." Sagde han. Margus tog imod handes hånd. "Margus Dragowska." Sagde Margus, og var taknemmelig. Han tænkte over hvorfor hun pludselig havde lyst til at starte forfra, men var kun glad for det. "Professor i Besværgelser, mørk magi og duellering." Sagde Margus, drillende. "Du må have mig undskyldt." Sagde han, og gik hen til indgangen af stuen. "Malvina, du skal venligst ikke blande dig!" Råbte han på russisk igennem huset. Han vidste ikke om hun kunne høre det eller ej, men nu håbede han bare.

[Deleted]

Hun smilede oprigtigt, da han var med på at begynde forfra. "Mig en glæde at møde Dem professor." Hilste hun med en drillende tone, og kiggede efter ham da han gik. Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt, da han råbte på russisk gennem huset. Hun forstod ikke helt præcis hvad han råbte, men hun forstod at han skældte Malvina ud. Hun grinte lidt. "Og her gik jeg og troede, at spansk var det eneste sprog man kunne skælde rigtig ud på," grinte hun, og følte en glæde ved, at de var startet forfra, i sær nu hvor hun vidste, at han var god nok, og måske var lidt mere interesseret i hende, hvilket hun syntes var lidt sødt, på en mærkelig måde.

[Deleted]

Margus smilede til hande, da han gik tilbage til Marisol. "Lad mig sige det sådan. Jeg er glad for at min far ikke flyttede til min mor i England. Så havde jeg ikke lært det her sprog." Sagde han med et lille smil. Han var glad for at de kunne starte på en frisk. "Nu vil du vel ikke slå mig halvt ihjel igen, nu hvor vi er startet forfra vel." Sagde Margus, måske lidt flirtende. Var han ved at få rigtige følelser for hende? Han anede det ikke. "Mener du stadig jeg er en blodforræder? I så fald er jeg den mindst forræderiske blodforræder jeg kender." Sagde Margus, denne gang ret flirtende.

[Deleted]

Hun smilede da han kom tilbage igen. "Jeg ville dog lidt ønske jeg var lige så buen til engelsk, som mine kusiner," kom det letter sørgmodigt fra hende. "Jeg elsker españoel, pero... det gør det så svært at snakke inglés, y... jeg kan godt lide inglés." Forklarede hun med et lille smil. Hun grinte lidt, da han spurgte, om hun ville slå ham halvt ihjel. "Hvis du spørger rigtigt pænt, så skal jeg nok overveje det," grinte hun med et blink i øjet. Hvorfor kunne hun ikke holde op med at smile? Hun tog en tår af sin te, der var ved at være kold nu. Hun gjorde det for at stoppe kort med at smile. Hun var jo slet ikke van til at smile så meget, og det gjorde helt ondt i kæberne allerede. Hun sukkede kort, da han snakkede om blodforæder delen. Hun åbnede munden for at sige noget, men lukkede den så igen. Hun tænkte lidt over det, før hun åbnede munden igen. "Jeg skal stadig lige vende mig til den måde du lever dit liv på. Jeg er ikke helt overbevist, men jeg er hellere ikke afvisende," sagde hun med et prøvende smil, da hun ville gøre alt, for at undgå endnu et mindre slagsmål, eller hvad man nu kalde det. Det lignede hende ellers ikke helt. Normalt ville hun ikke have så meget nåde, men hun synes, som hun lærte mere om ham, at han bare blev mere interessant. Så var Raysals smag i dødsgardister ikke så dårlig. Hun kiggede en ekstra gang på ham. Nej, slet ikke dårlig.

[Deleted]

"Vil du ikke godt være sød ikke at slå mig halvt ihjel." Sagde Marfus drillende. "Vi er vel dus nu?" Sagde Margus spørgene. Han vidste ikke rigtigt hvad der skulle ske nu. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Lige nu var han bare glad. Han var nu rimlig sikker på at han havde seriøse følelser for hende. Han kunne ihvertfald ikke tage sine øjne fra hende. Han vidste ikke hvorfor han gjorde det, men han tog hendes hånd og gav den et lille klem. Han ville ikke have dette øjeblik ødelagt. Ikke engang Malvina kunne komme til at ødelægge dette. Det måtte hun bare ikke.

[Deleted]

Hun grinte lidt og kiggede ned, da han spurgte om hun ikke ville være sød ikke at slå ham ihjel. Hende? Sød? Hun kunne ikke mindes, der nogensinde havde været noget, der havde sagt sød om hende. Hun kiggede op på ham igen, da han spurgte om de var dus. Normalt ville hun været blevet vred over, at han spurgte om det, men af en eller anden grund, kunne hun ikke lade vær med at smile drillende. "Det ved jeg nu ikke? Er vi det? Jeg ved ikke med Dem, men jeg er ikke dus med hr. hvem som helst." Drillede hun med tyk sarkasme, og var ved at komme til at grine over sit eget drilleri. Hun kiggede ned på deres hænder, da han tog hendes hånd og gav den et klem. Hun vidste ikke hvorfor, hun ikke trak den til sig, som hun nok normalt ville have gjord. Hun vidste bare, at hun godt kunne lide han holde hendes hånd. Hun smilede forsigtigt til ham, og vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Han fik hende til at blive helt tøset? Det var noget hun normalt undgik og haddet, men lige i det øjeblik, føltes det virkelig rart og rigtigt, og hun tog sig selv i, at kigge kort fra hans hånd til hans øjne, til hans læber, før hun igen kiggede ned på hendes hånd i hans med et lille forlegnet smil.

[Deleted]

Margus vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde ikke regnet med det her, og nu stod de der. "Marisol. Jeg tror... Jeg tror jeg elsker dig." Fik Margus fremstammet. Margus lænede sig lidt frem, og kyssede Marisol. Lige nu var han ligeglad med om han ville blive forhadt af Fox familien, fyret eller jagtet ud af garden. Det var et øjeblik som dette, at alt andet var ligegyldigt. Han ville kun have at de to skulle være sammen. Margus var sammen med den pige han elskede, og der var ingen der kunne tage det fra ham. Ikke engang Raysal, som han havde ekstremt meget respekt for.

[Deleted]

Hun kiggede igen forsigtigt op, da han snakkede igen, og blev næsten slået ud af hans ord. Han? Elskede hende? Hun kiggede overrasket på ham, og skulle til at sige noget, da han kyssede hende. Hun var et øjeblik forvirret over hvad der skete, men hun kunne ikke lade vær med at gengælde hans kys. Det hele var så mærkeligt lige nu, og gik virkelig hurtigt. Måske lidt for hurtigt? Og hvad så med det gik hurtigt? Det var jo ikke første gang man hørte om kærlighed ved første blik. Selvom hun ikke selv ville sige det var kærlighed, men nærmere tortur ved første blik. Den tanke fik hende til at smile og grine lidt inde i sig selv. Han var ret så sød.