Okay, du vinder..

[Jophiel Ayers]

@scarlett

kl. 12.00
September, år 2053

---

Jophiel stoppede op udenfor den store trædør der førte ind til indgangshallen på Durmstrang. Han sukkede dybt. Var der noget han hadede så var det at indrømme når han tog fejl, men på den anden side kunne han godt mærke at han blev nødt til at snakke med...var det Scarlett hun hed? De havde mødtes for noget tid tilbage hvor han havde behandlet hende ret dårligt - det var der sådan set ikke noget nyt i, han behandlede alle dårligt, men det der nagede ham lige præcis i denne situation var at hun havde påstået han havde en ukendt tvilling. Jo havde gjort grin med hende og var smuttet og så viste det sig ved Merlins skæg at det hun havde fremsagt var sandt.
Hvordan det i det hele taget kunne lade sig gøre kunne han slet slet ikke overskue at besvære sin hjerne med at tænke på. Han vidste dog at han ikke ville få helt ro i sjælen før han havde overholdt den del af aftalen som han egentlig havde smidt efter hende som en joke. 

Han bevægede sig op af trapperne mod hendes kontor, heldigvis var han ret godt til at finde vej og fandt hurtigt døren derind til. Han kiggede lige en ekstra gang på skiltet på døren, bare lige for at være helt sikker. Hvad det var der gjorde at han ikke kunne slippe tanken om hende var han ikke helt klar over. Han var nok blevet så overrasket over at finde ud af hvor talentfuld hun egentlig var at han, bare måtte finde ud af hvordan hun bar sig ad.
Han var trods alt healer og troede mere på det han kunne se og føle og ikke mindst forstå. Han troede på magi, for han kunne jo se det var rigtigt, han troede på spøgelser fordi han kunne se de eksisterede, men det der woodoo-kaffegrums-dans-nøgen-under-fulmånen-halløj det havde han svært ved at sætte sig ind i, men nu hvor det havde vist sig rigtigt, ville han vide mere. Han bankede beslutsomt på hendes dør og rankede ryggen. 

[Deleted]

Scarlett havde da tænkt på Jophiel et par gange siden, men mest af alt fordi hun var irriteret over at han ikke troede på hende. Hun vidste jo at hun havde ret, hun havde aldrig taget fejl om noget som helst, altså udover da hun var ved at lære det naturligvis.
Lige nu sad hun på sit kontor og slappede af, hun havde bare brug for lige at få samling på de ting eleverne havde aflevet, der var så mange nye elever hun skulle have styr på, det var det hun hadede mest ved at nyt skoleår, det med at sætte alle ind i dette fantastiske fag - og det faktum at hun skulle huske alle folks navne.

Som det bankede på døren, hævede hun blikket: "Jeg er her ikke..." sagde hun først, og slog så sig selv i panden: "Jeg mener... jeg arbejder..." sagde hun og kunne godt mærke at hun ikke kunne redde den: "Bare kom ind" endte hun i et suk, så kunne det da også være ligemeget.
Hun kiggede op fra de mange papirer, hun hadede at blive afbrudt, mest fordi at hun ikke var så god til at holde fokus på ting der var kedelige og hun var mester til overspringshandlinger.

[Jophiel Ayers]

Jophiel rynkede brynene på den anden side af den lukkede dør som hun kommenterede at hun ikke var til stede. Hun var virkelig en spøjs en. Han skulle til at råbe noget tilbage, men så bød hun ham alligevel indenfor. Han fandt det bedste og charmerende smil frem på ny og gik så ind på kontoret.
Så snart hans blik hvilede på hende begyndte han at overveje at lyve sig ud af det, han brød sig virkelig ikke om ikke at have ret. "Jamen jamen jamen, hvad er det for en uacceptabel måde at behandle gæster på," hans stemme var fyldt med påtvungen skuffelse. "Og jeg der ellers havde glædet mig sådan til at se dig." Måske en anelse i overkanten, men hvad pokker, man fik jo kun det sjov man selv lavede.

Han gik helt op til skrivebordet og greb den øverste opgave fra bunken hvorpå han satte sig på en stol overfor hende hvorefter han svingede benene op på skrivebordet og gav sig til at læse op; "Der er mange måder at fremsige en spådom på, man kan for eksempel bruge krystaller, kort.." han hævede en finger "uh og min personlige farvorit "kaffegrums"" han rynkede brynene og kiggede lidt op på hende "er det ikke tegrums, eller er same same?"
Dette var meget muligt den værste icebreaker i historien, men han havde ikke lige bedre måder at gøre det på. "Anyway, jeg er her for at indkasserer den der date du lovede mig," han lod opgaven falde ned i skødet og kiggede på hende med et bredt smil.

[Deleted]

Scarlett hadede nogengange at være så forvirret, men i det arbejde hun lavede, skulle man nok bare have hele sjælen med og til tider kunne hun føle at hun fuldkommen glemte den virkelige verden, men altså, nogengange var verden inde i hendes hoved også meget bedre.
"Jeg sidder bare lige og arbejder" sagde hun og kiggede i mod ham, ja han var virkeligt en flot fyr og hun havde da også svært ved at tage øjnene fra ham, selvom hun stadig var irriteret over at han ikke troede på hende, hun vidste jo at hun havde ret.

[b}"Ehmm... Er du her for at lære noget om spådom?"[/b] spurgte hun undrende ved hans spørgsmål, nu var det jo ikke ligefrem fordi han slog hende som typen der gik helt vildt meget op i den slags, og da slet ikke efter deres sidste møde.
"Okaay... " sagde hun, han var virkeligt fremme i skoene og hun følte nærmest ikke at hendes hjerne kunne følge med: "Hvorfor?" spurgte hun, altså ikke fordi at hun ikke gerne ville, men det kom da ret så pludseligt, hun havde jo ikke set ham i ret lang tid, var det Joey han hed?

[Jophiel Ayers]

Han kiggede på papirerne også på hende med et falsk overrasket udtryk. "Virkelig? Og jeg som troede du bare samlede pergamenter ind til at lave papirsfly ud af." Han havde altid været en røv og havde dermed aldrig været særlig god til at snakke pænt, han slap dog ofte afsted med det grundet hans charme - som han i øvrigt selv mente han besad en god del af.
Hendes spørgsmål fik ham atter til at svinge benene ned fra bordet og smide opgaven tilbage på skrivebordet som han kiggede på hende, "nej faktisk ikke, jeg er ikke en stor fan af faget som jeg forsøgte at forklare sig sidst." Han smilede flabet til hende ret ligeglad med om faget betød noget for hende.

"Altså sagen er den," han rejste sig op og begyndte at gå frem og tilbage over gulvet med ansigtet lagt i tænksomme folder. "Jeg kan godt se at du kan noget med alt det der, stjernestøv og regnbueaflæsning, men jeg forstår ikke hvordan den slags fungerer," han forsatte sin vandring, "og når der er noget jeg ikke forstår begynder det at irriterer mig at jeg ikke forstår det," han gik hen til bordet og placerede hænderne på det og lænede sig lidt frem, "og jeg forstår ved den sødeste græskartærte ikke hvordan du kunne vide at jeg havde en tvillingebror som jeg ikke selv anede noget som helst om, derfor..." Han snuppede den opgave hun sad med ud af hånden på hende og lagde den ved siden af på bordet. "...skal vi to nu på date hvor du forklare mig hvordan det virker. Lyder det ikke fedt?" Han smilede bredt til hende. "Så hvad fortrækker du? Burger eller suchi?"

[Deleted]

Hun smilede i mod ham, hun forstod trods alt godt hans joke, helt tabt bag en vogn var hun ikke: "Yeah det gør jeg bagefter med de papirer jeg ikke skal bruge til noget" svarede hun igen i en mild rødmen.
Han var virkeligt uretfærdig pæn og charmerende, eller var det bare hende? Hendes sidste seriøse forhold havde været med Tyler og det var jo ikke ligefrem endt fantastisk, selvom han jo også var både sød og charmerende, men han var også en idiot og han ahvde fået hende til at holde sig en smule på afstand til mænd.

"Det er noget man lærer, og når man ser det for sig, så ved jeg at det er sandt... Så du fandt altså din tvillinge bror? Interessant... Stjernerne lyver ikke" påpegede hun i et smil, og var dog ret nervøs ved tanken om at de skulle på en date, hun havde jo ikke været sammen med nogen et godt års tid, efter hun var stoppet med Scott.
"Jeg syntes det lyder hyggeligt ja... Hvis det er kan jeg bare lave noget hjemme?" spurgte hun roligt, hun var ikek så god til at tage ud og spise: "Så bliver det nok mere risret og vin" sagde hun i et lille grin.

[Jophiel Ayers]

Jophiel kiggede på hende med et snedigt smil som hun opfangede joken og kørte den lidt videre. "Jamen så fik vi da dét på det rene." Svarede han blot med et skuldertræk og så indtrængende på hende. Hun var virkelig en lækker en, og han ville da lyve hvis han sagde at han ikke så frem til at tilbringe en aften sammen med hende.
Det kunne da godt være at hun var lidt sær, men det behøvede vel ikke nødvendigvis at være en dårlig ting blev han enig med sig selv om. "Når man ser det for sig?" Allerede nu begyndte sausen at klumpe for ham igen. "Men er det ikke kun seere der kan se noget for sig?" Spurgte han ind. Det var vel ikke normalt?

Han rømmede sig lidt og pillede lidt fraværende ved en af opgaverne på skrivebordet. Hvor han dog hadede at han havde taget fejl. "Ja det gjorde jeg vel....eller altså han fandt os." Mumlede han og rømmede sig en smule. Hendes kommentar med stjernerne fik ham til at himle en smule med øjnene som han så på hende.
"Hvordan skulle de kunne vide noget? Det er stjerner" Det irriterede ham noget så grænseløst at han ikke kunne finde ud af hvordan det fungerede, eller om hun faktisk bare var en af de bedste svindlere han til dags dato havde mødt. Han overvejede tilbuddet og nikkede så. "Udmærket, så laver du mad til os når nu du insisterer." Han smilede stort.

[Deleted]

Scarlett smilede til ham, hun var slet ikke sikker på om han rent faktisk var interesseret i hende eller om han bare godt kunne lide at charmerer sig ind på hende og lod som om, men hun håbede da at der var en smule interesse fra hans side, for hun syntes da ihvertfald han var ret spændende.
"Nej du kan lærer det, men så er det netop du oftest gør det i en kugle elelr sådan noget" sagde hun i et smil, hun havde studeret det i mange år og hun var utroligt glad for at have det her arbejde, selvom nogen måske mente det var mærkeligt.

"Super.... Så må du underholde mig i køkkenet" sagde hun i et smil og prøvede at ignorerer hans snak om stjerne, mest fordi hun ikke ønskede at ha gjorde grin med noget som hun nu holde så meget af, så ville hun hellere skifte emne.
HUn rejste sig op og gik i mod køkkenet, som havde hun besluttet sig for at det skulle blive lige nu: "Såh, fortæl mig noget mere om dig selv" sagde hun i et smil, og begyndte at tage forskelige grønsager frem som hun kunne hakke i stykker, det her skulle nok blive hyggeligt.

[Jophiel Ayers]

Hun var virkelig en lidt sær en, men det var lidt sjovt på en eller anden måde især fordi at det var så meget anderledes end hvad han var vandt til hos pigerne. Han var nok lidt træt af de der snobbede typer, de kunne kun bruges til en ting og det var ikke til at have en sund debat med.
"Måske jeg kunne se det lidt senere." Han var egentlig ikke interesseret i det på den måde, men han ville bare gerne vide hvordan det fungerede. Han hadede ikke at vide det. Det var nok en af hans svagheder som "en mand af videnskaben" som man jo måske kaldte ham.

Da hun rejste sig og gik mod køkkenet så han lidt overrasket efter hende. For det første havde han ikke rigtigt lagt mærke til at det var en rigtigt lejlighed, han havde jo kun været i kontor-afdelingen og derudover så var han ikke forberedt på at det skulle være lige nu. Ikke at han havde noget bedre at lave.
Han rejste sig selv og gik ud for at stille sig ved siden af hende imens hun gav sig til at ordne grøntsagerne. "Om mig? Hvad vil du gerne vide?" Han havde lyst til at lave flere jokes omkring hendes profession som for eksempel noget med at hun vel allerede vidste alt om ham, men det var måske lidt tynd is at bevæge sig ud på for han lod til at være den eneste af de to der fandt det morsomt.

[Deleted]

Scarlett var uden tvivl ramt af hans charme, og hun havde da ikke noget i mod et lidt løst forhold, hende og Scott havde jo heller ikke ligefrem været seriøst eller noget i den stil, og efter at have datet Tyler var hun heller ikke sikker på at hun havde mod på sådan lige at springe ud i noget nyt endnu engang.
"Men altså jeg er glad for at du i det mindste indrømmer at du tog fejl" sagde hun blot, hun mente det faktisk en smule taknemmeligt, for hun havde ikke regnet med at han ville komme tilbage når han fandt ud af det, faktisk havde hun troet han bare ville blive væk og grine af hende.

"Bare sådan... Hvem er du? Hvordan har dit liov været? Hvad som helst" sagde hun i et grin, det var da ikke fordi at hun ville vide noget specielt, men hun syntes da det var hyggeligt at snakke med ham og hun vidste jo desuden ikke ret meget.
"Jeg håber du kan lide grønsager" sagde hun roligt, Scarlett var vegetar fordi at hun troede på det ville gøre hendes krop mere ren og give hende en klarer fornemmelse af universet, nok endnu en af hendes lidt underlige tendenser, ihvertfald i følge alle andre folk, men Scarlett selv mente nu hun var meget normal.

[Jophiel Ayers]

Jophiel så lidt på hende og sukkede så en kende dramatisk, "well, for at være helt ærlig, så er jeg normalt ikke glad for at indrømme at jeg tager fejl, men" han holdt en dramatisk pause og smilet vendte atter tilbage på læberne, "du var jo en ret sød pige og det gav mig en undskyldning for at møde dig igen." Han blinkede og kiggede mod grøntsagerne, "så hvad står menuen på?" Han havde altid været glad for mad, og han var da ikke helt håbløs i et køkken, men mester på området blev han bestemt heller aldrig!

Han tænkte sig lidt om, "altså jeg bruger størrelse 42 i sko," begyndte han en smule provokernede, han havde så svært ved at lade sådanne muligheder ligge. "Jeg er overhealer - hvilket du jo godt ved, og så skulle jeg efter sigende være en voldsom pain in the ass for en del mennesker.....jeg forstår ikke hvorfor," han smilede igen, men besluttede sig så for at tage det lidt mere seriøst ellers ville hun nok alligevel ende med at smutte.
"Ej..jeg kommer fra London, hvor jeg altid har boet, jeg er en af de bedste healere på Skt. Mungos, og ja, jeg elsker at prale med det," han tænke sig lidt om som han snuppede et stykke peberfrugt, "nåh ja, og så har jeg en datter," det sidste mumlede han meget hurtigt inden han kastede peberfrugten ind i munden. Nogen piger så den slags som en turnoff. "Altså jeg har ikke det store forhold til grøntsager," indrømmede han, han gad aldrig stå og lave dem, det var lettere bare med kødet og det var jo også det der smagte bedst!

[Deleted]

Scarlett kiggede i mod ham, bare fordi hun kunne og fordi han var helt utrolig pæn at kigge på, der var vel intet galt i at sidde og beundre ham en smule imens hun ordnede grønsager: "Jamen jeg er da også glad for at du kiggede forbi sagde hun i et ærligt smil, hun klagede ikke.
"Som sagt, risret med forskellige grønsager" gentog hun sig selv i et roligt smil som hun fortsatte med at snitte forskelligt grønt, bønner, gulerødder og løg. Hun var egentligt okay til at lave mad, hun nød det når hun havde brug for at slappe af i hovedet og bare tænke på noget andet end hendes job.

"Overhealer? Wauw... Det er da alligevel lidt hen af mit job, og alligevel er du skeptisk?" sagde hun i et smil, ikke fordi hun vidste godt det ikke var helt det samme, men altså healing kunne man jo heller ikek direkte se før at det virkede, så i hendes hoved havde det vel lidt til fælles.
"Åh du har børn?" spurgte hun overrasket, Scarlett fra fuldkommen skruk efter hun havde hørt at Ryan skulle have et barn med Zarina, hun ville gerne selv have børn, men den rette var ikke lige dukket op: "De er ellers gode" sagde hun i et smil.

[Jophiel Ayers]

Han stod bare og så lidt til som hun arbejdede på maden. Han var ikke helt begejstret for ikke at skulle spise kød. Han var da godt klar over at man godt kunne klare sig uden kød, men det havde han ærlig talt ikkelyst til at prøve. "Sååh ingen kød?" Spurgte han tydeligt skuffet. Man blev da ikke mæt at grøntsager og ris, det var jo kaninæde!
Der var ingen tvivl om at hun var en køn kvinde. Meget smuk, men hun virkede ret speciel, lidt som om at hun levede i sin egen verden. "Så du har ikke nogen kærester? Eller ulovlige affære med eleverne?" Han smilede bredt til hende. Man kunne jo aldrig vide og hvis nu stjernerne fortalte hende at hun skulle være sammen med en elev...gad vide om hun egentlig så ville gøre det?

De meningsløse tanker gled i baggrunden da hun igen snakkede. "Spådom og healing er slet ikke det samme." Slog han fast i en næsten lidt arrogant tone. Hun skulle ikke tro at hun kunne sammenligne de to ting, healing reddede jo liv! Spådom var gætterier - for det meste.
Han nikkede og fugtede læberne, "ja en datter." Fortalte han hende uden at ligge særlig meget energi i videre forklaring. "Altså jeg er ikke sammen med hendes mor mere," tilføjede han - det var nok godt lige at få understreget. "Du er måske glad for børn?" Hvad var det med kvinder og børn? Jophiel vidste ikke helt hvordan han havde det med Avery, han kendte jo nærmest ikke pigen, Kayla havde jo smidt ham ud dengang og ja han havde været sammen med Rachel på sidelinjen, men de havde da haft det godt sammen alligevel. Han havde da i hvert fald levet drømmen ud.

[Deleted]

Det var svært ikke at kigge på ham, for dælen han var jo faktisk virkeligt lækker og hun ville ønske at hun kunne få fingre i en fyr som ham. Scott var da også utroligt lækker, og det var Tyler også. Dog havde Scarlett aldrig været super god til at score, nok derfor hun altid endte sammen med sådan nogen typer der gerne tog det første skridt.
"Overhovedet ikke, jeg er helt kedelig... Hvad med dig?" spurgte hun i et smil, og lod sit blik hvile på ham et stykke tid inden hun kiggede tilbage i mod sine grønsager, hun burde virkeligt holde op med at stirre på ham.

"Nej men det er da hen af samme katagori" sagde hun i en arrogant tone der matchede hans, han skulle da ikke bare tryne hende på den måde, og da slet ikke når hun lige havde bevist at det hun lavede rent faktisk virkede.
"Oh... Børn er skønne... Jeg vil gerne have børn en dag" sagde hun i et smil: "Jeg har overvejet at spå på det, men man siger man kan risikerer at blive sindsyg hvis man spår sig selv" sagde hun, så hun turde ikke helt hun ville ikke ende med at gøre noget forkert.

[Jophiel Ayers]

Han kunne godt mærke at hun kiggede på ham lidt længere end nødvendigt var måske, men nu var han ret glad for at blive beundret så han sagde ingenting, men nød i stedet bare den indre triumf det gav ham. "Helt kedelig er du da ikke, så var jeg ikke kommet tilbage," svarede han kækt som var det et skulderklap til hende at have fanget hans interesse.
"Men nej, jeg er også single og ingen uheldige affære...lige for tiden," han blinkede. Okay han kunne da ikke udelukke at han havde hygget lidt med et par af de studerende i ny og næ hvis han kunne slippe afsted med det. Han havde endda haft det lidt hyggeligt med en enkelt patient på et tidspunkt. Mindet fremdrog et mindre smil på læberne.

Han rystede voldsomt på hovedet og slog let ud med hånden, "det er slet ikke samme kategori," modsagde han stædigt. "Magi er noget man kan tage og føle på, det andet er ligesom bare heldige gætterier....meget af tiden." Det sidste var en hurtig tilføjelse, han blev nødt til at komme med så det ikke blev for stort et dis, hun havde jo sådan set haft ret i det hun sagde om hans tvilling.
Han rynkede brynene let, "ville det ikke også være kedeligt at være bundet af at kende sin fremtid? Så forsvinder spændingen vel? Gør den ikke?" Hvis han skulle finde sammen med "den eneste ene" ville han da i hvert fald ikke vide det først, mest fordi han så sikkert ville være alt for stædig til at lade det gå i opfyldelse, ingen skulle bestemme hans skæbne andre end ham selv!