Baby Rain

[Deleted]

@keya  

@uriah  

Matias Sabas Aaron

Raven som ellers altid var stille og rolig, sad foran pejsen i stuen og vuggede nervøst frem og tilbage. Siden hende og Uriahs elskov i Frankrig havde hun haft det dårligt efter nogle uger og nu sad hun altså her med en prøve i hånden som var positiv. Hun mærkede hvordan tårerne pressede sig på, men hun vidste at Keya havde det på samme måde som hende, det skulle ikke have været nu Men det blev det altså. Hun bed sig i læben og kiggede ud af vinduet, hun havde bedt Cecilia om fri denne eftermiddag fordi hun vidste at det var på tide at fortælle Uriah Det hun selv havde vidst i en uges tid. En uge hvor hun havde tænkt langt mere over hvad hun bød sig selv, langt mere over hvad hun bød sit kommende barn. Hun strøg sig over den tætsiddende sweater hun havde valgt, man var faktisk ved at kunne ane hendes graviditet 3 1/2 måned allerede i følge hvad lægen havde givet hende af information. Hun bed sig i læben igen og lænede hovedet tilbage på sofaens ryglæn "Pis.. Med det her liv?" hun tog en dyb indånding alt ville snart blive bedre, alt ville snart blive fantastisk. For hende ville dette her ændre hendes verden, hun ville ikke kunne få en abort selv om hun havde overvejet det hele ugen, hun vidste at hun ikke kunne nu at hun ville tage en vigtig chance i hendes og Uriahs liv som hun ikke ville spilde. Hun kiggede på Keya og tog hendes hånd, sammen havde de bestemt sig for at fortælle Uriah og Matias det, hun smilede blidt til hendes veninde og prøvede at virke støttende selv om hun havde det forfærdeligt.

[Deleted]

Keya sad ved siden af Raven og var meget spændt på hvad Matias ville sige til det for det var ikke planlagt at de skulle have et barn nu, men hun vidste at hun ikke ville have en abort og hun var også 3½ måned henne, tænkt den dag hun blev forlovet var hun også blevet gravid, det kunne hun ikke forstå. Hun havde taget en top og en bluse på hvor man kunne se en begynde bule på maven.
”Jeg ved du har det svært med din familie men jeg skal nok være der for jer og jeg ved at Matias også vil når det lige har lagt sig lidt.” Sagde Keya og kiggede på Raven og så hun bed sig i læben, hun forstod godt hvorfor hun bed sig i læben men tog Ravens hånd og klemte den blidt. Keya havde ikke været så meget syg hun kunne bare spise meget og tænkte at Matias havde opdaget det. Men hun vidste ikke hvordan hun skulle sige det til Matias og det gjorde hun ikke havde det så godt. "Det bliver svært og fortælle dem det, men vi bliver nød til det." Sagde Keya

[Deleted]

Det havde egentlig været en ret rolig dag. Raven havde inviteret Keya og Matias hjem til dem i deres hus, og mens de to piger sad og tøsefnidrede, var han og Matias gået en tur med deres to hunde, Xander, som var Ravens, og Buddy, som Uriah havde fået af Raven. De var begge kun hvalpe, men Buddy var allerede noget større end den lille, klumpede Xander, men han var jo også en golden retriever, og skulle gerne vokse sig endnu større endnu. Uriah havde allerede forsøgt, at tage den med ud og løbe, men det havde været en meget kort tur, for det var trods alt kun en hvalp endnu. Han så på Matias med et lille smil, som de kom tilbage til huset. "Så er vi her igen. Tror du de har fået det værste fjanteri overstået?" spurgte han kækt, og trådte ind af døren, tog Buddys snor af ham og derefter sine sko og jakke. Han gik med et smil ind til Raven og Keya, der stadig sad ved pejsen. Endnu en gang fik han en klump i halsen, hvilket han havde gjort det sidste stykke tid, men af en helt særlig grund. Han bed sig kort i indersiden af kinden, som en lille æske nærmest brændte i hans baglomme, men endnu en gang gjorde han sit bedste for, at ignorere den. Han ventede stadig på det helt rigtige tidspunkt, den rigtige dag og den rigtige stemning, men også på, at han selv var mere eller mindre klar. Han satte sig hurtigt hen ved siden af Raven og trak hende ind til sig, for at give hende et kys på kinden. "Hej igen i to," sagde han med et smil, og tog forsigtigt Ravens hånd i sin.

[Deleted]

Han var gået ret modvilligt med Uriah ikke fordi at de to ikke kunne sammen, for efter deres noget akavede start sammen var de blevet gode venner faktisk rigtig gode venner men Matias var ikke typen som elskede at lufte hunde. Generelt set elskede han slet ikke at være uden for, han havde fået lov til at gå med den lille tykke klump Xander en meget elskelig lille engelsk bulldog som fik hans humør til at flyve et par tanker på igen og han smilede stort som de vendte tilbage til huset. Han kiggede på Uriah og smilede skævt "De virkede som om det var vigtigt for dem at de lige kunne snakke sammen mens vi var væk. Som om noget var galt?" han sukkede og trådte inden for og satte sig hen til Keya og lagde armene om hende "Hej solstråle" han smilede stort og strøg sin kommende kone over kinden og grinede han elskede hende virkeligt højt.

[Deleted]

Hun kiggede på Keya med de lyseblå øjne og smilede venligt "Jeg vil også altid være her for dig. Men det er bare det at fortælle det Keya, det er så svært og finde ud af hvad man skal sige?" Hun kiggede ned og lagde hånden på sin mave og sukkede tungt ud "Lille boble. Du skal passe på derinde for jeg glæder mig til at møde dig". Mere nåede hun ikke at tænke før end at Uriah og Matias igen var hos dem. Det var hyggeligt at Keya og Matias var kommet men de var kun kommet fordi Raven og Keya havde bestemt sig for at de sammen ville fortælle at de var gravide, det var vigtigt at de fortalte det sammen fordi de var ca. Lige langt henne.
Hun kiggede på Uriah og lagde hovedet let på skrå "Tøsefnidder?" Hun prøvede på ikke at blive sur og irriteret men hun måtte indrømme for sig selv at det var sværere end hun regnede med. Hun lænede sig ind til ham som han satte sig men da han hev blidt i hende skuttede Hun sig let og hviskede panisk "P.. Pas på Uri... Jeg" Hun måtte virkelig tage en dyb indånding og mærkede hvordan nervøsiteten tog over "er.. Gravid" Hun kiggede ned på sin mave og strøg den igen, hendes lille boble.

[Deleted]

”Tak for det, ja jeg ved det er svært at skulle fortælle det, men det er jo derfor vi skulle gøre det samen, så vi kan hjælpe hinanden med det.” Sagde Keya og kiggede på Raven og smilede, hun kørte sin hånd på sin egen mave og glædede sig helt vildt til at hendes og Matias barn kom ud til dem. Keya nåede ikke og sige noget til hendes mave da Uriah og Matias kom ind. Keya kunne godt se på Uriah der var noget som han ikke havde det så godt med da han bed sig i sin kind men hun vidste ikke om hun skulle spørge ham om det, så hun sagde ”Hej Uriah og hej min skat.” Sagde Keya og smilede nervøs til Matias og kiggede på ham ”Har du lagt mærke til at jeg spiser mere end jeg plejer?” Spurgte Keya men hun kunne ikke vente med at sige det for nu havde Raven jo sagt det, så blev Keya også nød til at sige det ”Nej det behøver du ikke og svare på for ja som Raven sagde så er hun gravid og ja.... Det er jeg også min skat.” Det var dejligt at få det sagt men Keya var også nervøs for hvad de ville sige til den nyhed og holdt på hendes mave og nussede den og kiggede på Raven.

[Deleted]

Han var glad for, at hans forhold til Matias havde forbedret sig betydeligt efter den akavede dubble date, og de var faktisk ret gode venner nu, hvilket Uriah var ret så glad for. Venner fik man aldrig nok af, og når nu Raven og Keya var så tætte, var det jo næsten nødvendigt, at han og Matias kunne finde ud af det med hinanden. Han rynkede let på næsen og nikkede bekræftende. Der havde været noget mærkeligt ved Ravens opførsel det sidste stykke tid, men han havde ikke kunnet lure hvad, og havde umiddelbart regnet med, at det havde været på grund af noget med hendes familie.
Han sendte Keya et stort smil, inden han vendte sin opmærksomhed imod Raven. Han nåede dog knap at kysse hende på kinden, før hun skuttede sig, og Uriah for alvor vidste, at noget var galt, og han så på hende med et bekymret blik. Men da hun åbnede munden, kom nogle helt andre ord ud, end de han havde forventet, og han blev helt stille. Et øjeblik rykkede han lidt væk fra hende, blot for at kunne se på hende, med store overraskede øjne. "Raven jeg..." Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, men noget inde i ham skreg, ikke af frygt, men glæde. Han lyste pludselig op i et stort smil, og trak hende, denne gang meget blidt helt hen til ham, og han kyssede hende kærligt. "Tænk at vi skal.. At jeg skal.." Han lagde blidt sin hånd oven på hendes, der lå på hendes mave. "Raven det er helt fantastisk!" Han kunne slet ikke lægge skjul på sin begejstring, og havde aller mest lyst til, at løbe ud på gaden, og råbe så alle kunne høre det, at han og Raven skulle være forældre. Endnu en gang mærkede han æsken i sin lomme, og hans hjerte slog endnu hurtigere. Det var det perfekte øjeblik...

[Deleted]

Han kiggede på Uriah og nikkede nu hvor han tænkte over det, virkede Keya faktisk også lidt forandret Hun spiste virkelig meget faktisk. Men han havde faktisk ikke skænket det en tanke før end at Keya åbnede munden og sagde det samme som Raven og han sprang op nærmest panisk og kiggede på hende "Keya... Ka.. Kan vi lige snakke ude i haven?" hans hjerte hamrede i brystet og det føltes som om at alting var for enden af en tunnel og han greb ud efter hendes hånd "Je... Jeg elsker dig virkelig højt baby. Men det er så... Så Pludseligt? Hvornår og hvor længe?" Han mærkede hvordan panikken igen og igen skød igennem ham.

[Deleted]

Hun kiggede på Uriah og puttede sig helt ind til ham, hun kunne slet ikke fatte sthab reagerede så roligt. Men på den anden side nu freakede Matias også fuldstændig ud og hev Keya med udenfor? Hun vendte igen sin opmærksomhed mod Uriah og smilede stort "Vi skal være forældre. Jeg ved ikke hvor mange eller hvad det er endnu. Men jeg ved at der er noget" Hun åbnede sin hånd hvor hun havde sin test i og hun lagde den foran ham "Og jeg har fået en lille smule mave" faktisk var maven ikke så lille igen, Hun rejste sig op og rettede trøjen tættere ind til maven den var begyndt at strutte en smule og hun blev helt glad og stolt ved tanken om at det var noget de havde skabt sammen. Hun hev blidt Uriah op til sig og kyssede ham "Jeg er lige så langt henne som Keya
. Jeg glæder mig virkelig til boblen her melder sin ankomst" Hun lagde igen hånden på maven og kiggede på Uriah Hun elskede han så ufatteligt højt og tanken om, at Hun nu bar hans børn gjorde hende virkelig lykkelig og overstadig.

[Deleted]

Keya kunne ikke lade hver med at smile for hun håbede lidt på at Matias også ville reagere på samme måde som Uriah havde gjort ”Tillykke med jeres gravidtet, jeg er glad på jeres vegne.” Sagde Keya og smilede, hun havde på fornemmelsen at der var noget Uriah havde brug for at gøre, men lige hvad vidste hun ikke. Hun blev lidt overrasket da Matias sagde det men hun sagde ”Jo det kan vi godt.” Hun kunne jo godt forstå ham, det var jo sket meget pludseligt og greb hans hånd og gik med ud i haven ”Jeg elsker også dig min skat” Keya vidste ikke lige hvad hun skulle sige men sagde det så ”Jeg begyndte og spise mere da Raven og jeg var på ferie sammen og så tog jeg en test på ferien og den vidste posetivt, da jeg kom hjem fra ferien tog jeg til lægen og fik det at vide at jeg var gravid og jeg har ikke vidst hvordan jeg skulle sige det, så derfor har Raven og jeg snakket sammen og vi ville gøre det i dag sammen.” Hun holdte en pause og sagde så ”Jeg er omkring 3½ måned henne.” Keya rettede sin bluse så han kunne se den lille bule der var på maven ”Jeg ved ikke hvad køn det er endnu eller om hvor mange der er.” Hun holdte vejret og pustede så ud og tog hans hånd op til hendes mave.

[Deleted]

Det var på få minutter gået fra, at have været en helt almindelig dag, til at være en af de bedste i helle Uriahs liv, og han kunne slet ikke håndtere glæden, det brusede op inden i ham, og varmede hele hans krop. Han så på testen med store øjne, og måtte flere gang tjekke efter, om den nu var positiv. Antallet af børn, køn og så videre, var ikke så vigtigt for ham, men det at de skulle have et barn, som de havde skabt af kærlighed til hinanden, var helt fantastisk. Om han var klar til, at være forælder og far vidste han ikke endnu, men det var heller ikke noget, han som sådan tænkte over i det øjeblik. Han så op på hende igen, da hun viste sin mave, og det igen gav et lille sug igennem Uriah. Han lod hende trække ham op på benene, og han lagde forsigtigt armene omkring hende, og strøg kærligt hendes ryg. "Jeg elsker dig så højt, Raven, og jeg vil elske vores barn, eller børn, lige så højt." Han kyssede hende kærligt og strøg hendes kinder blidt, inden han trådte et skridt tilbage for, at se på hende. Tænksomt kløede han sig i håret. "Men jeg forstår ikke helt. Hvornår?" Ordene nåede kun at forlade hans mund, før svaret slog ham, og han smilte lidt. "Paris?" Han så på hende, og så ned på hendes mave, hvori deres kommende barn eller børn befandt sig.

[Deleted]

Han kiggede på Keya og nærkede hvordan nervøsiteten spredte sig i hans krop "Key... Det er så... Pludseligt?" han kiggede på hende med store øjne og mærkdede hvordan lysten til at stikke af satte sig til at spøge i hans hoved men han rystede let på hovedet og kiggede ind i hendes øjne "jeg har bemærket det. At du spiser mere og er lidt mere irriteret. Men jeg ved ikke om jeg kan darling. Jeg har haft en sær opvækst jeg ved ikke om jeg tør af få et barn nu. Eller jeg håber da at der kun er et" han tog en dyb indånding han kunne lige leve med tanken om et barn nu allerede to ville slå ham helt ud af den. Han tog hendes hånd og kyssede den så "Jeg elsker dig og jeg glæder mig til at se hvad vi har skabt"

[Deleted]

Hun smilede stort og lænede sig ind til ham, hun mærkede hvordan store lykkes tåre pressede sig på i hendes øjne og hun smilede større end nogensinde Hun var så lykkelig at hun var usikker på om hun sov eller var vågen. Hun trådte lidt tilbage igen og kiggede på ham "Jeg elsker virkelig også for Uriah og jeg vil altid elske dig lige så højt som vores børn." for selv hvis hun kun var gravid med et barn nu vidste hun at hun ihvertfald mindst ville have to. Hun kiggede ind i hans øjne og smilede stort. Det passede faktisk med datoen i Paris det lægen havde sagt, faktisk vidste Raven alleree hvor mange der var for lægen havde givet hende er hint og hun smilede ved tanken. "Paris min skat. Den nat" hun grinede blidt og tog hans hånd og hviskede så "Den nat lavede vi tvillinger" hun kiggede ned og mærkede hvordan hendes kinder blussede op og hun kiggede op og strøg ham over kinden "åh Uriah vi skal være forældre. Jeg kan slet ikke fatte det. Vi har skabt to små skabninger som skal vokse i mig og komme til live om et par måneder" hun smilede stort og tog hans hånd "Vores kærlighed har ingen grænser min skat"

[Deleted]

”Jeg ved det, jeg havde heller ikke regnet med at det skulle være lige nu.” Sagde Keya og kiggede ind i hans øjene, hun havde jo gået og vidst det et stykke tid så hun havde ligesom vænnet sig til tanken om et barn, men han havde jo lige fået det at vide. ”Jeg tror vi kan klare alt min skat og jeg ved du lige skal vænne dig til tanken om at vi skal have et barn allerede, det skulle jeg også. Jeg støtter dig alt det jeg kan.” Hun lændede sig ind til ham og kyssede ham på kinden. ”Jeg glæder mig også til at se hvad vi har skabt min skat.” Keya sagde ”Kan du gætte dig til hvornår jeg blev gravid?” Hun smilede bare ved tanken. ”Skal vi gå ind igen?”

[Deleted]

Det var ikke svært for ham, at se, at hun var lige ved at græde, men han vidste, at det denne gang var af glæde, og han smilte endnu større. Han fattede slet ikke hvor heldige de to havde været med hinanden, men at de også skulle have deres første barn sammen, var over alt forventning. Han smilte og kyssede hende igen. Han blev igen helt paf, da hun fortalte ham, at de skulle have tvillinger, og et øjeblik, stod han bare og stirrede på hende. "Det må være din spøg," sagde han grinene, så glad, at han måtte komme ud med det, på en eller anden måde. Han lagde forsigtigt sin hånd på hendes mave og strøg den forsigtigt. "Vi skal være forældre," gentog han smilende, men meget lavere og mere eftertænksomt, mens hun talte videre. Han bed sig igen i kinden, og mødte pludselig hendes blik, med en mere alvorlig mine. "Raven, min elskede. Jeg lover, at jeg nok skal passe på dig, og vores børn, koste hvad det vil. Jeg vil altid være der for dig, igennem tykt og tyndt." Han tøvede lidt og mærkede på sig baglomme. "Med det sagt.." Han trak æsken frem fra sin baglomme med et lille smil, og så kort på Raven inden han gik ned på det ene knæ, og så op på Raven, hans eneste ene, hans souldmate og hans et og alt. "Raven Andrew Fox.. Vil du gifte dig med mig?" Han bed sig hårdt i kinden, og hans blik flakkede let, inden han samlede mod nok, til at fastholde hendes blik. Hans hjerte slog hårdt i hans bryst, og han havde på fornemmelsen, at han ikke kunne få vejret, før hun havde givet et svar. Alt i ham skreg, som han ventede på, at Raven forhåbentlig sagde 'ja'.