Baby Rain

[Deleted]

"Nej jeg tror som regel aldrig at man helt kan regne med at blive gravide. Men vi skal nok klare det min skat. Jeg er glad op vores vegne" han smilede blidt og strøg hende over kinden "Undskyld at jeg ikke var glad med det samme, men det gjorde mig bare helt paf. Ved du hvor mange der er derinde?" han lænede sig frem og lagde stille sin hånd på hende mave og strøg den blidt "Kan vi ikke vente lidt jeg vil gerne nyde min gravide kommende kone lidt endnu alene" han smilede og hev hende ind til sig "Jeg elsker dig Keya"

[Deleted]

Hun kiggede på ham og smilede blidt ærligt havde den sidste måned været slem, hun havde kastet meget op og var derfor gået ekstra til lægen som et par gange havde hentydet er par gange at der kunne være flere "Nej virkelig ikke Uri. Lægen har flere gange sagt at man ikke skal tage en dobbelt graviditet nemt" Hun grinede blidt og kyssede ham på kinden. Som han lagde hånden mod hendes mave mærkede hun hvordan hendes hjerte begyndte at hamre hårdt i brystet og hun kiggede ind i hans øjne "Ja vi skal Uriah. Vi skal virkelig være forældre" Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. Hun kiggede på ham som han skiftede til en mere alvorlig tone og hun lagde hovedet let på skrå "Jeg elsker også dig baby.. Jeg ved at du vil passe på mig, på os" Hun lagde hånden på sin mave igen og smilede stort "Koste hvad det vil og må" hun kiggede på ham som han sagde det næste og mærkede hvordan nervøsiteten spredte sig i hendes krop, lige til han lagde sig ned på det ene knæ og hun fattede hvad han havde gang i. Hun nåede ikke at svare ham før hun havde smidt sig ned på knæ til ham og havde kastet armene om hans nakke og begravet hovedet ved hans hals hulkende af lykke "Ja Uriah Nathan Hunter. Gu vil jeg da gifte mig med dig. Der er sku da intet jeg hellere vil i den her verden" Hun lænede sig lidt ud fra ham igen og snøftede "Jeg er virkelig verdens heldigste kvinde at jeg har sig"

[Deleted]

”Det er jeg glad for at høre min skat og nej man kan ikke helt regne med at blive gravide, jeg er også glad på vores vegne.” Hun ventede hoved mod hans hånd mens han strøg hende over kinden ”Det gør ikke noget min skat man reagere forskelligt og jeg forstå godt du blev helt paf. Nej jeg ved ikke hvor mange der er derinde for jeg ville vente med at blive scannet til du vidste det og vi kunne gøre det sammen og få det at vide.” Hun lagde sin hånd på hans da han strøg blidt hendes mave ”Jo det kan vi godt min skat” hun lænede sig ind til ham og smilede hun var så glad at hun var ved at græde. ”Jeg elsker også dig min kommende mand.” Hun kiggede ind ad vinduet og så at Uraih var gået ned på det ene knæ og nu vidste hun hvad det var han havde bidt sig selv i kinden for, han var nervøs fordi han ville fri til Raven. ”Se min skat Uriah frier til Raven nu og jeg tror at hun sagde ja” Sagde Keya glad

[Deleted]

Han så på hende med et løftet øjenbryn og et stort smil på læben. Han så på Raven, og følte sig helt varm inden i. Aldrig havde nogen gjort ham så glad, som hende, og han tvivlede ærlig talt på, at nogen anden ville have kunnet. Og nu skulle de have intet mindre end tvillinger sammen. Det hele var næsten for godt til, at være sandt. "Jeg er der for dig, okay? Nu, ved fødslen, altid, det må du slet ikke tvivle på." Han så ind i hendes smukke blå øjne, og igen fik han et sug i maven. Han klemte blidt hendes hånd, og var glad for, at han for en gang skyld, kunne passe på hende, hans modige, skønne og fantastiske kæreste, som forhåbentlig var lidt mere end det, om ikke så længe.
Da han gik ned på knæet, hamrede hans hjerte hårdere i hans bryst, end nogensinde før, og det susede for hans ører. Hvis hun sagde ja, ville han elske hende og leve med hende, resten af sit liv, men hvis hun sagde 'nej'.. Tanken var ikke til, at bære, og han skyndte sig, at kaste den fra sig, mens han så op på hende med næsten bedende øjne. Pludselig sad hun dog på gulvet, sammen med ham, med hendes arme om hans hals og hendes hoved ved hans hals, imens hun hulkede. Et øjeblik kunne han ikke bevæge en muskel, men så hørte han hendes svar. Uden at tænke over det, faldt han ned på begge knæ og trak hende tæt ind til sig, dog meget forsigtigt, for hun var jo pludselig blevet så utrolig skrøbelig, når hun bar deres børn i sin mave. Han så ind i hendes øjne, og kunne slet ikke lade være med at smile, og måtte bide sig selv i kinden i et forsøg på ikke, at lukke en lam joke ud. Istedet løftede han blidt hendes hånd op og gav hende den lille ring fra æsken, på hendes finger, og Gud ske lov, den passede perfekt. Han åndede en anelse lettet ud, og sendte Emily en tak i sine tanker, eftersom hun havde hjulpet ham med, at udvælge den helt rigtige ring. Han så på Raven, hans forlovede, og smilte igen. "Jeg elsker dig, Raven, så forbandet højt."

[Deleted]

Han kiggede på Keya og sukkede, hvorfor var han også sådan en idiot nogle gange? Han tog hendes hånd og smilede blidt "Det er virkelig syret for mig at tænke på, at du er gravid.. at jeg skal være.... far?" han stoppede op i sin sætning med vilje, for at vise hvor syret han synes det var. Han kiggede ind i hendes øjne og sukkede "Men jeg er en alt for stor idiot Keya. Det skal du virkelig vide at jeg fortryder. Jeg vil altid være her for dig" han sukkede og strøg hånden igennem hans hår og kiggede ned på hende "Jeg vil faktisk bare gerne, hjem tror jeg. Ikke være sammen med nogen?" han kiggede ned, for det var virkelig sådan han havde det, som om at han ikke behøvede og være hvor der var andre men bare sammen med Keya alene og nyde det der kom nu, han strøg hende hen over kinden og smilede "Det er jeg glad for at høre, for selvom jeg er en idiot. Elsker jeg dig virkelig højt" han smilede stort og kiggede ind af vinduet som Keya gjorde og han smilede "Sådan Uriah" han hviskede det hæst og kiggede på Keya "Vi skal have planlagt det hele med brylluppet!"

[Deleted]

Hun kiggede på ham og vidste ikke helt hvordan hun skulle have det, det var sært at han havde taget det så pænt. Men på den anden side, hendes egen reaktion var også reaktion nok for to, hun havde bare lagt på Keya's badeværelses gulv og stirret i fosterstilling. Hun sukkede let ved tanken om hvor ynkelig hun havde været, hun smilede let og strøg hånden igennem det blå hår og kiggede derefter på Uriah og tog hans hånd "Det ved jeg skat, det ved jeg virkelig godt. Og jeg er dig evigt taknemmelig" hun smilede stort og kyssede ham på kinden "Min dejlige Uriah" hun grinede let og tog hans hånd igen.

Efter at han havde opfanget hendes svar og hun nu sad i hans arme og hylede af lykke virkede alt så syret, det var underligt at tænke på at hun et par uger tidligere ikke vidste om hun ville have børn eller ej og nu sad hun har med sin forlovede og vidste at hun ventede tvillinger. Hun kiggede ind i hans øjne og smilede. Da han tog hendes hånd og lod ringen glide ned på hendes finger livede hendes øjne mere og mere op og begyndte at glimte "De.. Den er alt for smuk" igen trillede tårerne ned af hendes kinder og hun kiggede på ham "Jeg elsker dig så højt, at jeg slet ikke kan beskrive det" hun kiggede ind i hans øjne igen og flettede fingrene ind i hans "Vil.. du med ud og se dem? Altså indenfor den næste uge. Til scanning?" hun rødmede let og fniste, hun havde valgt selv at hun ikke ville se dem før Uriah var med, en ting hun havde bestemt sig for da hun fandt ud af det, så de to sammen kunne dele alle minderne om deres fantastiske kærligheds børn.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og smilede ”Ja du skal være far og jeg skal være mor, det er vildt at tænkte på.” Sagde Keya hun tænkte at han havde brug for at være alene med hende men Raven og Keya havde planlagt en god middag og så kunne de tage hjem og hygge sig og finde ud af hvad de skulle gøre. ”Du er ikke nogen idiot, vi begge havde jo lyst og sådan noget sker. Jeg fortyder det ikke og jeg er her også for dig og vores barn eller børn.” Hun kiggede op på ham og smilede ”Vi kan godt tage hjem men det vil ødelægge det Raven og jeg har planlagt.” Sagde Keya men hun forstod ham godt ”Jeg elsker også dig virkelig højt min skat.” Keya smilede og kiggede på Matias ”Jeg vidste at han havde planlagt noget men ikke hvad for han bed sig nervøst i sin kind da han kom ind, vidste du noget om det?” Hun vendte sig om mod ham og kiggede ind i hans øjene ”Ja det skal vi min skat, er du klar på at gå ind igen, for jeg er lidt træt af at stå op.” Hun kyssede ham på munden.

[Deleted]

Han så på hende og klemte blidt hendes hånd. Selvom han vidste, at hun var både modig og stærk, var hun pludselig blevet utrolig skrøbelig, eftersom hun bar deres børn i sin mave, og alle Uriahs handlinger, blev pludselig meget forsigtige og blide, da han nødig ville gøre hende eller børnene ondt. Han vidste godt nok ikke hvor langt fremme hun var, men det måtte være over 3 måneder, for det var trods alt der omkring, han var taget til Paris for, at besøge hende på hotelværelset, den gang hvor de endnu ikke var flyttet sammen. Hvis det passede, ville hun stadig mangle et halvt års graviditet, et halvt år hvor han for hver en pris ikke ville lade hende i stikken. Han lagde igen armene om hende og kyssede hende helt kærligt på læberne. "Min dejlige Raven," sagde han og så ind i hendes øjne, og strøg hendes kind. Det var helt mærkeligt at tænke på, at han var blevet så pinlig over, når hun havde gjort det samme ved ham, da de første gang var stødt ind i hinanden på De Tre Koste. De havde virkelig ændret sig siden da, men de havde ændret sig sammen.

Uriah havde ærlig talt svært ved, at finde ud af, hvad han skulle gøre af sig selv, og blev derfor stille siddende på gulvet, og strøg Raven og ryggen, mens hun hulkede af det der forhåbentlig var lykke. Han smilte og rystede let på hovedet, da hun kommenterede på ringen. Jo den havde da været dyr, men den havde været det hele værd. "Kun det bedste er godt nok til dig, Blåbær." Han bed sit kort i kinden, men skyndte sig at stoppe, da han vidste, at Raven ville kommentere på det, hvis han gjorde det for meget. "Emily hjalp mig med at udvælge den." Han smilte, som hun flettede deres fingre sammen. Han så lettere forvirret ud, ved hendes spørgsmål, men nikkede straks efter. "Selvfølgelig vil jeg da gerne det." Han så på hende med begejstring, stadig overrasket og overvældet over alle dagens begivenheder.

[Deleted]

Han kiggede på hende og bed sig i læben "Det er slet ikke.... til at fatte?" han mærkede hvordan hans hjerte igen begyndte at hamre i hans bryst, han forstod slet ikke at han havde været så heldig. "Jeg er en idiot, jeg skulle have taget det så meget pænere skat." han sukkede let og lænede sit hoved i sine hænder og sukkede tungt "Jeg er lidt ligeglad, jeg har mere lyst til at være sammen med dig. At være alene og snakke alt igennem darling" han lænede sig ind til hende og kyssede hende blidt "Det er jeg virkelgi glad for at du gør. Det skal du virkelig vide Keya, selv når jeg er en idiot elsker jeg dig" han smiled let og kyssede hende på kinden "Jeg tror måske jeg havde regnet med det, men ikke lige nu?" han grinede blidt og kyssede hende på kinden "Jeg vil stadig hellere hjem?"

[Deleted]

Hun kiggede på ham og smilede blidt "Jeg går ikke i stykker af at være gravid min skat. Eller jo, lige da jeg fandt ud af det" hun kiggede ned, flov over sig selv og alle de tanker der havde farret igennem hendes hoved. Var hun god nok? Ville hun blive en god mor? Hun bed sig i læben og kiggede op på ham og smilede stort "Min fantastiske golden" hun lænede sit hoved mod hans kind og smilede stort, det var rart at have ham så tæt på sig, specielt efter at have delt så vigtig information som en graviditet. Hun sendte en stille tak til skæbnen for at den havde ladet hende møde ham, han havde taget alt i stiv arm og hun var virkelig glad for at han havde taget det så pænt.
Hun blev siddende og strøg ham over kinden "Åh gud, kun det bedste?" hun lænede sig let tilbage og snøftede et par gange "Uriah.. du er det bedste.. for mig!" hun tog hans hånd og kyssede den blidt og strøg ham over kinden med hendes anden hånd og lænede sig ind til ham igen, hun kunne slet ikke fatte hvor heldig hun havde været at møde ham. At have ham for sig selv "Emily.. Jeg skylder hende en tak, den er fantastisk" hun grniede og kyssede ham blidt. "Åh skat, du bliver ved med at smelte mit hjerte, alle mine forsvarsmekanismer og mit sind. Du er virkelignoget hel for dig selv" hun smilede stort og strøg ham over kinden.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og så han bed sig i læben som han ikke gjorde særligt tit, det var kun når han tænkte over ting så hun gættede at han tænkte på hvordan han havde reageret på nyheden. ”Nej det er ikke til at fatte det skete så hurtigt.” Keya kunne ikke forstå at de var blevet gravide så hurtig for det var jo ikke planlagt at de skulle have barn/børn nu. ”Du tog det på den måde du gjorde og det er i orden, du vil slet ikke vide hvordan jeg tog det, for det var værre end dig. Folk reagere forskelligt, min skat.” Sagde Keya, hun kunne ikke helt forstå hvorfor han blev ved med at sige at han skulle have taget det bedre/pænere. ”Vil du ikke gøre det for min skyld, vi kan jo tage hjem og hygge os efter vi har spist middag og snakke om tingene skat.” Hun besvarede hans kys blidt ”Jeg elsker også dig og du er ikke en idiot.” Hun kiggede på ham og smilede til ham da han smilede til hende og nød kysset på kinden. ”Jeg havde også regnet med at vi skulle have børn på et tidspunkt men ikke lige nu.” Hun kiggede på ham da han grinede blidt og kyssede hende på kinden igen, hun tog hans hånd og kyssede den. ”Vi skal også finde ud af det med brylluppet for havde ikke regnet med at være gravid til vores bryllup.” Sagde Keya og smilede til ham og gik over til en stol og satte sig ned for hun blev hurtig træt i benende.

[Deleted]

Han så på hende med store, bekymrede øjne. Han kunne godt forestille sig, at det måte have været lidt af et chok for hende, pludselig at finde ud af, at hun var gravid, særlig hvis hun havde skulle bære på nyheden alene. Tanken om, at hun havde været helt alene om det, og måske kunne have været skræmt, gjorde ham ilde til mode, og han lagde straks armene om hende igen og lagde sit hoved imod hendes. "Vi er to om det her, ok? Du er ikke alene... Men hvorfor fortalte du mig det ikke?" Han så ind i hendes øjne, og sendte hende et smil. Uanset hvor længe hun havde vidst det, var han bare glad for, at hun havde delt det med ham nu. Han ville så nødig have, at hun følte sig alene.
Han så på hende med et lidt overrasket blik, af en eller anden grund gjorde hendes ord ham let varm i kinderne. Han smilte lidt efter af hende og kyssede hende blidt. Han strøg sin hånd blidt hen over hendes kind og ned af hendes arm, til han til sidst tog hendes hånd i sin. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, så han forblev tavs, og kyssede hende istedet på panden igen. Han lo lidt, da hun sagde, at hun ville takke Emily. "Ja, så er vi to." Hvis det ikke havde været for hende, havde det nok været noget mere besværligt, at finde den rigtige ring. For anden gang på den dag, blev hans kinder varme, men denne gang blev de også tomatrøde. Han så lidt ned i jorden, inden han igen så hende i øjnene, og trak hende blidt helt tæt ind til ham på gulvet, og han foldede sine arme omkring hende. "Jeg er ingenting uden dig, pus."

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede let "Tja, uheld sker jo en gang i mellem" han kiggede ned og strøg hende over kinden, for det var nok lidt hvad han ville kalde deres held pt. Uheld. Han sukkede let og lænede sig tilbage op af væggen til Raven og Uriahs hus og kiggede på Keya "Det var stadig ikke fair, jeg burde være blevet lige så overstatisk som Uriah. Men det er bare chokerende at tænke på" han smilede let og kiggede ned "Tjo, hvis jeg så absolut skal blive her?" han sukkede let, han havde virkelig ikke lyst til at være sammen med andre lige nu, han havde brug for lidt tid til at sluge denne nyhed. "Jo lidt" han sukkede let og tog hendes hånd og nikkede så til hendes næste ord, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige eller gøre "Jeg synes vi skal rykke det frem, til om en måned ca. Så du når at have det inden du føder?" han smilede blidt og tog hendes hånd.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og grinede blidt "Åh gud Uri, du må ikke se sådan på mig." hun smilede let og strøg ham over kinden, det havde været et chok det indrømmede hun også gerne men Keya havde været en kæmpe støtte for hende. Hun rejste sig op og kyssede ham blidt "Jeg ved godt vi er to om det skat, du skal vide at jeg virkelig sætter pris på din reaktion darling." hun stoppede op og vidste ikke helt hvordan hun skulle sige det næste uden at lyde hjerteløs "Fo.. Fordi jeg ikke vidste.. om jeg, var klar?" hun kiggede ned og mærkede hvordan hendes kinder begyndte at brænde, men det var sandheden og han kunne lige så godt få den før som senere.
Hun kiggede på ham med et stort smil og besvarede hans kys og lagde armene om nakken på ham. Da han strøg hende over kinden lænede hun sin kind ind imod hans hånd og det gøs let i hende da han lod hånden forsætte ned over hendes arm. Det var rart at de sad der og kunne måle hinanden uden at de overhovedet behøvede at sige noget, var det som om de stadig kommunikerede, hun kyssede ham blidt og smilede stort "Emily er den bedste, jeg synes virkelig godt om hende" hun grinede blidt og kiggede ned på ringen, den betød allerede meget for hende og hun strøg den let. Hun grinede blidt som hans kinder blev helt røde og hun lænede sig frem til ham og placerede et kys på hans kind og strøg ham over den anden. Hun nød at blive trukket helt ind til ham og hun kyssede ham ganske blidt "Sammen er vi alt!" hun rødmede let og fniste "Farmand"

[Deleted]

”Ja uheld sker, men for mig er det alligevel et ønske barn selvom det ikke var planlagt.” Sagde Keya og smilede til ham, hun håbede lidt at han havde det på samme måde som hende med barnet. Hun lagde sit hoved blidt mod hans hånd da han strøg hende over kinden. ”Det skal du ikke tænkte på, du reageret som du gjorde og folk reagere forskelligt, jeg var lidt forberedt på at det ville være sådan her, da jeg fandt ud af det var det på ferien med Raven og da vi kom hjem fra ferie..." Hun holdt en lille pause og talte så igen "lå jeg bare i sengen i to dage hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre og lå bare og tænkte det hele i gennem og græd meget. Så du tog det pænere end jeg gjorde.” Sagde Keya ikke fordi hun ville fortælle ham det på den måde men hun ville heller ikke skjule det for ham. Hun kiggede på ham og smilede ”Vi skal bare have noget mad og så kan vi tage hjem, det lover jeg.” Hun kiggede ned i jorden og så op på ham da han sagde at han vidste det lidt ”Fik du det at vide da I var ude og gå med hundene?” Hun gik hen til ham og tog hans hånd og aede ham, lagde hendes hoved på skrå og hørte hvad han sagde ”Det lyder som en god ide men så har vi jo lidt travlt min skat.” Sagde Keya.