The rain keeps falling... (advarsel)

[Ezekiel Amardeus]

@ashleen

Grintotts
Søndag omkring kl. 16

---

Zeke trådte ind i den store hall i troldmandsbanken. Han var på vej ind for at veksle nogen galleoner til mugglerpenge da han skulle købe nogen småting til huset derhjemme. Det var nu 2 måneder siden han og Anna var gået fra hinanden og før det var Syrena flyttet ud og i sit eget.
Skønt han altid havde været eneboer og holdt meget af det, virkede huset pludselig ulideligt stort og tomt. Dette var nok også en af grundende til at han valgte at gå tilbage til sine helt gamle vaner med at arbejde nærmest i døgndrift. Han mødte ind i Azkaban omkring kl 7 om morgenen og gik hjem igen kl 21, spiste aftensmad, sov og startede forfra dagen efter -selv i weekenderne.

På den måde glemte han lidt hvor alene han egentlig følte sig. Det var underligt for han havde jo aldrig følt sig ensom før, der havde han nærmere nydt at være sig selv og ikke skulle tage hensyn til nogen. Han rystede lidt på hovedet af sine tanker som en af nisserne kaldte ham frem til skranken. 
Zeke lod forklarede sit ærinde og modtog kort derefter mugglerpengene som han henlagde i sin pung. Han kiggede på uret, klokken var kun kvart i 4 og han havde taget fri i dag for at rengøre dem store bjælkehytte, den trængte efterhånden til det.

[Deleted]

Ashleen var på vej ind i banken for at hæve penge nok til at kunne betale denne måneds husleje. Hun sad efterhånden meget stramt i det, for det job på den store skuespil scene i New York havde hun ikke fået, og det skulle ellers have været den der ville sikre hende vejen. Hun havde derfor haft opsøgt de mænd hun kendte for at se om hun kunne underkaste sig en af dem, da det jo ofte betød mad og husly.
Hvis hun kunne bo ved nogen så behøvede hun jo ikke tænke på husleje, også havde hun også bedre råd til at rejse rundt til auditions i muggler verdenen.
Hun havde stået i kø ret så længe efterhånden og som hun endeligt havde fået udbetalt de få galloner hun havde tilbage, satte hun kurs ud af banken.

Som Ashleen var på vej ud af banken, fik hun pludseligt øje på en velkendt skikkelse og det fangede straks hendes opmærksomhed: "Wauw... Hey... Længe siden" fik hun sagt overrasket og rynkede let på panden som hun kiggede på ham.
Hvorfor de ikke havde snakket sammen var svært at sige, men Ashleen havde ikke rigtigt haft så meget at sige og deres sidste møde havde jo uden tvivl været en smule akavet, men når nu han havde haft det så fint at han ikke havde haft brug for hende, måtte det jo betyde han havde fået styr på det med kæresten.

[Ezekiel Amardeus]

Som nogen henvendte sig til ham rettede Zeke opmærksomheden mod kvinden. Han lyste op i et halvhjertet smil. Ikke at han ikke var glad for at se hende, men han havde bare ikke haft så let til smil og glæde på det sidste efter han og Anna var gået fra hinanden. Han hadede det virkelig og hadede den situation det havde sat ham i. Følelsen af at være alene var så markant, han huskede det på ingen måde at det var sådan fra før.
"Ashleen, hejsa," hilste han og vidste ikke helt om det ville være akavet at give hende et kram, igen var han en smule akavet omkring mennesker når ikke det drejede sig om de indsatte i Azkaban. "Hvordan går det?" Spurgte han ind, for ja, det havde virkelig været længe siden.

Sandheden var jo at han ikke havde ville tage kontakt med Ashleen efter deres sidste møde. Han havde ikke turde tage det op med Anna, da det i hans øjne nok ved nærmere eftertanke havde ligget lidt for tæt på utroskab selvom der jo ikke var sket noget mellem dem.
Desværre var flere ting i deres liv gået i stå og de var langsomt gledet fra hinanden og han havde været for optaget af sit arbejde til at se det. Det var også ligegyldigt nu, der var ingen grund til at leve i fortiden.

[Deleted]

Ashleen smilede som hun fik øje på ham, og lod så en hånd glide op til hendes hår for at lade en brun lok  glide om bag hendes ene ører og hun kiggede så roligt i mod ham, han var bestemt ikke blevet grimmere siden hun havde set ham sidst: "Det var ikke lige her jeg havde regnet med at støde ind i dig igen" sagde hun i et ærligt smil.
Ashleen havde jo slet ikke regnet med at være i nærheden lige nu, hun havde jo håbet at være i USA, men desværre så var det ikke altid at man fik de ting i livet man gerne ville, og hun havde jo desværre ikke haft mulighed for at være med i det stykke, som skulle have givet hendes næste løn udbetaling, og hun var snart på bar bund.

"Sådan okay, op og ned som livet nu gør... Hvad med dig?" spurgte hun roligt, det var måske lidt akavet at se ham igen, mest fordi at hun ikke vidste om han fortrød sidst de havde set hinanden: "Har du fået fyret op under kæresten?" spurgte hun i et lille grin og bed sig let i den fyldige underlæbe.
Ashleen kiggede roligt på ham og kiggede så rundt i banken, der var en hel del mennesker: "Skal vi måske sætte os ned og få en kop kaffe et sted?" spurgte hun i et roligt smil og kiggede i mod ham.

[Ezekiel Amardeus]

Han gengældte hendes smil og blev pludselig i tvivl om han burde give hende et knus eller bare hånden. Der gik et akavet øjeblik før han rakte hånden frem mod hende. Det var vel mest passende når alt kom til alt. "Ja verden er mindre end man tror." Svarede han og førte en hånd gennem håret, inden han flyttede sig lidt så en ældre heks kunne komme forbi, idet hun absolut skulle gå mellem dem.
Hun var køn som hun havde været sidste gang han så hende, der havde han bare ikke helt bemærket det på samme måde. Tanken gled kort tilbage til deres møde i rummet derhjemme, men han stoppede sig selv, det var trods alt en kende upassende at tænke på lige nu.

"Okay ja." Svarede han med et forstående nik og sukkede så, "tjo..lidt ala det samme vil jeg tro." Han trak let på skuldrene. Han savnede Savannah så forbandet meget og han hadede at de var brudt op, men desværre havde tingene bare ikke helt gået i den retning han havde håbet på.
Spørgsmålet ramte ham som en knytnæve i ansigtet. Han vidste godt at det nok var uundgåeligt at hun spurgte ind til det, men derfor gjorde det stadigvæk ondt. "Naah..vi er ikke sammen mere." Sagde han en smule kortfattet og blev igen skubbet væk af en mindre gruppe troldmænd der havde kurs mod en af de mange skranker. "Ja, det vil jeg da ikke sige nej til." Et lille smil gled over hans læber, han var trods alt en smule nysgerrig for at høre hvad hun rendte rundt og lavede.

[Deleted]

"Virkeligt? Wauw..." sagde hun overrasket, ikke fordi at hun havde noget i mod tanken om Zeke som single, men det var alligevel en smule underligt at han var gået fra den kæreste han havde haft så travlt med ikke at være utro.
"Lad os gå.." sagde hun blot som folk blev ved med at komme imellem dem, og hun smilede så roligt til ham, som hun kom ud af Gringotts, og gik målrettet i mod cafeen overfor, det var jo ikke fordi at hun skulle have noget specielt at spise, og de kunne vel lave kaffe alle steder. Ashleen var ikke så sart.

"Hvorfor gik i fra hinanden? Hun gad aldrig ned i rummet? Eller var du bange for du ikke kunne leve op til Alec?" spurgte hun nysgerrigt og mærkede hvordan hun havde lyst til at snige sig ind på ham, men hun havde dog ikke tænkt sig at handle på det, hun havde brug for en erfaren mand der kunne tage sig af hende lige nu, og det var Zeke ikke, det var jo ikke engang sikkert han havde nogen penge.
"Men ja så er vi begge lidt på røven lige nu" sagde hun i et smil og kiggede så i mod ham, inden hun satte sig ved en af de mange borde, nu kunne de en smule nemmere snakke i ro og fred.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke sukkede tungt, "ja virkelig." Indrømmede han. Det havde været så underligt mellem dem de sidste mange måneder og så var glasset bare løbet over. Hun havde fundet en anden. Ikke noget drabeligt eller noget, bare en forelskelse fra fortiden som hun havde valgt at gå efter. Zeke hadede tanken om at han ikke havde været god nok, men han var måske blevet skræmt lidt af den nye verden og hun havde ikke haft tålmodighed til at vente længere.
På den anden side ville Zeke nok alligevel aldrig kunne få sig selv til at slå hende eller noget som helst i den dur, det havde været grænseoverskridende nok at gøre det mod Ashleen. Han nikkede til hendes ord og fulgte hende ud af banken som de satte kurs mod cafeen på den anden side.

"Well vi snakkede sådan set ikke om rummet, jeg har nok været lidt for stor en kylling til at bringe det op og siden hun heller ikke gjorde gik jeg ud fra at alt var okay, men så fortalte hun mig for et par uger siden at hun havde fundet en anden." Hans stemme var bitter og såret. "Eller det var en gammel kæreste hun åbenbart havde mødt og så var følelserne begyndt at blomstre igen." Han fnøs.
Zeke havde aldrig haft en kæreste før hende og han havde ikke planer om at få en ny, det gjorde for ondt. Desværre savnede han samleje-delen og nærheden. Før Savannah havde han kun været sammen med et par enkelte one-nightere, men med hende havde de da haft et okay samlejeliv, frem til alt blev akavet. Han så spørgende på hende. "Er du på røven? Hvorfor?" Spurgte han ind.

[Deleted]

Ashleen kom med et halvhjertet smil da han sukkede, hun ville ikke ligefrem sige hun var ked af det på hans vegne, hun havde jo aldrig rigtigt været så god til det der med kærlighed, men på den anden side så havde den tøs jo betydet meget for ham, så et eller andet trist var der jo over det, og om ikke andet havde hun jo en naturlig menneskelig sympati.
"Det er jeg ked af at høre... Er det længe siden?" spurgte hun roligt, måske en smule nervøs for at det havde noget med deres aften nede i rummet at gøre, hun ville helst ikke være grunden til at nogen havde slået op, der var jo en grund til at hun havde et princip om ikke at være sammen med mænd der havde en kæreste, hun havde nok bare ladet sig rive en smule med når det galt Zeke.

"Wauw... Sikke dog en... Kælling" fløj det ud af Ashleen, mest fordi at Zeke virkede så dedikeret til hende, også var hun bare skredet? Alene tanken irriterede hende, det var jo netop derfor hun aldrig nogensinde skulle have et forhold.
"Du skal nok finde en ny, du er en lækker mand, Zeke" sagde hun direkte, som om at det bare var hverdags snak, men nu var hun jo heller ikke rigtigt vant til at ligge skjul på noget som helst: "Branchen er lidt nede pt, kan ikke få nogen skuespil jobs... Skulle have været til New York men det blev aflyst, så jeg er flad" sagde hun i et dybt suk.

[Ezekiel Amardeus]

Hele situationen stank! Han hadede at være alene, men endnu værre så hadede han at han hadede det, for det havde virkelig aldrig været et problem for ham før i tiden. Han bed sig en smule i den bløde underlæber, "nej, nogle uger siden." Fortalte han roligt og med et let skuldertræk. Han havde godt nok jobbet, og der var altid masser for ham at lave så han kunne undgå det enorme tomme hus, ikke at det var vokset, men igen virkede det bare større på en eller anden måde.
Hendes udtale fik ham til at kigge lidt frygtsomt på hende. "Nej...nej det var ikke sådan..hun...jeg ved ikke..det gik bare ikke." Sagde han lidt opgivende. "Hun var mig ikke utro, men følelserne var åbenbart væk." Endnu et dramatisk suk gled over hans læber. "Hvordan kan man det? Bare få føleser til at forsvinde?" Det var godt nok et retorisk spørgsmål, men det var simpelthen så frustrerende.

Han kunne ikke helt lade være med at le lidt over hendes kommentar, ikke en glad latter nærmere lidt overbærende. "Ellers tak, jeg lærte glimrende første gang." Svarede han og rystede på hovedet, Savannah var den første han nogensinde havde haft et forhold til og han var ikke interesseret i at begå den samme fejl igen, det gjorde simpelthen for ondt.
"Det er jeg da ked af at høre," Sagde han som en tanke slog ham, "altså hvis du har brug for hjælp på en eller anden måde så må du sige til." Sagde han med et svagt smil, hun havde jo også hjulpet ham så det mindste han kunne gøre var vel at betale den tjeneste tilbage. "Jeg kan både tilbyde mad og husly hvis du skulle mangle det." Ikke at han regnede med det, men derfor kunne han jo godt tilbyde. Hun ville ikke behøve at betale ham, han havde trods alt røven fuld af penge.

[Deleted]

Ashleen lyttede til hans beklagelser som de kom ned at sidde, hun havde jo ikke den store erfaring på området, men det var jo alligevel forfærdeligt: "Jeg er virkeligt ked af at høre det Zeke, virkeligt" sagde hun i en rolig stemme og håbede virkeligt at han troede på hende, selvom hun godt vidste at hun ikke ligefrem var typen der kunne give gode råd omkring forhold, men det vidste han jo nok allerede.
"Det kan man nok ikke... Jeg har ikke den store erfaring på området, jeg har kun haft få forhold der var i nærheden af seriøse" sagde hun i et smil og kiggede så ned i jorden, tjah der var jo ikke så meget at sige omkring det, Ashleen havde været en idiot og indset at det der med forhold nok ikke lige var hende, ikke den slags forhold ihvertfald.

"Ja det er også sådan jeg har det" sagde hun roligt, og desuden var det jo kedeligt at have en kæreste, hvorfor kun være sammen med en når man nu kunne få alle de smukkeste mænd og kvinder i hele verden?
"Åh det ville være fedt, bare for en kort periode... Jeg er ved at få en... aftale i hus" sagde hun som en mild hentydning og var ikke sikker på om han fangede den. Hun skulle bare finde en dominant der kunne tage sig af hende, så skulle det hele nok gå.

[Ezekiel Amardeus]

Han sukkede og nikkede så svagt på hovedet som han satte sig overfor hende. "Ja også mig." Indrømmede han. Han havde det helt forfærdeligt med det faktisk, men han var blevet enig med sig selv om at det aldrig skulle ske igen. Han havde kunne klare sig fint uden kvinder i sit liv før og det kunne han vel gøre igen. Det håbede han da i hvert fald.
"Fornuftigt, jeg er også done med den slags." Sagde han afgørende og så lidt frem for sig. Han smilede da hun kunne genkende til det. Det var på en eller anden måde lidt rart ikke at stå alene med den følelse.

Når sandheden skulle frem blev han faktisk ret overrasket over at hun tog imod hans tilbud, det havde han ikke regnet med. Ikke at han fortrød eller ville trække i land, det blev godt at have nogen at snakke med blev han enig med sig selv om.
Han smilede igen svagt, "jamen okay, hvornår vil du flytte ind?" Han så lidt nysgerrigt på hende, men rynkede så brynene, "en aftale?" En aftale om hvad? Han fangede den slet ikke, men han var jo igen heller ikke vandt til at tingene hang sammen på den måde.

[Deleted]

Ashleen nikkede roligt ved hans ord, det lød alligevel en smule underligt i hendes øre når det var netop ham der sagde det: "Det er jeg ked af, jeg troede ellers du var den håbløs romantiske type" sagde hun i et smil og kiggede så i mod ham, hun vidste ikke helt hvordan hun ellers skulle formulerer det, det var jo ikke nogen dårlig ting, men det var det jo naturligvis når tingene ikke endte som man ønskede.
"Ehm... Altså jeg bliver smidt ud her den første... Jeg skal lige finde et sted til mine møbler" sagde hun i et roligt suk og håbed ehan måske forstod.

"Altså... Du ved... Skuespiller jobs og sårn" sagde hun en smule afledende, hun ville ikke sidde og sige at hun overvejede at få lavet en aftale med Alecander igen. Hun havde godt hørt at han var syg, men hun vidste ikke hvor alvorligt, og hun havde også hørt rundt omkring i hjørnerne at han søgte noget, og Ashleen ville da ikke have noget i mod at melde sig frivilligt.
"Men det er virkeligt sødt af dig, jeg lover jeg bliver ikke til besvær" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham, hun var bare virkeligt taknemmelig for at han orkede det, for hun vidste godt at hun var ved at være lidt på røven, men det var desværre en risiko der fulgte med til hendes valg af karriere.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kiggede på hende med et vantro blik. "Mig romantisk? Nej det tror jeg bestemt ikke." Han tænkte sig lidt om. Var han? Han var da ikke typen der nogensinde kom med blomster og han havde ikke friet til kæresten skønt de havde været sammen i flere år. Ikke at han ikke ville være det, men han tænkte ganske simpelt ikke over det.
Da hun sagde det med møblerne trak han let på skuldrene. "Jeg har masser af plads hvis det er, jeg har to værelser der ikke bliver brugt mere så du kan da bare have dem stående til opmaksinering der hvis det er." Han ville ikke presse hende til noget, men han havde pladsen så hvorfor betale sig fra det andre steder.

"Nåh på den måde." Han nikkede forstående og uden at fatte den mindste mistake til hvad ellers hun skulle snakke om. Det ville ikke gøre ham noget at have hende boende han var jo alligevel ikke så meget hjemme. "Det bliver du ikke er jeg sikker på." Sagde han med et lille smil. "Jeg er alligevel ikke så meget hjemme så du har mere eller mindre huset for dig selv." Sagde han varmt.
Han havde ingen ide om hvor længe hun havde tænkt sig at blive, men det var ikke noget der skræmte ham hun kunne blive så længe hun havde lyst og han behøvede ikke noget til gengæld.

[Deleted]

Ashleen smilede kort til ham, hun kunne godt mærke at han var en smule... Anderledes end sidst hun havde mødt ham, men det var jo også andre omstændigheder lige nu: "Arh undskyld du virkede bare som.. Ja" sagde hun og håbede lidt at han forstod hendes pointe, han havde bare virket som den kærlige type der var forelsket i den der tøs han havde dated, men hun kunne jo have taget fejl, nu kendte hun ham jo heller ikke særligt godt.
"Åh det er virkeligt sødt af dig, det kan jeg slet ikke tage i mod" sagde hun i et smil og vidste godt at en submissive ikke måtte sige nej tak til de ting hun fik, men nu vidste Zeke nok ikke helt nok til at kende reglerne og desuden så var hun jo ikke hans submissive, men af gammel vane kom tankerne alligevel til hende.

"Arh okay, arbejder du meget?" spurgte hun nysgerrigt, som det roligt gik op for hende at hun faktisk slet ikke anede hvad han arbejdede med, så meget havde de jo heller ikke snakket sammen: "Hvad arbejder du egentligt med?" spurgte hun roligt.
Ashleen nippede roligt til sin kaffe, og lod blikket glide ud af vinduet for en kort stund: "Har du hørt fra Alecander fornyeligt?" spurgte hun nysgerrigt, mest fordi at hun skulle finde ud af om det var et godt tidspunkt at kontakte ham nu, han var den hun helst ville have noget med at gøre, fordi hun vidste han var til at stole på.

[Ezekiel Amardeus]

Han sukkede blidt, "nej det er helt okay," forsikrede han og rystede lidt på hovedet at sig selv. "Hun var min første kæreste, jeg har altid holdt mig fra den slags, du ved, har altid været en enspænder, så jeg tænkte nok ikke i de baner." Indrømmede han og sukkede. Måske hun var blevet hvis han havde. På den anden side var det som om at han ikke kunne få romantik og samlejerum til at passe sammen.
"Det er virklig ikke noget problem." Slog han fast. "Jeg har tre ekstra værelser, det ene er et gæsteværelse der endnu ikke er blevet indviget, så er der et der står tomt, det kan du frit indrette med dine egne møbler hvis du vil." Han smilede, "og så er der børneværelset, men det får du næppe brug for," han bed sig i læben. En ting var at have mistet kvinden han troede var den eneste ene, men også at miste pigen han så som sin datter tog næsten værre på ham.

Han slog tanken væk og nikkede så, "ja, det har jeg altid gjort, det får tankerne væk fra så mange andre ting." Svarede han og fugtede sine læber. "Jeg arbejder i Azkaban, som terapeut for fangerne." Forklarede han. "Nej ikke rigtigt. Hvorfor da?" Han så nysgerrigt på hende og tog selv en stor tår af sin egen kaffekop. Den varme væske gled dog hurtigt indenbords.
Egentlig var han også ved at være ret sulten, han så på sit ur og fik så en lille ide. "Hør er du sulten? Hvis du har lyst kunne vi tage hjem til mig, jeg kunne lave noget mad og så kan du se huset...altså resten af huset?" Han smilede. Sidst havde hun jo ikke fået en rundvisning, kun af det rum. Tankerne vendte igen lidt tilbage til den eftermiddag, men han slog dem hurtigt væk igen.