Okay, maybe I have a problem..

[Trescott Roden]

Han kastede armene over kors i falsk fornærmelse og stirrede på hende "og hvad mener du så med det?!" spurgte han i et mildt grin. Han vidste godt at han selv var god til at teste folks grænser og at han sommetider (ofte) opførte sig som et lille barn. Dette kom især frem når han ikke fik sin vilje, ikke fik samleje eller når han blev sulten.
Han nikkede, ikke fordi han kunne sådan set sagtens spise alene, han var temmelig glad for mad. Dog ville han give hende ret i at selskabet vat rart. "Det lyder lækkert." svarede han og så sig lidt rundt, "så hvad er planen nu? At jeg bor her i en periode imens jeg går til de der møder..." han kunne stadigvæk ikke sige det uden at vrænge på næsen. Tanken om at sidde til aa møder frastødte ham.

Lige nu var humøret faktisk steget en del, som var der et lys for enden af tunlen. På den anden side så svingede hans humør jo også bare helt utrolig voldsomt, det havde det gjort siden alt det med Cara og bruddet med Aly havde bestemt heller ikke hjulpet. Det hele var ligesom bare vokset ham totalt over hovedet.
Han smilede da hun sagde hun ikke var interesseret, "han er da ellers lidt af en steg," svarede han med morskab i stemmen. Det var sjovt når det var hendes kærlighedsliv de snakkede om, men da hun spurgte ind til hans blegnede smilet en smule. "Nu har jeg to gange troet jeg havde fundet hende, men nu tror jeg bare lidt at det der med den eneste ene er stærkt opreklameret" han trak let på skuldrene.

[Deleted]

"Ja det ved man jo aldrig" drillede hun igen og blinkede til ham, selvom Nikita var en ganske rolig pige, så lod hun sig ikke tryne, da slet ikke af Mr. Roden, hun kendte jo godt en del af hans tricks, selvom det var mange år siden hun sådan rigtigt havde brugt tid sammen med ham, men det ville jo nok forandre sig nu.
"Ja præcist" sagde hun roligt: "Også hygger vi bare, slapper af... Tjah hvad du føler for... Jeg har bare arbejde at passe alle hverdage fra halv syv til to" sagde hun i et smil, hun var glad for at arbejde med børn, de var så søde.

Hun rullede med øjnene, udemærket godt klar over at Scott var uforbederlig og det morede hende egentligt en smule, men hun holde jo af ham på sin egen måde, det kunne man alligevel ikke helt lade være med.
"Det er det også, jeg tror heller ikke på det... Altså jeg tror på nogen matcher sammen, men ikke på sådan et Guddommeligt niveau" sagde hun og trak på skuldrende: "Jeg vil da gerne finde en mand en dag, jeg har også altid ønsket mig et barn mere, sådan en rigtig lille familie... Men jeg er jo ved at være lidt gammel" sagde hun, det var jo nok ikke realistisk at finde alt det længere.[/b]

[Trescott Roden]

Han smilede til hende og rystede let på hovedet af hende, "jeg synes du er lidt flabet," understregede han i et grin og rystede på hovedet af hende. "Det lyder hyggeligt." Han havde nok virkelig også bare brug for at tænke på noget andet end alt det lort der foregik i hans liv. "Jeg skal dog ikke på arbejde de næste par uger," sagde han og så skamfuldt ned. Han havde virkelig båret sig dumt ad med alt dette her og selvom han ville kunne være klar til at arbejde allerede i morgen, så var han ikke ønsket tilbage på afdelingen før aurorministeren havde besluttet om han måtte beholde sit job.
"Men altså jeg skal nok underholde mig selv så længe." Forsikrede han med et lumsk smil.

Han lyttede til det hun sagde og nikkede forstående til hendes ord. "Præcis! Hvorfor er det også at folk er så opsatte på at finde the one and only," han rystede på hovedet. I virkeigheden var det jo nok også for at dække over bitterheden over ikke at få lov til at få det selv. Han ville jo gerne finde den eneste ene og starte en familie.
"Hold da op, du er sguda ikke gammel," grinede han, han var jo ældre end hun var så det skulle hun ikke begynde på, han følte sig ikke gammel. Desuden ville han hellere høre hende sige at de havde mange år endnu og dermed forsikre ham om at håbet ikke var ude. Igen var dette ikke noget han ville sige højt, det ville være lidt underligt.

[Deleted]

"Måske, men det må du jo så lære at leve med" sagde hun og smilede til ham, som hun kort bed sig i underlæben, hvor var det dog irriteret at hun stadig følte sig så tiltrukket af ham, især fordi at hun virkeligt ihærdigt prøvede at ligge låg på, de to skulle ikke have noget sammen, også var den ikke længere.
"Du kan få lov at gøre rent så" sagde hun i et lille grin og slap derfor hendes underlæbe, han kunne da lige så godt lave hjemme imens hun var på arbejde, selvom hun nu ikke ligefrem så Scott som en super huslig type.

"Fordi at det lyder rart og virkeligt romantisk? Altså jeg vil da også gerne finde en at dele livet med, men det er ikke fordi jeg forventer bare sådan at blive forelsket ved første blik" sagde hun og trak på skuldrende, næh faktisk forventede hun ikke rigtigt noget, men hun havde da en del ting hun håbede på.
"Altså nu er 31 år jo også en alder, og det er jo ikke ligefrem fordi at mænd der vil have børn hænger på træerne" sagde hun i et smil og trak på skuldrende: "Men jeg har jo også Tristan" sagde hun, hvis hun ikke fik flere, så måtte hun jo nøjes med ham.

[Trescott Roden]

Han sendte hende endnu et varmt smil, "ja åbenbart, måske jeg skal begynde at kalde sig Ms. Bossy-Pans," jokede han. Humøret var lettet en del efter samtale emnet omkring Cara og Aly var stoppet. Igen var følte han at han kunne ligge det bag sig og glemme det. For en stund om ikke andet. Han var godt klar over at så snart han lagde hovedet på puden i aften ville det vende tilbage til ham.
"Gøre rent?" Stemmen var skeptisk og han betragtede hende lidt for at se om hun jokede med ham. Hvis ikke, havde hun tydeligvis ikke set hans lejlighed, han havde ca samme ordenssans som en flue på en hundelort, med andre ord, ingen.

Brynene blev hævet som han så på hende, "romantisk? Det er ikke særlig romantisk når det går galt." Et strejf af bitterhed var at spore i hans stemme skønt han forsøgte at skjule det bag et smil. "Så hvordan er drømmefyren så?" Spurgte han ind med nyvagt interesse, det var nok lidt en tøseting at snakke om, men han kunne ikke lade være med at synes det ville være lidt sjovt at høre hende beskrive det.
"Så du vil gerne have flere børn?" Spurgte han fornøjet videre. Sandheden var jo at han godt kunne forstille sig selv sammen med en kvinde han elskede og med måske et par ekstra børn, men tiden var jo ikke ligefrem på hans side længere. Inden han fik set sig om var han 40 og så var det for sent at få flere. Desuden ville han være helt sikker på at det var rigtigt næste gang, ikke flere enlige børn med forskellige kvinder.

[Deleted]

Nikita kunne ikke lade være med at grine, Scott var ikke rigtig klog, men det var nok en af de ting der gjorde hun ikke kunne andet end holde af ham, han var en helt speciel fyr: "Ja gøre rent, du kan vel finde ud af at svinge en kost lidt rundt? Bare lad som om det er en af dine tøser" sagde hun i et grin.
Hun kunne ikke helt lade være med at drille ham, mest fordi at hun vidste Scott kunne tåle det, han var en sjov fyr og han var uden tvivl et menneske hun ønskede at have i sit liv, så at han nu var flyttet ind for en stund, var da kun kærkommen.

"Så du fortæller mig at du overhovedet ikke har fundet det skønt med Chriss eller Aly?" spurgte hun en smule kritisk: "Og nu snakker jeg ikke om slutningen, men imens" hun lagde armene over kors.
"Det ved jeg ikke helt, bare sådan en... Ja en der vil være sammen med mig og måske få et par børn" sagde hun og trak på skuldrende hun havde ikke travlt, men hun håbede på det bedste: "Ja... Måske bare en eller to... Jeg har nok altid drømt lidt om en kernefamilie" sagde hun med et smil: "Hvad med dig?"

[Trescott Roden]

Et sjofelt smil gled over hans læber og efterlod hans ansigt med et næsten djævelsk smil. "Jeg tror ikke kosten hjælper så meget liggende under mig på spisebordet." Kommenterede han og lo lidt, "og ærligt så tror jeg heller ikke det vil gøre noget godt for mig," han blinkede lidt for muntert.
"Men nej, det der med rengøring er ikke mit store hit for at være ærlig," hun skulle bare se hans lejlighed, det eneste tidspunkt Scott havde haft en ren lejlighed havde været da Sam boede sammen med ham. Eller da han boede samme med Chriss. Han var bestemt ikke et ordensmenneske.

Smilet fadede igen og han så lidt ned i gulvet med et dramatisk suk. "Jo selvfølgelig. Det var fantastisk, det er også derfor det gør så ondt når det ikke er der mere. Så er det lettere ikke at forelske sig, for så spare man sig selv for smerten i sidste ende." Han brød sig ikke om at snakke om den slags, for han syntes han kom til at lyde som en forkælet lille skoledreng der ikke kunne klare at få hjertesorger.
Et ufrivilliget smil skød atter op på has læber som hun snakkede om en familie. Det var som taget ud af hans hoved, men han frygtede stadigvæk for konsekvenserne. "Tjoh, det lyder da rart." Indrømmede han varmt. "Desværre er det bare ikke alle der får den der happily ever after." Han trak let på skuldrene.

[Deleted]

"Og jeg er ret sikker på at det heller ikke er noget jeg har lyst til at se" sagde hun i et grin, som et meget akavet billede af Scott liggende nøgen på bordet med mad kom frem på hendes nethinde, ikke et billede hun havde brug for at få fremkaldet, men hun forstod hans pointe.
"Nej men så må jeg lære det, du kommer ikke til at bo og tjene husleje med dine blå øjne" sagde hun og blinkede til ham, han var virkeligt en dejlig fyr, og hun hadede sig selv for at være glad for ham, selvom hun godt vidste at hun burde lægge låg på, så kom det ikke helt så naturligt til hende som hun ville ønske.

"Ja muligvis, men jeg må så også sige at jeg tror du har haft nogen hårdere brud end jeg har" sagde hun i en rolig stemme, hendes breakups havde jo ikke været kæmpe store og dramatiske, altså de havde da været triste og kostet tårer, men hun havde det da okay med de mænd hun havde været sammen med nu.
"Du snakker ikke med nogen af dem mere?" spurgt ehun, ikke fordi hun ville rode rundt i det, men det var jo rart at vide hvad hun havde at arbejde med, og hun forstod skam godt at han ikke havd elyst til at ende med samme gamle sti: "Det er jo ikke slut endnu".

[Trescott Roden]

Han rynkede brynene, "nåh hvorfor ikke? Har du set hvor lækker jeg er?" Han blinkede til hende og smilede bredt og flirtende. Han vidste ikke helt hvad han forventede af hende med hendes hjælp. Hun kunne jo til hver en tid ombestemme sig, men som tingene var nu, ville han bare nyde det så længe det varede.
"Grønne øjne," rettede han hende flabet og skød brystet let frem. Han var godt klar over at det slet ikke var pointen, men derfor kunne han vel godt lige understrege det alligevel. Bare for en god ordens skyld. "Desuden så tænk på hvilken bellønning det er for dig at have lille mig boende." Han smurte tykt på lige nu, men det var jo sjovt.

Han trak lidt på skuldrene og lod utilpas blikket vandre en smule. "Enten det, eller også er jeg dårligere til at håndterer det end du er." Svarede han ærligt. Det havde jo ikke været mega dramatisk nogen af gangene, han havde bare svært ved at se sig selv komme videre. Han var bange for at historien skulle ende med at gentage sig selv.
Spørgsmålet gav ham en knude i maven. Han ønksede ikke at se Aly mere, mest fordi at det ville gøre alt for ondt, han ville slet ikke vide hvordan han skulle begynde at komme sig over hende. "Jo, Chrissandra og jeg snakker sammen," sagde han. Det havde jo også været ham der var en røv, så at hun stadigvæk ville se ham, var udover hans fatteevne. "Altså vi er bare venner." Fortalte han. Han undlod af fortælle om hans ret pinlige episode hvor han havde kysset hende i håb om at det ville fylde tomhullet op. Ikke et af hans stolteste øjeblikke, men det var jo også nogle måneder siden efterhånden. "Måske ikke for dig," han smilede sødt til hende.

[Deleted]

"Mmh, prøv at se hvor lækker jeg er?" gav hun igen, på den anden side var hun også ret sikker på at Scott ikke ville have noget i mod at se hende hygge sig på spisebordet, hvilket var en utroligt frastødende tanke, hun havde det fint med bare at leve i cølibat lige nu og vente på at den rigtige mand måske en dag dukkede op.
"Mmh det er fint... Du må leve med det" sagde hun og blinkede til ham, han skulle ikke få lov til at kue hende på den måde anyway, så hun kunne jo lige så godt fortælle ham hvordan landet skulle ligge.

"Åh jamen det er da skønt? JEg snakker ikke rigtigt med nogen af mine x kærester, men altså jeg siger da hej hvis jeg møder dem på gaden" sagde hun i et smil, de var nogen søde mennesker og hun holde da også meget af blandt andet Riley, de var jo bare ikke meant to be.
"Det er heller ikke slut for dig" sagde hun i en rolig stemme og smilede til ham, hun kunne godt forsåt at det var svært for ham. "Og du har nogen dejlige sønner der elsker dig" sagde hun i en rolig stemme og kiggede i mod ham: "Skal jeg lave en kop kaffe til os?" spurgte hun i et smil.

[Trescott Roden]

Han lod blikket vandre op og ned af hende nogle gange uden at ligge skjul på det. "Ja du er faktisk ret lækker." Slog han fast med et skuldertræk. Der var ikke nogen tvivl om at hun var ufattelig charmrende og en utrolig flot kvinde. Han huskede kort tilbage på den aften inden hun havde fortalt ham om Tristan, hvor de havde været meget tæt på at gå i seng sammen. På en måde ville han ønske at de havde gjort det, også selvomdet måske ville have været dumt.
Det var bare det at han vidste han havde været i seng med hende, men kunne slet ikke huske det. Han havde set det via hendes minder men igen havde det været som om at det havde været nogen helt andre personer. Han havde følelsen af at han ikke ville være i stand til at få det hele til at falde på plads før han rent faktisk selv huskede hvad der var sket, eller bedre kunne forholde sig til det, og han håbede måske at hvis han gik i seng med hende til det blusse lidt op i minderne og så ville den del om ikke andet være mindre forvirrende.

"Ja, hun er en utrolig sød pige," svarede han med et smil. Han elskede virkelig Chriss, ikke på den samme måde som han havde gjort dengang, men hun var en vigtig person i hans liv og han håbede at hun en dag ville finde lykken. "Det er da også bedre end at hade hinanden." Sagde han og skar en grimasse, det var skam langt fra alle hans ekser han kunne med, men den liste var jo også ret lang når alt kom til alt.
Rachel kunne han kvæle hver gang han så hende og Freya ville nok med stor sandsynlighed kvæle ham hvis de mødtes igen, og det var bare for at nævne nogle enkelte.
Han smilede lidt svagt, "nu må vi se." Sagde han en kende tvivlende, hvem i alverden ville dog date en alkoholiker med to unger, der by the way var med forskellige kvinder, og så med hans stak af ekskærester og eksflirts. "Kaffe lyder dejligt." Sagde han og smilede på ny.

[Deleted]

Nikita smilede i mod ham, lige nu var hun bare glad for at hun havde ham boende, hun havde savnet at have Scott i sit liv, men i samme omgang måtte hun da også indrømme at hun ikke havde troet, eller håbet at det var sådan her hun skulle se ham igen.
"MEn nu må vi se, lige nu håber jeg bare at du får det bedre og kan komme videre i livet" sagde hun i et smil og kiggede i mod Scott, hun hadede lidt sig selv for stadig at føle sig tiltrukket af ham, men det var virkeligt svært ikke at være det.

"Jamen så laver jeg os en kop, hvis du bare går hen og slår benene op... Jeg har også bare brug for at slappe lidt af i dag" sagde hun roligt, det havde været lidt et chok og uden tvivl en stor overraskelse det hele.
Hun ville så gerne at han havde det godt, og naturligvis sig selv med. For nu priste hun sig bare lykkelig over at han kunne sammen med Tristan og at de to drenge endeligt var begyndt at kunne finde hinanden, måske det også ville hjælpe Scott lidt i fremtiden.

//Out