Åh nej altså

[Deleted]

Hans hjerte hamrede i brystet på ham og hans arme hjalp hende helt op på ham-han tog sig endda ikke af hendes kropsvægt.
"Jones, jeg siger det igen, du er fantasti-" Hendes læber fandt endnu en gang hans og mylons fingre søgte som per automatik, ned til kanten af hendes bukser og fulgte den rundt, til hans hænder lå imellem deres kroppe.
"Ligger du fint? Okay?"

[Deleted]

Hun smilede mod hans mund. Nøj, hvor hun elskede at han sagde hun var fantastisk. Hun elskede ham. Surealistisk meget. Det var det eneste hun kunne tænke på.
Hvor typisk var det lige at den eneste gang hun havde bukser på var nu? "Mhm, fint," svarede hun og rettede sig op for lettere at kunne knappe sine bukser op. "Skub mig af, hvis jeg maser dig." tilføjede hun. Hun var ikke lige så lille som hun havde været da de havde været sammen for to år siden. Men, det var han sandelig heller ikke.

[Deleted]

"Det skal jeg nok" Lovede han velvidende om at det var en løgn, da han knapt nok turde rykke på sig. Hvad nu hvis hun selv valgte at gå? Hvis hun begyndte at tænke det var en dårlig idé? Nej, han ville ikke rykke sig én millimeter. Han kiggede ned ad sig selv og knappede hastigt sine bukser op, men var ude af stand, til at rykke dem ned når hun sad hvor hun gjorde.
Hun var fuldblods..måske hun rent faktisk ville kunne forstå? Tænkte han og skævede hen mod sin arm. Så længe han havde skjorten på, ville intet ske i hvert fald.

[Deleted]

Hun kunne hverken pille sine egne eller hans bukser af, men hun havde slet ikke lyst til at fjerne sig. Hun lænede sig ned over ham igen og kyssede hurtigt hans mund. Hun kunne ikke se så meget af ham, men hun havde en idé om hvor hans øjne var henne. Dem kiggede hun ned i. Hun havde glædet sig så meget til denne sommerferie at det næsten ikke var til at tro at han endelig var her. "Mylon?" sagde hun og lod sine hænder hvile mod hans kinder. "Du er det bedste jeg ved."

[Deleted]

"Og du er det bedste jeg ved Margo," sagde han og følte sig frem til hvor hun var henne, og satte sine fingre på hendes talje. Hun måtte da kunne forstå det, tænkte han lod sine fingre vandre op til hendes hår. På trods af at han sagde det til sig selv igen og igen, var der noget ved hendes ord på astronomitårnet, der hang fast i ham. han skubbede tankerne fra sig, både de fortidige og nutidige, da han trak hendes ansigt ned mod sit. "Det var meningen det skulle have været meget mere..romantisk det her" Hans ord kom ud med et smil og en svag latter.

[Deleted]

"I det tilfælde, kan det ikke blive meget bedre." sagde hun. Gengældt forelskelse, det var herligt. Hun ville prale til Nina når hun kom tilbage. Nina var sikkert ikke forelsket.
"Har du planlagt det?" spurgte hun og grinede. Det havde hun muligvis også, men ikke på særligt romantiske måder. Det havde været mere romantisk hvis hun havde kunnet se ham, tænkte hun kort. Hun kørte hænderne fra hans kinder, til hans kæbe, og ned til hans hals, mens hun kyssede ham der hvor hun havde rørt. Så gav hun sig i kast med at hive i hans trøje.

[Deleted]

"Ja, det må jeg nok indrømme," sagde han med et smil og kiggede ned ad hende. Første gang han skulle have samleje, og så var han så heldig, at det var med Margo Jones! Han blev så fanget i øjeblikket, at han knapt nok bemærkede at hans trøje blev revet af hans arme, og hav gav sig til at kysse hende kraveben, hendes hals og hendes læber, før han faldt bagover og lagde sig helt ned på sengen.

[Deleted]

Hun hev trøjen af ham, og lod den lige som hendes egen fald ned fra sengen. Hun havde forestillet sig det. Mange gange. For at få fjernet den sidste, ubelejlige beklædning, skubbede hun tæppet bagover og de blev igen badet i lys. Hun bøjede sig ned for at kysse ham, men noget sort fangede hendes blik. Noget på hans hud, der ikke passede ind. Hun rettede sig op. Det føltes som om der var nogen der rev vingerne af de sommerfugle hun havde i maven, og lod dem ligge og dø. "Mylon." sagde hun, ikke længere glad, og trak hænderne til sig. "Hvad er det?" Hun vidste udmærket godt hvad det var.

[Deleted]

Han kiggede smilende op på hende, tydeligt begejstret på alle tænklige måder, over situationen de var i. Tæppet gled ned fra hendes skulder, og lå på hans ben. Hans smil blegnede dog samtidig med hendes, og alt i ham skreg, at hun ikke accepterede hans valg. Hendes ansigts udtryk sagde alt.
"Det er min måde at undgå at være som min far Margo..." Han satte albuerne mod madrassen og rettede sig en anelse op, "Du er fuldblods, du kan forstå det..ikke?" Han pressede sine læber sammen.

[Deleted]

Hans måde ikke at være som hans far. Hun forstod det ikke. Hvorfor var det lige sket? Hun rakte ned for at røre ved den, tatoveringen på hans arm, men kunne ikke få sig selv til det. Hun gned sine fingre mellem hinanden, og rejste sig fra ham. Hun vendte sig mod ham.
"Jeg kan ikke forstå det!" udbrød hun vredt. Hendes stemme rystede. Hun følte sig mere hjælpeløs og knust end sur. "Jeg kan ikke forstå noget som helst der har med det mærke at gøre! Hvad i alverden har du gjort, Mylon? Hvordan får vi den af igen? Vi kan tage den af, ikke?"

[Deleted]

"Margo, Margo, Margo, Margo," Han kæmpede sig helt op at sidde, og lagde sine hænder rundt om hendes ansigt, "Jeg vil ikke have den af. jeg ved godt det ikke var planen, men det er ikke så slemt som de tror. Det er en god ting. Kan du ikke se hvordan det ville være, hvis mugglerfødte ikke behøvede at vide noget om vores verden? kræfter eller ej? Vi skulle aldrig være bekymret for noget som helst. Det eneste det gør, er at det ødelægger deres liv" Han stødte blidt sin pande mod hendes, "Jeg er ikke ond, de er ikke onde. "Margo tag med mig, blive en af dem ligesom mig. Vi kan kæmpe side om side for retfærdighed..skabe os et navn sammen, gifte os!"

[Deleted]

Hun havde lyst til at trække sig væk da hun rørte ved hende, men hun blev stående hvor hun var i håbet om at han bare ville stryge hendes ansigt og sige, at det hele var for sjov. Hun kunne ikke tage sit blik fra mærket. Dødsgarens mærke. Dødsgardisten Mylon.
Det lød ikke som om han jokede, men hun kunne ikke se det som han så det. Hun havde ikke lyst til at forbyde nogen hverken at elske eller at formere sig. Hun kunne ikke tro sine egne ører. Hun lagde sine hænder over hans, tog fat i dem og knugede dem. ”Du er ikke ond.” gentog hun. ”Så lad være med at gøre det her. Du er ikke som dem. Jeg elsker dig, Mylon. Men jeg har aldrig nogensinde tænkt mig at vende mig mod halvdelen af vores race.”

[Deleted]

Han havde ikke lyst til at vende tilbage fra det her. Udover Margo, virkede det her til at være den eneste ting som gav mening i hans liv. "De er ikke onde Margo, jeg tænkte det samme som dig en gang, men de vil gøre alt bedre! Og hvis jeg er en del af det, vil jeg være alt det min far ikke var-Brudt ud af familien" Hun måtte kunne forstå på et tidspunkt. Se at han havde ret. Mylon vidste at hendes familie ikke ville billige beslutningen. "Familie er ikke alt Margo. Du er den eneste jeg ser som min familie, og vi har ikke noget blod der binder os sammen. Margo jeg beder dig, åben dine øjne og se, at de ikke er som os-De burde ikke blive set som vores race" Hans hænder gled ned til hendes bare skuldre.
"Jeg beder dig Margo, se at det jeg gør, er en god ting. Jeg kommer til at blive husket i flere årtier-Jeg bliver mægtig!" Han smilede stort, og stolt, til hende.

[Deleted]

Det værste var, at han ikke var bedre end sin far. Han var værre nu. Han ville komme til at skade andre. Hvordan kunne han dog finde på det? "Men de er vores race, Mylon! Magi er ikke noget der kan benægtes! Du kan ikke bestemme om de skal have lov til at leve eller ej. Fuldblodsmagikerne kommer til at uddø." sagde hun. Der var for lidt af dem, og for meget incest. Det kunne ikke ende godt. Hun tog fat om hans hænder igen, og tvang dem væk fra sig. Hun gned sine fingre mellem hinanden igen. "Stop med at røre ved mig."
Hun knappede sine bukser og vendte sig væk fra ham, for at samle sin sweater op fra gulvet. Tårnene vældede op i hendes øjne. "Ti stille!" bad hun skingert. Hun kunne ikke klare hans stolthed. Det gav hende kvalme. "Du kommer ikke til at blive noget som helst, ikke med det mærke på armen."

[Deleted]

Det føltes som om stykker af sten, langsomt borede sig ind i hans hjerte, sekund for sekund. Hvordan kunne hun ikke indse det? Hvordan kunne hun ikke se at det han gjorde var det rigtige?
"Margo Jones, du er fuldblods" Han holdt sin stemme i ro, jo mere hun begyndte at skrige, "Et eller andet inden i dig, må da kunne se det gode ved, du må kunne se sandheden. Mugglerne er intet sammenlignet med os, og hvis de kender til os, vil de ende med at udnytte os så meget de kan. Børn med evner, vil ikke længe være børn men slaver. De er en race, der er nødt til at forblive som de er-Harmløse...der skal ikke være flere mugglerfødte i den magiske verden, kan du ikke se det Margo? Og jeg, Mylon, få lov til at være en del af det-Jeg får lov til at være med til at skabe den nye verden. Det her mærke vil give mig alt, jeg nogensinde har villet have, og du skal komme til succes sammen med mig Margo for, jeg elsker dig" Han rejste sig op og rakte ud efter hendes hænder.