Åh nej altså

[Deleted]

S | Lindegården, det irske højland
T | Aften
@mylon

Lindegården var for en gangs skyld stille. Prescott var hos sin kæreste og det gættede Margo på at Nina også var, siden hun ikke havde villet sige hvor hun skulle hen. Rose og Simon sov begge to, fordi de havde spillet Quidditch hele dagen, og hendes mor og far overnattede hos Samantha og hendes nye baby. Hvor mange babyer skulle hendes søskende lige have? Irriterende mange. Det efterlod altså hende, Margo, som den ansvarlige. Dog havde hun ikke tænkt sig at være ekstraordinært ansvarlig.

Udenfor var himlen pæn og lyserød, for solen var efterhånden på vej ned. Det var varmt og der duftede af kornmarker. Der skulle ikke høstes endnu, så der ville komme til at dufte så godt i et stykke tid. Hendes værelse var ikke fuldkommen lyserødt længere, men havde i stedet hvide vægge og en plakat med det irske Quidditchteam hængende. Hun havde en rose stående på natbordet, det var så meget hendes forældre ville lade hende have, og hun sad på sin seng. Den var blød, men hun havde ikke tænkt sig at falde i søvn endnu.

[Deleted]

Mylon sad i sengen, men hans blik var fast rettet mod den lukkede dør. Han var blevet tildelt et værelse, og på trods af at der ikke var nogen der kunne skælde ham ud, for at snige sig ud af værelset, turde han ikke bevæge sig hen mod Margos.
Middagen havde taget en uventet drejning, og på trods af at han i starten havde modsat sig, havde han nu vendt det i sine tanker og kunne se hvordan det kunne udvikle sig positivt-Problemet var bare hvordan han skulle overbevise Margo om det det ville være en god idé.

[Deleted]

Hun lyttede. Der var ikke nogen der sagde noget. Hvis ikke der var larm inde fra Rose’s værelse, betød det at hun var faldet i søvn, for hvert eneste vågne øjeblik brugte hun på at synge. Simon råbte heller ikke af nogen, så han måtte sove også. Hun rejste sig fra sin seng. Indtil videre havde hun meget pænt holdt sig inde på sit eget værelse, men det gad hun ikke mere. At hendes forældre forlod huset var nærmest tilladelse.
Hun sneg sig ud af sit eget værelse, og bankede ikke på hans dør før hun lukkede sig selv ind. Det larmede for meget. ”Sover du?” spurgte hun.

[Deleted]

"...Nej det er svært at falde i søvn i aften, "løj han. Faktisk følte han sig på renden til at at besvime, men han frygtede konstant at tattovereingen ville begynde at svie, og at de andre ville dukke op hos ham.
"Du kan heller ikke sove?"

[Deleted]

Hun lænede sig op ad døren efter at have lukket den efter sig. Hun havde egentlig haft meget mere selvtillid før hun havde set ham. Nu var hun bare nervøs. Hun rystede på hovedet. Hun havde ikke prøvet på at falde i søvn endnu, men det passede sikkert. ”Næh. Sååå… Lyst til at underholde mig?” 

[Deleted]

"Ja da, der er massere af plads i min seng Margo Jones" Sagde han med et nervøst smil og rykkede lidt på sig. Han frygtede grunden til at hun dukkede op ved hans værelse, så sent. "Kan du ikke sove?" Spurgte han stille og trak benene op til sig i sengen som Melissa havde gjort klar inden de var taget afsted.

[Deleted]

Det var det svar hun havde håbet på. "Perfekt." svarede hun, og kastede sig ned i sengen ved siden af ham. Det lå ikke i hendes natur at sidde pænt og stille, og den der middag hos ham havde været et helvede. Hun kiggede op på ham fra hvor hun lå. "Det er snarere at jeg ikke gider at sove, end at jeg ikke kan." sagde hun. "Jeg vil hellere være her."

[Deleted]

Han trak ned i sine skjorte ærmer og sikrede sig dermed at tatoveringen var skjult for hende, før han kravlede ned under tæppet, ved hendes side. Mylon elskede hende mere end noget andet i hele verden, og tanken om at hun ville komme til at hade ham, sveg i hans tanker. "Du klarede det godt, jeg tror at selv Ilena blev imponeret" sagde han og strøg sine fingre igennem spidserne af hendes røde hår.

[Deleted]

Hun rodede rundt, til hun lå på siden med ansigtet vendt mod ham, og smilede. Hun blev varm i maven over hans ord. Der var ikke nogen der havde kaldt hende forfærdelige øgenavne, så hun troede på ham. Det kunne være at alt det slemme endelig var ovre. "Virkelig? Jeg troede ikke at der var noget der kunne imponere Ilena." svarede hun. Hun møvede rundt i sengen igen, denne gang længere fremad, til hun kunne lægge sin pande mod hans.

[Deleted]

"Jeg tror at massere af penge og en husalf der lystre, kan imponere hende...og så dig åbenbart" Han smilede da hendes pande ramte hans og hans mave slog kolbøtter. Hun elskede ham, så selvfølgelig ville hun kunne forstå hvorfor han gjorde hvad han gjorde-Kærlighed kunne overvinde alt! Alligevel ville han ikke have hun opdagede det. Måtte nogen overhovedet vide det? Han havde ikke fået spurgt om det.
"Du er varm...som altid Jones" Han lagde armen rundt om hende, og trak hende tættere på sig.

[Deleted]

Hun sendte ham et tandpastasmil. "Så må jeg vel efterhånden have tilladelse til at blive en Kozlovsky." sagde hun. Det var det der var pointen med det hele. De havde prøver at være sammen siden tredje årgang eller sådan noget, men der havde altid været noget der var imod dem. Lige som i et eventyr, havde en ven fortalt hende.
Ærligt talt havde hun det altid varmere fordi han var der. "Vi kan deles om min varme." tilbød hun og lagde en hånd på hans kind, inden hun slog sin næse ind i hans og kyssede ham.

[Deleted]

"Det lyder som en god idé" Det var første gang de faktisk virkede til at have mulighedem for at være sammen..helt alene. Hvis han nu bare sørgede for at hun ikke kunne se på hans arm, så ville han kunne vente med at fortælle hende det til det rigtige tidspunkt . Ja, det lød som en god idé i hans tanker!
Han gengældte hendes kys og rykkede sig automatisk tættere på hende.

[Deleted]

De var helt alene. Der var hverken sure forældre eller mistroiske søskende som de skulle være bange for. Selv hvis hendes søster ikke havde valgt at få sig en baby der kunne optage hendes forældre opmærksomhed, var hun sneget sig derind. De lavede jo slet ingen lyd!
Hun åbnede hans mund med sin tunge og lagde det ene ben hen over hans. Han føltes allerede ikke kold længere. Men altså, kold og varm udlignede jo hinanden perfekt.

[Deleted]

Hans arme snogede sig rundt om hende og lagde sig på hendes ryg som legede de kluddermor. Hans finger greb, som i trance, fat i kanten af hendes bluse og strejfede hendes bare hud. Spidsen af hans tunge ramte hendes og han trak den ene hånd til sig, og trak med besvær, tæppet op over deres hoveder og efterlod dem dermed i mørke, og hans hemmelighed i sikkerhed.
De var alene, hun ville ikke kunne opdage noget og de havde begge ventet på det her længe, hvad kunne gå galt?

[Deleted]

Der var meget varmt inde på hans værelse. Varmere end på hendes eget, hvis hun lige umiddelbart skulle sige det. Den perfekte undskyldning! Desuden gad hun bare ikke at vente længere. Nu hvor de ikke længere var på Hogwarts og kunne få trukket point, var der ikke noget (andet end at han gemte dem helt væk under et tæppe) der forhindrede hende i at trække sin blomstrede sweater over hovedet. Hun maste den ud under tæppet, og den gled ned på gulvet. Hun møvede sig halvt oven på ham og smed hænderne op i hans hår, mens hun søgte mod hans læber igen.