Amortentia brygning

[Deleted]

Hun påtog sig sit bedste tænksomme ansigt og tvang sig selv til ikke at grine, mens hun langsomt nikkede til ham. Hun betragtede ham nøje. ”Måske er det halvt om halvt. Hår og personlighed.” svarede hun. Godt nok var det en joke, men fordelingen var ikke helt ved siden af.
Det gav et sug i hendes mave. Det var virkelig dumt at de ikke brugte al deres tid på at kysse sådan. Hun rodede rundt i hans hår. Det var ikke det mest upassende sted de kunen gøre det, nu hvor han bryggede kærlighedseliksirer. Hun havde lyst til at køre hænderne op under hans skjorte for at mærke lidt på hans ryg igen, men hun huskede sig selv på ikke at starte noget de ikke kunne færdiggøre på fem minutter. I stedet lagde hun det ene ben rundt om ham samtidig med at hun trak vejret tungt gennem næsen.

[Deleted]

"Okay okay, den leg kan jeg også være med på" sagde han og lod blikket glide fra hendes hår til hendes mave, "jeg kan godt lide...øjnene og personligheden, det er mine halvt om halvt" Der var mange flere ting han kunne lide ved hende-Så som den måde hendes krøller hoppede på når hun gik hurtigt, eller det smil hun fik når hun snakkede om botanik.
Med øjnene lukket og fuldkommen opslugt af hende og følelsen af hende, havde Mylon på fornemmelsen at han ikke ville nå at røre i eliksiren. Hvor lang tid var der overhovedet gået? Hans hænder bevægede sig uvilkårligt et par milimeter højere op, og hans tommelfingre trak langsomt den hvide skjorte med op, så et par centimeter af hendes hud blev synlig.
Kort efter hendes ben lagde sig fast rundt om ham, afsluttede han mumlende kysset: "Jeg er nødt til at kigge til den" det var nærmest med et suk at han trak sig væk, "Jeg kan godt mærke at tiden op til sommerferien bliver et helvede."
Uden at fjerne hendes ben, strakte hans sig skråt hen mod kedlen og kiggede ned. Det så ud til at være nu-måske endda lidt for tidligt. Han rørte 3 gange til højre. "Færdig!..det virker næsten dumt at vi stoppede med at..ja..bare på grund af at jeg skulle røre 3 gange i den..mærkelige eliksir"

[Deleted]

Margo fnes, ”Jeg havde ikke troet at det var mine øjne du ville hænge fast ved.” Hun havde ikke noget imod det og ikke svært ved at tro på ham, men hun lagde bare oftere mærke til at han kiggede andre steder. ”Hmmm… jeg kan også godt lide det når du smiler.” Hvorfor stoppe nu hvor de allerede var i gang? ”Endda dine jokes.”
Hun var meget varm, opdagede hun da han trak op i hendes trøje og den kolde luft ramte hende. Så varm, at hun kunne mærke varmen forlade sin krop. Det ville han sikkert også blive, hvis hun sad op ad ham længe nok. Hun lagde hovedet tilbage da hans læber fjernede sig fra hendes, og hun rystede hovedet fra side til side så hendes hår svang omkring. Det hjalp lidt på hvor varmt hun havde det.
”Du skal vedligeholde dit ’fremragende’ i eliksir,” forklarede hun, strakte sig og kyssede ham på kæben, det eneste sted hun kunne nå. At brygge eliksiren var derfor han i det hele taget var dernede. Margo sad bare og afbrød ham i at arbejde.

[Deleted]

"Hvem siger 'øjne', ikke bare er et dækkenavn for det som vi garanteret begge tænker på nu?" Spurgte han og lod sine øjne glide et kort stykke ned ad hendes krop, før han grinene rystede på hovedet. "Du overrasker mig Margo, hver eneste dag, men okay..så dine læber og dine fregner" Han havde en sær lyst til at tælle hendes fregner, hver gang han var tæt nok på hende til at gøre det. Hvor langt ned havde hun mon fregner? "men vi må hellere stoppe nu, ellers sprænger vores egoer jo bare" jokede han og strøg en vildfaren rød tot, om bag hendes øre. Hvordan kunne hun nogensinde holdestyr på det hår?
"Jeg vil love at kæmpe for at beholde det..men mine tanker virker sjovt nok til at blive så nemt distraheret her på det sidste..som om der er en person i nærheden af mig, som jeg slet ikke kan stoppe med at..tænke på" han slukkede blusset under kedlen og kiggede på Margos øjne endnu en gang. "Men jeg mener det, lige meget hvad du tænker jeg så mener, så kan jeg altså godt lide dine øjne.." Hvor længe ville han kunne kigge hende i øjne uden at rødme? Han talte langsomt sekunderne, og nåede til 3, før han mærkede varmen i kinderne.

[Deleted]

”Shh,” sagde hun lavmældt og smilede fjoget. ”Det skal du jo ikke sige til nogen, og slet ikke til mig.” Hun kunne ikke bebrejde ham, for der var mere at kigge på end der havde været for to år siden, og hun var selv ret tilfreds. Nej, hun lignede ikke sin yngste storesøster, men hun så ikke værst ud.
Hun kunne have nævnt meget mere, og det ville hun nok også komme til at gøre med tiden, men ikke nu.
Hun kunne godt lide ham når han snakkede om stjerner og hun forestillede sig ting som hun ikke måtte når han spillede Quidditch, men han gjorde noget ubeskriveligt ved hende når han var sød. Så vidste hun ikke hvor hun skulle placere sine hænder eller hvad hun skulle se hen. Lige nu havnede de bag hans ryg og hun kyssede ham igen, da hun kunne høre døren blev slået op.
”Ups! Jeg troede ikke her var nogen, jeg hørte jer ikke- jeg så ikke noget, jeg… Margo?” lød en pibende drengestemme.
Hun lagde hovedet bagud og kiggede mod stemmen. Der, på hovedet, stod Simon med en eliksirbog i favnen. ”Møg…” mumlede hun.

[Deleted]

Hun smilede og var glad og tryllebandt ham fuldkommen. Det var næstens om om hun på fjerde årgang havde givet ham amortentia, som åbenbart aldrig ville forlade hans krop igen. "Hey du spurgte, så kan du ikke dømme mig, for at svare dig" han rakte kort tunge ad hende, før hans hænder låste sig fast ved hendes lænd. han kunne høre nogle glas klirre bag ham, og vidste at han var kommet til at rykke på reagensglassene bag hende.
"Du er fantastisk Margo Jones," mumlede han imens hendes hænder lagde sig ved hans ryg og hendes ansigt nærmede sig. Han skulle netop til at tage del i kysset, da Margo trak sig væk fra ham. Han kiggede hende forvirret over skulderen. Et barn?
"Kender du ham?" Spurgte Mylon og rykkede blikket fra drengen til Margo, da ligheden gik op for ham, "..din bror.."

[Deleted]

I det mindste var det ikke Mylons søskende, tænkte han. Alligevel var det et forfærdeligt tilfælde at det skulle være den ene elev på Hogwarts hun var i familie med der skulle åbne døren.
Hun nikkede til Mylon, og rettede sig ordentligt op, inden hun drejede overkroppen mod sin bror. Han så ikke glad ud, men heller ikke frastødt. Bare blank. Dette var dog ikke unormalt.
”Hvad laver I?” spurgte han. Han stod stille i døråbningen, og hun ville meget hellere have at han vendte sig om og gik igen.
”Vi, øh…” Hun tænkte sig om mens hun hurtigt kastede et blik ned mellem dem. ”Vi brygger eliksirer.”
”Det ser mere ud som om I-”
Hun afbrød ham med et strengt blik og fjernede sine hænder fra Mylon. Hun rettede på sin skjorte der hvor han havde rodet ved den. ”Hvad laver du her?” gav hun igen.
”Jeg ville øve mig på at lave skrumpeeliksir. Hej, Mylon." Han vinkede og Margo sukkede.

[Deleted]

Han lod Margo føre samtalen imens han trak ned i sin skjorte, i håb om at det ville få den til at se lige så nystrøget ud, som den havde gjort før Margo var kommet ind i eliksirlokalet.
"Hej Margos...lillebror" svarede Mylon og løftede kort den ene hånd før han rømmede sig og håbede hans kinder ikke var alt for røde, "Men skrumpe eliksiren, den er jeg da sikker på at Margo og jeg sagtens kan hjælpe dig med. Jeg skal bare lige fjerne min eliksir her fra og så kan du bruge min kedel" Mylon tænkte det ville være bedst at gøre sig gode venner, med hendes familie, hvis han skulle dukke op der henne i ferien. hastigt strakte han hånden om bag Margo og tog fat i et af reagensglasene han før havde rykket til, og fyldte det med amortentia. han trak sin stav op af baglommen og pegede den mod sin kedel: "Evanesco" den lyserøde drik forsvandt ud i den blå luft, og kedlen blev efterladt uden den mindste spor af at være blevet brugt.
"Margo har du en taske eller noget jeg kan putte det her ned i? Bare indtil jeg kan aflevere det på lærerværelset" Spurgte han og holdt den lyserødevæske, op foran sig.

[Deleted]

Margo gav slip på ham, samlede benene, og skubbede sig ned fra bordet. ”Simon,” sagde hun og Simon i kor. Selv var hun på vej til enten at smutte eller til at tvinge ham til at smutte, da Mylon inviterede ham til at blive der sammen med dem. Han tilbød endda sin kedel!
Hun kiggede hurtigt ned ad sig selv, og rystede på hovedet. ”Nej, men jeg kan godt holde den imens I brygger.” foreslog hun. Hvis hun gjorde det, kunne hun rent faktisk hjælpe med noget, for det ville hun nok ikke komme til med eliksiren. Den havde hun ikke lavet i mange år. Hun rakte hånden ud mod ham, og Simon trådte længere ind.
”Hvad har I lavet?” spurgte han og lagde sin bog på bordet.
”Mylon har lavet Amortentia.” svarede hun. Det var ikke fair at sige at hun havde været med.
”Aha. Har du drukket noget?”
Margo skulede, men svarede ikke. ”Hvordan laver man så din eliksir?”
”Det ved jeg ikke, det står i bogen.”

[Deleted]

Mylon skjulte sine hænder på ryggen, imens Margo og Simon snakkede-dog kiggede han undrende på den lille dreng, ved hans spørgsmål til Margo om Amortentia. Det var måske hele familien Jones, der regnede med at han ville forgifte folk?
"Okay.i bogen" Mylon kiggede hen på bordet, hvor hans egen bog lå; pergamentet med amortentia opskriften, stak ud fra dens sider. Han bladrede nogle sider ind i bogen indtil han kom til 'S'.
"Vi skal bruge...hakkede bellis-rødder, skrællede skrumpefigner, døde larver, en rottemilt og et enkelt dryp tægesaft." Læste han op fra ingredienslisten, "Skal vi finde de ting i opbevarings lokalet?" Spurgte Mylon forsigtigt og kiggede på Margo.
Skulle de bare vise Simon, at de var kærester?

[Deleted]

Hun holdt amortentiaen ud foran sig og rodede rundt på bordet til hun fandt en prop at stikke i reagensglasset. Så var der ingen af dem der ville komme til at lide under kærlighedseliksiren.
Simon bladrede rundt i sin bog på samme tid med Mylon, dog en del mere usikkert. Bogen var gammel, fyldt med noter, og slidt i hjørnerne.
Margo nikkede til ham, og kiggede mod Simon. ”Sætter du…” hun kiggede ned på bordet, der havde alle tingene klar udover ingredienserne, og slugte sine ord. ”Du kan læse opskriften eller sådan noget.” Hun viftede det væk med hånden, tog Mylons i sin, og trak ham med ind i opbevaringslokalet.

[Deleted]

Mylon var netop igang med at læse hvordan den skulle udføres, da Margo trak ham med sig. Han snublede næsten hen over et bordben, på vej hen mod opbevarings lokalet.
"Var det dumt af mig at tilbyde vores hjælp?" spurgte han hviskende, og trak døren en anelse til, for at mindske risikoen for at han overhørte dem-Men selv han kunne vel ikke være så naiv, at tænke de blot var venner..kunne han? Mylon kunne knapt nok huske hvordan han selv havde været som 11 år. Han kiggede afventende, og undersøgende, på hendes ansigt.

[Deleted]

Hun stak glasset med amortentia ned i brystlommen. Lidt af den stak op, men ikke nok til at den ville vælte ud.
"Ikke særlig dumt." svarede hun. Simon var helt okay. "Kun fordi det betyder at vi nu skal brygge mere eliksir." Det gjorde formentlig hendes lillebror glad, så hun kunne ikke tillade sig at brokke sig mere. Hun trak vejret dybt og vendte sig væk fra ham. "Mente du det?" spurgte hun, mens hun fiskede bellisrødder ned fra hylden. Det var det eneste af de ting han havde remset op som hun kunne huske, og genkende. "Det du sagde i opholdsstuen?"

[Deleted]

"Jeg tænkte bare at det ville virke mindre..mistænksomt-Nu hvor vi før havde siddet med hænderne i..fuldgang" Der kunne dog havde været værre ting, han kunne have set dem gøre-måske det var godt han ikke kom fem minutter senere, tænkte Mylon. margo vendte hastigt derefter, ryggen til ham, og Mylon fulgte kort hendes blege fingre, hen over ingredienserne, før han selv vendte sig om mod den anden hylde. "Mente hvad?" Spurgte han idet han fandt rottemilten og de døde larver, der til hans held stod ved siden af hinanden, "Det jeg råbte efter Will? Med at du er min kæreste?" Han stoppede kort midt i en bevægelse, før han fortsatte med at snakke, "...Ja. Ellers havde jeg formegentlig bedt dig om, at gå da du kom her ned...jeg vil være...mere end lykkelig hvis jeg vil kunne kalde dig min kæreste" Han vendte sig ikke om imens han sagde det, af frygt for hendes reaktion-lige meget om den var glad eller sur. "Men jeg har også et spørgsmål til dig. Eliksiren, amortentia'en...Hvad kan du dufte?" Hans blik fandt de skrællede skrumpefigner.

[Deleted]

Det havde måske set lidt forkert ud, det de havde siddet og lavet, men hun havde ikke ledt op til noget. Ikke med vilje.
"Det kan du have ret i." svarede hun. "Ellers havde han bare troet noget helt forkert." Noget, hun sikkert ikke havde kunnet stoppe sig selv fra hvis ikke han var ankommet. Nu hvor hun tænkte lidt mere klart kunne hun godt se hvor belejligt der var at han var kommet.
Hun nikkede over det han fremsagde - det om at de var kærester. Det havde de ikke snakket om.
Hun lænede sig fremad og lagde kort panden mod den ene hylde, hvor hun smilede. Hendes hjerte bankede vildt nu, og hendes mave slog koldbøtter. Så snurrede hun rundt mod ham og hendes blik lagde sig på hans nakke. "Det må du godt." smilede hun. Så måtte hun også selv gøre det, og så kunne hun fortælle det til alle.
"Det ved jeg ikke." svarede hun og kiggede ned på eliksiren i hendes lomme. "Jeg har ikke duftet til den. Hvad kan du lugte? Dufte."