Amortentia brygning

[Deleted]

Mylon smilede mod ingredienserne. Margo Jones, hans kæreste-Og så endda officielt også! Han havde ikke en gang tid til at tænke på hvad hans forældre ville tænke om dette, eller hans søskende.
Han kunne høre hende bevæge sig bag ham, og mærkede kort, hvad der virkede til at være hendes arm, før han selv vendte sig rundt mod hende, med favnen fuld af de pågældende ingredienser-endda også tægesaften, som det var lykkedes ham at finde lige inden han drejede rundt; De var stablet oven på hinanden, og truede med at falde ud af hans arme.
"Jeg kan dufte Det der pudsningsmiddel til mit teleskop, nyslået græs og en duft som..minder mig om drivhus, men på en god måde.." Mylon havde ikke tvivlet ét sekund på at den sidste var i forhold til hende. "Du kan dufte til den, når vi har sat alt det her ind til din bror, hvis det er...?" Foreslog han forsigtigt.

[Deleted]

Han lignede en førsteklasses nørd, som han stod der med ingredienserne balancerende i favnen – det var han vel også, med alle de ’fremragende’ han gik rundt med – men hun grinede ikke. For, han så mere sød ud end han gjorde sjov.
”Et drivhus?” spurgte hun overrasket. Var amortentia ikke det man faldt tiltrækkende? Hun vidste ikke om astronomitårnet lugtede af noget specielt, men han måtte da nyde at være deroppe meget mere end i drivhusene. ”Har du en hemmelig interesse for botanik som jeg ikke kender til?” Det kunne også være at hendes havde noget med drivhus at gøre. ”Det kan jeg godt.” svarede hun. Hvis det betød så meget for ham. Ikke, at hun ikke var nysgerrig, men hun forestillede sig ikke andet end duften af marker og blomstrende enge. ”Men så kommer han nok til at kommentere mere på kærligheds-tingene, bare lige så du er forberedt.”

[Deleted]

Mylon rystede forsigtigt på hovedet og åbnede døren med foden, "Nej, jeg har ikke nogen særlig stor interesse for planter eller drivhusene eller..noget" indrømmede han, og undrede sig over at hun ikke selv lavede sammenligningen til sig selv..kunne hun ikke se, at det var hende han forbandt med det?
"Årh lad ham kommentere hvis han vil, for lev vi ikke lige enige om at vi blev..officielle?" Spurgte han stille, hen over skulderen og trådte ud i eliksirlokalet. Han kiggede hen på den lille rødhårede dreng, og placerede de mange ingredienser ned på bordet. "Vil du have hjælp til det hele, eller helst bare stå her alene?" Spurgte Mylon ham med et smil, håbende at han ville kunne få lov til at gå tilbage til sin opholdsstue.

[Deleted]

”Det gjorde vi vel,” svarede hun, lidt paf. Det havde været meget nemmere at snakke om end hun havde regnet med at det ville være. Det kunne i værste tilfælde havde været som det var at snakke om forhold med Will – slemt, slemt og slemt. Det kunne selvfølgelig også bare være fordi hun rent faktisk var interesseret i et forhold med Mylon. Var hun så i et forhold med Mylon nu? Ja, det måtte hun være. Hun fulgte smilende efter ham ud ad opbevarings lokalet. Hun tilføjede den ene ingrediens hun havde båret til resten af dem, hev amortentiaen frem og trak proppen op. Hvis hun nu spildte, var de i eliksir-lokalet, der var vant til den hårde behandling.
”Jeg kan godt brygge eliksirer.” svarede Simon og kastede sig over ingredienserne.
Margo førte reagensglasset op under næsen. Der duftede af moden kornmark, af de brombær de havde i haven derhjemme, og af noget der tog hende et øjeblik at genkende. Sved. Det fik hende til undrende at løfte øjenbrynene.

[Deleted]

"Okay, men hvis du så bare stiller min kedel ned under bordet når du er færdig, så henter jeg den i morgen tidlig eller noget i den retning," Sagde han og kiggede ned på sin kedel, før hans blik gled hen mod Margo og duften af amortentiaen.
Hun stod med næsen ind over den lyserøde væske og så mere forvirret ud end han brød sig om. Bare det ikke minder hende om Will, tænkte Mylon og fik en stor lyst til at krydse sine fingre, idet han trådte hen foran hende med et spørgsende blik. "Hvad dufter du?" I starten havde han ikke troet på det, da eliksir professoren havde fortalt dem at alle personer duftede noget forskelligt-Det havde virket for mærkeligt. Hans blik gled kort hen til Simon igen.
"Skal vi gå tilbage til opholdsstuen? Eller sovesalen?" Det sidste spørgsmål blev sagt i en hvisken og med et drilsk glimt i de blå øjne.

[Deleted]

Simon nikkede og Margo var lidt imponeret over at de arbejdede sammen. Der plejede at være en del flere skældsord før resten af hendes søskende kunne låne hinanden ting.
"Kornmarker og brombær," svarede hun. De første to havde været meget nemme at tyde. Hun havde ikke vidst at hun savnede hjemme før nu hvor hun duftede til dem igen. Den sidste var noget som folk plejede at vaske væk. "Og så noget... Jeg ved ikke... Det lugter som når man lige har spillet Quidditch." Mere specifikt en enkelt person når han lige havde spillet Quidditch, men det kunne de snakke om på et tidspunkt hvor hendes lillebror ikke var i lokaler. Hun duftede til det en sidste gang, og satte proppen på igen. "Underligt." Det var nu ikke så galt, selvom hun nu ville lyve når hun sagde at hun ikke vidste hvad eliksiren duftede af.
Hun smilede skævt, "Jeg ville gerne, men jeg tror at Victor ville blive sur."
Simon lavede høje og overdrevede bræklyde, og det var ikke svært at gætte at det ikke var over eliksiren. Margo spankulerede gennem lokalet og åbnede døren. "Opholdsstuen," konstaterede hun.

[Deleted]

Margo forklarede duften af den lyserøde drik lod han, så ubemærkeligt som muligt, blikket glide ned over hende krop som så mange gange som før; Hendes skjorte var endnu en anelse krøllet, og hendes blomstrede sokker fik hende som sædvanligt, ham til at smile.
"Efter quidditch?" Gentog han, næsten lettet, da det umuligt kunne være Will så. Det eneste Will rigtig sagde om quidditch, var enten hvad han havde hørt andre sige om holdene, eller hvor meget han hadede det.
Mylon grinede lavt over hendes kommentar angående Victor, og nikkede, for der var ingen tvivl om at Victor ville stå og råbe af dem begge, hvis de dukkede op på sovesalen sammen.
"Okay..så opholdstuen" Gentog Mylon, løftede kort den ene hånd som en afsked til Simon, inden han forsvandt ud gennem døren. De var ikke mange skridt fra opholdsstuen, og med margos hånd i sin, trak han hende med sig til indgangen.

[Deleted]

Han lød næsten glad, af årsager som hun ikke havde regnet ud, over at høre hvad hun kunne dufte. Simon var begyndt at hakke bellisrødder mens han mumlede opskriften til sig selv.
"Ja, som efter Quidditch. Som... Quidditchuniformer." sagde hun tænksomt og stak eliksiren ned i brystlommen igen. Måske det ville have været bedre hvis hun havde duftet drivhus også? Det var ikke altid der lugtede lige godt i drivhusene.
"Må jeg dufte?" spurgte Simon nysgerrigt.
Margo rystede på hovedet, "du kan dufte til den når du har brygget den." Mest fordi hun ikke gad at tage skridtene hen til ham, tage eliksiren op ad lommen, og række den fremad. Der var heller ikke nogen tolvårige der burde rode rundt med kærlighedseliksirer.
"Farvel, Mylon!" kaldte Simon efter dem, mens hun skubbede til døren og den smækkede i bag dem.
"Er du ikke glad for at jeg ikke har flere søskende på Hogwarts?" spurgte hun og knugede hans hånd, mens indgangen til Slytherins opholdsstue åbnede sig for dem.

[Deleted]

Mylon grinede kort over hendes kommentar, da de kom ud på gangen, for det var mere sandt end det nok burde være.
"Jo, meget. Det er bare synd at mine søskende alle er yngre end mig..men i det mindste er det kun Ilena som går på Slytherin" Den dag Demitri var kommet på Ravenclaw, havde Mylon været så optaget af at brokke sig over Will og Margo, at han ikke havde bemærket hans fordeling-Ilena havde sagt at han var blevet helt rød i hovedet, og så lige så sur ud som da han var baby.
Murstenene rykkede sig til side, som ved indgangen til diagonalstræde, og afslørede den svagt oplyste, opholdsstue. Ingen af hans venner sad der inde, og Mylon vidste knapt om han skulle være lettet eller undre sig, idet han satte sig i den grønne sofa, ved siden af Melina fra samme årgang som dem selv. Hun rynkede på næsen og rykkede sig så langt væk fra ham som sofaen tillod.
"Hvad?" Mylon kiggede undrende på hende.
"Du stinker af eliksirlokalet.."

[Deleted]

Margo havde ingen søskende der gik på Slytherin, og ingen forældre heller. Ikke engang sine søskendes mænd, koner og kærester havde gået på Slytherin. Men hun havde ikke så meget imod det som hun havde haft i starten, især Prescott havde drillet hende med det, for nu havde hun godt med privatliv.
"Hvad har du for resten tænkt dig at gøre med hende? Ilena. Skal vi bare vente på at hun også kommer brasende ind og finder os?" spurgte hun. De kunne sikkert godt vente med at snakke om det, og også undgå hende uden noget specielt problem, men hun ville gerne snakke om det. Det var noget af det vigtigste de kunne snakke om.
Sylvia, Danielle og en mørkhåret dreng der så ud som om han var for ung til at gå på Hogwarts, sad nedenfor opgangen til pigernes sovesal og sorterede Troldmandskort. Ellers var der ikke nogen hun prøvede at undgå. Kunne det virkelig passe? "Det er faktisk rigtig," gav Margo Melina ret og satte sig ned i en grøn lænestol.

[Deleted]

Mylon trak på den ene skulder og trak benene op til sig, så han sad i skrædderstilling, "Jeg har tænkt på at hun bare kan finde ud af det når hun opdager det...der er ingen grund til at fortælle hende det før hun selv opdager det" Mylon vidste hvad der ville ske så snart, at Ilena fandt ud af at ham og Margo var sammen igen: Hans forældre ville vide det inden dagen var omme, og han kunne forvente en skråler.
Mylon pressede ryggen tilbage mod sofaen og strakte kort sine blege arme så højt op over hovedet, at det var ham muligt, før de faldt ned langs hans sider igen. Sofaen var blød og varm. "Okay, okay," han holdt hænderne op foran sig for at vise han overgav sig, "Jeg skal nok rejse mig og gå i bad altså ved merlins skæg da," sagde han med et svagt grin og rejste sig op fra sofaen, "Nu hvor i begge er i mod mig"

[Deleted]

Hun lænede sig tilbage i lænestolen. Den var blødere end nogen stole hun havde siddet på udenfor Hogwarts. "Okay." svarede hun. Det betød ikke at hun havde tænk sig at stoppe med at tage hans hånd på gangene, eller at kysse ham efter timerne. I hvor høj grad hun ville gøre det når hun vidste at Ilena kiggede ville de finde ud af med tiden.
"Find mig bagefter, okay?" sagde hun og lod hurtigt sin hånd strejfe hans arm, inden hun satte kursen mod opholdsstuens udgang igen, for al den eliksirbrygning havde gjort hende sulten, og det virkede meget tiltrækkende at besøge køkkenet.

//out