Amortentia brygning

[Deleted]

S-ELiksir lokalet-krypten
T-Efter aftensmaden onsdag
O-Alene i lokalet efter Victor er gået.
@margo

Eliksir..hvorfor var det lige han havde valgt det? Han kiggede ned i den tomme gryde, før et par hænder satte sig på kanten af den. Victor. Et kort suk gled over hans læber samtidig med at han hævede det ene øjenbryn.
"Hvad laver du her endnu Mylon?"
"Det her.." Mylon viftede dovent pergamentet med opskriften i luften.
"Amortentia? Virkelig..jeg er glad for at jeg valgte mugglerstudier. Pigerne er alt for irriterende med den der eliksir" han klappede en enkelt gang på bordet, som han altid gjorde når han gik-han sagde det var hans varemærke.
"Mmhm ja..hej.." Mumlede Mylon med hovedet hvilende i hånden og blikket rettet mod de ingredienser der stod ved siden af gryden. Måske han burde have valgt mugglerstudier som Victor og Will? Okay, tag dig sammen Mylon det her er gældende for in karakter! Han rettede ryggen op.
"Ashwinder æg.." Han knuste de små lyserøde æg, nede i gryden.

[Deleted]

Hun ledte efter ham. Pludselig virkede det mere tiltrækkende bare at kigge på ham end at lege med planter. Hun havde tilbragt nok tid nede i drivhusene i løbet af dagen. Hun havde slet ikke rørt nok ved Mylon til at være tilfreds med det. Margo befandt sig i krypten, og havde lige forladt opholdsstuen, da hun fik øje på Victor – til hendes store held. Hun gik ham i møde.
”Har du set-”, begyndte hun, men blev afbrudt inden hun kunne nå at fuldføre sin sætning.
”Eliksirlokalet.”
Hun begyndte at sige tak, men han havde allerede passeret hende og var på vej ned ad gangen. ”Okay så!” kaldte hun efter ham, mens hun selv begyndte at gå. Der var ikke langt til eliksirlokalet.
”Bank, bank,” sagde hun på samme tid med at hun bankede på døren og skubbede den åben. Han stod der rigtigt nok, ved siden af en kedel. ”Er det ikke lidt for sent til at brygge eliksirer?”

[Deleted]

Mylon var netop igang med at pulverisere månestenen i morteren, da Margos rødhårede hoved, dukkede frem i dør åbningen. Et stort smil bredte sig på hans læber, og blot det at kigge på hende, fik sommerfuglene i hans mave til at blafre med vingerne, som gale.
"Hej," kom det smilende fra ham imens han fik knust det sidste stykke af den skinnene, hvide sten, "..og nej ikke hvis jeg vil beholde mit 'fremragende' i hvert fald...men eliksiren er sværer end jeg havde regnet med. Kommer du for at hjælpe?" Han satte hænderne mod bordet, imens han kiggede afventende på Margo. Hun kunne umuligt være kommet der ned, på grund af en interesse for eliksirer selv..kunne hun? Kunne hun ikke kun lide planter? Mylon vidste at der endnu var mange ting han manglede at få og vide om hende, men det var det sjove ved det hele-Det var jo uvidenheden han kunne lide ved astronomi.

[Deleted]

Han så dybt optaget ud over sin eliksir, og hun følte et øjebliks skyld over at have forstyrret ham, indtil han smilede op til hende og hun smeltede indeni. "Hej." smilede hun tilbage. At han blev glad over at se hende gjorde hende endnu gladere end at se ham.
"Hvorfor ikke," mumlede hun for sig selv, og nikkede. Simon var vild med sådan noget, så hun hørte en masse, og hun var ikke dårlig til det selv. "Hvad brygger vi?" spurgte hun og lukkede døren bag sig. Ved siden af hans hånd lå eliksiropskriften. Hun slugte en klump og skævede op på ham. Hun havde altid været bange for hvad hun ville komme til at lugte, så hun skulle ikke i nærheden af den efter den var færdig. Hun kendte godt til eliksiren, for hvem gjorde ikke? "Aha.. Hvem skal du forgifte?" spurgte hun.

[Deleted]

Mylon fulgte hendes øjne ned til opskriften med en undren. "Wauw, du ser da glad ud hva," kom det ironisk fra ham, "Det er bare en eliksir til timen.." frygtede hun at han ville give sig i kast med at få folk til at forelske sig i ham? Og det var det åbenbart, for det var i hvert fald hendes næste spørgsmål. "Ingen," svarede han hende, "Eller..hvis jeg skulle, så skulle det være eliksir professoren så han vil give mig et fremragende..det kunne være dejligt med et fremragende. Sig mig, er du bange for at jeg rent faktisk vil bruge den på nogen?" Han holdt blikket fastrettet mod hendes øjne et par sekunder, før han med en svag hovedrysten tog skålen med det hvide støv i, og hældte det ned i kedlen.

[Deleted]

”Jeg er ikke fan af kærlighedseliksirer.” sagde hun. Hun forstod ikke formålet med dem, og jo mere hun tænkte over dem jo mere trist var det. ”De minder mig lidt om Will.” Hun skar ansigt af sig selv ved den sætning. Der var bare noget ved dem – hun kunne måske godt se ham brygge en.
Hun løftede sig op at sidde på bordet hvorpå han bryggede eliksirer, og skubbede sig ud til siden så hun ikke ville sidde i vejen. ”Tsk, tsk, Mylon. Elev-lærer-forhold er strengt forbudte.” sagde hun. ”Nej, selvfølgelig ikke. Ikke dig. Men måske professoren har tænkt sig at bruge den på nogen. Hvorfor skal alle ellers lære at brygge det?”

[Deleted]

"Hmm Victor påstår ellers at alle piger kan lide den..og måske Will er lidt tøset så.." sagde Mylon stille og rørte rosetornene samt pebermyntebladende med ned i gryden. Han rynkede på næsen ved synet af den hvide væske. Burde den ikke være blevet lyserød nu? Hans finger gled søgende ned ad opskriften, imens Margo snakkede om professoren.
"Hvorfor skal vi kende navnene på de utilgivelse besværgelser, eller kende de farligste planter?" han kiggede kort op på hende før han vendte sit blik koncentreret ned mod opskriften igen. "Nårh der!" Udbrød han og prikkede på pergamentet, "Jeg havde ikke set at der skulle endnu et ashwinder æg i til sidst og jeg" Han holdt den tomme beholder op mod hende, "har ikke flere-to sekunder!" Han kørte forsigtigt hånden ned over hendes lår før han vendte næsen mod katederet-eller rettere sagt, døren bag katederet.
Opbevarings lokalet var fyldt med alverdens ingredienser lige fra de billigste til dem som man kun ville kunne få fat på, hvis man solgte sin første fødte. Mylon lod blikket glide forbi gælletangen, enhjørninge hornene og slangeskindet, før han fandt de lyserøde æg.
"Det her lyder nok som et mærkeligt spørgsmål," sagde han idet han kom ud fra opbevarings lokalet igen, "..Men hvilket valgfag har du egentlig udover botanik?" Han satte æggene ved hendes side.

[Deleted]

”Det er ikke alle pigerne.” protesterede hun og gestuerede ned ad sig selv med den ene hånd. Det kunne være at Will var mere pige end hun var.
Hun så virkelig ikke pointen. De lærte bare eleverne hvordan man snød sig til falsk kærlighed. Det var det Judy havde sagt. ”Vi har brug for at kende til de farligeste planter hvis vi nu pludselig render ind i dem, og de utilgivelige besværgelser hvis de bliver brugt mod os… okay, så måske vi kunne lære om kærlighedseliksirer, men hvorfor brygge dem?” snakkede hun, mens han bryggede sin eliksir. Det kunne diskuteres hvor hjælpsom hun var.
Hun glemte at trække vejret da han lagde hånden på hendes lår. Det måtte han godt gøre meget, meget oftere. Men han fjernede den igen inden den nåede nogen vegne. Han behøvede slet ikke kærlighedseliksirer. Hun lagde sin hånd hvor hans havde været som erstatning. ”Mhm, okay,” sagde hun og stirrede ned i eliksiren. Hun sad stadig med sin hånd mod sit lår, samme sted han havde rørt det, da han kom tilbage.
Det lød ikke som et mærkeligt spørgsmål. ”Muggler studier.” sagde hun. ”Det er okay, men ikke noget specielt. Jeg kender til mange af tingene i forvejen, og de er i virkeligheden ikke så interessante. Selvom mobile telefoner lyder praktiske.”

[Deleted]

"ved merlins skæg, så det var DERFOR Will er så glad hver gang han kommer tilbage, fra mugglerstudier! Han har det sammen med dig," Mylon lod ægget falde ned i den hvide væske og knuste det med grydeskeen, "Jeg har altid troet det bare var fordi han var fra sådan en familie at han nødt faget urgh. Nå men, det er da meget godt at du også finder faget interessant..men hvad vil du bruge det til bagefter?" han løftede ikke blikket ét sekund fra kedlen imens han forsigtigt rørte fem gange til venstre og dernæst to gange til højre. langsomt forvandlede væsen sig fra hvid til lyserød. Endelig! Tænkte Mylon lettet og rettede smilende blikket mod Margo. han stak fingeren ned i kedlen og strejfede den lyserøde overflade med sin finger.
"Jeg kunne også, give dig noget og se om du så forelsker dig med hovedkluns i mig" sagde han drillende og kørte sin fingr rundt i luften foran hendes ansigt, "Der er jo intet bedre end falsk kærlighed" sagde han ironisk og tørrede fingeren af i sin hvide skjorte, så en våd plet dukkede op på den. Han stillede sig helt hen til bordet, mellem hendes ben-eller nærmere knæ, og satte sine hænder på hver side af hendes ben. "Har du haft en god dag? ALtså efter vi skiltes ved..var det besværgelser i tredje lektion?"

[Deleted]

Margo fnøs. ”Jeg tvivler på at det er på grund af mig.” Hun overvejede det i et halvt sekundt inden hun rettede sig selv, ”okay måske er det på grund af mig.” De sad som oftest ved siden af hinanden, nu hvor hun tænkte over det. ”Jeg tænkte, øh, jeg tænker stadig, på at rejse rundt efter Hogwarts. Verden er ét stort botanisk vidunder, men det er ikke sikkert at jeg altid kan finde magiske byer at være i.” svarede hun. Hun ville heller ikke ved et uheld komme til at afsløre sig selv, så hun måtte hellere finde ud af hvordan man skulle opføre sig omkring mugglere.
Hun så, lidt fascineret selvom hun mente at hun ikke var, til mens hans eliksir blev lyserød. En vaske ægte kærlighedseliksir. Hun havde ikke lyst til at vide hvor mange af dem der var blevet brygget på Hogwarts. ”Du behøver ikke eliksirer,” sagde hun og rystede langsomt på hovedet. Enten af at han troede det, eller at hun rent faktisk havde sagt det højt.
Hun lagde hænderne op omkring halsen på ham. ”Jeg har haft en udmærket dag. Jeg har lavet botanik-ting. Hvad med dig? Har du været hernede længe?”

[Deleted]

Mylon nikkede langsomt, anderkende, over hendes argument. "Ja, nu kan jeg godt se hvad du mener-Det med byerne, men hvad ville du gøre hvis der dukkede noget op som du heller ikke havde hørt om i mugglerstudier?" AF hvad han havde forstået om mugglerverdenen, så var den i konstant forvandling, og deres verden kunne umuligt følge med!
Mylon lagde hovedet en anelse til den ene side, med et smil spillende på læberne. "Så du siger at jeg med min charme og massere af galleoner, har vundet den smukke Margo Jones?" Spurgte han. Mylon vidste endnu ikke hvad var..ville han kunne kalde hende for sin kæreste? Fortalte hun folk at de var kærester? Eller regnede folk bare med det efter han havde råbt det til Will, da han havde kysset Margo uden tilladelse fra hende? Han blev revet ud af sine mange spørgsmål, da Margo lagde armene om halsen på ham.
"Botanik ting..det lyder..eh som om det er godt for dig," Mylon skar kort en grimasse imens han grinede over sin egen mærkelige sætning, "Undskyld. Ehm..jeg tror jeg har været her i halvanden time eller der omkring..det meste af tiden blev brugt på at finde alle tingene og på at brokke mig over at jeg ikke gad lave eliksir" han bevægede hænderne op til hendes ryg og kørte dem blidt op og ned hen over hendes skjorte. "Jeg er glad for, at du kom her ned.." han rettede sit blik mod hendes øjne.

[Deleted]

Hun kiggede sig langsomt rundt i lokalet, der så ud som om det blev gjort rent hver eneste dag og var yderst velholdt, mens hun tænkte sig frem til et svar. "Så må jeg bare trylle mig ud af det." svarede hun. At snakke sig ud af det var vel og mærke også en mulighed, men hun kunne bedre lide den anden. Man var vel ikke magiker for ingenting.
Han skød ikke helt ved siden af, og hun blev rød i kinderne da han kaldte hende smuk. Hun kunne bare så godt lide han. Hvornår kunne hun begynde at kalde ham 'sin' Mylon? For hun havde ret meget lyst til det, men turde ikke. Det kunne være at han ikke kunne lide det og så ville hun dø af skam. Hvis hun ikke døde, ville hun grave sig ned under en plante.
"Hvis du fjerner galleonerne og tilføjer fantastisk hår i stedet for, så er vi ved at være det." svarede hun.
Det lød som hende når hun lavede Magiens historie. Hun kunne bruge mange timer på at sortere fjerpennen og røre rundt i sin blæk når hun skulle gøre noget andet.
Hun sukkede og smilede. "Hvor meget har vi tid inden du skal røre i din eliksir, eller hvad det nu er du skal?" spurgte hun og nikkede ned mod den.

[Deleted]

Og hende som ellers snakker om at jeg er en rigtig magiker, tænkte Mylon med et smil, men undlod at sige noget. Han havde dog mest forestillet sig at hun ville sige noget i retningen af, at hun ikke ville støde på det problem, eller at hun ville tjekke alt før hun kastede sig ud i det.
Hendes kinder fik langsomt en rød farve. Som en blomst, der springer ud, tænkte han, nærmest stolt over sin egen reference til det Margo elskede mest i verden, og lagde forsigtigt sine hænder hen over hendes kinder. "Så, nu er der ingen der bemærker at de matcher dit hår," sagde han drilsk, "Så kan du skjule mit hår og vi kan holde os til galleonerne..det er nemmere at sige til folk at du faldt for mig for mine penge" Han nikkede langsomt.
Mylon skævede hen mod eliksiren, "Ud fra farven, er det omkring fem minutter mere. Den skal være en smule mørkere endnu" sagde han og rettede blikket tilbage på hende, imens han fjernede sine hænder fra hendes kinder, og efterlod dem på hver af hendes lår. "Hvorfor?"

[Deleted]

Han skulle ikke rejse rundt i mugglernes verden når han forlod Hogwarts, skulle han? Hun kunne godt overveje bare at rejse derhen han var.
Hun kunne umuligt blive så rød i ansigtet når hun rødmede! Kunne hun..? Godt nok føltes det som om at hendes ansigt bare blev ét med hendes hår, men hun havde troet at det var noget hun forestillede sig. Hendes hænder gled fra hans nakke op i hans hår, ud på siden af hans hoved. "Okay. Selvom jeg virkelig godt kan lide dit hår. Virkelig, virkelig." svarede hun og sukkede igen. Hun rømmede sig. Nu skulle hun ikke sidde og drømme sig alt for langt væk. Det kunne hun alligevel ikke når han var lige der foran hende. Hun skubbede sig længere ud på bordet, ud at sidde på kanten, tættere på ham. "Bare fordi..." svarede hun halvt og løftede sig så meget som hun kunne på samme tid med at hun hev ham ned, og kyssede hans læber.

[Deleted]

"Åh dog Margo, tager du mig bare for mit hår? og her troede jeg det var mig personlighed" sagde han halvt grinene og kiggede kort hen mod døren ved lyden af stemmer-De virkede dog ikke til at gøre andet, end at passere. Godt at hun ikke havde ladet døren stå fuldkommen åben, nåede han lige at tænke, før Margo rykkede sig ud på kanten af det mørke træ bord. han kunne mærke hendes arme trække ham ned ad, og han havde absolut intet imod det.
God grund, tænkte han idet hendes læber ramte hans, rigtig god..grund. Langsomt var det som om omgivelserne forsvandt-de blev unødvendige. Hans hænder gled op ad hendes lår til kanten af den hvide skjorte, hvor de satte sig fast. Hans tommelfingre var sat mod hendes varme hud. Han sugede blidt hendes underlæbe ind, som var det et forsøg på at få hende endnu tættere på sig.