Judas.. we have a problem!

[Deleted]

@judass

Efter at have gemt sig ved @uriah, havde Raven taget den korte rejse med susepulver til Frankrig. Hun måtte snakke med sin fætter om dette her, om de kunne finde ud af en "Alliance" hun mærkede hvordan hun svedte. Det var ikke rart og det fox blå hår stak ud under hendes hue, hun ville ønske det ville skride og med det samme for hun ville ikke sættes i kontakt med det mere. Hun kiggede rundt, det kunne vel ikke være så svært og genkende Judas, hun huskede ham ganske godt for Raysals irriterende fortællinger om hvor forfærdeligt et menneske han var, men hun kunne virkelig ikke forstå hvorfor. Hun krammede sin stav som lå i hendes trøje ærme og kiggede afsøgende rundt "Judas?" hun så en mandelig skikkelse nærme sig.

[Deleted]

Han vidste ikke hvorfor, men nu var han der. På torvet i Paris. Var han der, fordi han håbede på at se Cecilia? Eller var han der, til hvis nu hun havde brug for ham? Han sukkede opgivende. Hvofor pokker gjorde han det? Han havde jo lovet sig selv, at han ville holde sig væk. Det var den eneste måde, hvor på at han holde Cecilia og børne ude for fare. Men hvor han dog savnede dem. Cecilias dejlige smil, Williams kære nysgerrige øjne og hans lille Diane. Årh hvor han savnede dem. 

Han stoppede pludselig op, da han fik øje på Raven. Han mærkede hvordan alt blodet forlod hans andsigt. Det sidste han havde hørt om hende, var at hun var blevet en del af dødsgardisterne. Og hvis hun var en del af dem, var hun uden tvivl på Raysals side. Han stod stille, lammet af de mange følelser der strømmede igennem ham. Han vidste ikke om han var bange, vred, ked af det, eller glad?

[Deleted]

Hun kiggede på Judas som han fik øje på hende og hun knugede allerede sin stav, det sidste hun havde hørt inden hendes afrejse var at han og Cecilia var gået fra hinanden. Hun sparkede til en sten og stirrede ned i jorden, det hun skulle sige nu kom til at volde hende meget smerte og hun tog en dyb indånding "Jeg ved hvad du tror, at jeg er i garden" hun løftede sine hænder for at vise hun ingen tatovering havde fra garden af "Jeg har forladt det. Jeg kan ikke!" hun bed sig i læben og sukkede "Me.. Men jeg har brug for at sted hvor jeg kan gemme mig for Raysal sammen med min.." hun vidste faktisk ikke helt hvilken boks hun skulle sætte Uriah i endnu og valgte at stoppe den der "Vi bliver jagtet, du var den eneste jeg kunne komme i tanke om at jeg havde" hun fik tårer i øjnene, ærlighedens tårer gled ned af hendes kinder.

[Deleted]

Judas kiggede følelses på Raven. Han hørte hvad hun sagde, men han troede ikke på hende, ikke at det havde gjord nogen forskel, om han troede på hende eller ej. "Jeg kan ikke hjælpe dig." Svarede han bare kort, og havde lyst til at gå, men han var stadig naglet til stedet på grund af alle hans følelser. Var det fordi han inders inde, håbede på, at det var et af Raysals nummer? For hvis hun fik fat i ham, kunne det være, at hans pinsler snart ville være overstået.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og tog en dyb indånding "Judas, jeg ved at Ray har været efter dig. Jeg ved at du og Cecilia er splittet op pga. alt det her med vores familie. Men jeg beder dig. Hjælp mig?" hun trådte et skridt nervøst frem imod ham, Raysal og Rahuu havde altid fået ham til at lyde som et monster, men nu hvor hun stod der. Lignede han faktisk bare en forvirret ung mand som alle andre, hun havde næsten ondt af ham og hun bed sig i læben "Er det slemt mellem jer?" hun kiggede ned og mærkede hvordan hun fik ondt af ham, at hun fik følelsen af at hun var medskyldig uden at være det.

[Deleted]

Han trådte automatisk et skridt bag ud, da hun trådte hen imod ham. Han ville ikke have hun kom nærmere. Igen hørte han hendes ord, men de virkede så ubetydelige. De var ikke vigtig. Hans liv var ikke vigtig. Han var ligeglad med det hele. Han følte at ingen ting i hans liv gav mening. I det mindste vidste han nu hvorfor hans liv var som det var. Hans far havde damnede det op for ham. Han lukkede kort sine øjne i, da han følte smerten igen. Han ville ønske, at hans far aldrig havde været sådan et fjols. Han vidste hele tiden hvad han gjorde, men alligevel, gjorde han det, og han forstod det ikke. Hvordan kunne han være så hjerteløs? Hans forræderi gik jo ikke kun ud over ham selv, men også dem som han havde kært. Det var en synd som han nu havde arvet, og han hadet det. Han ønskede inderligt, at han kunne gøre noget ved det, men han vidste det var umuligt. Raysal ville ikke stoppe før, at han og hans... familie, var væk. 

Han åbnede øjne igen og kiggede på Raven, da han spurgte ind til Cecilia. Han hverken kunne eller ville svare på det. Han vidste godt, at han bare udsatte deres alle samens død, men et kort liv, var da bedre end intet liv. Ikke?

[Deleted]

Hun kiggede på ham igen og tog en dyb indånding, han så virkelig ud til at være i konflikt med sig selv og hun mærkede hvordan kvalmen fik hende til at føle sig skyldig igen "Judas?" hun bed sig i læben og rykkede tilbage igen, så han ikke ville føle sig trængt op i en krog. "Jeg ved godt at du elsker Cecilia, du ligner ihvertfald en stor bekymring." hun tog en dyb indånding igen og sukkede så hele hendes indånding ud igen "Jeg er sikker på hun elsker dig lige så højt, for jeg tror ærligt ikke at man ellers klare at stå sådan op imod Raysal som hun har gjort ellers" hun kiggede ned "Jeg er virkelig ked af at det har taget så hårdt på dig med din far, men du bliver altså nødt til at finde ud af om du vil din kone og børn eller ej" hun vidste at hun absolut intet havde at blande sig i tingene for, men hun ønskede at hjælpe på den rigtige side af familien nu. At vise at hun faktisk ikke var som rygterne sagde.

[Deleted]

Han rystede på hovedet, han havde ikke brug for at få mere ind i sit hoved. Han havde rigeligt, han havde ikke brug for at familiens efternøgler skulle komme og lade som om, at hun var venlig og gerne ville hjælpe ham. Hun var faktisk den sidste i familien, som han ønskede hjælp fra. Hun var der ikke den gang, at hans far var så idiotisk, at gøre hans liv til et helvede. Hun kom først bag efter. Hun kom først da Judas og hans forældre var gået under jorden. Et sted hvor han bare skulle været blevet. Han skulle havet lyttet til sin mor, og været blevet i mugglernes verden. Han skulle bare været blevet ved med at leve i mugglernes verden, og have de magiske dyr som hans hobby. Han savnede det fredfylde liv, hvor det eneste han skulle bekymre sig om, var om han ikke endte med selv blive til et magisk dyr. 

Han sukkede træt, "lad mig nu være." Han vendte sig om, og begyndte at gå. Han var så ligeglad med, om hun ville slå hende ned eller noget i den stil, for hun kunne alligevel ikke gøre hans liv værre end det allerede var.

[Deleted]

Hun kiggede efter ham og sukkede "Judas?" hun tog en dyb indånding "Jeg ved godt at du har det sindssygt svært, jeg er ikke kommet her for at få medynk jeg er kommet her for at få din og Cecilia's hjælp. For jeg er ikke i tvivl om at Cecilia ville hjælpe mig hvis hun var her" hun trådte et par skridt imod ham men stoppede så "Jeg er forelsket Judas, i en helt igennem fantastisk ung dreng, som er Hufflepuff elev, hvis jeg nogensinde bliver set sammen med ham. Så slår Raysal både ham og JEG ihjel. Et eller andet sted er jeg ligeglad med om jeg dør, jeg vil bare gerne have at han er i sikkerhed og jeg er sikker på at du og Cecilia kan give os den sikkerhed. Til vi selv er klar?" hun håbede inderligt at dette hjalp, ellers vidste hun virkelig ikke hvad hun skulle gøre. Hun bed sig så hårdt i læben at det smagte af jern og blod i hendes mund og hun lukkede øjnene for ikke at græde.

[Deleted]

Han stoppede op da hun nævnte Cecilia, og vendte sig imod hende med vreden lysende ud af sine øjne. "Hvor'n fanen ved du hvad Cecilia vil?" Spurgte han vredt, og mærkede hvordan lysten til at afreagere fysisk melde sig på. Det var noget han aldrig rigtig havde oplevet før, men han havde været så fuld af forvirrede tanker og følelser, at han ærlig talt til tider havde svært ved at kende sig selv. "Og jeg kunne ikke være mere ligeglad, om du var blevet forelsket i fandens oldemor, ville jeg ikke hjælpe dig!" Han lukkede sine øjne hårdt i. Hvorfor kunne hans familie ikke bare lade ham være i fred? Nej endnu bedre, hvorfor kunne han ikke holde sig at være under jorden? Hvorfor skulle han konstant op til overfladen for at kigge? Det var dumt og farligt. "Lad mig nu bare forhelvede være." Med en stemme, der var en mærkelig blanding af vrede og tomhed.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og hoppede lidt tilbage "Judas, se dig selv" hun sukkede og strøg hatten længere op over hovedet "Hvis du vidste hvad hun ville have, hvorfor er hun her så ikke nu?" hun studerede ham nøje "Jeg ved godt at du er et sted lige nu, hvor du kun mærker smerte. Men du bliver nødt til at se ud over det. Snak med Cecilia?" hun bed sig i læben "Jeg beder dig virkelig Judas, jeg har brug for dig"

[Deleted]

"Forhelvede Raven." Det var tydelig at høre smerten og vreden i hans stemme. "Hvorfor fanen kan du ikke lade mig være?" Spurgte han og mærkede hvordan han gjorde alt for ikke at trække sin stav. Han ville ikke være den første der slog ud, men han havde sådan en lyst til at få hende til at holde sin mund. "Og bland dig ikke i mit og... Cecilias liv." Han mærkede hvor meget det gjorde ondt at sige hendes navn. Han undgik som regel at sige det, da han vidste hvor ondt det gjorde at sige det. Han vendte hovedet væk fra Raven, og så ind i en rude. Han så ikke hvad der var på den anden side af ruden, men sin egen refleksion i ruden. Han så hvor død han så ud. Intet tegn på livslyst var der. Det var ikke noget nyt, sådan havde han set ud længe nu. Det der overraskede ham lidt, var hvordan det blå hår var begyndt at blive tydeligere. Det forklarede den dame fra forleden, der havde kiggede mærkeligt på ham. For hvem gik rundt og farvede sit hår i klatter? "Kan du ikke selv se det? Jeg kan ikke hjælpe dig..." Han holde en kunstpause, før han sukkede opgivende ud, "jeg kan jo ikke engang hjælpe mig selv."

[Deleted]

Hun kiggede på ham og lagde sin hånd på hans skulder "Judas, lad mig hjælpe dig?" hun bed sig i læben og tog en dyb indånding "Lad mig hjælpe dig med at finde ud af det med Cecilia?" hun bed sig hårdt i læben, det var synd for Judas hun ønskede ikke engang at se sin værste fjende som han så ud lige nu "Nej jeg kan se det, men måske.. kan vi hjælpe hinanden?" hun kiggede på ham og mærkede hvordan en klump voksede sig større i hendes hals og hun mærkede hvordan hun havde lyst til at give ham et kram "Hvor er Cecilia?"

[Deleted]

"Nu beder jeg dig for sidste gang Raven. Stop med at snakke om hende, okay?" Han bad så pænt om det han kunne på nu værende tidspunkt. "Jeg... jeg kan ikke snakke om hende." Han sukkede tungt ud. "Jeg vil bare gerne glemme." Han ønskede lidt, at han var en bedre magiker end han var. Han havde prøvet på at bruge oblivate på sig selv, men det havde bare resulteret i en måneds tid med dårlig hukommelse. Hvis det ikke var fordi han var en Fox, havde han sikkeret ikke engang kunne få den til at glemme så meget som et sekund. 

"Hvis at jeg hjælper dig, så... nej." Han stoppede sig selv. "Hvordan kan jeg vide at du taler sandt?" Han kiggede på hende igen, og rystede hendes hånd af sin skulder. "Hvordan ved jeg, at du ikke bare er et af Raysals nummer?" Han ville gerne tro på Raven, men han kunne ikke. Han var alt for bange at hvis han hjalp hende, når han ikke vidste hvor han havde hende og Raysal.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og sukkede tungt "Jeg forstår dig virkelig godt. Det må ikke være rart" hun sukkede og kiggede på ham med ømme øjne "Judas Jeg ikke hendes trick. Hvis jeg var det ville hun stå her og vente rundt om hjørnet. Men det gør hun ikke. Jeg er på flugt, på flugt fordi jeg i virkeligheden skulle have været en Hufflepuff elev" Hun kiggede på og tog hendes hue af Hun havde prøvet at farve det forfærdelige hår med en muggler farve så det var halvt blåt halvt hvidt "Tror du mig?"