Judas.. we have a problem!

[Deleted]

Han himmlede med øjne. "Raven, der er intet galt i at være en Hufflepuff. Alle kollegerne er lige gode. Og dine kære søstre, er sku de mest loyale mennesker jeg kender." Han rynkede lidt på panden, de var faktisk mere loyal end han var. "Og det er jeg ret sikker på Raysal godt ved. Altså, at det kollegie man ender på, ikke afgøre hvilket slags menneske man er." Han var glad for han var kommet på Hufflepuff, men om han var endt der eller på Slytherin, havde ragede ham en troldebussemand. "Jeg ved ikke om Raysal har fortalt dig det, men da vi gik på Hogwarts, der hang hun hele tiden ud sammen med Slytherin eleverne? Det lyder måske ikke så mærkeligt igen, men har hun fortalt dig, at hendes patrunos dengang, var en anguis alis? Du ved, en slange med ørne vinger." Han regnede ikke med han behøvede at forklare hende nærmere. Raysals patrunos var en afspejlling af de to kollegier hun følte sig mest hjemme på, så Raysal ville sagtens kunne forstå hvis Raven også hørte til et andet sted, ligesom hun selv gjorde. 

Han gav hende et stykke tid, så hun kunne stå og lade synke det. "Hvad er den rigtige grund til, at hun vil slå dig ihjel? For at du mener at du selv er en Hufflepuff og at du er forelskede i en... Hufflepuff elev?" Han undrede sig kort i det, var hun forelskede i en elev? Når ja, hvorfor ikke? Han rystede kort på hovedet, før han afsluttede sin sætning. "Er ikke grunde nok til hun vil dræbe sin egen søster." Han kiggede på hendes ynkelige forsøg på at farve sit hår, og tænkte hun måtte da være total desperart. Hun vidste lige så godt som ham, at mugglerfarvning nok var den værste måde at skjule det på. Han kunne nærmest se hvordan den hvide farve langsomt famlede for øjnene af ham. Han rystede på hovedet til svar. "Nej. Det gør jeg ikke. Jeg tror ikke på dig Raven. Du har jo ikke sagt en eneste troværdig ting endnu."

[Deleted]

Hun kiggede på ham og fik lyst til at stikke ham en flad men hun bed lysten i sig og lukkede øjnene "Jeg ved alle de ting Judas" hun kom til at vrisse mere end Hun ville og hun åbnede øjnene igen og kiggede på ham. Hun trådte lidt tilbage og tog en dyb indånding "Hvor smart tror du ser er at have en Auror rendende som har været med i Garden. Som ved hvor lederen er?" hun løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham. "At jeg så oven i har opsøgt en minister for at høre om nye job muligheder i ministeriet hjælpe sku nok ikke det største" hun vendte sig rundt og begyndte at gå "Her er åbenbart ingen fornuft at møde. Jeg kan ikke overtale sig" hun satte sig ned på en bænk og slog sit hoved ned i hænderne og begyndte at hyle

[Deleted]

Han kiggede overrasket på hende. "Auror?" Gentog han overrasket, og kunne ikke helt tro eller forstå hvad det var hun sagde. Han nåede ikke sige noget, før hun gik. Han stod bare og kiggede efter hende, før han gik over til hende, og satte sig ned ved siden af hende. "Er du idiot?" Spurgte han, og vidste godt det nok ikke var det bedste at sige til en, der sad og græd. "Hvis du bliver auror, er du mindst lige så haddet som min far, hvis ikke mere. Du vil jo være den største forræder nogensinde i hendes øjne." Han kiggede uforstående på hende. Han fattede ikke hvordan hun overhoved havde fået den idé. "Hun slår dig ihjel hurtigere end du kan nå at sige Fox." Han rystede igen på hovedet, "Raven, ikke for at fornærme dig, men jeg tror ikke du har en chance for at overleve, hvis eller når I ses igen, altså, hvis du er auror." Han rystede lidt ved tanken. Han huskede kort hvor skræmmende stærk Raysals magi var. "Gør dig selv en tjeneste, og find på noget andet at lave. Noget som gør, at hun ikke hader dig. Jeg ved ikke lige hvad, men alt andet end auror, eller noget andet der gør, at hun vil se dig som en forræder." Han vidste ikke hvorfor han fik sådan en lyst til at hjælpe Raven nu. Var det fordi han ikke ønskede, at der var nogen, der skulle gå igennem det samme som han gjorde? "Se bare på Rahuu. Hun er ikke med i Garden, og det virker ikke til, at Raysal har noget imod det?" Han holde en lille pause, og sad og tænkte på Rahuu. "Okay, måske er hun ikke det bedste eksempel." Sagde han mest til sig selv, da han havde fundet ud af, hvilket ar hun havde på sjælen, der gjorde at hun stod ude for Fox kategorien. "Så se dog på dine forældre i stedet. De er jo heller ikke med i Garden. Din far, han har være professor på Durmstrang, og din mor," han stoppede op fordi han lige blev nøs til at komme i tanke om hvad det nu var hun havde lavet. "Din mor har arbejdet på et ugleri. Raven, lov mig. Begå ikke de samme fejl som min far og jeg har gjord." Bad han, og håbede inderligt på, at hun ville høre på ham.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og løftede sin arm "Jeg gjorde det jo ikke for fanden. Jeg tog jo ikke jobbet. For Jeg ønskede det ikke, jeg skulle bare væk fra Azkaban Judas. Når du nu ved så forbandet meget om min forskruede søster så ved du vel at de brugte mig til en polyjuice eliksir og at jeg har taget slaget for hendes flugt?" hun rejste sig og tog sig til hovedet "Jeg skal ikke tilbage så jeg må blive her og finde ud af hvad jeg gør." Hun kiggede på ham og vidste ikke hvad hun skulle sige men hun blinkede et par gange med øjnene "Mangler det lærere på Beauxbaton?" hun rømmede sig og kiggede derefter ned igen "Jeg gør ikke hvad i gjorde Judas. Men jeg ønsker heller ikke for dig at du skal dø alene. Du er alt for rar". Det var sygt for hende at sige at en mand Hun havde frygtet så meget var så venlig imod hende nu. Hun satte sig ned og tog en dyb indånding "Hvor er Cecilia? Jeg bliver nødt til at snakke med hende"

[Deleted]

Han kiggede på hende imens hun snakkede, og lyttede først nu rigtig til alt hvad hun sagde. Det var som om, at det magiske ord havde været auror. Han kiggede overrasket på hende. Den var ny. "Var det ikke dig der hjalp hende?" Spurgte han overrasket og forvirret. "Hvem pokker gjorde det så?" Han sad og tænkte over hvem det kunne være. Han havde godt nok haft den mistanke, at det ikke var Raven der havde gjorde det. Godt nok havde hun arbejdet der, men det betød ikke, at hun ville bryde Raysal ud, og hvis hun ville, hvorfor gjorde hun det så først efter så lang tid? "Det ikke hendes skyld, at du er blevet syndebuk..." Han kiggede på hende, da de brikker han havde var faldet på plads. "Det er ministerens skyld. Han giver dig skylden, fordi det ser bedre ud i offentligheden, at der er en syndebuk, frem for at der slet ikke er nogen. Det fjerner fokuset fra ministeren over på dig. Det jo også derfor du ikke er blevet dømt for det, de ved at det ikke er dig, men at det er en anden!" Han mærkede hvordan han blev vred. "De ved også, at hvis de lægger sag an imod dig, vil de tabe." Han pegede kort på hendes og derefter sit eget hår. "Der er sku fordele ved at være en Fox," sagde han med et smil og et blink i øjet.

Han kiggede ned i jorden igen. "Jeg ved ikke hvor hun er. Jeg har ikke noget at gøre med hende mere." Svarede han kort, og gjorde det tydeligt, at han virkelig ikke ville tale om hende.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og tog sig til hovedet "Judas Jeg er pisse ligeglad med hvem der giver mig skylden. Bare det at hun kunne tro det var mig pisser mig af. At hun ikke engang har sendt mig et brev med en undskyldning gør mig endnu vredere" hun rejste sig igen og tog sig til hovedet "Hvorfor ved du også alt dette her? Det er nærmest skræmmende hvor meget du ved om hende?" hun trådte lidt tilbage og spærrede øjnene op "Det er ikke en fra garden der er forklædt vel?" Hun mærkede hvordan hendes hjerte begyndte at hamre og hun greb sin stav og krammede Den med hånden "Judas? Fortæl mig at det er dig. Fortæl mig navnene på dine børn" hun mærkede hvordan tvivlen overtog hende og hendes dyriske mekanisme slog ind

[Deleted]

Han forholdt sig helt i ro, for hvis hun troede han var med i Garden, og hun sagde hun var bange for, at Raysal var ude efter hende, var det ikke til at vide hvad hun ville gøre. "Raven. Du kan jo se det er mig. Du ved jo godt at det er umuligt at efterligne vores hårfarve." Svarede han roligt, og kiggede alvorlig på hende. Han ville helst undgå at sige navne på hans børn, for at beskytte dem mest muligt. Han stolede nemlig stadig ikke helt på hende. "Jeg ved alle de ting om hende, fordi jeg gik på samme årgang som hende på Hogwarts. Jeg havde timer med hende, jeg mødte hende på gangene, jeg..." Han holde inde igen, da han ikke havde lyst til at huske det, som han nu ville fortælle hende. "Jeg blev drillet og mobbed hver dag af hende. Fordi hun var overbevist om jeg var en mugglerfødt. En mugglerfødt, med samme efternavn som hende der gik på Hufflepuff. Kan du selv høre hvor oplagt et mål jeg var for hende?" Han sad og dvælede lidt i minderne fra Hogwarts. "Jeg skrev hver dag til min far, og spurgte om jeg ikke godt måtte fortælle hende hvem jeg var, så hun ville lade mig være i fred." Han tog en dyb indånding for at holde sine følelser fra den gang i skak. "Han svarede bare, at jeg ikke engang skulle tænke på at gøre det. At det ville blive meget værre for mig hvis jeg gjorde det." Han rystede på hovedet. "Den gang vidste jeg ikke hvorfor, men det gør jeg nu. Hun er syg efter at få hævn over min far, og efter at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, at skjule den blå farve så meget som jeg kan. Det er derfor hun ikke har slået mig ihjel endnu. Fordi jeg er den eneste der ved hvordan man gør." Han stoppede sig selv, og kiggede en anelse skræmt på hende. Havde han lige fortalt Raysals dødsgardist søster, at han er den eneste der ved hvordan man gør? Havde han lige fortalt hende, at han ren faktisk vidste hvordan man gjorde? Han sank en klump. Han havde benægtet, at han ikke vidste hvordan man gjorde det, dengang han var taget til fange, og nu kom han til at tale over sig, og så til en han ikke stolede på! "Hvor jeg misunder Jethro." Mumlede han for sig selv, imens han ventede på at blive overfaldet af de dødsgardister, der lå på lur rundt omkring.

[Deleted]

Hun kiggede på ham og faldt ned igen "Er du sindssyg?" hun hev fat i ham og hev ham med ind i en lille gyde "Du skal sku da ikke stå og fortælle sådan nogle syge ting midt på gaden. De kunne være her forhelvede" hendes hjerte hamrede i halsen og blodet susede for hendes øre. Hun kiggede sig panisk rundt "Hvad tænker du på at stå og sige sådan noget hvor hendes øre og øjne kan være alle steder" hun kiggede ned og mærkede hvordan hendes ansigt skiftede farve til rosa "Jeg er her ikke for at slå dig ihjel jeg er ikke med i Garden for fanden. Hvornår forstår du det?"

[Deleted]

Han fumlede efter sin stav, som hun greb fat i ham, da hans første tanke var, at nu skete det. Nu slog hun langt om længe klørene i ham, som Raysal havde bedt hende om. Det var derfor han blev ekstra forvirret over det hun sagde, og over hvordan hun så ud. "Hun ved det jo allerede godt. Der jo en grund til hun kun går efter mig, og ikke Jethro." Kom det fra ham gennem sammenbidte tænder, da han blev lettere vred over, at Raven reagerede som om, at han ikke var rigtig klog. Og det fik ham også til at tænke på, om hvor Raysal havde fortalt sine søskende om det, siden Raven reagerede som hun nu gjorde?

"Jeg forstår det godt." Svarede han med en stemme, der stadig ikke var sammarbejdsvillig. "Men det betyder ikke at jeg stoler på dig." Han kiggede alvorligt på hende. "Der skal mere til at vinde min tillid, end at du pludselig dukker op, siger du har forladt Garden, for at bede mig om min hjælp." Han rystede kort på hovedet. "Nej Raven, så let får du ikke min tillid. Og nu jeg ikke typen, der normalt dømmer folk ud fra deres familie, men i den her familie, så plejer mine værste fordomme blive overgået, gange tusinde. Og i dit tilfælde, kan du takke din kære søster for, at jeg virkelig, virkelig, har svært ved at stole på dig, selvom jeg gerne vil. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for ikke andre i vores familie, skal lide under det lort min far har ført til familien." Det kom måske lidt hårdere ud, end han ville have det til, på grund af alle de følseleser der var i ham på grund af Cecilia, men han ville ikke tage det tilbage. Han ville bare have hende til at vide, at han mente hvert et ord af hvad han sagde.