En lille rejse...

[Deleted]

Dabby så ned lettere flov og rødmede. "Beklager... Ville gerne have været der, men altså," svarede hun usikkert og slog ud med hånden. "Jeg har selv været i gang med uddannelse og arbejde det sidste lange stykke tid," forklarede hun stille, mens hun kløede sin arm. "Var jeg det?" spurgte hun stille, mens hun mærkede sommerfuglene flyve rundt inde i maven. Dabby nikkede stille. "Jo, lad os det. Tror der er et sted her i nærheden," forklarede hun stille. Dabby sukkede stille og begyndte at gå ned ad gaden.

[Deleted]

Han grinede blidt og strøg hende let på kinden "Der kan have været mange faktorer, som gør at du ikke var der. Det er ligemeget, for du var der i mit hjerte" han grinede blidt go kiggede på hende "Hvordan er det gået?" Han tog hendes hånd og gik med hende let "Ja det var du" han smilede let og kyssede hende blidt på kinden igen og gik med hende "Det ser ud som om der ligger en lige herovre?" han grinede blidt og gik stille og roligt ind foran hende "Ved du godt, at du er gude smuk?"

[Deleted]

Dabby mærkede den sitrende fornemmelse vende tilbage, da han atter strøg hende over kinden. "Men for mig er det ikke godt nok, jeg ville virkelig gerne have været der," svarede hun og trak på skuldrene. "Det er gået sådan okay, tror jeg da," svarede hun let grinende. Stille lagde hun sin hånd i hans og begav sig ned ad gaden. "Sødt," kommenterede hun svagt, mens hendes kinder atter blussede op. "Skal vi gå derhen?" spurgte hun så efter at have taget sig en smule sammen. Dabby stoppede stille op. "Hvad?" røg det ud af hende, mens hendes kinder blussede op.

[Deleted]

Han kiggede på hende og nikkede stille "Jeg ved det Dabby, jeg ved det virkelig godt" han kiggede ind i hendes øjne og sukkede let "Jeg er glad for at høre at det er gået dig godt, jeg håbede heller ikke at du ville rejse for ikke at opnå noget" han grinede let og kiggede på hende igen og nikkede let "Ja lad os gå derhen og sætte os" han smilede blidt og kiggede på hende igen "Ja, du er gude smuk og det at du nu rødmer. Gør dig blot endnu smukkere" han smilede stort og tog hendes hånd og svingede den let frem og tilbage.

[Deleted]

Dabby rystede et på hovedet, mens hun tænkte lidt. "Det tror jeg faktisk ikke helt, at du gør," svarede hun så, mens hun tog en hånd op og skærmede for solen. "Det har ikke været fedt overhovedet. Altså jo, jeg elsker at være hjemme igen og det at kunne uddanne mig til præcis det, jeg ønsker mig, gør mig glad, men jeg har virkelig også savnet dig. Det var noget af det sværeste for mig at sige farvel," forklarede hun stille og kørte en lok hår om bag øret, mens en let sukken forlod hendes læber. Et let smil trådte dog frem, da han var glad for ,at et var gået hende godt. "Nej, det ville klart have været en skam, hvis jeg var rejst og intet havde opnået," svarede hun og grinede en svag latter. Dabby nikkede let og smilende i takt med at de begyndte at bevæge sig ned mod stedet, som de for kort tid siden havde udpeget. "Nej, men det er du virkelig," svarede hun blot og mærkede atter den sitrende følelse i hånden, da han begyndte at svinge deres hænder frem og tilbage.

[Deleted]

"Så fortæl mig om det" han sukkede let og strøg sin hånd igennem det krøllede hår og mærkede en let nervøsitet glide over ham igen, han ønskede virkelig ikke at såre Dabby af alle folk i denne verden, var hun den han ALTID ville passe på og tage sig af. Han smilede blidt og strøg hende på kinden "Jeg lover at jeg finder ud af noget, med at flytte herned. Altså..." han stoppede let op og smilede skævt "Hvis du ønsker at have mig tættere på?" han grinede blidt og kyssede hende blidt på kinden men en anelse tættere på hendes mund denne gang, næsten så han strøg hendes læber. "Jeg er stolt af dig Dabby" han sate sig ned ved et bord og kiggede afventende på hende, indtil det slog ham at en mand skulle trække stolen ud for kvinden og han for akavet op, trak stolen ud og skubbede den blidt ind under hende igen.

[Deleted]

Dabby himlede med øjnene. "Du laver sjov, ikke? Jeg har jo lige forklaret dig det," svarede hun med rynkede bryn. Da han endnu engang strøg hende over kinden, tog hun fat i hans hånd og prøvede at fjerne den. "Vil du flytte herned? Virkelig?" spurgte hun overrasket. "Det vil jeg da," svarede hun med et kærligt smil. Dabby sukkede let og lænede sig ind mod Blaike. "Stolt af mig?" spurgte hun stille, mens hendes blik faldt på hans læber. Dog rykkede hun hurtigt blikket op på hans øjne. "Hvorfor?" spurgte hun så undrende. Stille satte hun sig på stolen, som Blaike lige havde trukket ud for hende, hvorefter han skubbede hende ind til bordet. "Mange tak," skyndte hun sig taknemmeligt at sige, mens hun kiggede over på ham.

[Deleted]

"Det ændre jo ikke på, at du ikke var der. Og at det er ligemeget. Vi kan fejre det nu?" Han grinede blidt og kiggede ind i hendes øjne "Jeg vil gøre ALT for dig Dabby og ligemeget hvad kan jeg arbejde hjemme fra med Ordkløveren eller rejse via. susenetværket" han grinede blidt og kiggede ind i hendes øjne "Ja jeg er meget stolt af dig, at du tog herned igen og startede uddannelse, selvom jeg ikke har været her har jeg tænkt mgeget på dig" han smilede let og kiggede på hende "Det var så lidt, alle skal jo se hvor smuk en dame du er" han grinede blidt og strøg hende over kinden "Men jeg skal først finde et sted at bo"

[Deleted]

"Men... Der er så meget, jeg er gået glip af derhjemme, eller... Dette er jo mit hjem... Men ja... Jeg kan jo mærke på alle dem, jeg kender, at tingene rykker videre... De venter ikke på mig, og om jeg kommer tilbage, er jeg jo ikke engang klar over..." sukkede hun stille og rystede irriteret på hovedet. Brynene i panden rynkede sig i ansigtet på Dabby, og tvivlen strålede ud af hendes øjne. "Du... Overvejer virkelig at flytte herned? For mig?" spurgte hun lavmælt. Hun stirrede stille frem for sig med åben mund uden den fjerneste idé om, hvad hun burde svare ham. "Du tror altså ikke, det vil blive et problem, at du skulle arbejde der, men bo her?" spurgte hun så stille og lænede sig ind over bordet. "Jeg... Har jo intet opnået i forhold til dig," sagde hun stille og rynkede brynene. "Du har jo opnået så meget mere med Ordkløveren?" sukkede hun og kiggede opgivende over på ham. "Et sted at bo?" spurgte hun så, mens det chokerede udtryk endnu engang faldt på plads i hendes ansigt.

[Deleted]

"Der er ikke meget Dabby" han grinede og kiggede ned og derefter op på hende igen "Det kan også blive mit. Uden problemer, jeg kan rejse frem og tilbage via. susenetværket" han kiggede ind i hendes øjne og smilede ganske blidt. "Der vil jo altid ske noget mens man ikke er der Dabby, sådan må du slet ikke tænke for så bliver det værre for dig at være væk derfra. End det bør være" han lænede sig frem imod hende og knugede stille hendes hånd og kiggede ind i hendes øjne "Ja, jeg vil flytte herned for dig" han kiggede oprigtigt på hende og kyssede hendes hånd "Jeg kan ikke undvære dig." han rødmede over næsen og kiggede kort ned i bordet "Du har opnået en masse Dabby, det må du aldrig tvivle på" han kyssede hende blidt på hånden igen og strøg hende på kinden "Ordkløveren er et taknemmeligt arbejde, jeg har gode journalister og jeg er sikker på at de godt kan leve med at jeg rejser frem og tilbage Dabby" han kiggede ned igen og bed sig i læben "Ja et sted og bo, jeg kan jo ikke så godt bo på gaden hernede?" han grinede sagte og kyssede hende stille på kinden.

[Deleted]

"Måske ikke, men det føler jeg. Jeg føler, der er en hel del, der forandrer sig. Dog føler jeg også, at jeg bliver nødt til at lægge det hele bag mig, fordi jeg højst sandsynligt ikke vender tilbage i den nærmeste fremtid," sagde hun stille og trak på skuldrene, mens hun følte den store skuffelse ramme hende. Det var for hende to forskellige verdener, men hun ønskede at være en del af begge to, hvilket for hende ikke var en mulighed. "Men... Blaike... Ønsker du virkelig det?" spurgte hun stille med stemmen fyldt med tvivl, mens hun løftede blikket og kiggede op på Blaike. "Det er jeg udmærket klar over, men jeg har så svært ved at give slip. Jeg vil så gerne være en del af begge verdener, selvom det ikke er muligt," sagde hun stille og sukkede. "Tak... Du hjælper på det hele. Jeg forstår ikke, hvordan du gør det, men du formår altid at gøre og sige det rette. Ofte er din tilstedeværelse nok til at klare det hele," grinede hun stille og kiggede op på ham. Hendes kinder blev ganske varme i takt med, at han kyssede hendes hånd to gange. "Er du sikker på, at du ønsker at skulle bo hernede, hvor du skal rejse frem og tilbage, blot for at kunne komme på arbejde? Jeg ønsker ikke at skulle udsætte dig for det, hvis ikke du er helt sikker på, hvad du vil," sukkede hun stille og bed sig i læben, mens hun håbede, at det gav mening. "Tja... Gaden ville da ellers være et fantastisk sted at bo, masser af plads og du kan frit vælge hvor," grinede hun højlydt, og rødmede op så hun lignede en tomat i ansigtet, da hans læber ramte hendes kind.

[Deleted]

"I Vores alder Dabby, vil mange af dem vi kender forandre sig hurtigt. Mange bliver gift, får børn og et hjem. Hvorimod andre finder ud af om de vil bo det ene eller det andet sted i verdenen, sådan er det i vores alder". Han lagde hovedet på skrå og kiggede på hende "Jeg tænker at ligge det bag dig, vil hjælpe dig til at yde mere?" han smilede og kiggede ind i hendes øjne og derefter ned i bordet "Ja Dabby, det ønsker jeg. De ved det allerede på redaktionen og susepulver findes, jeg kan rejse dertil ret hurtigt" han kiggede på hende og strøg hende på kinden "Jeg forstår dig godt, men så må du rejse med mig engang i mellem og få lidt af begge verdener?" han smilede stort og kiggede ind i hnedes øjne. Han rødmede som hendes næste ord ramte ham og sank ind på lystavlen "Æhm. Jeg tror, det er fordi jeg er så betaget af dig at jeg ved hvad jeg skal forholde mig til. Også fordi jeg er så stor en realist som jeg er" han grinede tørt og kiggede på hende og smilede "Dabby, jeg er sikker. Ellers var jeg her ikke nu. Det har krævet mange tanker og overvejelser, men jeg vil hellere rejse frem og tilbage hver dag, end jeg vil undvære dig hvert enste dag" han rejste sig op og gik om til hende og tog hendes hånd og hev hende ind til sig. "Ja gaden ville være ok, men at finde et sted med dig ville være bedre" han grinede og holdt hende tæt ind til sig og nød kysset som han havde startet.

[Deleted]

"Det er jeg udmærket klar over, og det er det, der gør det hele så svært. Alle de beslutninger der skal træffes. Men jeg fortryder ikke min beslutning om at flytte tilbage herned, det gør jeg ikke, men jeg savner allerede tingene derhenne," sukkede hun stille og kiggede opgivende på Blaike. "Måske... Jeg tror, det vil hjælpe at have dig her, Blaike," sagde hun stille og kiggede ud på gaden, men hendes kinder rødmede op. "Vent hvad?" udbrød hun så efter kort tid og vente blikket og opmærksomheden mod Blaike. "Du vidste, at du ville blive her, da du tog afsted?" udbrød hun chokeret og tog sig grinede og sine varme kinder, som blev endnu varmere, mens latteren slog om hende. Hun sukkede stille og lænede sig let ind mod hans hånd i takt med, at han strøg den over hendes kind. "Rejse med lyder lækkert, men at få en del af begge verdener vil ikke være en mulighed, Blaike. Hvis jeg vælger denne verden, hvilket jeg allerede har, så vil den verden aldrig føles som min mere," sagde hun stille og trak på skuldrene, hvorefter hun gav hans hånd et klem. "Du er simpelthen noget af det bedste, der er sket for mig," indrømmede hun stille og kiggede ham ind i øjnene, men hun klemte hans hånd til sig. Et chokeret udtryk placerede sig i ansigtet på hende. Den sitrende følelse kom endnu engang tilbage, da han hev hende ind til sig. "Et sted med mig?" udbrød hun forvirret og rødmede. "Er mit sted ikke godt nok?" grinede hun stille og knugede ham ind til sig. Hendes ene hånd søgte hans hår, mens den anden fandt hans ansigt, da kysset indtraf.

[Deleted]

Han holdt hende tæt ind til sig og kiggede ned på hende "Jeg forstår dig godt, sådan vil jeg nok også få det med tiden. Men jeg har valgt at det skal være sådan, du vil jo også få et andet liv Dabby, hvor de vil føle sig snydte fordi de ikke kan deltage i det, fordi de ikke er en del af det" han tog en lok af hendes hår og strøg den væk fra ansigtet og lænede sig ind til hende igen, han kiggede ind i hendes øjne "Selvfølgelig vil det hjælpe dig, vi vil være to her til at mindes og til at opleve nye ting min blomst" han kyssede hende på kinden og smilede stort igen. "Ja det vidste jeg, for jeg havde gjort op med mig selv at du skulle vide sandheden, hvis du ikke havde de samme følelser for mig. Ville jeg rejse til Norge eller Sverige og gemme mig i bjergene" han grinede let, det blev han nødt til så det virkede som en joke, selvom den var sandheden. "Dabby, du vil altid kunne vende tilbage, sammen med mig" han strøg hende over kinden og kyssede hende ganske svagt på kinde bagefter "Du vil altid være en magiker" han kiggede ind i hendes øjne og nikkede sagte. Han smilede dog ved den næste kommentar og rødmede og hviskede sagte "fordi du er det bedste der er sket mig" han rødmede igen og nød hendes klem om hans hånd. "Ja et sted med dig?" han rødmede og kiggede ind i hendes øjne, han håbede ihvertfald at hun ville men der gik jo heller ikke mere end et par sekunder før han havde svaret "Det er mere end perfekt, så længe du er der sammen med mig" han kyssede hende længe og vedholdende. Det her var lykken.

[Deleted]

Et kærligt grin forlod hende stille. "Vi vil vel gå gennem de svære tider sammen, Blaike. Vi vil forhåbentlig altid, for fremtiden i hvert fald, være der for hinanden, når problemer, svære beslutninger eller hårde perioder indtraffer," sagde hun stille og et stort smil med en vis del alvor spredtes om læberne på hende. "Jeg glæder mig allerede. Nye eventyr. Og så med dig. Jeg troede alt dette ville være ovre. Du ved. Dig og mig," sukkede hun stille og kiggede ned i jorden. En ganske let tåre samlede sig i øjenkrogen på hende og gled tungt ned over hendes kind. "Du var altid min bedste ven... At miste dig. Det var så forfærdelig en tanke," udbrød hun stille og hulkede let. Selvom han stod lige foran hende, havde hun enormt svært ved at give slip på følelsen af, at han var væk. "Blaike... Jeg elsker dig så meget," indrømmede hun stille og kiggede op på ham gennem tårerne fra de følelser, der havde presset sig sammen tid alt vandet, der var i gang med at forlade hende. "Så... Du turde sætte alt på spil for at indrømme dine følelser? Uvidende om mine?" spurgte hun hulkende gennem tårerne. "Det er en stor beslutning at tage sig, må jeg nok sige," sagde hun stille og sukkede. Hvordan kunne han gøre det for hende? "Så længe det er sammen med dig, Blaike, så er jeg tilfreds," indrømmede hun svagt, selvom hun ikke ønskede det. Et fjoget smil kom til syne i ansigtet på hende, og hun kunne slet ikke gemme det væk igen. "Er det rigtigt?" spurgte hun stille til det, da han sagde, at hun også var det vigtigste for ham. Hendes hjerte galoperede, som havde hun lige løbet flere kilometer. "Et sted med dig," hviskede hun så stille, mens hun tænkte over det. "Det lyder ikke helt skidt," indrømmede hun så og smilede skævt. "Okay... Du kan beslutte dig for, om det er nok, når du har set stedet," grinede hun stille og kyssede ham glædeligt på kinden. Kærligheden spredtes i hende, som kysset trak ud. Hun stillede sig let op på tær og besvarede grådigt hans kys, mens følelsen af en vis elektricitet imellem den spredtes.