En lille rejse...

[Deleted]

@dabby

Blaike havde bestemt sig for, at det var tid til at have en lille ferie, hans savnede klassekammerat/Quidditch partner fra Hogwarts var flyttet "Down under" og nu syntes han at det var ved at være tid til at besøge hende. Han havde bevæget sig afsted på sin noget gamle Nimbus 2001, men den havde klaret det og nu var han endeligt ankommet til Australiens hovedstad Sydney.
Han stod ca i midten af gågaden og stirrede på folk, de så, så rolige og fattede ud som de bevægede sig rundt. Han selv havde en masse uro i brystet, for måske var han der ikke bare for at se Dabby? Måske var han der for at se hende og fortælle hende om alle de følelser som hun havde tvunget frem i ham ved hendes farvel med ham 4 måneder tidligere i England.

[Deleted]

Med nervøsiteten brusende rundt i årerne bevægede Dabby sig ned gennem Sydneys gader. For blot 4 måneders tid siden var hun flyttet tilbage til Australien, og i den ellers korte periode havde hun inderligt savnet sin ven, Blaike, som hun havde gået i klasse med og spillet Quidditch med, da de var yngre. Dabby havde længe glædet sig til at skulle se Blaike igen.
Ned gennem gaderne begav hun sig, mens hun hvert øjeblik kunne risikere at se Blaike stå om et af gadehjørnerne. Bare tanken om at kunne se Blaike nede i Australien virkede fuldkommen surrealistisk. Længe havde hun gået med savnet af sin ven. Det havde ikke været fair af hende at rejse til Australien sådan uden videre, som hun jo egentlig havde gjort.

[Deleted]

Hans krøllede hår strittede nærmest ud til hver side, det føltes sært at stå og være så nervøs. Nervøs for at se en pige (kvinde) som han måske ikke kun elskede som en veninde? Han strøg hånden igennem det krøllede hår og rettede endnu engang sit jakkesæt, en vane han havde fået efter at han havde overtaget chefredaktør jobbet, var at købe et nyt jakkesæt engang i mellem. Han kiggede rundt for at se om han kunne se Dabby nogen steder, han mærkede hvordan hans hjerte allerede hamrede højt i brystet.

[Deleted]

Ned ad gaden, rundt om et hjørne bevægede hun sig, mens smilet dansede om hendes læber. Det blonde hår bølgede ned ad ryggen, mens en let brise tog fat i noget af hendes hår. Hun drejede om endnu et hjørne og forude kom en menneskemængde, som hun hurtigt drejede udenom. Lige rundt om dét hjørne. Dér burde han være. Dabby satte farten op og bevægede sig væk fra menneskemængden, som stod foran hjørnet. Hun rundede hjørnet og til syne kom en ny gade med masser af butikker. Hun satte endnu ikke farten ned. Han var forude. "Hej Blaike!" råbte hun gennem gaden for at gøre Blaike opmærksom på hendes tilstedeværelse.

[Deleted]

Han vendte sig imod hende lige i det han hørte hende smukke stemme gjalde ned gennem gaden, han smilede stort og kiggede på hende ved et meget venligt udtryk "DABBY!" han grinede let og slog armene ud. "Hej med dig!" han grinede hjerteligt og mærkede hvordan hans ben blev blødere under ham, men også hvordan nervøsiteten og kvalmen begyndte at springe op i hans hals og ud i hans arme som om han blev dårligere og dårligere jo tættere hun kom på. Hun var blevet smukkere, eller hun var meget smuk i forvejen men varmen og sol "down under" havde gjordt hende godt, hun var blevet om end det ikke kunne lade sig gøre, så stadig meget smukkere, han rødmede let hen over næsen og smilede blidt "Hvordan går det?" han fik det nærmest sagt som om han var hæs så derfor rømmede han sig let.

[Deleted]

Et stort smil bredte sig om hendes læber i takt med, at hun nærmede sig ham. "Hej," svarede hun, da hun var nået helt hen til ham. Den surrealistiske følelse blev blot forstærket af, at hun nu havde fundet ham i gaderne midt i Sydney. Den perfekte latter, det perfekte smil, håret der var sat på den helt rigtige måde, ligesom hun huskede. "Det går godt," svarede hun med et skævt smil og grinede. "Hvordan går det med dig?" spurgte hun så og håbede inderligt, at han havde haft det ligeså godt som hende selv.
Med solen skinnede ned over dem, faldt sollyset perfekt ned over Blaike. "Længe siden," mumlede hun stille, mens smilet falmede let. En let sukken forlod hende, mens hun bearbejdede, at de begge to befandt sig sammen i Australien, hendes hjemland.

[Deleted]

Han smilede glad og kiggede på hende med store øjne, det lyse hår var blevet endnu smukkere måske en anelse mørkere? Han studerede nærmest hvert eneste tomme af hende, måske fordi han aldrig rigtig havde været... forelsket... i nogen før, han kiggede på hende og rødmede let igen og smilede blidt "Det går rigtig godt, jeg er blevet chefredaktør på ordkløveren" han grinede let og strøg sig igen igennem det krøllede hår og kiggede ned, efter hendes afrejse havde han brugt langt mere tid på jobbet. Måske fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle, måske fordi arbejdet rent faktisk fik ham til at fokusere på noget andet end hende, han smilede blidt og kiggede på hende "For længe siden" han grinede blidt og trådte helt ind til hende og slog armene om hende i hjerteligt knus "Jeg har savnet dig"

[Deleted]

Dabby smilede et smil, der nåede op til øjnene. Hun var enormt glad for at se Blaike igen. Fire måneder uden en man havde tilbragt så mange år sammen med havde virkelig været svært for hende, men på samme tid havde hun også haft en del at se til i den lange periode. "Er det rigtigt? Ej, tillykke!" kommenterede Dabby glad. Ikke blot hendes karriere der var begyndt at tage form, han var blevet chefredaktør. Dabby grinede fjoget og nikkede. "Alt, alt for længe siden. Så lang tid bør der altså ikke gå," svarede hun stadig smilende. Da Blaike slog armene om Dabby, gengældte hun omfavnelsen. "Jeg har virkelig også savnet dig, Blaike," sukkede hun. De gamle følelser, Dabby havde følt for Blaike, men som hun havde skjult, blomstrede allerede dybt i hende igen.

[Deleted]

Han kiggede på hende og nikkede let "Ja, det er rigtigt." han grinede let og kiggede ned på sine sko, de var så skinnende da han rejste fra England af, nu var de støvede og trængte til at blive pudsedede, han smilede blidt og kiggede på hende igen "Og tak forresten, men lad os ikke lade det handle for meget om mig" han grinede blidt og strøg hende på kinden "Hvordan er det gået dig?" han mærkede hvordan et sug af håb sneg sig igennem hans krop ved hendes kommentar om at der ikke måtte gå så lang tid en anden gang, han smilede blidt og nikkede let og hviskede "alt, alt for længe Dabby" han strøg hende igen og kinden og smilede blidt "Jeg har ikke kunnet få dig ud af hovedet siden vores afsked".

[Deleted]

Dabby nikkede stille. "Er du heelt sikker?" spurgte hun så med et hævet øjenbryn. "Wow, jeg synes, det virker fuldkommen surrealistisk det her," indrømmede hun stille. "Det er virkelig mærkeligt, at vi i fire måneder har været væk fra hinanden, og så nu... Står du her midt i Sydneys gader," sagde hun og begyndte at grine et lettere fjoget grin. Stille kiggede hun sig omkring, mens hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv. For blot et par måneder tilbage ville hun absolut ikke have været så tøvende. Dabby hævede det ene bryn, da Blaike sagde, at de ikke burde snakke om ham. En sitren gik gennem hende, da hans hånd strøg hendes kind. "Øhm... Det er gået ganske godt, tror jeg. Tiden har man brugt fornuftigt," svarede hun og smilede kærligt. En let rødmen tog form på hendes kinder, da han sagde, at han ikke havde kunnet få hende ud af hovedet siden deres afsked. "Jeg har virkelig savnet dig," svarede hun og lænede sig ind mod Blaikes hånd.

[Deleted]

"om jeg er helt sikker på at det er super fedt at jeg er blevet chefredaktør, ja det er virkelig dejligt Dabby" han grinede blidt og kiggede på hende, men hun skulle bare vide hvor meget af skylden hun bar for hans succes, havde hun ikke rejst. Så var det slet ikke sikkert at han havde arbejdet så hårdt, men på den anden side. Hun havde nok støttet ham ligemeget hvad, han kiggede på hende og nikkede let "Ja det er vildt surrealistisk" han strøg hende blidt på kinden igen og smilede "Men det er dejligt at stå her sammen med dig, igen" han rødmede let og strøg hånden igennem hans krøller igen og grinede blidt. Han kiggede på hende og nikkede let "det er jeg glad for at høre, at du ikke bare er taget herned for ikke at lave noget. Så ville jeg have savnet dig så meget for ingenting" han grinede blidt og rødmede igen og kiggede ned i jorden for at skjule det "Jeg har virkelig også savnet dig Dabby, mere end du aner" han kiggede ind i hendes øjne og mærkede hvordan en panik bredte sig i ham, men han måtte vel sige det? Eller skulle han lade det ligge i luften? Han tog en dyb indånding og kiggede ind i hendes øjne "Jeg... tror... at ... jeg... er vild med... dig" han turde slet ikke kigge ind i hendes øjne mere så han skyndte sig at slå blikket ned og stirre på hans sko.

[Deleted]

Dabby sukkede. "Det kan vel kun være dejligt," svarede hun og smilede kærligt. "Det viser vel bare at hårdt arbejde betaler sig, og at man kan nå derhen, hvor man gerne vil hen," kommenterede hun med en vis stolthed i stemmen. Det var helt ufatteligt for hende, hvor langt Blaike var nået i sit liv allerede. Chefredaktør. "Wow, i øjeblikke som dette fortryder jeg næsten, at jeg tog afsted og gik glip af sådanne oplevelser med dig, Blaike," sagde hun stille og kløede sig i nakken. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige eller gøre. Alting virkede så anderledes, selvom det måske egentlig ikke var så anderledes igen. Dabby rødmede, da Blaike endnu engang kærtegnede hendes kind. "Det er det virkelig," svarede hun med et stort smil spillende om læberne. Savnet, der havde siddet dybt i hende, var blevet erstattet med de blomstrende følelser, hun havde for Blaike. "Så er det jo godt, at vi er her, sammen," svarede hun glad. Hendes blik mødte hans og smilet voksede sig større. Smilet blegnede hurtigt, da han fik fremstammet en sætning, og han kiggede væk. "Tror?" spurgte hun blot med en let grinende grimasse. Stille lagde hun hovedet på skrå. "Tja... Jeg ved, at jeg er vild med dig," svarede hun så, mens hun mærkede, hvordan hendes ansigt blev knaldrødt.

[Deleted]

Han smilede blidt og kiggede på hende "Ja det kan det vel" han smilede stort og kiggede på hende med et lille nik til hendes kommentar omkring hårdt arbejde og åbnede munden for blot at lukke den igen, inden han nåede og sige noget havde hun nemlig allerede sagt hvad han ville have pointeret "Jeg er delvist glad for at du ikke var der, fordi jeg har arbejdet som en gal. Men også fordi at jeg ikke havde haft chancen for at rejse herned og fortælle dig at jeg er sindssygt forelsket i dig og at jeg er blevet chefredaktør" han grinede blidt og kiggede på hende med et smil "Jeg er glad for at du stadig er her Dabby, du skal ikke være ked af at du ikke var der til at se mig blive chefredaktør, for selvom du ikke var der sammen med mig. Var du der i mit hjerte". Han smilede stort og kiggede på hende "Jeg tror det heller ikke, jeg ved det" han grinede blidt og strøg hende igen over kinden og kyssede hende blidt på kinden "Jeg holder så meget af dig Dabby, da du rejste. Det føltes som om du tog mit hjerte med".

[Deleted]

"Så håber jeg da, at der har været en masse andre for at fejre din succes med dig," svarede hun med et let smil. "For det fortjente du i hvert fald. Stort tillykke igen," tilføjede hun med et let grin efterfølgende. Dabby rystede storsmilende på hovedet, hvorefter hun grinende sagde, "Jamen, jeg er da vældig glad for at høre, at du ikke var interesseret i, at jeg skulle have været der." Grinet voksede, da Blaike fortalte, at han ikke lige havde haft chancen for at tage ned og fortælle hende, at han var forelsket i hende. "Nej, det er jo også en ganske særlig oplevelse at stå her, midt i Sydneys gader, og få det fortalt," svarede hun, mens hun nikkede. "Hvor skulle jeg ellers være end lige her, Blaike?" spurgte hun med et let grin. Endnu et fjoget grin forlod Dabby. "Sødt," var det eneste hun kunne få frem. Den sitrende fornemmelse begyndte atter, da han endnu engang kærtegnede hendes kind og kyssede hende på kinden. En rødmen tog atter form på hendes kinder. "Jeg holder virkelig også af dig. Kunne jeg aldrig finde på," svarede hun med et smørret grin.

[Deleted]

"Der var en del" han grinede blidt og kiggede på hende med et stort smil "Men altså, jeg håbede du kom. Men jeg regnede ikke med at se ret mange jeg kendte, for det var sådan lidt ud af det blå" han grinede blidt og kiggede på hende og smilede stort "Du var meget af mit drive for at nå der til Dabby" han kiggede på hende med et alvorligt udtryk og smilede let "Skal vi ikke finde et sted og spise, jeg er ved at være sindssygt sulten efter turen og jeg trænger virkelig til at sidde ned" han grinede blidt og tog hendes hånd "Sydneys gader er fantastiske, jeg ville aldrig kunne fortælle dig det andre steder end lige her. I din smukke hjemby" han grinede blidt og strøg hende over kinden "Jeg ved faktisk ikke hvor du skulle være" han kiggede ned og bed sig i læben "Nja" han grinede let og kiggede på hende og rødmede samtidigt med hende "Det er jeg glad for at høre, men du tog mit hjerte med. for du er mit hjerte" han rødmede fuldstændigt og fnisede tøset.