We gotta go!

[Deleted]

Han sendte hende et skeptisk blik, "Ridder? Nej det er nok det sidste du skal regne med Love," sagde han ærligt. Alastair gjorde altid kun hvad der var bedst for ham. Han skulle sørme ikke nyde noget af det der noble idioti hvor man ofrede sig selv for en kvinde i nød og alt det shit.
"Men den del med "flot" kan jeg godt give dig ret i." Han blinkede som hans ego fik endnu et pust som det ellers bestemt ikke havde haft brug for. Han var bare ret glad for at hun endelig kunne se det - så ignorerede han bare komplet sarkasmen i hendes stemme.

Som mændene kom tættere på kunne han mærke hende træde om bag sig. Burde hun ikke prøve at beskytte ham? Teknisk set var det jo hende der var aurer og ham som var cevil. Okay hun havde ikke sin stav og der var no way hun ville få den medmindre det var yderst nødvendigt.
Den eneste mændene kastede en besværgelse mod dem som Alastair fik afværget. "Er det virkelig det bedste du kan præsterer?" Hånede han skønt han vidste hvor dumt det var, han havde det bare med at blive en anelse for kæphøj sommetider. Manden der havde snakket før trådte frem mod dem med et djævelsk smil, "så du vil lege? Udemærket, så lad os lege." En ny besværgelse fløj mod dem og denne gang måtte Al indrømme at han nok havde taget munden lidt for fuld. Alligevel lykkedes det også med nød og næppe for ham at få slået den besværgelse væk.
En ny besværgelse ramte og denne gang kunne Alastair ikke holde den fra livet. Han mærkede en skarp smerte over bryst og maven som den ramte ham og kastede ham en lille meter til siden. Han blev liggende flat ned på ryggen, men kunne mærke en klam klistret fornemmelse der hvor blodet begyndte at løbe ud. Han drejede hovedet og kunne se hvordan manden gik frem mod Nicole og lukkede sin ene store næve omkring hendes hals. "Lad os lege lidt Trunte." sagde han i et liderligt grin og gjorde tegn til de andre om at de skulle smutte lade ham få lidt alenetid med hende.

[Deleted]

Nicole smilede kort, han var virkeligt umuligt, ingen tvivl om at han var charmerende på sin egen måde, men for det første havde han kidnappet hende og for det andet så var hun ikke til den type mænd. Ben havde været en sød og dog ganske seriøs mand, som altid havde været ambitiøs sammen med hende.
Hun elskede Ben og hans død havde været det værste hun nogensinde havde oplevet og hun havde stadig ikke fået en chance for at sørge mere end begravelsen også en kidnappelse kort tid efter, og samme med Alastair forsøgte hun ikke at tænke på det.

Nicole nåede knapt at bemærke hvad der skete, før at Alastair pludseligt lå på jorden, okay hun havde ikke ligefrem regnet med at hun ville blive tryg ved ham nogensinde, men lige nu var hun langt mere tryg ved ham end hun var ved de fremmede, primært fordi hun ikke havde en stav.
"Stop... Please lad os være" sagde hun, normalt var hun en fighter, men uden en stav var hun ikke ligefrem den modigste og hun ville egentligt bare gerne at de lod hende være i fred. Som de gik i mod hende, bakkede hun, damn... Burde hun bare forsøge at sætte i løb? På den anden side havde de tryllestave så hun kom nok ikke så langt.

[Deleted]

Smilet var nyt, han kunne i hvert fald ikke mindes nogensinde at have set hende smile i hans retning før. Han ville næsten gå så vidt som til at sige at det klædte hende.
Desværre havde fornøjelsen ikke varet længe før mændende var sluttet til.

De andre var uden for rækkevidde og Alastair lå stadigvæk ned og kunne mærke hvordan blodet gjorde hans tøj klistret. Ikke at man kunne se det under den mørke jakke. Han kunne godt se at Nicole var i fare, men staven var uden for hans rækkevidde. Han fik kæmpet sig på benene, de andres opmærksomhed var heldigvis rettet mod et eller andet de gave fundet da bossen havde bedst dem kigge andre steder hen.
Så diskret som muligt fik Al sneget sig op bagved manden. Med et hurtigt slag med den håndløse arm, placerede han kloen dybt i mandens nakke. Han kom med en lavmeldt klagende lyd og sank i knæ. "Beklager mate, det var bare ikke din heldige dag i dag," kommenterede Al i et svagt gisp. Hans mave gjorde forbandet ondt, men man kunne ikke lige umildbart se at han var såret.

Han så på Nicole fuldstændig uanfægtet af at han lige havde slået en mand ihjel, det var jo ikke første gang. "Kom med," sagde han og løb tilbage i den retning de var kommet fra, det lykkedes ham at få staven med i farten. Bag dem kunne han høre råben, og besværgelserne begyndte at flye om ørerne på dem, han antog at de nok havde opdaget deres kammerat.
Han greb ud efter hendes hånd. "Vi skal bare ind på grunde, så er vi i sikkerhed." Gispede han. Han følte næsten ikke at han kunne få luft længere. De var tæt på nu, hvilket var ret heldigt for han var ikke sikker på at han kunne klare meget mere. De nåede den åbne port og han trk hende med ind på grunden for så at vælte på hovedet ned i sneen. Han mumlede en række eder og fik pustende kæmpet sig om på ryggen.
Mændene fra før sprang ligeledes frem mod den åbne port, men blev slynget flere meter tilbage. Den besværgelse lod til at være ret effektiv.

[Deleted]

Nicole gispede som Al pludseligt slog krogen ned i nakken på en anden mand, godt nok var hun auror og havde set det meste, men hun var jo ikke ligefrem på hjemmebane nu hvor hun ikke selv kunne bestemme over sit eget liv, det her var virkeligt en ubehagelig situation, især fordi hun ikke havde en stav at forsvare sig med.
Som han begyndte at løbe, var Nicole ikke langsom til at sætte efter ham: "Hvad ... Fanden er det her for et sted?" spurgte hun forpustet som hun fortsat løb med ham, hun havde aldrig set så meget... Lort, som hun så her. Bygninger der var ødelagte og folk der tydeligt ikke var rigtigt raske oveni hovedet?

Hun tog fat i hans hånd som de løb og satte i retning mod porten, hun var ikke i så god form mere, hun havde jo ikke trænet og løbet i alt den tid hun havde været ved Alastair, hvilket efterhånden måtte siges at være længe.
Som mændende blev slynget bagud og de endeligt var i sikkerhed, bremsede hun ned og gispede efter vejret som hun roligt slap hans hånd, hvad fanden var det her for en verden, fik de nu ingen mad eller hvad? Det her var virkeligt damned up.

[Deleted]

Alastair var komplet udmattet efter løbeturen, han burde virkelig komme i bedre form. Det havde sansynligvis også noget at gøre med såret i maven. Det værste var at det ikke engang gjorde ondt mere og det var vidst aldrig et godt tegn. Han var bare udmattet og ville gerne bare sove.
Stadigvæk liggende fladt på ryggen rettede han blikket mod hende. "Gå du bare i forvejen Love, jeg tror lige jeg hviler mig lidt." mumlede han i en træt stemme og lukkede øjnene for en kort stund. Hans hånd hvilede mod hans mave over det sted såret befandt sig. Han var begyndt at føle sig en anelse svimmel.

Efter lidt tvang han igen øjnene op som han kunne mærke hans hånd blive klam og klistret. Han skævede mod hånden som han hævede lidt op foran sit ansigt. Den var blodig. Med et opgivende suk lod han hånden falde ned igen. Han så op på hende igen med et træt blik, "Går du ikke lige ind og gør badet klar? Det kunne jeg godt bruge lige nu," hans stemme var sløset og utydelig, han havde mistet en del blod og var begyndt at blive mærket af det.
Endnu engang lukkede han øjnene og gjorde ikke den mindste antydning til at ville rejse sig fra jorden af.

[Deleted]

Som de var kommet i sikkerhed, bøjede hun sig forover og hvilede hænderne i mod sine knæ i et forsøg på at få vejret, hun var virkeligt forpustet, hun var uden tvivl i dårligere form end hun havde været i lang tid, hvilket faktisk var lidt frustrerende.
"Er du okay?" spurgte hun og satte sig på hug ved siden af ham, og ignorerede det faktum at han ønskede hun skulle gå i forvejen. Hun kiggede i mod såret: "Alastair giv mig nu min stav, bare lige et par sekunder så jeg kan heale dig, jeg lover ikke at gøre noget" sagde hun.

Meget healing kunne hun ikke, men som auror lærte man da nogen basic besværgelser og hun var da sikker på at hun om ikke andet kunne køre såret bedre: "Du skal ikke i bad lige nu, så dør du da først" sagde hun og blev ærligt en smule bekymret ved hans søvnige udtryk.
"Al, fortæl mig hvor min stav er!" sagde hun frustreret og tog sin top af, så hun sad i bh, og lagde den over hans sår og trykkede ned på det, lige nu var ikke lige tidspunktet at være blufærdig på og selvom hun vidste hun nok bare burde lade ham dø, så var hendes samvittighed ikke til det.

[Deleted]

Han skævede lidt til hende. Da hun bad om sin stav, "det er ikke så slemt, jeg skal bare lige hvile mig lidt," mumlede han træt. Han sukkede dybt og lukkede øjnene i nogle sekunder frem til han kunne mærke hende presse noget mod såret. Han åbnede øjnene på ny og kiggede op på hendes som hun sad havlnøgen i sneen. "Du ender med at blive syg," måske han alligevel skulle lade hende heale ham bare lidt.
Han frøs helt vildt, men om det var sneen eller den fact at såret var værre end han gik ud fra kunne han ikke helt bedømme. Alternativet fra at give hende hendes stav var val at dø her hvor han lå, stak hun af når hun fik staven, well så havde han i det mindste forsøgt.

Med et tvivlsomt blik rettet mod hende stak han hånden ind under sin lange sorte frakke og fiskede hendes stav frem. Han gav hende den en smule tøvende. Nu var det vel op til hende. Ikke at han bebrejdede hende hvis hun smuttede nu hvor hun havde chancen, det ville han da i hvert fald have gjort. Men derfor håbede han jo nok lidt at hun var lidt mere hæderlig end han selv ville have været.
Han gispede let og lod blikket glide op mod den mørke himmel, man var begyndt at kunne se stjernerne nu, skulle hun stikke af var det da bedre at dø her end af Judas hånd. Han havde virkelig ikke tiltro til at hun havde i sinde at redde ham.

[Deleted]

Nicole kiggede ned i mod ham, og et øjeblik havde hun fuldkomme glemt at hun bare burde lade ham ligge og håbe at han forsvandt så langt væk at hun kunne stikke af, men på den anden side, så kunne hun nok ikke komme væk fra det her sted alene.
"Ikke så slemt? Ork nej da... Du er kun ved at forbløde" sagde hun og kiggede i mod ham med et alvorligt blik, han måtte da være fuldkommen sindsyg hvis han havde tænkt sig bare at blive liggende og vente på at han ikke havde mere blod i kroppen, han var uden tvivl i livsfare.

"Hold mund" sagde hun og orkede ikke jokes eller underlige bemærkninger om at hun blev syg, hvis han skulle have hjælp så skulle han tie stille, hun orkede ikke nogen af hans dumsmarte bemærkninger lige nu.
Som hun fik hendes stav, kom et kort smil frem på hendes læber, Gud hvor havde hun savnet at have sin stav, hun havde ikke set den i virkeligt lang tid: "Okay, læg stille" sagde hun og pegede staven i mod såret, og svang den frem og tilbage over såret i en nonverbal besværgelse, der roligt lod det heale fra inderst til yderst. Hun var ikke healer og kunne derfor kun fjerne det værste, så såret ville han nok stadig rende rundt med, men så længe han ikke var i livsfare, så gik det hele vel også.

[Deleted]

Alastair var for træt til at opfange hvor slemt det egentlig stod til. Han var bare træt og havde brug for at sove lidt, eller måske det der varme bad også ville gøre underværker. Havde han været lidt mere oppe på dupperne havde han nok også kommenterede på at han måtte komme til skade lidt oftere hvis det betød at hun smed tøjet for ham, men på den anden side turde han ikke lave for mange jokes lige nu.
Derfor tav han også på hendes opfordring. I et ganske kort - og lidt skræmmende - øjeblik så han smilet på hendes læber og han frygtede næsten at hun ville efterlade ham, hvilket ville være virkelig dårlig stil eftersom han lige havde reddet hende fra en voldtægt tidligere, men på den anden side havde han jo også holdt hende i fangeskab så det var måske ikke heeelt så underligt hvis hun bare ville væk fra ham.

Han gispede lidt og blev liggende helt stille som hun svingede sin stav over ham, han havde en led fornemmelse af at han aldrig ville få kæmpet den ud af hendes hånd igen, og han kunne jo ligesom ikke tage hende med væk fra husets grund hvis hun havde en tryllestav for så ville hun da først skride.
Langsomt begyndte han dog at føle sig lidt bedre tilpas. Såret begyndte at dunke ubehageligt, men det måtte vel betyde at han ikke længere var i chok eller hvad tilstanden nu ellers blev kaldt. Han var dog stadigvæk ret træt og han frøs, men det var vel logisk når han lå i sneen. "O-okay..jeg vil f-faktisk gerne indenfor nu.." Han satte sig langsomt op og tog sig til hovedet. Det var satme koldt.

[Deleted]

Nicole kiggede ned i mod ham, som hun kunne se skrammen heale ganske roligt. Godt nok burde hun lade ham dø, og godt nok var hun stærk, hun var jo auror. Det var ikke første gang hun havde set nogen blive slået ud.
Men siden Ben var død, var der noget i hende som var gået i stykker, og hun kunne ikke bare sådan lade folk dø, hun vidste jo at der var nogen der holde af alle de folk som man igennem livet endte med at støde ind i. Hun elskede jo ogå Ben, selvom nogen tydeligt havde ønsket at gøre det af med ham

"Kom" sagde hun og tilbød ham sin hånd for at få ham op at stå: "Jeg kan så gætte mig til, at det var den aftensmad" sagde hun, ikke at hun kunne mærke sult lige nu, faktisk var hun lidt for chokeret til at tænke på mad lige nu.
HUn ville bare gerne have ham ind i varmen, også selvom det ikke var overvældende med varme indenfor, men et par sterinlys havde hun da fundet. Hun frøs en del, og kunne mærke alle hårene på overkroppen rejse sig, eftersom hun stadig kun havde bh på, hendes bluse var fuld af blod og hun lod den ligge i sneen, den var ikke ligefrem fristrende at iklæde sig.

[Deleted]

Alastair blev liggende lidt. Såret ville nok kræve et par dage med rensning for at undgå betændelse. Ikke at han havde noget rengørrings-halløj i huset, men man kunne vel bare hælde whisky på? Det havde han set i sådan en mugglerfilm engang. Han have bare ikke den fjerneste ide om det rent faktisk ville virke.
Dette her havde været en ret syret dag, han var egentlig bare udmattet, både efter alt det der var sket nu her, men de var jo også ankommet tidligt om morgenen, jaget af garden så det var vel naturligt. Ikke at det virkede særlig tillokkende at sove i det store gamle forfaldne hus, men desværre havde de jo ikke ligefrem andre valg.

Da hun rakte ham sin hånd tog han forsigtigt imod den og lod sig trække på benene. Han så ned på hende og tænkte først nu over hvor meget hun måtte fryse. Han så kort op og ned af hende igen og førte så hånden til kloen for at klikke den af så han kunne trække jakken af og kaste den over hendes skuldre, en smule mere akavet end ment. "Her," sagde han stille og kunne slet ikke slippe den undren han havde over at hun havde reddet hans liv.
"Ehm mad? Nåh..ja..altså jeg ved at Leonardo sommetider gemte dåsemad rundt omkring i huset," sagde han lidt tænksomt som erindringen kom til ham. "vores forældre var ret strikse med mad og den slags," tilføjede han så hun ikke troede at Leo var en eller anden wierdo...selvom det var de vel begge to når alt kom til alt. "Vi kan prøve at finde dem? Eller vi kan og så bare se om vi kan få varmet dit værelse lidt op," det gik op for ham at når det kom fra ham kunne det måske godt misforstås. "Og det var ikke perverst ment by the way." Det var som om at hans attitude have ændret sig efter hun have reddet hans liv, han havde uden tvivl fået respekt for hende.

[Deleted]

Hun blev en smule overrasket som han tog krogen af, for at give hende sin jakke. Det var dog en ganske behagelig fornemmelse, hun frøs en hel del og havde brug for at have noget over sig for ikke at fryse helt til is, det var jo ikke ligefrem varmt udenfor.
"her" sagde hun og rakte ham sin stav igen, hun var ikke ude på at prøve at stikke af, mest fordi hun helst ikke ville dø i forsøget. Desuden var det jo ikke fordi han mishandlede hende eller noget, men hun savnede sin familie, sine venner og ja hun havde jo knapt nok styr på hvad dato det var mere. Hun havde da sikkert snart heller ikke nogen butik mere.

"Og hvem er Leonardo?" spurgte hun i en rolig stemme som de gik ind og hun holde jakken tæt omkring sig, i det mindste så var han ikke død, selvom hun ikke helt fattede hvorfor hun ikke bare kunne være kold og pisse ligeglad, hvis han døde kunne hun jo stikke af, ihvertfald hvis ikke de der dudes fik fat i hende.
"Ehm... Jeg... Jeg er lidt ligeglad" sagde hun og krammede jakken omkring sig, hun var ikke rigtig sulten lige nu, faktisk var hun nok nærmere lidt chokeret, ikke kun over hans, men også sin egen opførsel. Som han påpegede at det ikke var perverst smilede hun bare i mod ham, han var nu ret sød.

[Deleted]

Han stod lidt for at være sikker på at han havde fundet balancen. Med en overrasket mine så han til som hun rakte sin stav tilbage mod ham. Gav hun ham den virkelig frivilligt?! Var hun ikke klar over hvad hun havde i vente hvis ikke hun stak af? Han havde da ikke lagt skjul på det og hun skyldte jo ikke ham noget som helst, så hvorfor ikke bare tvinge ham til at føre hende ud så hun kunne transfererer sig selv væk fra dette gudsforladte sted.
Et kort øjeblik overvejede han at tage den, bare hvis nu hun skulle få den ide at ombestemme sig, men den tillid hun viste ham gav ham uhyre dårlig samvittighed, så derfor rystede han kort på hovedet og lod sin hånd falde ned for derpå at understrege at han ikke ville tage imod hendes stav. "Behold den bare, det kan være at du får brug for den igen på et tidspunk." Hun havde lige reddet hans liv, så det mindste han kunne gøre var vel at gengælde den tjeneste ved at give hende en svag mulighed for at forsvare sig selv.

Alastair gloede lidt på hende, af en eller anden årsag gik han nærmest ud fra at alle kendte Leonardo. "Ehm, det er min tvillingebror." Forklarede han som han åbnede hoveddøren og holdt den for hende. Ikke at der var meget varmere indefor, men i det mindste var der lidt læ.
Han klikkede kloen på igen og slog armene lidt om sig. Det var faktisk yderst køligt når han ikke havde sin jakke på, især efter den grimme oplevelse lige før. "Jeg er faktisk ikke rigtigt sulten," indrømmede han og skævede lidt ned til såret. Det gjorde stadigvæk ondt, men i det mindste var det stoppet med at bløde. "Skal vi så ikke få gjort dit værelse klart så du kan komme i seng?" Forslog han og så på hende i tide til at opfange det milde smil på hendes læber. Uden at tænke videre over det gengældte han det forsigtigt.

[Deleted]

Hun kiggede overrasket i mod ham som han sagde at hun bare kunne beholde sin stav: "Og hvad hvis jeg stikker af?" spurgte hun en smule undrende, ikke at hun havde planer om det, men han måtte da have slået hovedet eller sådan noget hvis han mente at hun bare skulle beholde den?
Alastair var uden tvivl en sød mand, og hun var da også sikker på at havde han haft en bedre opvækst end den han nok havde fået lige nu, så regnede hun da med at han nok var blevet et helt godt menneske, og han havde jo udseendet med sig, synd han var endt med at blive sådan en idiot.

"Arh.. Er han lige så stort et røvhul som dig?" spurgte hun i en rolig stemme og lænede sig tilbage, hun ville da gerne vide hvad hun skulle forvente af en mand som var hans tvillingebror, også selvom hun ikke nogensinde havde tænkt sig at se hende.
"Værelse? Får jeg simpelthen mit eget værelse?" sagde hun overraskende, den havde hun alligevel ikke set komme. Han måtte da virkeligt have slået hovedet udenfor, for han virkede næsten helt mærkelig lige nu og på samme tid følte Nicole sig en smule nøgen, selvom hans jakke hang over hendes skuldre.

[Deleted]

Han så på hende med er gennemtrængende blik. "Det gør du ikke, så ville du ikke have afleveret staven tilbage." Kommenterede han og rynkede brynene, "hvorfor gjorde du egentlig det? Afleverede den tilbage? Du burde stikke af." Det gik op for ham hvad han stod og rådede hende til. Hvad pokker havde han gang i. "Ikke at du kan...du ved...det ligger jo i blodet." I teorien kunne hun vel egentlig tage noget af hans blod og så ville det virke? Ikke at han havde prøvet, eller at han ville forslå hende det. Judas ville slå ham ihjel hvis han gjorde, og hellere hende end ham.
Tanken gav ham en lidt dårlig smag i munden. Især nu efter hun havde reddet hans liv, han følte at han stod i gæld til hende, men han måtte lige have rum til at tænkte over hvordan han skulle gengælde den tjeneste - og overleve det.

"Værre," svarede han og blinkede drilsk. Man kunne aldrig helt vide hvor man havde Leo. Hans loyalitet lå hos den der bød højest, også selvom det betød at opgive informationer om fx. Adrian. Der havde Alastair trods alt lidt mere loyalitet. Han brød sig ikke ubetinget om Adrian, men kunne aldrig drømme om at gøre noget der ville kompromonterer hans sikkerhed.
Han nikkede. "Ja," informerede han hende og gik ovenpå for at skubbe den støvede dør op til et stort værelse. I midten af rummet stod en stor dobbeltseng med himmel og i hjørnet var der et stort ildsted. "Dynen er ret varm," fortalte han hende, så det var tvivlsomt at hun ville fryse skønt her var voldsomt koldt. "Jeg finder noget tøj til dig og smider det ind senere," han så på hende, "behold bare jakken så længe." Med et lille suk gik han hen mod døren igen, "sov godt." Han gik selv ned i stuen for at sætte sig ved ildstedet dernede og tænke det hele lidt igennem. Det havde han brug for lige nu.

// out
//