We gotta go!

[Deleted]

Nicole var auror, og det havde hun arbejdet som i mange år, men aldrig nogensinde havde hun da troet at hun skulle løbe ind i en idiot som Alastair. En ting var at man var kidnappet, men forhelved hvor længe havde de tænkt sig at beholde hende? De måtte jo før eller siden finde ud af at hun absolut ingenting vidste.
"Ja det kan jeg forestille mig, du har sikkert en femten-tyve stykker ude i verden" sagde hun en smule surt, hvis han godt kunne tåle at hun gav igen, jamen hvad skulle så holde hende fra at gøre det? Han irriterede hende alligevel så tilpas meget.

"Så din bror hukkede hånden af dig, og alligevel holder du mig fanget for ham? Du kan godt se du ikke virker helt hurtig ikke?" sagde hun og pegede på sin tinding, hvis man stadig gjorde folk tjenester efter sådan noget, så burde man nok genoverveje sine værdier her i livet.
"Jeg er ganske tålmodig" sagde hun og lagde armene over kors, hun skulle dælme ikke pille ham nogen som helst steder, men hun måtte da indrømme at dette her ikke ligefrem var stedet hun drømte om at bo, var der overhovedet strøm til når det engang blev mørkt? Hun kunne heller ikke se nogen lys.

[Deleted]

Han fnøs en smule over hendes næsvished. For fanden hvor havde han dog lyst til at vise hende lidt hvem der bestemte, men samtidig ville han stadigvæk ikke slå på piger hvis han kunne slippe. Det var ikke hans stil, desværre lod hun til at have luret den for hun virkede bestemt ikke bange for ham længere hvilket var ret belastende for det havde været en klar fordel, især fordi i den periode hun havde frygtet ham, havde hun været dejlig stille.
"Tja hvis det kan gøre det," sagde han ligegyldigt og trak på skuldrene. Hun skulle ikke have lov til at køre rundt med ham på den måde, det gik ham en smule på nerverne især fordi han samtidig kunne mærke han var ved at blive sulten. Derudover var han træt efter den bratte opvækning og i den forbindelse var han begyndt at fryse.

Alastair sendte hende et irriteret blik endnu engang. De kommentare der. "Hør her snuske, bland dig ikke i ting du ikke ved noget om," sagde han blot. Han kunne ikke bakke ud, så ville Judas bare få ham slået ihjel. Havde det ikke været for Leonardo havde han været død af blodtab midt på gulvet i Borgin og Burkes dengang. Han havde ikke været i stand til at udøve magi eftersom Judas bekvemlig nok havde taget Als tryllestavs hånd. Det havde taget ham evigheder at lære at bruge den anden hånd og stadigvæk var hans magi ikke helt så kraftig som den havde været engang. Det svarede vel til at lære at skrive med den modsatte hånd end hvad man var vandt til.
"Dejligt, så kan det være at du får lov at beholde din kropsdele lidt endnu." Svarede han provokerende og slog armene om sig selv som et gab fandt vej til hans læber.

[Deleted]

Hun rullede med øjnene, mest fordi at tanken var virkeligt klam i hendes øjne. Nicole havde ikke været sammen med specielt mange, og hun havde været gift med Ben i mange år, efter hans død havde hun heller ikke været sammen med nogen, det kunne hun ikke få sig selv til.
Ben betød alt for hende og de var hinandens støtte, Nicole savnede da tiltider nærheden og kontakten, men hun vidste at det aldrig ville blive det samme som med ham, og derfor havde hun nok lært at leve med at hun aldrig skulle den slags igen, det var stadig alt for tæt på, men nu havde hun jo heller ikek haft muligheden for at sørge med alt det andet der var sket.

[b)"Jeg ved at jeg meget gerne snart vil hjem"[/b] pointerede hun igen, det kunne da ikke passe at Judas ikke kunne se at hun ikke havde noget med alt dette her at gøre? Folk måtte vel også snart savne hende, hun kunne jo nok ikke sende ugler fra dette her hul.
"Ih tak... " sagde hun blot, hun var efterhånden så langt ude at selv sådan en trussel ikke rigtigt påvirkede hende: "Du sover bare når du føler for det, hvis jeg er væk i morgen så lad være med at lede efter mig".

[Deleted]

Hun gik ham virkelig på nerverne, ikke at han bifaldt Judas' ideer med at skade alle der ikke makkede ret deriblandt hende. men for pokker hvor ville han da gerne lukke kæften på hende når hun sad der og var så smart i munden. Han gav sig fraværende til at fjerne en mindre plet på kloen. Hun var bare heldig at han havde en del mere selvkontrol end Judas og Leonardo.
Dermed ikke sagt at han var harmløs. Han havde dræbt et par stykker gennem tidens løb, folk som havde truet hans sikkerhed. Det var en ting han aldrig gik på kompromis med. "Og jeg vil gerne have en enhjørning der rider på måneskinsstråler og skyder regnbuer ud af røven, men nogen ting sker bare ikke." Svarede han irriteret. Troede hun virkelig at han nød at skulle lege hendes babysitter? Eller at være tilbage i barndomshjemmet der stadigvæk gav ham voldsomme myrekryb? For til det måtte svaret være et kæmpe nej!

Han sukkede opgivende, hørte hun overhovedet efter når han snakkede til hende? "Du fik godt fadt i den del med at der ikke var nogen vej ud herfra ik?" Spurgte han som talte han til en fatsvag. "Hvorfor prøver du ikke i stedet at gøre dig selv lidt nyttig og hjælper mig med at finde stearinlys for når først mørket falder på...tja..så er her mørkt." Konstaterede han og gik mod døren.
Desuden havde han brug for at få varmen for her var virkelig koldt og fugtigt og han havde bare brug for at sidde og få varmen foran pejsen lige nu, han orkede i hvert fald ikke at blive syg nu!

[Deleted]

Hun rullede igen med øjnene, hvis man da endeligt skulle være fanget, kunne man så ikke være fanget af en ordenlig mand som ikke bare kom med dumme kommenterer og som gjorde hende langt mere sindsyg end bange? Havde hun haft sin tryllestav skulle hun da nok have gjort en ende på ham, det var hun sikker på.
Hun havde altid været en ganske dygtig magiker og en dygtig auror, det var jo også derfor hende og Ben var taget til USA, for at udvikle sig mere, men det nyttede jo desværre ikke rigtigt noget, når at hun ikke havde noget at trylle med.

"Joh, men er byen ikke ret stor? Så jeg kan vel gemme mig godt" sagde hun i et smil, ikke at hun var helt sikker på om det ville være løsningen, men man måtte da kunne komme væk på en eller anden måde, også selvom hun ikke vidste om det var klogt at stikke af.
"EHm.. Okay... Og du har måske en idé til hvor vi skal lede?" spurgte hun i en rolig stemme, hun aned eikke engang hvorfor denne her by så ud som den gjorde, det var en af de ting hun ikke havde undersøgt nærmere, og desuden så interesserede hun sig ikke så meget i europa.

[Deleted]

Alastair havde været en utrolig dygtig magiker før han mistede hånden og han kunne da stadigvæk en del mørke besværgelser, han mestrede dem bare ikke så godt som han havde gjort før og det fik ham næsten til at føle sig lidt handicappet. Dog havde han tvunget sig selv til at begynde at holde af kloen i stedet for hånden. Den kunne være ganske effektiv til tider og virkelig upraktisk til andre.
"Jo, men det kræver stadigvæk at du kan komme væk fra grunden ikke Love." Sagde han bedrevidende. Hans far havde forseglet den godt og den eneste grund til at Leo, Adrian, Judas og han selv kunne komme dertil og fra var på grund af den besværgelse der lå over huset. Folk kunne kun komme ind og ud fra grunden i følge med en Russo. Praktisk når man var på flugt fra et eller andet og det var man altid i en by som denne.

"Ja da! Et sted i huset, jeg vil gå ind til byen o finde os noget mad." Sagde han og så lidt tvivlsomt op og ned af hende. "Men jeg tror at det ville være en dårlig ide at du tager med derind...det er et alt for hårdt kvarter for en fin dame som dig," Igen det flabede blik. Han vidste ikke hvor meget eller hvor lidt hun kendte til byen, men det var kun de værste afskum der kunne bo her. Det var jo ikke kaldt den efterladte by for ingenting. Stedet hvor folk jo nærmest ville slå ihjel for en dåse tun.
Han ønskede ikke at hun skulle sænke ham eller skabe problemer ved at forsøge at stikke af for han magtede ikke at rende rundt og lede efter hende og da slet ikke efter mørkets frembrud.

[Deleted]

Hun sukkede, mest fordi at det var irriterende at han havde ret, hun kunne ikke løbe ret langt, men hun havde virkeligt lyst til at løbe langt væk fra ham, ikke engang nødvendigvis hjem til sin familie, bare langt væk fra ham, måske til Afrika eller sådan noget, bare ud og glemme alt.
"Og du tænker at jeg bare skal blive her?" spurgte hun, ikke at hun havde noget i mod det, men hvad nu hvis der skete noget: "Må jeg få min stav tilbage imens du er væk?" spurgte hun måske en smule naivt, hvad nu hvis hun skulle beskytte sig i mod nogen?

"Men fair nok, jeg er sikker på at jeg vil hygge mig rriiiiigtigt meget uden dit selskab" sagde hun og smilede til ham, det ville da ikke gøre noget at være en smule alene fra hans dumme kommentarer som gav hende en smule kvalme.
"Hvornår skal jeg regne med at du er tilbage?" spurgte hun og kiggede rundt i rummet, mest i et forsøg på at finde ud af hvor hun mon kunne finde nogen lys, der var jo sikkert andre end dem der havde været et sted som dette og forsøgt at stjæle de ting som var derinde.

[Deleted]

Han sendte hende et dumt blik, "Ja naturligvis, og når jeg kommer tilbage skal jeg nok bagbinde mig selv for at spare dig besværet," svarede han sarkastisk. Troede hun at han var dum? Han skulle satme ikke ende i en duel med hende, for han havde en ret god ide om at hun var en dygtig heks og igen var hans evner ret nedsatte eftersom han var tvundet til at bruge den forkerte hånd.
"Desuden kan ingen komme hverken ind eller ud medmindre de følges med en fra Russo slægten, så du burde være i sikkerhed." Konkluderede han. På den anden side var tusmørket ved at sænke sig så måske det ville være en bedre ide hvis hun hjalp med at finde mad så gik det hurtigere.

Han sukkede dramatisk, "fint du kommer med," mumlede han irriteret og trådte helt op til hende, "men hvis du prøver på noget Prinsesse bore jeg min klo så langt op i røven på dig at du får bæsmag i munden og slæber dig hjem på den måde!" Kommenterede han med kloen hævet for at understrege sin pointe, denne gang var hans mimik ganske alvorligt. Hun måtte gerne vide at han altså ikke fandt sig i hendes julelege.
"Kom så, det bliver snart mørkt og tro mig, du ønsker ikke at være derude når mørket falder på." Det gjorde selv ham bekymret, derude var der massere at både mordere, voldtægtsforbrydere, mørke hekse og troldmænd og væsner. Grunden til at de alle holdt til her, var nok at ikke engang aurorne våvede sig ind i denne by, de forsøgte bare at sørger for at det ikke bredte sig, det var jo også derfor at det var så godt et skjulested.

[Deleted]

Hun rullede med øjnene, hun kunne sle tikke fatte hvordan en røverbande kunne leve med en fyr som ham, han var virkeligt en nedern fyr og han var desuden også op af bakke at snakke med, Nicole var så inderligt træt af ham, dså ville hun fandeme næsten hellere ligge i koma.
"I røven på mig? Åh du taler så charmerende" påpegede hun igen, og rullede atter engang med øjnene, fint fint hun skulle nok lade være med at stikke af, hun kunne jo nok ikke ligefrem komme langt alligevel når hun nu ikke havde nogen stav, gad vide om han overhovedet havde den endnu eller om han havde smidt den væk.

"Ja ja jeg er på vej" sagde hun og gik efter ham, hun var egentlig togså ved at være ret sulten, så hun håbede da at de kunne finde et eller andet: "Så hvad er det her for et sted anyway?" spurgte hun nysgerrigt som de gik afsted.
Ikke at hun anede om han ville gide have en normal samtale med hende, men hun var nysgerrig og hun kunne jo lige så godt spørge og få et eller andet ud af deres gåtur, frem for bare at rende og tie stille, det blev trods alt ret kedeligt i længden.

[Deleted]

Han himlede igen med øjnene, en gestus der tilsyneladende var ret gentagende i hendes selskab. "Jeg er en charmerende fyr Love," han vidste godt at hun havde ment det ironisk, men den del valgte han lige så fint at "overhøre".
Som hun godtog det at tage med ham nikkede han mod hende og gik ud af hoveddøren. "Jeg vil i hvert fald ikke råde dig til at blive væk fra mig på disse egne," sagde han og kiggede kort mod solen der langsomt var ved at synke ned bag bjergene i det fjerne.

Han vidste godt at han nok ikke burde snakke for højt om stedet, hun var jo auror så han turde ikke afsløre for meget overfor hende. På den anden side kunne ikke engang aurorne komme ind i huset, det var også skjult for ministeriet. "Mit barndomshjem." Sagde han og åbnede den enorme låge for enden af haven. Han rakte hånden frem mod mod hende. "Ikke at jeg har lyst til at holde dig i hånden, men du bliver nødt det for at kunne komme ud." Forklarede han i en stresset tone.
Dette sted gav ham myrekryb og han vidste at hver gang de trådt uden for de beskyttende besværgelser over huset var det med livet som indsats. Han så alvorligt på hende, "vi gør det hurtigt og problemfrit, hvid du møder nogen snakker du ikke til dem og ingen numre!" Han så sigende på hende og gik ned gennem den efterladte øde gade der mest af alt ligenede en scene var en gyserfilm.

[Deleted]

Som han sagde han var en charmerende fyr, fnøs hun blot og valgte ikke at sige mere, han var virkeligt en mærkelig fyr og hun anede slet ikke hvordan han skulle håndterere ham længere, han virkede virkeligt som en fesen "skurk" og hun håbede da athan snart ville vokse op og bare lade hende gå.
At han ligefrem gjorde alt lillebroderen eller storebroderen sagde, og endda i forhold til at han kun havde en hånd .- også på grund af Judas? Det måtte virkeligt være en damned up familie. Nicole vidste dog ikke så meget om mafiaen da hun jo havde brugt sine år i USA.

"Okay" sagde hun blot og lod ham holde hend ei hånden, åh gud hvor var han langt ude, hun havde virkeligt lyst til at bare stikke ham en lussing, men hun vidste godt at det måske ikke ville være det klogeste.
"Nej nej jeg har fattet det, jeg er altså ikke 5 år" pointerede hun og rev sin hånd fri fra hans greb så snart at de var kommet ud, hun behøvede bestemt ikke holde ham i hånden længere end højest nødvendigt, han var en belastende fyr og hun ville bare gerne komme videre ud i livet - uden ham.

[Deleted]

Hendes fnys blev ignoreret og selvom alt bød ham at komme med endnu en tam kommentar lod han vær. Der var ingen grund til at blive mere uvenner med hende lige inden de skulle ud og afhænge lidt af hinanden. Han anede jo teknisk set ikke om hun kunne finde på at gøre noget der ville give problemer. Han havde desværre en fornemmelse af at hun godt kunne finde på det.
Han valgte også ikke at sige noget til det da hun nærmest flåede hånden til sig. Hvor var hun dog for meget, det var ko ikke fordi han var giftig! "Virkelig? Sorry, min fejl, men du gør det sgu ikke let at gennemskue," gav han lidt bittert igen. Hun var bare "så" irriterende!

"Kom nu," langsomt og med hævet stav begyndte han at gå ned langs den efterladte gade, lige dette område var lidt villakvarter-agtigt, men jo længere de kom frem blev bebyggelsen tættere og husene højere. Jorden var fyldt med papir, glasskår og andet affald som ingen havde gjort noget for at holde ren efter den store kamp havde efterladt den mere eller mindre forladt.
Alastairs blå øjne gled vagtsomt rundt som de gik, det eneste sted i denne by der var bare lidt aktivt var helt inde i centrum på den ene gade hvor der lå nogle enkelte butikker med speciale i mørk magi. Den type menneksesker der drev disse butikker var dog de samme der kunne finde på at slå ihjel for en slikkepind. Alastair og Leonardo købte sommetider ting herfra til Borgin og Burkes, men de plejede at få andre til at hente dem for sig, ellers gjorde Leo det som regel, af en eller anden årsag var han mere populær på disse kanter en Al var. "Hvis du ser noget vi kan bruge så sig lige til," sagde han i en lavmeldt stemme, ikke at han regnede med at finde en firestjernet gurmemiddag liggende på fortovet, men en dåse bønner ville da ikke være af vejen.

[Deleted]

Nicole kiggede på ham med et roligt blik, det var da ikke fordi at hun som sådan var usikker herude, men hun vidste da godt at han nok var hendes bedste kort hvis noget gik galt. Nicole var ikke nogen dårlig magiker, men det hjalp jo ikke helt så meget når at han havde hendes stav.
[b}"Du er virkeligt et belastende menneske, de burde du vide"[/b] sagde hun i et suk, det var da ikke noget mirakel at han ikke havde nogen kæreste, han var simpelthen for langt ude og hun fik næsten en smule kvalme ved tanken om samleje med ham, han var så creepy - aldrig nogensinde.

"Ja slap af jeg er på vej" påpegede hun, dårlig mad, ikke nok søvn og mangel på bad havde virkeligt sat sine spor både fysisk og i hendes hoved, hun var ikke så meget på dupperne som hun var engang.
"Ja det skal jeg nok" sagde hun i en rolig stemme og afvented eham så, hun havde virkeligt ikke lyst til at hænge på ham resten af sit liv, men hun måtte da indrømme at hun var begyndt at tvivle på om hun nogensinde ville komme hjem, han lod jo ikke til at have lyst til at slippe hende lige nu: "Bor her slet ikke andre?" spurgte hun, byen så jo helt fortabt ud.

[Deleted]

Han smilede bare lidt flabet til hende. "Jeg aner ikke hvad du snakker om," svarede han uskyldigt. At tænke sig at hun havde hat en mand der havde kunne holde hende ud var da helt utroligt. Han havde da både måtte været døv, for det kunne godt være at hun bar pæn at kigge på, men så stoppede fornøjelserne da også der. Hver gang hun åbnede munden havde han lyst til at highfive hendes ansigt. Måske hendes mand slet ikke blev myrdet, men at han bare fik hjælp til selvmord. Interessant teori.
Alastair var ikke en tålmodig mand når det kom til dette her, han ville bare gerne ind og få fundet det de skulle bruge så de kunne komme tilbage i sikkerhed. "Jo det gør der, men tro mig dem ønsker du ikke at møde," sagde han bedrevidende som de gik, "der holder alle mulige typer til her, mest lovbrydere, de ved at aurorne ikke bevæger sig ind her, man kan vel sige at det er deres territorium," Forklarede han.

Han nåede da også kun lige at sige sætningen færdig da en stemme lød bagfra. "Jamen dog drenge, hvad har vi her?" Alastair snurrede rundt og så tre mænd komme frem fra en af de nærliggende udtømte butikker. Deres tøj var laset og de så ud som om de ikke havde været i flere år - hvilket nok også var tilfældet.
Alastair pegede sin stav mod dem og kunne mærke hvordan trangen til at stikke af og efterlade hende her voksede. Desværre ville det alligevel være at underskrive sin egen dødspris hos Judas. "Hør, vi ønsker ikke ballade," Forsøgte han tamt som gutterne omkredsede dem.
Den høje mand der også havde snakket før kiggede mod Nicole med et sultent blik. "Hvem har sagt der blive ballade? Hun vil med sikkerhed tigge efter mere." Kommenterede han i et sjofelt grin som de andre sluttede sig til i.

[Deleted]

Hun sukkede, hun havde lyst til at slå ham og havde hun haft sin stav så ville hun da heller ikke tøve med at slå ham til jorden, ikke at hun helt præcist vidste hvor stærk han var, men hun ville ikke have noget i mod at tage ham ud ihvertfald, han ville nok ikke tage skade af lidt modgang i livet.
"Jamen så er det jo godt jeg har min flotte ridder til at redde mig" sagde hun ironisk, i det mindste var hun ret sikker på at han ville beskytte hende, Judas ville nok ikke sætte pris på at finde hende død.

Som der pludseligt var en flok mænd, kunne Nicole mærke en gammel fornemmelse komme op i hende og et øjeblik skulle hun til at trække sin stav, indtil hun kom i tanke om at hun ikke havde nogen, hvilket egentligt var en smule frustrerende når man nu var klar til at angribe.
Som den ene man kiggede sultent på hende, tog hun sig selv i at gribe fat i overarmen på Alastair og stille sig bag ham, skulle hun endeligt vælge så var der ingen tvivl om at han ville være det bedste valg, han havd ei det mindste ikke gjort hende noget.