Du er den eneste der kan hjælpe

[Atreus Phoebus Winchester]

Sky Wolfgang

Solskin 20 Grader

Atreus hjem hemmelig magiske sted

Påklædning

---

Det var netop to måneder siden daten med Sky. De havde ikke snakket så meget sammen, heller ikke på sms. Men det var noget i baghovedet på Atreus der ville i kontakt med Sky på en ordentlig måde. Han håbede inderligt at der ikke ville ske noget slemt. Men når alt kom til alt så vidste han hverken ud eller ind om hvad han skulle gøre. Var han fortabt i en eller anden begyndende forelskelse han ikke vidste hvad han skulle gøre med? Han var langt fra sikker på at det ville ende lykkeligt.

Han sad i det hemmelige magiske rum hvor der var dekoreret med et par rum. Han havde en kedel til at øve sig på stormhat eliksiren men det var aldrig lykkes ham at producere den desværre. Han sad her på noget der kunne ligne en seng med store smerter. Det havde netop været varulve nat, og han var kommet lidt for tæt på en varulvejæger, eller var det en anden varulv? Han vidste det ikke, i hvert fald havde han netop fået skrabet huden af på siden og hans næse var brækket. Hans arm havde set bedre dage da han havde den bundet ind med blod ned langs bandagen. Han greb sin telefon og skrev til den eneste han vidste kunne hjælpe.

Prinsesse du er den eneste der kan heale mig nu, vil du ikke hjælpe. Jeg er kommet til skade....

Han sendte beskeden til Sky og håbede hun ville svare tilbage men sendte en sms mere.

Sebastian ved hvor du skal gå hen bagerst i huset, Indgangen er inde i huset, så vel som en indgang udenfor. Please hjælp jeg vil gøre alt for at du kan hjælpe

Han sendte beskeden og lagde sig ned på sengen og ømmede sig noget så grusomt, men hvad skulle han gøre. Han side blødte fortsat og i ny og næ f smerten dukkede de gyldne gule øjne frem på ham

[Sky Wolfgang]

Outfit

Sky sad fordybet i nogle lektier, da hun hørte en sms dinge ind på mobilen, der lå inden for rækkevidde. Men et smil på læben greb hun ud efter telefonen, der lyste op og dermed afslørede et baggrundsbillede en en lidt letpåklædt Hertug, der smilede ud til hende. 
Hun åbnede så SMS’en, men idet hun læste falmede smilet omgående. Atreus var kommet til skade og det lød ret alvorligt. 
Sky greb hurtigt ud efter sin tryllestav og så en hårelastik, før hun forsvandt i plop. 

kort tid efter dukkede hun op ved det store hus, hvor hun og hertugen havde været på date. Hun løb imod entreen, hvor hun blev mødt af Sebastian. “Hvor er han henne?” Spurgte hun kort, mens hun fortsatte i løb med den antagelse at Sebastian nu ville vise vej. Hun var bekymret efter den sms han havde sendt. Hun havde reageret så hurtigt, at hun kun havde læst den første sms. 
Heldigvis var Sebastian hurtig til at vise vej, og mens hun hastede afsted fik hun samlet det lange røde hår og fik det sat pjusket op med elastikken, ligeglad med hvordan det så ud, men for at få det væk fra ansigtet når hun skulle arbejde. 

Endelig nåede de Atreus og Sky skynder sig hen til ham. “Åh nej! Hvad er der sket?” Hun strøm Hertugen blidt over den raske arm og så op på Sebastian. “Skaf mig en klud og en skål med vand” derefter gav hun igen Atreus sin fulde opmærksomhed. 

[Atreus Phoebus Winchester]

Det eneste han kunne gøre var at vente, om der ville komme en sms ind vidste han ikke, man han knugede mobilen ind i hånden og tæt på brystet. Han vidste ikke hvad der var i vente, men han kunne ikke slippe ud her fra med mindre han blev helbredt. Han kunne kun håbe på at Sky ville komme forbi denne eftermiddag. Hvad der virkede som flere timer tog måske kun kort tid, men han havde ingen tidsfornemmelse hørte han endelig hendes stemme ved ham. Hans øjne skiftede hele tiden fra gule til de normale blå. Han koldsvedte så panden var helt våd. Han rystede også en smule, men han kiggede på hende og et smil kom frem på hans læber. "Hej..." fik han fremstammet og kiggede efter Sebastian der gik igen. "Varulve natten var lidt slem ved mig" kom det fra ham og satte sig lidt op i sengen så godt han nu kunne. Hans skjorte var vådet af blod fra sårene i siden. Men han kunne ikke fortælle hvad der var sket eller hvad han havde været oppe imod. "Tak fordi du ville komme" hans øjne skiftede endnu engang til de gule øjne og han lagde hovedet tilbage for ikke at gøre hende bange. Små smerte udbrud kom da også fra ham i ny og næ, han ville have forbundet sin side ind hvis hans arm havde virket. Den var sikkert også brækket eller sådan noget. Eller også var den bare slemt tilredt, han havde faktisk ingen ide længere.

[Sky Wolfgang]

Sky var blevet ret chokkeret over synet der havde mødt hende, som hun nåede Atreus og registrerede derfor ikke særlig meget andet end hans voldsomme skader. "Lidt?!" Hun prøvede at danne sig et overblik, uden helt at vide hvad hun skulle gøre. Hun var trods alt kun første årgangs studerende. Hvorfor pokker havde han ikke taget kontakt til en der faktisk havde forstand på hvad hun lavede? Men det kunne hun ikke skælde ham ud for lige nu, i stedet lod hun blidt sin hånd stryge over hans pande mens hun tyssede lidt på ham. "Du bliver nødt til at ligge stille. Jeg ved godt du har smerter, men jeg... du.. øhm jeg mener det gøre mere ondt, jo mere du vrider dig og det gør mit arbejde vanskeligere." Forklarede hun mens hun så med den frie hånd tøvende begyndte at knappe hans skjorte op. Det var enormt grænseoverskridende for hende, men hun kunne ikke tillade sig at lade det komme i vejen lige nu. 
Knap for knap blev skjorten åbnet og stoffet forsigtigt trukket til side, så hun kunne få et bedre syn på hans tilstand. "Jeg kan altså ikke så meget endnu." undskyldte hun, før hun trak sin tryllestav og roligt holdt den nogle cm over ham, og flyttede den rundt over alle staderne. En kølig bedøvende brise skød ud af spidsen af hendes stav. 

I det han takkede hende, kiggede hun op på ham for at smile til ham og få øjenkontakt, men så snart hun så ham stivnede hun fuldstændigt. Øjnene skiftede til de gule øjne og panikken i hende bredte sig, som frygten for at han var ved at forvandle sig slog ned i hende. "At... At... Atre-us" Hun tav og rømmede sig, for så at synke en klump der var vokset frem i halsen på hende. "Du må ikke gøre mig fortræd, lov mig det. Jeg ved det.. det gør ondt, men jeg.. jeg gør mit bedste."  Stammede hun og var nu nået til at skulle fjerne den beskidte forbinding fra hans arm. "Nu gør det måske lidt ondt."

[Atreus Phoebus Winchester]

Han hørte hvad det var hun sagde, men alligevel gjorde det så ondt at han ikke vidste hvad han skulle stille op. Han prøvede på at ligge stille men smerten var næsten uudholdelig så han kæmpede en indre kamp om at ligge helt stille. Han lukkede øjnene og bed sig i læben for at fokusere på noget andet, tænke på noget godt. Tænke på hvordan han havde haft det med sine forældre i sin tid. Hvor stor en rod han egentlig havde været i sin tid, hvor han nu skulle være ansvars bevist. "Jeg skal nok prøve..." kom det roligt fra ham og lagde sig helt ned på sengen for at lukke øjnene helt i for ikke at gøre hende bange, han ville nødig have at hun gik. Men han vidste at han kunne stole på hende. Han vidste at hun ville hjælpe hvis hun kunne. Han ville ikke bare tage til Skt. Mungos hvis det kunne undgås. Så ville han hellere leve med det og tage sine ar med sig i graven. "Gør hvad du kan, så godt du kan..." en blod dråbe trillede ud af næsen eftersom den var brækket og han tog sig ikke engang af det. Han prøveed endda og hjælpe med at få sin skjorte åbnet og tages så meget af den kunne ud over den indbåndende arm.

Selvom han havde kigget på hende og han ikke selv havde kontrol over sine øjne blev han lettere forskrækket over hendes stammen. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre men han rystede på hovedet. "Jeg gør dig ikke noget, det kunne jeg ikke finde på." han ville aldrig gøre noget han ville fortryde, det lå virkelig ikke til ham på nogen måder. "Jeg bider smerten i mig" han drejede hovedet og kiggede den anden vej for at hun kunne gøre sit arbejde han havde bedt hende om hjælp til.

[Sky Wolfgang]

En tåre var sagte trillet ned over hendes kind uden, at hun havde bidt mærke i det. Hvornår det var sket eller hvorfor vidste hun ikke rigtigt. Hendes indre var et kaos af følelser lige nu og hun kunne ikke rigtig skille tingene ad. Alt hun fokuserede på var at hjælpe Atreus og få ham hel igen, så måtte alt det andet komme bagefter. 

Sky havde kun studeret healing et år, så hun var slet ikke vant til at have med sårede at gøre. Lige nu mindede hans tilstand hende næsten om sin mors, efter hendes angreb, skøn disse skader Hertugen havde påført sig virkede mere dyriske. på ny sank hun en klump og bandt forsigtige armen fri. Det så virkelig ikke godt ud, og hun måtte bide sig i læben for ikke af afgive et gisp. roligt greb hun ned efter den våde klud, som hun vred, før hun så stille og blidt begyndte at duppe såret. "Den dag vi mødtes. Jeg... jeg var nok lidt uretfærdig imod dig. Jeg blev sur på min lærer, fordi jeg var den eneste, der ikke kom i en gruppe." Hun lod kludden dyppe ned i vandet, der omgående fik et rødligt skær af blod, før hun så på ny vred den og fortsatte arbejdet på hans arm. "Jeg følte mig ret alene, og du... du blev ved med at fornærme mig. Jeg øhm.. jeg fik aldrig sagt tak tror jeg." Hun så op på ham, men huskede så de gule øjne, der samtidig var skyld i, at han havde vendt blikket væk. "Hvis ikke du havde været så pisse irriterende den dag, så havde jeg ikke klaret det. Du gjorde mig så vred, at jeg nægtede at fejle i at heale dig." Hun grinede lidt for sig selv og lagde så kluden ned i vandet igen. Såret så meget bedre ud nu. Derefter fandt hun nogle friske bandager og viklede dem omkring ham. Havde hun været en bedre healer, ville hun nok kunne få meget af det til helt at forsvinde, men det havde hun endnu ikke lært. 

Da alle sårene var blevet plejet satte hun sig tilbage, men strøg han stille over siden med sine fingre.  Blikket gled op på hans nakke, som var alt hun lige nu kunne se, hun strakte dog halsen, og lod sine læber strejfe hans kæbe. "Hvil dig lidt så du kan komme til kræfter. Jeg kan ikke gøre så meget mere."

[Atreus Phoebus Winchester]

Han ville ikke forstyrre hende i det arbejde hun lavede. og han ville ikke kigge på hende. Han vidste allerede at hun ikke kunne klare de gule øjne, men han kunne bare ikke styre dem på nogen måder. Han ville så gerne kunne klare at vise sit ansigt til hende. Men han frygtede at hun ville flygte hvis de gule øjne kom for meget frem. Derfor lod han også blikket vende væk fra hende, og lyttede til hendes ord. Han kunne lide hendes ord, og det fik ham da også til at trække lidt på smilebåndet. Han var glad for at det bare have været hende. Så lærte han en at kende der slet ikke var som han havde forventet. Han lyttede intenst til hendes ord og det varmede på en eller anden måde. Han vidste ikke hvor meget han havde betydet for hende ved deres første møde, men det vidste han næsten nu. Det havde fået hende til at arbejde hårdere og mere målrettet imod det hele. Det hele havde virket perfekt, ikke at han var kommet til skade, men at hun var blevet målrettet i ikke at fejle. "Sky?..." han ville vende blikket men han gjorde det ikke. "Der kom noget godt ud af det i sidste ende. Det gjorde dig målrettet i at du ikke ville fejle. Det er en god ting. Skide hul i din lærer...." han ømmede sig lidt da hun rensede videre men fortsatte sin samtale. "Du gør et godt stykke arbejde, og du skal nok komme langt" han smilte men hun ville ikke kunne se det.

Da hun var færdig og lagde læberne mod hans kæbe drejede han endelig hovedet for at kigge på hende der var så tæt på ham at han ikke kunne dy sig. "Husk næsen" den var stadig brækket, og han ville jo have sin næse lavet og klar til at kunne se forsiderne igen. "Når du har lavet den skal jeg nok hvile mig..."

[Sky Wolfgang]

Modsat mange andre, var Sky ikke typen der rigtig voksede med ros og opbakning. Jo det var da rart at få, bestemt var det det, men det gjorde hende faktisk mere usikker. Hvilket jo ikke rigtig gavnede lige nu. Hun arbejdede normalt på det mere kraftige følelser, som stædighed og ønsket om at vise hvad hun kunne, men Når Hertugen så roste hende, så blev hun blot mere nervøs.
Det var dog ikke noget hun nævnte lige nu. Det ville simpelthen være for flovt, men måske det kunne mærkes på hende? Hun var ikke helt så målbevist og selvsikker som før.

Hvilket bestemt heller ikke ramte godt i med at han kommenterede på at hun havde glemt hans næse. "Åh undskyld. Jeg havde glemt den. Det var virkelig ikke med vilje." hun greb ned efter sin tryllestav denne gang og svang den over næsen, som hun havde gjort ved deres første møde, og snart efter sad den igen som den skulle. "Er der andet nu jeg glemt eller ikke taget mig af?" Spurgte hun lidt usikkert og så denne gang på hans ansigt. 

[Atreus Phoebus Winchester]

Det var ikke fordi at han vidste hvordan hun havde det med ros. Men han vidste at det var noget af det han var opdraget til at gøre. Når nogen gjorde det godt skulle de også have det af vide, sådan var det og sådan skulle det forblive. Så han smilte til hende og kiggede hende ind i øjnene i håb om at hans egen øjne var normale og ikke skiftede om til de gule. "Det gør ikke noget" han smilte fortsat til hende og løftede sin gode arm for at stryge hende hen over kinden. "Du har glemt en ting ja..." han lod den hvile lidt inden han ville sige noget igen. Bare sådan for stemningens skyld. "... Du har glemt at give mig et kys..." det kunne hun vel lige så godt gøre når de nu var så tæt på hinanden. Hun havde trods alt lige hjulpet ham mere end hun anede, nu skulle han sikkert bare gå med forbindning i noget tid og så var det overstået.

[Sky Wolfgang]

Sky stivnede og så bekymret på ham, da han snakkede om, at der var noget, hun havde glemt. Da han så kort efter fortalte hende, hvad hun havde glemt, slog Sky let til hans gode arm, tydeligvis ikke helt tilfreds. "Hvor er du dum at høre på." Hun rejste sig og flyttede sig lidt væk fra ham. Hun havde bestemt ikke lyst til at kysse ham. Ikke på den måde. "Du har fået et kys, det må være rigeligt! og hvis det bare er derfor du sendte bud efter mig og ikke en anden, så er du simpelthen for dum!"  Hun rystede på hovedet af ham og rejste sig så, for at gå hen til Sebastian. 
Det ville sikkert være meget godt lige at sætte ham ind i sagerne også. "Jeg har gjort mit bedste Sebastian. Hvis han fortsætter med at tale i vildelse, som lige før, så er det nok bedst, at du sender bud efter en rigtig læge" Forklarede hun så, men skævede så alligevel tilbage på Hertugen. Hun ville virkelig gerne kysse ham igen, men hun ville ikke bare være en præmiegås for ham. 
Så slog en tanke hende, og så kiggede lidt på Sebastian igen. "Du kan måske også sende bud efter en af hertugens pigebekendskaber. Han må have en del numre i sin telefonbog. DU kan sikkert finde en der, der kan kysse ham." drillede hun lidt med ryggen til Hertugen, så han ikke kunne se hendes ansigt.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han kiggede lidt på hende og små lo lidt da hun slog ham på armen. "Nå ja det var da et forsøg værd" han måtte ligge hovedet ned på ny da han havde været klar til at modtage det kys han længdes lidt efter. Da hun så svarede at han allerede havde fået et sukkede han af nydelse. "Ja se det var et kys der er værd at huske" han kunne næsten smage hendes læber allerede men han så ikke hun gik væk fra ham for at tale med Sebastian. "Som du ønsker madam" kom det fra Sebastian og han skulle lige til at gå da han hørte Skys næste ord. Det fik Sebastian til at kigge over på Atreus som rettede hovedet op. "Du gør det ikke Sebastian. Mine øre fejler ingen ting!" han skulle lige til at svinge benene ud over kanten af sengen da Sebastian rystede på hovedet og vendte sig om for at gå ud af døren.

Atreus rettede sig normalt og lagde sig ned igen. "Kysse andre.. Må jeg være fri for alle de pige bekendtskaber der kun er ude efter en status og penge..." mumlede han og lagde den gode arm om bag hovedet så han lå på hånden, med åben skjorte. Nej hvor ville det slet ikke være på sin plads, når man allerede havde udset sig en pige der nærmest trak sig væk fra ham, hvilket bare gjorde at han ville prøve at hale hende ind som en fisk man havde på en fiskestang. Hvis han fik chancen ville han gøre det, men Sky var ikke sådan til at bide skeer med, hun ville sikkert kunne slippe fra ham uanset hvad han gjorde.

[Sky Wolfgang]

Ordene, der næsten lød som en ordre fra Atreus, fik Sky til at grine lidt for sig selv. Det var nok egentlig lidt synd for Sebastian, at blande ham med ind i det, men det havde været så lige til. Hun så dog undskyldende på butleren og minede et undskyld til ham, før hun så igen vendte sig imod hertugen. "nååh jamen, jeg..." Først nu fik hun tid til at kigge ned af sig selv, og det gik op for hende, at hendes tøj normalt ikke var noget hun ville gå ud i. Ikke at det var grimt eller vovende, men det var bare så kedeligt afslappende fordi hun havde været ved at studere, da han havde sendt hende sin sms. "Jeg.. Burde nok klæde mig lidt anderledes, før jeg begynder at kræve ting af dig." Hun så på hænderne, der havde en smule blod på sig efter arbejdet. Hun var virkelig ikke særlig præsentabel lige nu. Det var som om, det først var nu hun rigtig så hvad der var omkring hende og begyndte at reagere på alt der lige var sket. 

Derfor kiggede hun også på Atreus igen, bekymret denne gang. "Hvad lavede du overhovedet? Prøver du at tage livet af dig selv? For det kan du lige vove på Sir Hertug Atreus! Hvem skal så sende mig billeder, hvem skal holde mig vågen den halve nat?" Hun tænkte ikke over hvad hun egentlig fik sagt, det skulle bare ud. Forsigtigt vaklede hun over til sengen igen og satte sig på gulvet ved siden af den, og tog hans hånd. Derefter sagde hun ikke noget, hun sad bare og aede hans håndryk i rolige bevægelser.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han kiggede lidt efter hende også selvom hun stod så langt væk fra ham som hun nu kunne komme til. Det havde jo ikke været meningen at skræmme hende væk fra ham, men det var nok bare endnu en af de fejl han måtte leve med. Han havde ikke rigtig lagt mærke til hendes tøj i første omgang og så det egentlig først sådan rigtigt nu. Det var rigtig søndags afslapnings tøj, noget han selv ville have haft på.... Hvis han var homoseksuel altså, hvilket han bestemt ikke var. Så han smilte fortsat til hende. "Det skal du altså ikke tænke på, det var mig der tilkaldte dig" kom det fra ham og smilte til hende. Han ville nødig have at hun skulle forsvinde fra ham lige her og nu, og hun fortjente helt sikkert en buket blomster sendt hjem til hende når han var kommet på benene igen.

"Jeg ved da ikke hvad jeg har lavet, spørg mig ikke. Måske en varulvejæger fik ramt på mig, måske jeg har været oppe at slåsse med en anden varuvlv hvad ved jeg... Men vent lidt... Holder jeg dig oppe den halve nat. Sidder du og kigger på mine billeder når jeg er gået i seng?" han små grinte lidt af hende men nød alligevel hendes berøring af hans hånd. "Du må altså godt sidde i sengen, det er lidt bedre end det der gulv."

[Sky Wolfgang]

Sky skulle til at argumentere om at tage sig sammen og passe på, da Atreus pludselig afbrød sig selv og spurgte ind til hendes ord. Shit! hvorfor havde hun også sagt det? Det var slet ikke som han fik det til at lyde... Det var det ikke! "Ja da! Du har sendt mig ét billede, hvor du oveni købet ikke har bluse på. Det billede ligger jeg da og kigger på hver nat. Alt imens jeg ligger og savler over hvor lækker du er!" Det havde været meningen at ordene skulle lyde sarkastiske og være til hendes fordel, men nu hvor de var kommet ud, lød det bestemt ikke til at være på hendes side.

Hun rødmede omgående og rømmede sig. "Nej jeg mener... jeg... Du ved... Det er bare noget man siger, det med hver nat. Det er måske kun sket 2 måske 3 gange. Ikke mere! Selvfølgelig tænker jeg ikke på dig hver nat. Det ville jo være skørt. Så ville jeg ikke få nok søvn jo." Faktisk, så havde hun nok egentlig set mere træt ud gennem de sidste ugers tid. ikke at det så sygeligt ud, men hun havde ikke helt så meget energi i skolen, som hun havde haft før. Hun glemte også nogen gange at følge med hvis en underviser snakkede i længe.

Hun så op i sengen, men kunne godt mærke hun ikke helt var klar til at sætte sig derop, hvilket gjorde hun rystede på hovedet. "Ellers tak, jeg sidder fint her."

[Atreus Phoebus Winchester]

Han lyttede til hendes ord og hun khavde bragt sig ud et sted hun ikke kunne slippe væk fra. Nu var det bare at tage skridtet videre. "Åh Prinsesse.. Du ved godt..." men hun afbrød ham med sine næste ord og det fik ham bare til at le. "Mind mig om aldrig at sende sådan et billed igen. Vi skulle nødig have du ikke kan passe timerne. Men nu er billedet her jo printet ind i din nethinde, og du klædte mig jo næsten af. Håber du fik set det du ville se" et grin kom fra ham igen og han ville have knappet skjorten hvis han kunne, men det kunne han ikke lige nu, og derfor måtte skjorten da også stå åben lidt længere. Sebastian skulle nok komme ud og hjælpe ham ind når mørket var faldet på, med mindre han ikke bare tog en dyne og en ordentlig pude her ud. Det måtte tiden vise, Sebastian vidste hvad der var bedst i disse situationer, han havde gjort det før.

"Du vil sidde på et koldt gulv og nusse min hånd. Nå ja men jeg skal da heller ikke tvinge dig til noget... Med mindre jeg kan logge dig ind og hente noget papir og en kuglepind eller en blyant inde i huset?" spurgte han lidt, han kunne da stadig skrive og hvis han nu skrev et eller andet kunne han komme på nogle andre tanker. "Så kunne du nette dig lidt hvis du har lyst"