Du er den eneste der kan hjælpe

[Sky Wolfgang]

Sky rødmede og så væk fra hans blik, hvilket kun resulterede i at hun kiggede direkte på hans bare bryst, hvilket ikke gjorde det meget bedre. hun rømmede sig derfor lidt og slap hans hånd. "Måske... øhm måske skulle vi finde en ren skjorte til dig, så du kan skifte. Jeg kunne sende bud efter Sebastian. Sådan så jeg.." Hun tav og så på ham igen. Han var virkelig lækker. For sit indre blik så hun igen det billede han havde sendt til hende, men hun prøvede diskret at ryste det ud af hovedet. Dette her var bare for meget lige nu. Hvorfor kunne hun ikke bare være professionel omkring det at hjælpe ham?

Derfor kom det også næsten som en lettelse, at hun skulle hente ting til ham. Hun var derfor hurtigt på benene og klar til at gå. "Blyant og papir? Det kan jeg fint klare. Øjeblik" Hun priste sig lykkelig for at Atreus havde bedt hende om at hente tingene, så kunne hun lige for styr på pusten igen og få sit hjerte lidt ned i fart. Før havde det galopperet afsted i brystet på hende. "Vi ses om lidt." Med de ord rejste hun sig og forlod rummet for at finde tingene han havde spurgt efter.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han måtte le lidt mere som han kiggede på ned på hende også selvom det bare var hendes hår han kunne se af hende. Han skulle lige til at sige noget da han kiggede ned af sig selv. "Måske du har ret." kom det fra ham og smilte lidt for sig selv.

"Kald på Sebastian og sig han skal tage en ny skjorte med ud." kom det fra ham som han så hende gå ud og døren og forhåbentlig gik ind i huset og ikke bare forsvandt uden en lyd. Han ville gerne se mere til hende og dette her var langt fra slut mellem de to. Han ville bare gerne nyde hende lidt mere end dette her. Det hjalp jo heller ikke noget at han bad hende om hjælp hver gang han var skadet. Hun var jo ikke hans faste læge, og hun blev det nok aldrig. Men man kunne jo have lov til at håbe hun ville se ham lidt mere end bare dette her. Forhåbentlig kunne de få en ordentlig date på et tidspunkt. Bare sådan en uden for meget ballade.

[Sky Wolfgang]

Sky var allerede halvvejs ude i gangen, da hertugen råbte til hende og hun smilede bare for sig selv. Typisk at blive hundset med, når han lige havde brug for det. "Det skal jeg nok. Jeg sender ham ind med noget tøj og så finder jeg noget papir til dig imens!" Hun fortsatte sig vej frem, skønt hun aldrig havde været i huset før, men hun kunne da huske lidt fra da hun var kommet for noget tid siden. Nu galt det bare om at finde Sebastian et sted. 

Hun nåede hvad der lignede en entre og et lille tekøkken, hvori han netop fandt Sebastian. "Sir. Hertugen beder om ren skjorte. De skulle komme ned med den til ham." Hun blev pludselig i tvivl om, om hun havde været for formel, men det var sådan de snakkede til tjenestefolkene hjemme hos hende selv, og hun kunne egentlig rigtig godt lide Sebastian.
Da hun havde givet ham besked gik hun videre, og først bagefter gik det op for hende, at hun nok bare skulle have spurgte Sebastian om hjælp med resten også. MEn nu var han forsvundet, så hun måtte kigge selv. 
Forsigtig og med en del tøven åbnede hun dørene ind til de forskellige værelser og stak hovedet ind. De første værelser bragte ikke meget held med sig, men så endelig åbnede hun døren ind til hvad der lignede et kontor. Her måtte hun da kunne finde noget. Til en start var hun ret målrettet, men så fik hun øje på en stor bogreol, der fangede hendes opmærksomhed og hun gik derfor tættere på den for at se hvilke bøger der var. Nogle af dem så endda så spændende ud, at hun tøj dem ud for at bladre dem igennem.

[Atreus Phoebus Winchester]

"PERFEKT!" råbte han ud til hende og hørte døren lukke i. Han lagde sig ned på den dårlige pude og kiggede op i loftet. Alt imens hans øjne på ny skiftet øjenfarve. Nu kunne han bare ligge og vente, på at nogen ville komme og kigge til ham, eller at nogen i det mindste ville kigge efter det han havde bedt om.

Kontoret var lidt støvet, og det var tydeligt at se der ikke rigtig havde været nogen der inde i et stykke tid. Spindelvævet hang lidt ned fra reolerne, og væggene men ikke noget specielt man ville finde som skræmmende. Bogreolen som Sky kiggede på var fyldt med arkæologi bøger, da det var tydeligt at se det ikke kun havde været en mands kontor, billeder var dækket over med hvidt stof. Billeder der var af hans forældre og ham selv. ud over arkæologiske bøger stod der bøger med diverse studie bøger, alle former for aktier. Hans far havde været meget inde i aktier, en del som Atreus ikke forstod sig på, men vidste at der kom penge ind af. Han havde bare ikke været særlig dygtig til at kaste om sig med penge eller lige så modig som hans far.
På bordet i lokalet stod et billed af hans far og mor som unge. Nydelige og pæne forældre, det var tydeligt at se at Atreus lignede sin far. I skuffen lå en bog med blanke sider der aldrig var skrevet i og en forgyldt kuglepen med et navn på Clark Winchester.

Sebastian kom tilbage med en skjorte til Atreus og afleverede den. "Sebastian.. Kan du ikke sige til køkkenet de skal fikse noget mad til os?" Sebastian nikkede og Atreus rejste sig op for at begynde og tage skjorten af der stod åben. Det var lidt svært, men den kom da af til sidst, så nu stod han i bar mave og kiggede ned på det som Sky havde fået lukket.

[Sky Wolfgang]

Det var en kende uhyggeligt i kontoret. Det virkede så forladt, som noget fra en fjern fortid. Hun så godt billederne der var dækket til, og havde respekt nok til ikke at gå hen og kigge. Bøgerne derimod, dem kunne hun ikke dy sig for at kigge i. Der var nogle ret sjældne eksemplarer, som hun bare lige ville tage et hurtigt kig i. Sebastian skulle jo også lige i den nye skjorte først, så det gjorde vel ikke noget bare at kigge. Hun tog jo ikke noget. 

Efter at have bladret i nogle bøger, gik hun hen og satte sig i stolen ved skrivebordet. Her måtte hun da kunne finde pen og papir. Stolen var virkelig blød og hun drejede i den nogle gange, før hun så fik øje på det lille billede. Menneskerne derpå var så glade og så forelskede ud. Det måtte være Atreus' forældre. Det fik Sky til at sukke sørgmodigt, før hun så begyndte at kigge i skufferne. Der fandt hun kuglepen og en blok med blanke sider, hvilket hun tog med sig og begav sig så tilbage til hertugen.

[Atreus Phoebus Winchester]

Som han langsomt var begyndt at tage sin skjorte på dukkede Sky op. "Perfekt lige til tiden." kom det fra ham og havde lyst til at være lidt mere provokerende. "Kunne du hjælpe med at knappe en gang. Jeg kan ikke rigtig med armen" han smilte lidt til hende og havde endnu ikke set det hun havde i hånden. Sebastian var allerede gået ind i køkkenet for at finde mad til dem som køkkenet kunne lave. For helt ærligt Sky måtte være sulten eller i hvert fald begyndt på det. Hvad vidste han, han håbede egentlig bare på hun ville blive lidt længere og ikke bare forsvandt lige pludselig. Det ville han hade allermest. Han så jo gerne at hun blev bare lidt længere og de kunne snakke om noget andet. "Hvordan går skolen" spurgte han og vendte sig om imod hende for at hun fik udsigt til hans blottet bryst. Heldigivis var hans øjne de normale blå. De skiftede ikke lige nu, men han havde heller ikke helt så ondt som han havde haft for bare en time siden.

[Sky Wolfgang]

Sky fandt tilbage ned til Hertugen, og sendte ham et smil i og med han var kommet på benene igen. Det var godt, skønt en del af hende havde lyst til at kræve ham tilbage i sengen. Hun himlede lidt med øjnene, da han spurgte om hjælp til at få skjorten knappet, og hun gik derfor tættere på hem. Det gav et underligt sus i maven på hende, men hun ignorerede det for nu. I stedet så hun smilende op i de blå øjne. "Jeg skal nok knappe, hvis du vil holde dette her imens." Hun rakte ham tingene hun havde fundet på kontoret, da han jo nok skulle bruge det siden han havde sendt hende afsted.
Hun så på stakken lidt og lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Hmm skolen går fint nok. Hvad med din?" Det var en lidt underlig ting at snakke om, men egentlig føltes det meget rart.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han vidste ikke hvor langt han kunne gå med hende, men han ville hellere end gerne kunne nyde dette øjeblik. så da hun kom tættere på og rent faktisk kiggede ham ind i øjnene smilte han til hende, selv med øjnene. Han ville gerne stå sådan et øjeblik men da hun rakte ham tingen kiggede han på dem og bakkede tilbage for at støde ind i sengen. "Hvor... HVOR HAR DU FUNDET DETTE HER?!" spurgte han hårdt og kiggede på hende. Han ville vide hvor hun havde taget det fra. Hvis hun havde været inde på kontoret så.... Så ville han blive sur.. Han kiggede på kuglepennen. "Har du været inde på MINE forældres kontor?! Hvad lavede du der. Det er FORBUDT OMRÅDE!" han var så vred og skuffet over hende at han ikke vidste hvad han skulle stille op eller sige. Han glemte alt om at svare hende hvordan det gik i skolen, også selvom han hørte hende, dette her var lidt mere vigtigere end det alt det andet.

[Sky Wolfgang]

Sky var ikke klar over, at hun netop havde gjort noget hun ikke måtte. Hun havde jo egentlig bare forsøgt at hjælpe. Det virkede dog ikke rigtig som om Atreus længere havde brug for tingene, han tog i hvert fald ikke imod dem. Det viste sig dog snart at han nok skulle sætte ord på sine tanker, hvilket fik Sky til at træde et skridt baglæns. "Jeg fandt det i et kontor. Det tænker jeg er et meget logisk sted til den slags." Det gik op for hende, at hun nok ikke skulle være gået derinde, men det var for sent nu. "Undskyld hvis jeg var længe om det, jeg kom til at kigge i en af bøgerne." Det var måske ikke helt okay, men altså bøger var jo til for at blive læst. Var de ikke?

Hans vrede stemme fik det til at gippe i Sky og hun trådte yderligere lidt bag ud. "Jeg vidste ikke der var hemmelige. Jeg snagede altså ikke, hvis det er det du tror." hun begyndte at få en dårlig smag i munden over hvordan dette her udviklede, men havde samtidig også svært ved helt at forstå hvorfor det hele var så slemt. 

[Atreus Phoebus Winchester]

Han var så gal at det ikke kunne beskrives. Han havde aldrig sat foden ind i det kontor, alle vidste at det kontor var forbudt område. Ingen havde bevæget sig der ind, og dem der havde var blevet fyret med det samme. Det var et helligt sted for ham, også selvom det var der hans forældre døde og vinduet ind til kontoret var blevet ødelagt af en varulv. Aldrig i hele sit liv havde han været så gal på en pige han egentlig godt kunne lide. "Hør her Prinsesse..." denne gang blev der lagt tryk på prinsesse og det var ikke et godt tegn. "Det kontor er helligt. Jeg fatter ikke du gik ind i det, og så LÆSTE du rent faktisk bøgerne, hvad bilder du dig ind. Din lille gås. Aldrig i mit liv har jeg været så skuffet over nogen, og aldrig i mit liv fortyder jeg at du blev vist ind i huset af mig. Det var ikke det der skulle ske da jeg bad dig om at hente noget!" han forblev vred og han rejste sig op så hurtigt at sengen blev skubbet lidt tilbage. "Lig tingene fra dig!" ordene blev nærmest spyttet ud af ham så vred var han. "Hvis du så meget som går ind på det kontor igen så bliver det værst for dig selv. Er det FORSTÅET?!" han pegede vredt på hende som man nu kunne vise.

[Sky Wolfgang]

Sky så overrasket på hertugen, da han begyndte at tale, og hun skuttede sig, som han nærmest spyttede ordet ‘prinsesse’ ud. ”Sir, jeg..” men hun nåede ikke at sige mere, før han igen tog ordet.
Svalen af udskældt der nu haglede ned over hende, fik hende til at træde et par skridt bagud, men da Atreus så begyndte at være direkte led i sit ordvalg ville Sky ikke mere. ”Du bad mig finde papir og noget at skrive med! Det fandt jeg. En anden gang, bør du nok lige fortælle, at kontoret er forbudt område! Hvor skulle jeg vide det fra?!”
Det gjorde ondt at Atreus var så hård ved hende og hun så bare såret på ham, før hun så rystede på hovedet. ”Det er forstået. Jeg skal ikke forstyrre Hertugen mere!! Jeg skal glædeligt sørge for at det IKKE kommer til at ske igen!” Det gjorde så ondt og hun ville bare væk herfra hurtigst. Hun skulle hvert fald ikke bruge mere tid med ham. Det var helt sikkert! Aldrig havde hun følt sig så uelsket som hun gjorde lige nu. Hun kunne mærke lysten til at græde, men ville ikke gøre det foran ham. Derfor vendte hun nu omkring og satte i løb. Hun ville så langt væk fra ham som overhovedet muligt.

[Atreus Phoebus Winchester]

Kunne hun ikke bare forstå at nogle ting var forbudt område. Især når kontoret så ud som det gjorde? Det var jo ikke fordi han ikke ville have hun gik der ind, det var bare for privat. Det var der det hele var gået galt. Det var der hans forældre blev myrdet. Det var der han selv var blevet varulv fordi han overlevede. Kunne han ikke bare have ladet livet lige som sine forældre? Nu levede han med en forbandelse han aldrig ville kunne komme af med. "Ja forsvind! Skrub af!" råbte han efter hende som hun løb væk fra ham.
Han satte sig hårdt ned i sengen og kiggede på Sebastian der stadig stod og kiggede forvirret. "Og du siger ingen ting!" kom det hårdt fra Atreus inden han lagde armen over den anden lidt for hårdt så det gjorde ondt.