Veninder imellem

[Yulansquin Faa]

Audrey Sallow

Yules lejlighed edeinbergh
18 grader, ingen vind ingen skyer
lørdag kl 14
Outfit

---

Det var tydeligt at mærke vejret var skiftet til noget helt andet end det havde været i vinters. Yules var for ne gangs skyld kravlet ud af sit musehul fra lejligheden og havde mødtes med Audrey i byen. Hun havde inviteret hende hjem til sig denne eftermiddag og Audrey havde da indviklet. Selvom hun ikke var helt over trolovelsen der var gået galt, og hendes mors død var der måske alligvel noget at smile af i ny og næ. Hun håbede at Audrey kunne hjælpe hende bare lidt på vej og alligvel kunne slappe lidt af i selskabet. 

Hun låste døren op til lejligheden og kiggede på håaudrey. “Velkommen, kom ind kom ind, du behøver ikke tage skoene af” kom det fra hende og bevægede sig længere ind i lejligheden. Hun satte solbrillerne i panden og bevægede sig helt ind i stuen og imod det åbne køkken. Hendes tanker kredsede omkring men hun ville gerne snakke lidt videre med den veninde hun havde haft på Hogwarts. Det var en af de få hun havde haft i skoletiden. “Vil du have et glas vin?” Spurgte hun lidt og hældte et glas vin op til sig selv ude i køkkenet.

[Audrey Sallow]

OUTFIT

---

Audrey var iklædt en orange, oversized sweater, sorte jeans og hvide kondisko med sorte striber. Hun havde en taske på armen, og følte sig i det hele taget ret godt tilpas. Som hun altid gjorde, når hun valgte komfort over skønhed, når det kom til det tøj, som hun havde på. Det var rare at have komfortabelt tøj på, end at tage tøj på, som hun vidste ville imponere andre. Det var trods alt bare Yules hun skulle besøge, så der var ingen grund til at forblænde nogen der. Yules var jo bare Yules: En god veninde.

Hun fulgte efter Yules, og smilede til veninden, som hun låste sin hoveddør op. Hun havde ikke været i netop denne lejlighed før, så hun glædede sig lidt til at se, hvordan Yules nu boede. Især efter den mislykkede forlovelse og alt det der.

"Jo tak," svarede hun muntert, og tog alligevel skoene af. Hun syntes ikke, at det føltes rigtigt at have sko på indenfor i nogens hjem. Nej, hun var opdraget bedre end det! Hun fulgte Yules ind i køkkenet, og lænede sig op af køkkenbordet, mens hun så indgående på Yules. Hun virkede som om, at hun havde brug for at tale om noget. Noget bestemt.

"Vin? Det lyder fantastisk. Har du rød?" spurgte hun med et lille skuldertræk. Hun kunne drikke det meste vin, men havde en forkærlighed for den røde af slagsen. Hvid var fint nok i visse sammenhænge. Og selvom Rosé måske bedre passede til en tøseaften, så kunne hun godt mærke, at det ikke ville være sommerfugle og hundehvalpe denne eftermiddag.

[Yulansquin Faa]

Hun skænkede sig et glas hvidvin og kiggede lidt rundt som hun hørte veninden sagde hun ville have en rødvin. Det var ikke det hun drak mest af, men hun havde da en flaske gemt et eller andet sted. Hun åbnede nogle skabe og bevægede sig ind til vinreolen i stuen for at fiske den røde vin ud af hullet. "Aha!" kom det fra hende og lød som om hun netop havde vundet i lotto. Hun bevægede sig tilbage i køkkenet med flasken for at åbne den. Langsomt hældte hun et halvt glas op til Audrey og satte det foran hende. "Her" kom det fra hende og bevægede sig ind imod stuen. Hendes høje hæle gav genlyd i lejligheden men det var hun lige glad med. Hun satte sig i sofaen med det ene ben oppe i sofaen så foden hang ud over kanten. Hun satte nogle puder i ryggen og satte sit vinglas på glasbordet. "Hvordan går det Audrey?" spurgte hun og kiggede på veninden der forhåbentlig havde fulgt med hende ind i stuen.

[Audrey Sallow]

Audrey smilede til veninden, og tog glasset med sig ind i stuen. Egentlig ville hun have sagt, at hun bare kunne tage det samme som Yules, men kvinden havde allerede åbnet en flaske rød, før hun fik sagt noget, så det var vel fint nok. Ikke fordi Audrey var meget før hvidvin, men det kunne da drikkes, hvis blot man havde godt nok selskab. Det var i hvert fald hvad hun mente om den sag. Men hun var dog glad for, at hun fik skænket rødvin i stedet for. Det foretrak hun helt klart, skulle hun være ærlig.

"Tjoooh, jobbet går meget godt. Jeg er ved at skrive en artikel om hvordan nogen misbruger transitnøgler til at transportere sig ind i muggleres huse, og stjæle fra dem. Men om jeg kan få solgt artiklen? Se det må tiden vise." Hun svirlede vinen rundt i glasset, før hun tog en tår af den.

"Hvordan går det hos dig?" spurgte hun så, og satte glasset fra sig på bordet.

[Yulansquin Faa]

For at være en god værtinde skulle man altid skænke det som gæsterne ville have. Det var det hun var oplært med, så det skulle altså ikke ændre sig nu. Bare fordi hendes mor ikke var her mere, så skulle det ikke ændre på at tingene ændrede sig, hun holdte stadig fast i de normer hun havde lært hjemmefra. Så selfølgelig skulle Audrey have et glad rødvin selvom det ikke var det Yules havde mest af i hjemmet.

hun lagde en hånd imellem sine lår for at varme den hun havde lidt kolde fingre, men det var også alt alligvel nød hun at drikke lidt vin med veninden selvom det ikke var det bedste for hende. Hun havde drukket lidt for meget vin bare det sidste år. Hun lyttede intenst til Audrey og blev noget overrasket. “Tænk at nogen vil gøre sådan noget. Hvad bilder magikere sig snart ind. Det er som om de tror de ejer det hele...” hun rystede lidt på hovedet og kiggede ned på sine lår som spørgsmålet fløj over Audrey læber. Hun ville helst ikke snakke om sig selv men hvad havde hun forventet? “Åh ja jeg klager ikke” det passede ikke helt, hun var stadig i sorg over tabet af Matthew der havde sgbrudt et bryllup så tæt på. Alligevel ville hun ikke tankeoverførsel det. Hun skulle komme videre i livet, også selvom det var svært.

[Audrey Sallow]

Audrey havde ikke ligefrem haft det bedste år heller. Hendes kæreste var blevet mere og mere whiny, som tiden gik og som hun brugte mere tid på sine artikler. Han var egentlig ret ok med, at hun arbejdede i en bar, men at hun ville gøre karriere som journalist huede ham åbenbart ikke. Og det huede ham kun endnu mindre, som han var blevet fyret fra sit job, og de pludselig skulle leve af hendes penge. Han følte sig vel dis-maskuliniseret, gættede hun på.

Hun nikkede enigt til Yules, og fortalte passioneret, "Ja, det er utroligt, er det ikke? At de bare tror, at de kan gøre som det passer dem. Jeg håber, at jeg kan sælge artiklen, så det kan komme ud, at folk bruger transitnøgler på den måde. For det kan jo ikke være rigtigt, at folk skal have lov til at gøre sådan noget. Kan jeg ikke sælge den, så må jeg jo gå til Ministeriet og Afdelingen for Mugglerrettigheder eller sådan noget. For ud skal historien i hvert fald!"

"Er du sikker? Du ser noget... ved siden af dig selv?" Hun havde godt hørt om, at Yules skulle giftes, og at det var blevet afbrudt, men hun vidste ikke hvordan eller af hvem.

[Yulansquin Faa]

Han lagde hovedet lidt på skrå og lyttede intenst til hvad Audrey fortalte. Det var altid en god ide at gå til ministeriet. Hvis der var nogen der ville tale om sagen, og ærligt tvivlede hun lidt på det. "Tror du selv at nogen vil udtale sig om den slags ting. Nogen mener jo at det blot er mugglere og de kan erstattes." hun trak lidt på skuldrende, og tog sin vin for at tage en tår af den. Hun lod blikket glide rundt i hjemmet for helst ikke at kigge på Audrey. Slet ikke når Audrey ville tale om hende og hendes helbred. Det hele kunne sådan set være lige meget. Men på den anden side så måtte hun vel tale om det før eller senere. Det handlede vel egentlig bare om at ville.

"Jeg har ikke lyst til at tale om det." det var standart svaret til alt når det kom til at tale om hende. Der var ingen grund til at tale mere om den sag hvis hun selv skulle sige det. Men Audrey ville sikkert også presse på hvis det kom der til. Men det måtte tiden da vise.

[Audrey Sallow]

Audrey så noget skuffet ud over Yules udtalelse, men hun vidste også godt, at veninden havde ret. Det sagde jo sig selv. Folk var bare ikke interesserede i at høre om mugglere, og forbrydelser begået mod dem. Det var trist, men sandt. Men sådan var det åbenbart bare. For som mugglerfødt ville Audrey altså blive ved med at kæmpe for rettighederne for mugglere. Det var altså vigtigt. I hvert fald i hendes øjne. Hendes forældre og ene storebror var trods alt mugglere, så det var måske grunden til, at hun følte sig mere ramt af det her end så mange andre magikere.

Men det måtte hun jo så bare kæmpe for.

"Det kan godt være. Nogle magikere er altså så snobbede, når det kommer til blodstatus," sukkede hun træt, og tog sig til hovedet. Hun vidste da godt at Yules var fuldblodsmagiker, men hun så hende ikke som en snob på den måde.

"Men jeg kommer altså til at kæmpe for det alligevel. Måske man skulle joine Afdelingen Mugglerrettigheder, bare for at sætte lidt skub i systemet," fortsatte hun som hun accepterede, at Yules ikke havde lyst til at tale om det. Så skulle hun altså heller ikke patu gøre det.

[Yulansquin Faa]

Et svagt smil kunne anes hos hende. Hun vidste at Audrey var en fighter når det kom til mugglere, og det kommheller ikke bag på hende at hun ville kæmpe for dem. Sådan var hun bare, men Yules var ikke en af dem. Hun kunne ikke engang tage vare på sit eget liv, og quidditch krampende gik dårligere og dårligere. Hun havde bare hovedet et andet sted end det skulle være. Men det skulle nok ændre sig på et tidspunkt det var hun sikker på, hun skulle bare finde sig selv igen.

“Ha ja lige som mine forældre er, eller nu min far. Gift dig med en fuldblods, eller jeg finder en ny mand til dig… bvadr…” kom det fra hende og lavet en grimasse til sidst. Hun hadet at hun skulle giftes med en mand, og ikke bare kunne finde en ordentlig fyr at være sammen med, for helved hun var stadig jomfru! Hvem var det i hendes alder? H7n var bare genert eller det havde hun været en gang. Det var hun ikke længere.

“Uanset hvad du gør Audrey, så skal du nok vinde den sag” kom det fra hende og smilte en smule. “Hvordan går det ellers med livet, kæresten og alt det” spurgte hun lidt kg smilte til hende.

[Audrey Sallow]

Audrey nikkede enig med Yules. Hun havde heller aldrig brudt sig ret meget om hendes far, og hans holdning til, hvordan hendes veninde skulle være, opføre sig og agere. Det huede hende virkelig ikke, at han skulle bestemme alt i Yules liv. Måske var hun i virkeligheden lidt beskyttende overfor sin veninde, men hvem var ikke det? Hun elskede trods alt Yules som en søster. Og ville beskytte hende mod hvem som helst, også Yules håbløse far.

"Ak ja, det er noget værre rod. Der findes ikke mange gode fuldblodsmænd, som ikke er fanatikere og også er til at holde ud at være sammen med," svarede hun næsten muntert, men der var en bitter eftersmag og tone i den måde hun sagde det på.

"Det håber jeg da," svarede hun eftertænksomt, og tog en tår af vinen.

"Åh, det går, det går. Han er... ja, du ved... han er ikke vild med, at jeg går så meget op i min karriere som jeg gør. Jeg tror ikke helt han kan tåle, at det er mig som er den der sørger for os, og for at der er brød på bordet du ved. Jeg har sagt til ham, at så må han jo finde sig et job eller en hobby eller begge dele, men ja, det duer han ikke rigtig til," sagde hun med et træt suk, og fortsatte, "... jeg ved ikke. Han vil vel bare gerne have, at jeg er hjemme og leger housewife og får ham nogle kønne børn. Men hvis ikke jeg arbejder, og han ikke kan finde noget, hvor skal vi så få pengene fra til hus og børn?"

Endnu et suk forlod hendes læber, som hun fyrede den lange monolog af. Nathaniel var bare lidt af en klovn nogen gange. Jovist elskede hun ham da. Og jovist kunne hun leve med, at han var lidt doven i det. Men det irriterede hende, at hun for ham ikke måtte gøre karriere...

[Yulansquin Faa]

Et kort smil kom frem på hendes læber ved Audrey ord. Hun havde ret, men der var også dem som var til at leve med, lige som Matthew han havde været der for hende, og tænkt på hende. Han var ikke fanatisk, og hun havde været villig til at flytte til Norge for hans skyld. Det blev blot ødelagt fordi han ikke ville giftes alligevel. Gad vide hvad hans familie havde tænkt om den ting. “Så er der dem som man kan leve med, så som Matthew…” det hang i luften som om det var et sted hun ikke ville snakke om, han havde bare været god ved hende. “Jeg ved ikke.. jeg savner ham Audrey…” han havde været den eneste hun kunne snakke med og nyde at være i selvskab med. Hun kunne være sig selv på alle tænkelige måder. Alligvel var han gået fra hende.

et suk kom fra hende som hun trak benene op under sig stadig med skoene ud over sofaen. Hun hadet at snakke om kærester, men hun ville gerne have en kæreste, en der kunne være der for hende og ellers bare nyde hans selvskab. Men det var som om det aldrig kom videre end til et venskab. Lige som det havde gjort med hendes bedste ven. Hun savnede ham også inderligt men det var ikke noget hun sagde højt. “Mænd var? Hvad skal man med dem? Man kan ikke leve med dem, men man kan heller ikke undvære dem” hell hun kunne ikke undvære Matthew da han var i hendes liv,men nu var hun bare alene og nedtrykt hele tiden. Tanken om at det hele havde været hendes skyld fyldte stadig.

[Audrey Sallow]

Audreys smil blev noget trist, da Yules endelig åbnede lidt op om Matthew, hendes eks-forlovede. For et eller andet sted vidste hun godt, at det var der skoen trykkede. At han havde forladt Yules på den måde han havde. Også selvom Audrey selv ikke vidste ret meget om sagen. Andet end at han pludselig ikke ville giftes med hende alligevel.

"Det forstår jeg godt, Yules. Det var også lidt fejt af ham, at I ikke engang kunne forblive venner. Det er ja... synd. Og det gør mig ondt, at I i det mindste ikke bare kunne være venner," sagde hun med et trist ansigtsudtryk, og rakte ud og lagde en hånd på Yules arm.

"Ja, mænd er håbløse. Jeg indrømmer gerne, at jeg er lidt træt af ham lige nu. Men vi har været sammen så længe. Siden det sidste år på Hogwarts, og jeg er bare ikke klar til at give slip på ham endnu, skal jeg være helt ærlig," svarede hun med et let skuldertræk. Hun var dog meget i tvivl om det hun sagde lige nu. Eller hun var ikke i tvivl om, at hun elskede ham. Men måden hun elskede ham på derimod... ja, det var en helt anden sag, skulle hun være helt ærlig.

[Yulansquin Faa]

Hun sukkede lidt og kiggede ned i sofaen. Hun savnede Matthew og alligvel stak det til hende når han blev nævnt. Måske havde hun alligevel haft dybere følelser for ham end først antaget. “Det er okey, jeg er okey. Det tager bare tid at komme over” hun vidste 8kke hvor lang tid hun skulle bruge. Måske hun bare skulle ud på dating marked på et tidpsunkt, ikke at hun anede hvordan man datede.

Hun kiggede ned på hånden på hendes arm og lagde en hånd på Audrey’s og klemte den lidt inden hun sendte hende et svagt smil til hende. “Mænd…” hun vidste at Audrey elskede sin kæreste, men der måtte også være grænser for galskaben når det kom til stykket. “Find ud af hvad du vil, og bank ham i hovedet for mig” hun smilte på ny og lagde hovedet en anelse på skrå inden hun tog isn vin og tog et sip af den.

[Audrey Sallow]

Audrey forstod sig ikke ret meget på den slags ægteskab, som Yules skulle have være den anden halvdel af. Arrangerede ægteskaber havde altid været noget, som hun ikke kunne forstå stadigvæk eksisterede. Men igen, Yules familie - Familien Faa - var en gammel fuldblods familie, og for at 'sikre' sig, at fuldblodsslægter forblev fuldblod, så måtte man vel gøre den slags. Måske var Audrey bare for moderne til det. Hun troede på to mennesker, som connectede og på ægte kærlighed.

Selvom hun ikke forstod det, hun havde sammen med Nate. Eller hun havde da elsket ham til at starte med, men hvad var de nu? Hvad var de i virkeligheden? Hvad var de nu? Hvad var de? Hun vidste det ikke. Men alligevel holdt hun fast i ham. Men det måtte hun vel finde ud af. Hellere før end siden.

"Bare vid, at du altid kan komme til mig, hvis du har brug for at snakke om det Yules. Eller hvis du bare har brug for en skulder at græde udover. Jeg er her," sagde hun venskabeligt. Hun havde altid godt kunne lide Yules, selvom hun var lidt en lukket type. Hun delte sjældent sine inderste følelser, og Audrey ville bare gerne have, at hun vidste, at hun kunne gøre det med Audrey, hvis hun ville. Hvis hun havde lyst.

"Ja, mænd," sukkede hun opgivende, og tog en tår mere af sin vin. Hun var meget forvirret over sit forhold til Nate, skulle hun være ærlig. Var han i virkeligheden bare en sovepude? Han var rar at have i ryggen, når man læste, men savnede man ham virkelig, hvis han ikke var der?

"Men vi er jo forlovede og alt muligt. Er det ikke lidt mærkeligt, at bryde det bare sådan uden videre?" sagde hun eftertænksomt. Måske mere til sig selv end til Yules. Alligevel ønskede hun, at Yules gav sit besyv med.

[Yulansquin Faa]

Hun smilte svagt til Audrey og vidste hvad hendes tanker var omkring hendes arrangeret ægteskab, men det havde jo gået meget godt i starten. De havde kommunikeret på bedste vis, og alt havde været godt. Det var bare endt ulykkeligt for hende, men det var der ikke noget at gøre ved, uanset hvor svært det var for hende at acceptere.

“Jeg ved det, og jeg er taknemlig for det. Du har også altid en skulder hos mig hvis du har brug for det.” Hun klemte audreys hånd på ny inden hun lagde hovedet på skrå og kiggede på sin hvidvin for at tage et sip af den mere. 

“En forlovelse kan afbrydes, uanset hvor længe i har været sammen. Hvis han ikke kan få fingeren ud af røven, så skulle han måske ikke være samme. Med dig før han finder ud af hvad han vil. Du skal jo ikke være hans sutteklud vel?” Kom det fra hende og trak lidt på skuldrende. Hun ville ikke have ne kæreste der var en sutteklud, det orkede hun nærmest ikke.