Veninder imellem

[Audrey Sallow]

Audrey nikkede og smilede til veninden, hvorefter hun gav hendes arm endnu et klem, og tog hånden til sig igen, "Det ved jeg. Du er en virkelig god veninde, Yules."

"Det kan du selvfølgelig have ret i. Det føles bare... forkert. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil, hvis jeg skal være ærlig. Og jeg tror ikke ligefrem, at han ville være glad, hvis vi slog op. Hvis du ved hvad jeg mener," sagde hun usikkert, og bed let ned i sin underlæbe.

Nej Nathaniel var ikke voldelig, som sådan, men han var alligevel voldsom, og havde meget store følelse. Hun var faktisk ikke sikker på, hvordan han ville reagere, og hun kunne ikke få sig selv til at slå op med ham over en ugle. Det ville føles forkert på så mange måder. Især fordi de jo boede sammen. Men hun ville samtidig heller ikke være hans sutteklud, mens han ledte efter et bedre tilbud. Det ville være... ja, ikke særlig fair overfor Audrey.

Og hun havde faktisk lidt på fornemmelsen, at det var det han gjorde lige nu. Han kiggede tit på andre piger, når de var ude, og ja, hun var ikke den jaloux type, men det virkede bare respektløst på en eller anden måde.

[Yulansquin Faa]

“Jeg prøver da på at være det” kommenterede hun. Hun regnede ikke med at hun var en dårlig veninde, men når man ikke anede hvad man skulle få et forhold fra, så var vennerne det bedste man havde. Der ikke sagt at et forhold ikke ville være dejligt, for det ville det da. Men hun var bare genert og der pegede hende at Yuri Faa var næsten lige så genert som hende selv.

hun lyttede til Audrey og nikkede lidt. “Hvem er glad for at blive dumpet? Det er bare en del af livet desværre. Men du skal bare finde ud af hvad der er det rigtige at gøre for dig, så kommer resten. Så kunne det også være at han blev lidt voksen” hun smilte lidt og tog en ny tår af sin vin inden hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun tænkte ikke at nathaniel og Audrey var et dårligt par sammen. Men hvis det kun var den ene der lavede noget, hvad skulle man så gøre? 

[Audrey Sallow]

Audrey smilede til sin veninde, og nikkede bestemt, "Det er du også. Du er den bedste jeg har, Yules. Vær vidst på det!"

Hun tog endnu en tår af sin vin, og opdagede at hun havde tømt glasset. Og nok vidste hun, at hun ikke burde drikke et andet glas, men hun trængte sådan til det lige nu. Så hun rystede på hovedet af sig selv, og besluttede sig for, at hun ikke skulle have et mere. Man skulle ikke drikke, fordi man trængte til det. Så var det nemlig der det gik galt, og man endte som en alkoholiker, som druknede sine sorger i spiritus. Og det ville hun altså ikke være.

"Det er selvfølgelig rigtigt nok. Men han er bare... ja, jeg tror ikke han vil tage det særlig pænt." Hun trak lidt på skuldrene. De var jo ikke et dårligt par, men hun var lidt træt af, at det altid var hende som gav og ham som tog. Han gav aldrig noget igen, og det var trættende. Selvfølgelig kunne hun fortælle ham, at han var nødt til at deltage lidt mere aktivt, men ville det overhoved hjælpe? Hun var ikke sikker, men ja, hvad kunne hun gøre?

Så hun tog den beslutning, at hun ville gøre det forbi, hvis han ikke havde taget sig sammen indenfor en måned. Måske det ville give ham et wake up call. Måske han ville blive voksen, og være til at være sammen med. Alternativet ville være, at han ville blive endnu mere umulig, og hun var ikke sikker på, at hun gad det her mere.

[Yulansquin Faa]

Et smil kom frem på hendes læber. “Det er jeg glad for du synes” kom det roligt fra hende og tømte selv sit glas. Hun rejste sig op og tog fat i audreys glas for at bevæge sig ud i køkkenet. Hendes sko gav genlyd som hun bevægede sig ud i køkkenet og hældte vin op i glassene på ny. Audrey kunne godt tåle et glas mere, hun skulle ikke nogen steder lige nu så det kunne sagtens vente, og hvad gjorde et glas mere?

hun kom tilbage til Audrey og satte glasset foran hende. “Jeg håber ikke det gør noget du får et glas mere?” Spurgte hun forsigtigt og tog en tår af sit fyldte glas inden hun satte sig glasset fra sig. “Det kan være han vågner op og tager sig sammen Audrey. Hvem ved hvad der vil ske hvis du først finder ud af at gå fra ham?” Kom det fra hende og smilte lidt forsigtigt.

[Audrey Sallow]

Audrey nikkede til veninden. Det syntes hun virkelig. Yules var en af hendes allerbedste veninder. Hun var sød og sjov, og altid klar til at komme med sin ærlige mening, hvis man spurgte hende om noget. Det var klart en fordel, for så fik man også hendes side af sagen, hvilket gjorde det lettere at tage en beslutning. Også selvom de dilemmaer Audrey præsenterede hende for ikke altid var noget, som man sådan hurtigt kunne beslutte og tage stilling til.

"Det er ok," svarede hun og tog glasset fra hvor Yules havde sat det på bordet. Hun tog en tår, og sukkede veltilpas. Det var rart at sidde og drikke vin med en god veninde.

"Det kan jo godt ske, at han gør sig mere umage, hvis jeg fortæller ham, at det er forbi. Men ærlig talt har jeg ikke de store forhåbninger for ham. Han har selvfølgelig ikke altid været sådan her, men alligevel. Jeg har da overvejet at gøre det forbi, fordi jeg er træt af, at han aldrig tager initiativ til andet en lagen gymnastik." Hun trak på skuldrene, og rødmede let. Det var stadigvæk mærkeligt for hende at tale om den slags.

[Yulansquin Faa]

Hun kiggede lidt på hende og smilte en smule. Hun ville hellere end gerne give sin ærlige mening men det kostede også på de bedste situationer. Det kunne skabe drama at være ærlig men Audrey tog det altid så pænt når det kom til stykket.
hun tog en tår af sin vin og satte glasset tilbage på bordet.

“Måske men det må han jo selv om. Hvis ikke han vokser med opgaven så er det jo ikke din fejl, så er det jo hans. Så må han finde sit såkaldte…. Lagn gymnastik… et andet sted” hun fik selv røde kinder. Hun havde aldrig været en del af den slags og havde aldrig lavet noget af den slags. Så det var overraskende at hun alligvel kunne snakke om det. For normalt blev hun totalt blank og pinlig berørt.

[Audrey Sallow]

Audrey tog en tår af sin vin. Hun forsøgte at gennemskue, hvad i alverden hun skulle gøre ved den her situation. For Nathaniel var jo ikke en dårlig partner. Og der fandtes mange som var langt værre. Men der var også dem, som måske ville være bedre, og ville hun virkelig nøjes? Ikke fordi hun mente, at hun var bedre end alle andre, men fordi hun selv synes - med støtte fra Yules - at hun måske fortjente bedre end hvad Nathaniel gav hende.

"Det kan du selvfølgelig have ret i," svarede hun eftertænksomt, og kunne ikke lade vær med at smile smørret over Yules rødmen. Normalt klappede hun i som en østers, men nu sagde hun da i det mindste noget om det.

En ugle kom flyvende ind af vinduet, lige pludselig. Og landede på armlænet på sofaen, som Audrey sad i/på. Den viste hende stolt et brev, som hun tog imod. Så gav hun den et par knut, før den fløj sin vej igen. Hun åbnede brevet, og så, at det var fra Nathaniel. Noget om, at han ville komme sent hjem i dag. Igen. Hun måtte altså tage den snak i dag. Tænkte hun og begyndte at planlægge lidt i sine tanker.

"Han kommer sent hjem igen," sukkede hun, og afsluttede sætningen i sine tanker - sikkert fuld igen. Hun så ikke op fra brevet.

[Yulansquin Faa]

Normalt sagde hun ikke noget om ordet lagn gymnastik, men Audrey havde brug for hjælp, og hvad gjorde man ikke for en god veninde? Nej det var nogen gange bedre at åbne munden og så sige tingene som de var i stedet for at klappe i. Derfor smilte hun også til veninden og lagde en hånd på hendes inden hun tog en tår af sin vin.

hun kiggede lidt på uglen der fløj ind af vinduet og satte sig på armlænet, det var ikke så tit hun fik ugler, så det kunne helt sikkert ikke være til hende. Så da Audrey tog brevet såhun hvordan uglen fløj sin vej igen, og Audrey der fik et andet udtryk. Man kunne høre det på hendes stemme, hun var skuffet og sikkert med god grund. “Han er en klaphat. Han burde få en ordentligt opsang fra de varme lande!” Det var jo ikke første gang Audrey havde brokket sig over at han kom sent hjem. “Hvad skal han så denne gang? Drikke? Feste med gutterne? På stripklub?” Sagde hu; og viftede med hånden. Det var noget være pjat hvis hun selv skulle sige det.

[Audrey Sallow]

Audrey var ikke typen, som skjulte sine følelser. De var ret meget udenpå tøjet, det meste af tiden. Derfor kunne Yules tydeligt se hendes skuffelse over brevet. Det var ikke første gang, at han lavede det stunt. De havde set hinanden så sent som i morges, så hvorfor havde han ikke bare sagt det der? Selvfølgelig havde han ikke gjort det. Han var så impulsiv, og nogen gange kunne det være fedt, men lige her? Ikke fedt...

"Jeg må tage den snak med ham, når han kommer hjem. Jeg er ærlig talt lidt træt af det her," sagde hun med et suk.

"Jeg ved det ikke, han skrev bare, at han kom sent hjem. Men det er sikkert endnu en druktur. Han har jo massere af venner her," svarede hun og rystede på hovedet. Hun var så træt af, at det eneste hun kunne bruges til var s*x.

[Yulansquin Faa]

Hun kiggede lidt på Audrey og sukkede også. “Hvis han kan komme sent hjem så kan du også!” Svarede hun og kiggede alvorligt på hende. “Nu spiser vi noget sushi eller sådan noget og så kan vi selv tage en druktur her hjemme. Det skal nok blive godt” hun nikkede lidt for sig selv og var sikker på at det var det rigtige svar at give.

“Han kan ikke bare droppe det hele hver gang han har lyst til en spontan bytur. Han har sku også et hjem afpasse når han ikke laver noget!” Svarede hun og blev ærlig talt sur på audreys vejene. Det var ikke fair over for hende at nathaniel skulle være sådan der, og det var jo ikke første gang at han havde gjort den slags.

[Audrey Sallow]

Audrey nikkede til Yules forslag. Det lød ikke så dårligt. Desuden, hvis han kunne komme sent hjem, så kunne hun vel også, ikke? Det var da kun fair! Det mente hun da i hvert fald at det var. Hun håbede bare, at han ikke blev sur på hende, for det magtede hun næsten ikke. Med et suk svarede hun:

"Lad os gøre det. Men jeg orker næsten ikke at skulle gå ud sådan her." Hun gestikulerede op og ned af sig selv, og så til vinen, som de havde drukket. Hun var begyndt at mærke dens effekt, "Så kan vi ikke bestille det hertil?"

"Men det gør han jo. Og det har han gjort hver gang. Jeg kommer altid i anden række." Hun smilede trist, og så ned i sit glas med rødvin. Det gjorde hende så træt indeni, at hun aldrig blev valgt først. Hun ville bare gerne være først for én gangs skyld. Bare én eneste gang. Måske hun i virkeligheden ventede på noget, som ikke ville ske. Måske ville det aldrig ske. Hun sukkede igen, og så på Yules.

"Han er ikke det værd," kom det stille fra hende, og skævede til den mobiltelefon, som hun havde i lommen. Den havde hun, fordi hun var mugglerfødt, og også havde mugglervenner. Desuden kunne hun også kontakte sin halvblodskæreste sådan. Han havde jo en mugglermor trods alt.