Kan Man Skue Hunden På Hårene

[Priscilla Rigel Cooper]

Tråd til Augustin Sylvain Jerreau
April - 2058
Outfit

---

Solen skinnede og en let brise legede gennem gaderne som Cilla gik mod torvet. Hun havde en fridag fra biblioteket og var gået til Hogsmeade for at købe en ny roman, som hun længe havde sukkert efter. Med alt det der var sket for hende over den seneste tid med både Zain Rigel og særligt Zerachiel de Noir, så havde hun virkelig brug for bare at fordybe sig i en bog under et tæppe og forsvinde langt ind i en god eventyrverden af drømme og håb og forhåbentlig en kvindelig hovedrolle.

Hun gik gennem gaden, der var heldigvis ikke så mange i gaderne, hvilket hun egentlig satte stort pris på. Det var rart bare at kunne få lov til at gå i fred uden for mange blikke. Den friske luft var også med til at blæse hendes tanker lidt igennem.

[Augustin Sylvain Jerreau]

April havde været en hård måned. Arbejdet på forsikringsselskabet havde drænet ham. Hans behandling på et mugglerhospital i London havde drænet ham. Ja, selv Thor, jagthunden som stod ved hans side, havde for en gangs skyld været ulydig og ja - drænet ham. Og nu var han i Skotland. Det havde intet med noget af det førnævnte at gøre, men derimod hans virkelige livsblod: Jagten. Så snart han havde fået færden af et medlem af en varulveklan var han taget afsted.
Han var stort set lige kommet og havde installeret sig på en lille kro, der havde et par værelser til rådighed og var nu ude for at anskue byen lidt. Det var meget længe siden han havde været i Hogsmeade sidst, men alligevel kendte han de fleste af de ældre butikker og udskænkningssteder.
Hunden Thor fulgte med som han traskede i sine egne tanker ned af gaden. Indtil hunden pludselig ikke var ved hans side længere, men reagerede på en kvinde, der kom gående i modsat retning.
"Thor - på plads!" sagde han fast og klart og kiggede lidt nysgerrigt på kvindemennesket. Hvorfor mon hunden reagerede på hende?

[Priscilla Rigel Cooper]

Cilla blev pludselig stoppet, da en stor sort hund pludselig spærrede hende vejen. forskrækket trådte hun nogle skridt tilbage og prøvede at gå udenom hunden men desværre uden held, igen stak den sin snude ind foran hende og kun blev dermed stoppet. Hun så nu hunden lidt an, og da den ikke direkte så farlig ud og nu logrede lidt med halen, førte hun alligevel forsigtigt hånden frem imod den for så at nusse den lidt. "Hej du. Hvem er du ude og lufte?" Hun kiggede sig lidt omkring i forsøget på at finde en der kunne ligne dens ejermand. Lige tids nok til at høre en mand råbe. "Thor, er det dig? Og hvem er du så?" Hun rettede sig op og så på manden der netop havde kaldt på hunden.

[Augustin Sylvain Jerreau]

En køn, ung kvinde havde fanget hundens opmærksomhed. Thor kunne se nok så farlig ud, men gjorde ikke en flue fortræd medmindre Augustin bad ham om det.
"Det er Thor, ja. Han er venlig," lovede han kvinden og smilede høfligt til hende, "Jeg hedder Augustin," Navnet blev udtalt på perfekt og korrekt fransk, mens resten af hans tale var med en let accent. Han havde boet i England længe, men sproget havde han ikke helt mestret hundrede procent.
"Undskyld, hvis han skræmte Dem, De må dufte godt af kylling eller et eller andet," sagde han med et lille grin.

[Priscilla Rigel Cooper]

Cilla grinede lidt og klappede den livlige hund, som virkede til at være et smukt eksemplar.. og da hun så hans ejer kunne hun ikke helt lade være med også at tjekke ham ud. Hva' fanden Zera havde alligevel løjet om hvem han var, og de havde en masse de skulle have snakket igennem før hun var klar til noget med ham. Plus hun virkelig bare havde brug for et puste rum! "Mit navn er Priscilla. Sød hund du har dig." sagde hun høfligt og klappede den på nu. Selv havde hun en kat derhjemme, eller ja den var enten på Hogwarts eller hjemme det var lidt op og ned, men den var gammel efterhånden og lå mest bare og fedede sig. "jeg tror dog ikke jeg har kylling eller andet på mig, der må jeg alligevel skuffe. Jeg spiste dog en sandwish men det kan da vel ikke være det den lugter?"

[Augustin Sylvain Jerreau]

Smilet blev på Augustins ansigt, som han nærmede sig hende og Thor.
"Sandwichen kan han forhåbentligt ikke lugte," sagde han og klappede også Thor på hovedet. Deres hænder strejfede hinanden et kort øjeblik og han trak hurtigt sin hånd til sig. Romance var ikke noget han gik og brugte lang tid på at tænke over. Han havde lidt taget sig til takke med, at han ville være alene resten af livet, sammen med en hund eller to. Det gjorde ham egentlig ikke noget. Der var selvfølgelig Isobel, som han havde genmødt for nylig. Hun var ofte i hans private tanker, også dem man ikke snakkede højt om.

[Priscilla Rigel Cooper]

"Så ved jeg ikke hvad han skulle kunne lugte. Måske min kat? Måske er han bare kærlig." Hun trak på skuldrene og så på manden. Var det egentlig normalt at hunde havde SÅ god en lugtesans? og ligeledes, var det normalt at hunde stoppede folk midt på gaden for at snuse sådan til dem? Det virkede lidt sært, men altså, hvad skulle det ellers være. "Uanset er det en sød hund hvert fald. Bor I her i området? eller er I bare på besøg?" Hun huskede ikke lige at have set ham eller hunden før. Men det kunne selvfølgelig også være forretningsrejse.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Vi er bare gennemrejsende," Han gestikulerede lidt rundt mod byen, "Jeg kunne da godt tænke mig at slå mig ned i den magiske del af landet, men -" Hans kinder blussede lidt uden, at han ville det. Han tænkte ofte på hvor meget nemmere livet ville være, hvis han ikke havde været en fuser. Han lod sætningen stå ufærdiggjort som rødmen fortog sig.
"Var du på vej i boghandlen?" spurgte han for at få emnet over på noget andet. Han selv elskede romaner om havet. Da han havde boet i Frankrig havde han haft en sejlbåd, Elouise (navngivet efter hans mor) ved Le Havre havn.

[Priscilla Rigel Cooper]

Gennemrejsende. Så var det derfor hun ikke havde set ham før. Men han virkede da venlig så det kunne helt sikkert et godt pusterum. Hun slappede allerede mere af, da han så afsluttede sin sætning meget dramatisk. "Men hvad?" spurgte hun derfor, i håbet om at han ville gøre sit sætning førdig. Hun så frem for sig, der var ikke langt til boghandleren, så han skulle til at få tungen på gled, hvis han ville sige noget. "Ja, jeg håbede på at kunne finde en ny bog, jeg kan læse. Du læser måske selv meget?" Han virkede ikke umiddelbart som typen der læste, men man kunne velaltid blive overrasket. Det havde hun da selv blevet en gang elle ti over det sidste stykke tid. intet var tydeligvis længere som det så ud til og det generede han hende. Man kunne ikke engang date en fræk fyr uden at denne skulle vise sig at være hendes fars højre hånd.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Augustin rystede på hovedet af hendes første spørgsmål og slog det lidt hen.
"Ja, jeg tænkte jeg ville finde noget adspredelse til turen hjem i toget, når den tid kommer - Jeg er fra London. Du har måske nogle gode forslag?" spurgte han venligt og fik samlet lidt sammen på hund og jakke og så videre, før han gestikulerede mod boghandlen som om han ville følge hende derover. Han var meget nærgående i antrækket, men man var vel også fransk. Intimitet var noget man udøvede i hans hjemland og trods de mange år i Storbritannien havde han ikke helt lært det med afstanden endnu.

[Priscilla Rigel Cooper]

Cilla fulgte optaget med ved siden af ham og som han nu igen snakkede, gik det op for hende, hvorfor hans ord lød så bekendte. "Er du fransk?" Hun strålede lidt i øjnene, skønt der dog også kunne anes et lille skår i glæden. Hun havde sin fortid med Frankrig og hun havde helt ærligt ikke brug for at den skulle indhente hende nu. Ikke sådan som tingene så ud for hende. "men jo, en bog. Jeg læser mest romancer må jeg indrømme. Men også kultur. Jeg ved ikke hvad du er til, men jeg hjælper gerne med at finde noget." Det var trods alt det hun gjorde hver dag, når hun arbejdede. det var hendes helt store hobby også. Hun elskede virkelig bøger! Hun trådte dog et lille skridt væk fra ham for at han ikke pludselig skulle tro et eller andet om alt dette her.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Augustin bemærkede ikke hendes lille 'afvisning' og satte snoren fast i halsbåndet på hunden, så han kunne bindes fast ude foran forretningen, trods han var trofast nok til at ville blive der uanset hvad.
"Romancer?" Han lo let for sig selv og strøg en hånd gennem håret, så stod ud til alle sider. Herefter glattede han det igen. Lidt forfængelig var man vel.
"Det er ikke dét jeg gør mig mest i," sagde han ærligt "Men magisk faglitteratur har altid fascineret mig. Og det er ikke ofte jeg kommer ind i en magisk boghandel," indrømmede han videre.

[Priscilla Rigel Cooper]

Hvor mange andre nok ville blive sure, så smilede Cilla bare da han grinede af hendes udtale. Der var ikke mange Franskmænd der ville opføre sig sådan, det vidste hun dog. Hvert fald ikke dem hun havde mødt. Så han var ikke til Romancer, konkluderede hun dermed ret hurtigt. Cilla så til mens han bandt hunden og de kunne gå sammen ind. "Hvis du kan lide magisk faglitteratur, så ved jeg Professor attilus netop har udgivet en ny bog om svampe og hvordan man bedst kan bruge dem. For et halvt års tid siden kom der en ny bog om drager og ja om nogle uger skulle der komme en ny forskning på halvracer." Det var tydeligt at cilla havde styr på sin litteratur og at hun vidste præcis hvad der var hot inden for de forskellige områder.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Halvracer?" spurgte han, "Hvad med sådan noget som varulve?" Hun lod til at have styr på sine forfattere. Det var da et herligt tilfælde. Måske der alligevel ville komme noget ud af den lange tur herop.
"Jeg må indrømme at du imponerer af en tilfældig kvinde, jeg lige har mødt," Hans natur var ikke at være flirtende og det var han heller ikke nu. Men folk skulle vel have at vide, når de gjorde noget godt. Det var noget han arbejdede på.
Han åbnede døren til den magiske butik og holdt den for hende før han selv trådte ind. Sidst han havde besøgt Hogsmeade havde han ikke været her og magien overraskede ham altid, selvom han var vokset op med den.

[Priscilla Rigel Cooper]

Hun så overrasket på ham, da det virkede til at de havde ramt plet. Så halvracer simpelthen og måske mere varulve. "ja. Øhm Hvad jeg ved, så er det en del år siden der sidst kom noget om varulve. Men der er en, godt nok med nogle år på bagen efterhånden, der hedder Mit liv som varulv. Forfatteren er anonym selvfølgelig, men det skulle være en troværdig biografi."Fortalte hun professionelt. Det var tydeligvis ikke første gang hun havde fundet den bog til nogen, selv havde hun kun skimmet den let, aldrig læst den, men hendes forhold til varulve var også godt indviklet. 
Som han holdte døren for hende trådte hun smilende forbi ham og gik ind i butikken. Man kunne tydelig se på hendes målrette gang at hun havde været her før og 2 sekunder senere stod hun med den omtalte varulvebog i hånden.