I want your bad romance

[Thereza Beaumont]

@dewey

Tid: ud på aftenen en lørdag

Sted: udenfor lejlighedsopgangen

Vejr: tørt men skyet og blæsende

"Pis!" udbrød hun mens hun rodede sin skuldertaske igennem. Hun havde hundrede procent glemt sin nøgle på Hoghaven og stod nu og blomstrede udenfor sin fars lejlighedsopgang. Tøjet var som altid sparsomt og festligt anlagt, så fantasien knap nok havde brug for at fungere. Hun var kommet til London denne weekend for at tilbringe tid med sin familie men hun havde fundet ud af at Desmond var på overarbejde så han decideret sov på den klamme sofa i hans kontor. Hun kunne ikke tage til palæet da hun ikke var velkommen med mindre der var fest, fordi hun vidste at Angelique, den dumme sæk, ikke var der på de dage.

Hun tabte sin pung ud af tasken og måtte bøje sig ned for at samle den op fra brostenene. Der var affolket i den kendte troldmandsstræde, nogle enkelte festligt anlagte typer passerede igennem, og hun så lidt længselsfuldt efter dem men måtte ræssonere at det nok var bedre at lade være. Hun satte sig derfor på trappetrinnet og fiskede den lille flaske spiritus hun havde stjålet fra Donners kontor op af tasken, åbnede den og satte den for munden. Den varme, brusende alkohol gled igennem hende og gav hende en salig fornemmelse i kroppen og hun lænede sig lidt træt mod dørkarmen. Som hun sad der og stirrede frem for sig var det som om hele hendes verden gik lidt i stykker. Alle de ting der var sket for hende fik hende til at krakelere indeni og nogle triste tårer løb ned ad hendes kinder og fik hendes makeup til at løbe som sorte blæklinjer flød ud på et pergament. Hun kvalte et lille hulk og satte flasken for munden igen mens hun forsøgte at dæmme op for hendes sorg og modløshed.

[Deleted]

Dewey havde drukket sig en god stemning på og humøret var højt, som han var opvej hjem. Det var ikke uset at han gik hjem efter en bytur, da en transferens nemt kan gå galt i fuld tilstand, hvilket han trods alt ikke ønskede. Som han gik gennem gaden i den kølige natteluft, fik han øje på en pige, som sad på en lille trappe og drak og muligvis græd. Han var faktisk ikke sikker umiddelbart kende han hende heller ikke, men noget fik ham alligevel til at stoppe op. “Hey. Er alt okay?” Spurgte han og håbede lidt på at hun ville svare ja. 

[Thereza Beaumont]

En stemme ramte hende som fra det fjerne og hun så sig lidt op og rundt for at lokalisere den igennem hendes tårevædede ansigt hvor eyeliner og mascara var gledet sammen til en trist tjæreflod. Hun så en fyr, ung og egentlig ret cute at se på, og hun mærkede hendes mundvige vrænge i et kvalt hulk selvom hun forsøgte at smile. Hun tog en sten og kylede den ad helvede til. Hun ville have kastet den efter ham men hun var nu ikke i humør til at starte et slagsmål. Måske hvis hun var på Hoghaven havde hun pandet Briar én. Istedet blev det stenen det gik ud over.
”Hvad fanden tror du det ser ud som?” Vrissede hun surt og tog en stor slurk så hun måtte bøvse lidt for at få luft og klappede sig selv for kravebenet. “Sorry,” hun sænkede flasken og så lidt mere forsonende på ham. “Sorry det var ikke for at være træls... jeg er bare låst ude og min far arbejder i ministeriet og har overarbejde så jeg kan ikke... kan ikke komme ind,” hun lagde armene om sig og kunne mærke kulden. Hun havde ladt sin kappe ligge i Hoghaven. Ikke med vilje. Den var til vask efter Moiran havde spildt sovs ud over den i køkkenet. Hun så på fyren og kunne endelig smile lidt mere normalt igennem tårerne der begyndte at tø ud. 
“Tak for at spørge,” afsluttede hun lidt undskyldende. Det var ikke ofte hun blev spurgt om hun var ok. Folk regnede med at hun havde sin mors viljestyrke og selvstændighed, men lige nu var hun en rose med et knækket hoved.

[Deleted]

Dewey blik fulgte den stakkels sten der blev kastes af Pommern til, før han så så tilbage på pigen og forsøgte at vurdere hendes alder. Så gammel så hun bare heller ikke ud. Måske en stor skoleelev, hvilket fik ham til at undre sig endnu mere. “Burde du ikke være på Hogwarts nu?” Nok havde Dewey ikke den fineste uddannelse, ikke hvis man spurgte familien hvert fald, men han tog helt bestemt skole alvorligt. Uden karakterer kunne man ikke blive det man ønskede som voksen, og han syntes det var noget pjat at ødelægge sit liv på den måde. Sådan havde det ikke altid været men han var klart blevet klogere med årene. 
forsigtigt gik han tættere på hende. “Kan du ikke bare åbne døren med en formular? Eller bruge et susenetværk?” At være låst ude virkede ikke lige som det største problem, ikke hvis man spurgte ham hvert fald. Alligevel satte han Sig hen ved hendes side. “Så hvad er planen nu?” Spurgte han for at få hende lidt på banen. Han havde selvfølgelig bud.  

[Thereza Beaumont]

Hun kvalte et lille hulk mere da han nævnte Hogwarts og skulede til ham. “Der er en besværgelse på døren,” sagde hun med et suk. “Den nøgle jeg har... er en af de eneste der virker derindtil,” hun pegede over skulderen som om det ikke allerede var indlysende at hun mente døren bag hende. “Jeg er et Hoghaven-barn nu,” kommenterede hun blot som tilføjelse. “Lockwood lader os komme hjem til vores familie - hvis vi har én - i weekenderne. Og jeg ville bare have været på besøg og og...” hun borede sine brændende øjne ind i sine håndflader og kvalte flere tårer med dem, istedet blev hendes hænder sorte af hendes makeup og hun så på ham som en bedrøvet panda. “Ja jeg ved sgu ikke hvad planen er,” sagde hun lidt surt. “Hvis jeg havde én plan, så sad jeg sgu da ikke her,” hun tog flasken til munden og drak endnu en stor tår, trist og med en følelse af at være mere ydmyget end når hun deltog i Tobys festselskaber. Hun skævede til ham. “Du behøver ikke blive, jeg skal nok... skal nok klare mig,” sagde hun, men sandheden var tydeligvis en anden.

[Deleted]

“Aha” lød det fra ham hvilket kunne være et fint svar på mange ag hendes ord, men han valgte ikke at uddybe det. I stedet rettede han sit pjuskede hår der efterhånden hang mere og mere ned om hovedet på ham. Ikke at der var noget nyt i det. 
han blev siddende lidt, før han så rejste sig og børstede bukserne af, før han så vendte sig imod hende. “Jeg bor lige lidt længere henne. Du kan jo tage med hvis du vil. Jeg skal ikke tvinge dig, men så kan du kontakte din far i morgen.” Forslog han og så så kort på pigen igen. “Det er selvfølgelig ikke så fedt at tage med en fremmed hjem” det forstod han godt. Derfor rakte han hende en hånd. Dewey Blackwood. Måske du kender min fætter” prøvede han så for at hun kunne lære ham bedre at kende og så hun vidste hvad hun skulle kalde ham. 

[Thereza Beaumont]

Hun sad lidt, mut som det barn hun egentlig var, alt for voksen af sind til den krop hun havde fået, og så på hans hånd inden hun med et tungt suk svang sin hånd imod hans håndflade og lod sig hjælpe op fra det beskidte trappetrin hvor hendes nederdel knap nok havde gemt hendes baller fra de kolde sten. Hun børstede sig lidt af og hankede op i skuldertasken inden hun smilede lidt taknemmeligt til ham og måtte støtte sig en smule imod ham som hun kort vaklede i hendes højhælede plateausko.
“Thereza Beaumont,” svarede hun med et lille sky smil. Han var sød at tilbyde hende husly. Det var lidt en helt i skinnende rustning der kom ridende ud af mørket for at hjælpe hende. Hun stolede på ham, det var vel ok nok når han var sådan nogenlunde ung i det. Han var vel ikke seriemorder? “Din fætter? Hmm, nej jeg er ikke sikker, hvad hedder han?” Spurgte hun som hun holdt flasken afslappet i den ene hånd og hang lidt på ham med den anden arm mens de gik igennem den affolkede gade her midt om natten. Hun mærkede hendes sorg langsomt forstumme og hans varme hjalp hende lidt til at føle sig mere tilpas.

[Deleted]

Ok hun var noget mere vaklende end han havde fornemmet først. Det fik ham dog bare til st indse, at han skulle være det mere forsigtig omkring hende. Fulde folk kunne nemt gøre ting, som de ville fortryde dagen derpå og det ønskede han ikke at være en del af. I stedet støttede han bare og gav hende venlig opmærksomhed. 
Han trak lidt på smilebåndet, som hun spurgte til hans fætter. Så var han måske alligevel ikke helt så elsket på Hogwarts, som han tidligere havde givet udtryk for. “Hunter Blackwood er min fætter. Et rigtig pragteksemplar, hvertfald når man spørger familien” man kunne måske godt fornemme, at Dewey ikke var helt enig dog. 
Dewey stoppede op ved en dør og fandt nøglen op ad lommen kort efter lod han hende træde ind før han selv fulgte efter. Da døren igen var lukket så han bekymret på hende. “Kan du klare trapperne?”

[Thereza Beaumont]

Hun rankede sig lidt mere mens de gik og mærkede bevægelsen blive velkendt og hun fik bedre balance. Alkoholen forstummede sig lidt og han lod til at ville hjælpe hende oprigtigt. Med bagsiden af hånden som hun holdt flasken i, fik hun tværet de værste linjer af makeup bort så de var som grå skygger på hendes kinder og hun formåede at grine lidt til ham.
"Hunter? Tjoh, jeg tror jeg har hørt om ham, men ikke sådan kendt ham," sagde hun mens hun tænkte sig lidt om. Nu han nævnte navnet havde hun godt en fornemmelse af hvem personen var, men hun ville vide det helt klart hvis hun havde stødt på ham eller haft mere omgang med ham. Hun sendte ham et varmt blik og smil som de standsede ved døren og han begyndte at låse op.
"Du er da også et pragteksemplar, sådan at skrabe lille mig op fra rendstenen," påpegede hun meget direkte med en finger i hans brystkasse og et fnis inden hun fik pakket alkoholflasken ned i sin taske og nikkede beslutsomt til ham. "Jo, jeg kan godt klare trapperne," sagde hun med fast stemme og begyndte langsomt opstigningen i opgangen. Det gik nogenlunde fejlfrit på nær en enkelt gang da hun satte foden ned men troede der var endnu et trin. Hun lo og snublede lidt men fik holdt sig oppe med gelænderet mens hun grinede over skulderen til ham
"Ej, det er altså ikke fordi jeg har drukket særlig meget," undskyldte hun mens hun kom på benene igen. Det var sandt, kun et par slurke, men det var stærke sager Donner holdt sig i sit kontor.

[Deleted]

Dewey grinede imponerende over pigens udtalelse. "Du har ikke hørt om min fætter? anfører og søger på slytherins quidditchhold? Det er alligevel ret imponerende... Så kender du heller ikke Warren?" Han så vurderende på hende og lod hagen hvile ned mellem tommel og pegefinger. "imponerende. måske han så endelig er ved at komme til lidt fornuft? Det ville helt sikkert være på tide. Nå. Vi skal have smidt dig i seng." Dewey lagde en arm om hende for bedre at kunne støtte hende den sidste vej indtil de nåede lejligheden som han også fik låst op. Han vendte sig dog imod pigen og lagde en finger for læberne, som tegn til at hun skulle være stille. Han ville nødigt vække Benedict Monroe eller Tracy. Så ville han nok blive lidt upopulær. Forsigtig tog han pigens jakke, skønt han overvejede om hun skulle beholde den på, da han så hendes røvkorte nederdel, men han ville heller ikke være uhøflig. Derefter fulgte han hende med ind på sit værelse, hvor han tilbød hende at tage senge.  "Har du brug for noget vand eller noget?"

[Thereza Beaumont]

For at være ærlig var Thereza ikke en der gik særlig meget op i Quidditch, så det var ikke ligefrem noget hun lagde mærke til når et andet kollegie havde nogle spillere. Men navnet Blackwood lød bekendt så det kunne være hun havde hørt om Hunter et eller andet sted blandt hendes tidligere veninder. Da han nævnte Warren var der dog et andet lys der gik op i hendes øjne og hun blev næsten mistroisk mens hun betragtede ham.
"Warren Blackwood? Ham der er forlovet med min kusine Angelique?" spurgte hun lidt tøvende mens døren gik op men hun lagde hurtigt en hånd for munden for at dæmpe sig mens de bevægede sig ind og hun lod ham gallant tage hendes lille kappe inden de bevægede sig ind på hans værelse og hun satte sig på sengekanten lidt prøvende og så smilende på ham.
"Et glas vand ville være rart," sagde hun og mærkede hvor rart det var at være indenfor. Varmen vendte lidt tilbage i hendes krop og hun strøg sin nederdel lidt ud om sig mens hun så ned ad sig selv. Hun ville ellers have været klar til at tage til fest nu næsten, hvis ikke det var for den udtværede makeup.

[Deleted]

Værelset

Dewey listede hurtigt ud af værelset igen og fandt et stort glas køligt vand, han regnede ikke med at hun ønskede sig det iskoldt, og greb også lige en chokolade scones bare i tilfælde af at hun nu var sulten. Da han kom tilbage til hende lukkede han døren ud til gangen og rakte hende både vand og scones. "Jeg vidste ikke om du var sulten."  han satte sig i stolen overfor, og så roligt på hende. Han ønskede helst ikke at lægge sig på sengen, når hun var det. Det kunne nemt give forkerte signaler og det var bestemt ikke hans ønske. "Arh ja, det vidst rigtig Warren skal giftes. Det er din kusine simpelthen? Der kan man se, verden er lille. Nå men så es vi til bryllup, hvis de da ellers holder så længe." lød det vittigt fra ham. Han forstod ikke hvordan hele dette forlovelses hejs var gået igennem, og han forstod slet ikke hvordan nogen overhovedet ville gide at gifte sig med en orm som Warren, men det sagde han intet om højt. "Fryser du?"Spurgte han i stedet. "Hvis du gør kan du bare tage dynen."

[Thereza Beaumont]

Thereza sad lidt for sig selv i sine egne tanker mens hun så rundt i rummet. Meget prangende, meget muggler-agtigt, tænkte hun, men havde intet imod det. Det var kun hendes Darklighter-familiemedlemmer der var sådan nogle fanatikere. Da han vendte tilbage smilede hun til ham, ikke decideret bredt, men som om hun mente det oprigtigt.
"Tak," sagde hun stilfærdigt for at følge hans ønske om at de ikke skulle larme, og greb om glasset og tog forsigtigt med fingrene en scone som hun spiste et par bidder af inden hun så på ham. "Ja, det er det. Men urgh, jeg fatter det ikke. Tror det er noget med, ja, penge velsagtens? Jeg synes det er latterligt," sagde hun og tog endnu en bid af sin scone mens hun så lidt overvejende på ham og rykkede lidt i sengen, hvis han ville over og sidde lidt blødere end den stol han havde valgt. "Jeg var også forlovet indtil for kort tid siden," forklarede hun og slugte de sidste bidder af sin scone inden hun børstede hænderne af ud over sengen så der ikke kom krummer i sengetøjet og krøb ind under dynen med et taknemmeligt smil til ham. Hun trak benene lidt op så hun havde knæene under hagen og slog armene om sig selv mens hun betragtede ham. "De store familier har en eller anden fetish for at gifte sig ungt, tror jeg," mumlede hun eftertænksomt inden hun sukkede. Hun vidste alliancen med Andromedius faktisk havde betydet en del for både Matthew og Isobel og Desmond, af en eller anden årsag, men hun havde aldrig brudt sig om hjerneskadede grøntsags-Elliott.

[Deleted]

Hun var lidt sjov at høre på, men hun var selvfølgelig også fuld. Han kunne dog ikke andet end smile lidt af hende og ellers sidde på sin stol og betragte hende mens hun spiste. Det glædede ham faktisk at hun fik noget mad. på den måde ville hun helt klart have det bedre morgenen efter.
Han måtte nikke til hendes udsagn, skønt han ikke helt forstod hendes holdning til det. "Helt sikkert penge og så det rette navn. Den del er jeg heldigvis ude af." Hans forældre havde giftet sig mere af kærlighed og man kunne på mange måder sige at de var familiens sorte får. Hans gren af familien var ikke fanatisk og det havde taget tid for resten at acceptere. "Så du har været forlovet? Er det godt eller skidt du ikke er det mere?" spurgte han forsigtigt, og så til mens hun kravlede ned under dynen, mens han selv blev siddende. "Jeg tror mange fuldblodsfamilier ønsker at holde blodet rent, det er bare desværre ikke alle der har lige nemt ved det."

[Thereza Beaumont]

"Urgh, det er så meget en fricking lettelse altså!" sagde hun og kastede hovedet tilbage med et tungt støn der forlod hendes læber. "Jeg kendte knap nok manden, og han var sådan, like, ja, bare virkelig underlig. Jeg skulle giftes med ham fordi ingen andre gad. Hvad tror de selv, at jeg bare bukker og takker, som en eller anden lydig lille tøs? Det er sådan noget bullshit," forklarede hun mens hun langsomt gled ned og ligge og borede hovedet lidt ned i den store hovedpude. "Rent blod er en myte. Der er ikke nogen troldmand idag der er bare lidt blandet. Eller, ja, det er ihvertfald meget sjældent. Man skal nærmest holde styr på det, som en eller anden indavlsforretning eller fabrik. Bleargh!" hun gav en halvkvalt lyd fra sig som kastede hun op af kvalme over tanken. Hun så lidt på ham.
"Skal du ikke sove også?" spurgte hun lidt undrende og skævede til den anden, tomme side af sengen. De var vel begge to kommet hjem her sent om aftenen så var det oplagte at gøre vel at sove.