Fine Art? You mean books?

[Ruth Barlow]

DATO: Fredag November 2057

TID: 16:58

STED: Roseberys Fine Art, London, England

VEJR: Regn og kraftig blæst

OUTFIT: Her

TAG: Blanche Elaine Beaumont

---

På en eller anden måde havde de lukket Ruth ind i selveste Rosebery Fine Arts lokaler. Eller snarere lokale. Det var et ret kendt sted at holde store og fornemme auctioner blandt magikere og mugglere, men det var tydeligt for enhver, at dette var for magikere. For disse bøger ville en muggler aldrig nogensinde havde hørt om. De var alle first eller second edition af berømte bøger fra den magiske verden. Og de fleste af dem var flere hundrede år gamle, selvom der da også fandtes nyere, som også var berømte.

Men Ruth var iklædt en vinrød evening gown med et bælte af guld blade. Det var mere til pynt end det havde en egentlig funktion. Kæden som gik om halsen på hende og holdt kjolen oppe var også af guld. Alt var ægte guld. Hun var ikke typen som gik med ting der var fake. Desuden havde hun et rødt sjal, som hun mest bar under albuerne, fordi det så godt ud. Og om hovedet var der et bånd med sorte diamanter og ædelstene, som prydede hende og hendes opsatte frisure - en flettet knold af en art med lokker som rammede hendes feminine ansigt ind.

Hun stod nu og ventede på, at auktionen skulle gå i gang, mens hun sippede champagne, og konverserede med en anden person af fuldblodsfamilie. Hans navn havde hun misset, og snart efter forlod hun ham også til fordel for et nyt glas champagne. Hun skulle jo ikke være fuld eller noget, men hun havde en høj tolerance for den slags ting.

[Blanche Elaine Beaumont]

OUTFIT

Blanche ville under normale omstændigheder aldrig få en invitation til en auktion ved Rosebury Fine Arts. Det var gamle og dyre bøger, der blev solgt her - og Blanche anede ikke om hun bare kunne få lov til at købe én eneste bog her, med de priser de blev solgt for.

Hun gik langsomt gennem menneskemængden og ventede på at auktionen ville starte. Blanche havde brochuren i mellem sine fingre og der var én bog der havde fundet hendes artikel - Feminine Pleasures: The Enjoyment of Unicorn Horns - Bogen var en first edition fra 1789. Blanche måtte eje den! Med mindre den var for dyr.

En tjener vandrede rundt med et fad fyldt med champagneglas, der tårnede foruroligende højt, men noget fortalte Blanche at magi holdte glassene på deres plads. Tjeneren rakte hende et glas og hun tog sig en slurk af det tredje glas champagne, hun havde været i gang med. Som hun sippede til sit glas, lagde hun mærke til en kvinde i en vinrød aftenkjole, der bestemt forstod at udståle en energi, der kunne kaptivere Blanches opmærksomhed. Hun prøvede på ikke at åbenlyst stirre, men hun sendte hende et par afprøvende blikke gennem menneskemængden, hver gang hun skulle få øje på hende.

[Ruth Barlow]

Ruth stod lidt og kiggede (og drak champagne selvfølgelig), før det gik op for hende, at nogen kiggede på hende. Eller i hvert fald gav hende et par blikke. Hun lagde hovedet let på skrå, men smilede så til kvinden. Hun nikkede til hende, bare sådan høfligt. For uanset hvad folk sagde om Ruth, så kunne hun altså godt være høflig. Hun behøvede ikke at være skingrende skør hele tiden, vel?

Faktisk skulle hun til at bevæge sig i kvindens retning, da nogen annoncerede med tryllestaven pegende på sin hals - som man jo gjorde - at auktionen skulle til at starte. Derfor bevægede hun sig i stedet for tættere på den talende troldmand, ligesom alle andre. Også selvom hun måske hellere ville have talt med kvinden. Det var ikke rigtig til at tyde i hendes øjne, men hun blinkede til kvinden, inden hun fulgte med de andre. Hun havde allerede modtaget både brochure og sin slægts personlige skilt - det man skulle løfte, når man ville byde.

Snart efter gik auktionen i gang. Der var et par værker gennem tiden, som lød spændende nok, men ikke rigtig interesserede Ruth. Hun havde ikke nået at kigge i brochuren endnu. Men hun skulle nok se, at det var noget spændende, når hun hørte bogens navn samt den korte præsentation, som man altid fik, inden folk kunne begynde at byde.

[Blanche Elaine Beaumont]

Til Blanches overraskelse havde kvinden set tilbage på hende, og Blanche havde ikke skjult sit åbne tandsmil, for kvinden, da hun havde smilt til hende. Nej, hun var bestemt ikke en genert heks, og trods at have mødt mange afvisninger i sit liv fra kvinder, der ikke var interesseret eller som direkte blev gale over at hun lagde an på dem.
Hun ønskede at denne kvinde skulle se hendes saffiske udstråling.

Men alas, auktionen gik i gang og kvinden, der havde vist en interesse var pludselig ikke til at se i menneskemængden længere. De blev trukket med hver sin strøm og Blanche endte med at stå på den venstre side af scenen. Bog efter bog efter bog blev nævnt, indtil…
Feminine Pleasures: The Enjoyment of Unicorns Horns blev nævnt. Til hendes forbløffelse var der ikke rigtig nogen der bød på den, efter der var blevet budt 50 Galleoner på den. Hastigt smed hun sit personlige Beaumont skilt op i luften og bød “75 Galleoner!” bare for at hæve den godt og grundigt. Hun skulle satme have den, hvis den var så billig!

[Ruth Barlow]

Ruth fulgte strømmen af mennesker, og endte til højre for scenen. Hurtigt kom hun hen til en stol, fordi en mand så, at det var hende og derfor hurtigt rejste sig for hende. Hun nikkede lidt for sig selv. Kvinden var forsvundet i mængden, og det var lidt ærgerligt. Men hvis skæbnen ville det - eller Ruth var ihærdig nok -, så ville de nok finde hinanden igen. An på hvad der lige kom først.

De næste par bøger samt beskrivelserne lød noget så kedelige, men så kom en bog op: 'Feminine Pleasures: The Enjoyment of Unicorn Horns'. Den stakkels mand som skulle fortælle om bogen rødmede noget så deliciously, da han skulle forklare om bogen, og Ruth kunne ikke lade vær med at smile overlegent. Det lød lige som en bog for hende! Noget der kunne få en voksen mand til at rødme. Intet mindre end fantastisk. Hun lod budene komme lidt derop efter. Men da en kvinde råbte '75 Galleoner' gennem salen, så vidste hun, at det var hendes tur til at byde.

Manden med staven peget mod sin hals kunne åbenbart fornemme, hvad der var ved at ske, for han spurgte: "100 Galleoner? Hører jeg 100 Galleoner?"

Det fik Ruth til at løfte sit skilt, og nikke til manden.

"150 Galleoner? Er der 150 Galleoner?" spurgte han så, og så ud i rummet efter det næste bud.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche havde mindet mest af alt om en tilfreds kat i varmen af en solstråle, da hun havde budt de 75 Galleoner. Hun var sikker på at få bogen, for der havde ikke vist sig at være meget interesse for bogen.
Men pludselig forsvandt smilet og hun fugtede i stedet utilfreds sine læber, da hun hørte der var blevet budt 100 Galleoner. Manden på scenen nåede næsten ikke at sige 150 Galleoner, før Blanches skilt fór op i luften og hun igen, trods hun ikke behøvede at råbe op, passioneret råbte “150 Galleoner!” og hun fik nu øjenkontakt med kvinden, der før havde budt.
Blanche indså nu at det var den selvsamme kvinde, hun før havde haft smilet til. Der var helt sikkert noget over hende, og hun kunne nu mærke en ild blive tændt i hende. Hun klemte sine øjne udfordrende sammen for den anden kvinde, som måske ikke engang ville kunne se det på grund af afstanden mellem dem.

[Ruth Barlow]

Ruth sad og ventede på, at der skulle ske noget. Men hun behøvede ikke at vente, for manden på scenen havde dårligt sagt det næste bud, før en kvinde løftede sit skilt og råbte '150 Galleoner'. Hun drejede hovedet, og fik øjenkontakt med den bydende, højlydte kvinde. Det var hende fra før! Ruth kunne dårligt sidde stille af begejstring, men styrede sig, og svang sit skilt op, før manden overhoved nåede at sige det næste bud.

"200 Galleoner? Modtaget! 250 Galleoner? Kan jeg få 250 Galleoner?" spurgte han så ud i rummet, mens han tørrede sin skallede isse med en klud. Det var åbenbart begyndt at blive hot det her! Det kunne Ruth i hvert fald godt mærke, som hun viftede sig med sit skilt. Det var hot. Især den anden kvinde som bød! Det var også en spændende bog, som de måske kunne få glæde af sammen på et tidspunkt.

Hun løftede udfordrende et øjenbryn af kvinden i respons til hendes sammenklemte øjne. For jo, hun kunne godt se det. Hun havde gode øjne. Hun spiste sine gulerødder.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche kunne godt mærke at den her bog begyndte at blive dyr. Blanche skulle til at byde, da han spurgte efter 250 Galleoner, men sandheden var nu også bare at hun kun lige var flyttet til England og at hun kun havde de penge hendes bøger indtjente lige nu - hun skulle passe på, især for sin datters skyld.
Derfor sænkede hun skiltet og rystede på hovedet. Hun følte et lidt pinligt tab, fordi hun lige havde kigget så udfordrende på hendes konkurrent - men så mange penge kunne hun alligevel ikke kaste fra sig, når det kom til stykket.

“Fint” sagde hun lydløst til kvinden og smilede kort en anelse besejret, før hun søgte ind i menneskemængden igen. Hun havde brug for et nyt glas med champagne eller noget stærkere.
Ikke længe efter hørte hun at bogen var blevet solgt! Solgt til højestbydende.

[Ruth Barlow]

Ruth smilede overlegent, da det virkede til at modbyderen gav op. Hun så også godt det lydløse 'fint' hun fik, og nikkede til kvinden.

"Nej?" spurgte aktionarius, og så rundt på dem omkring scenen, "200 første gang... anden gang... tredje gang! Solgt til Miss Ruth Barlow!"

Hun skulle til at sende kvinden endnu et overlegent smil, da hun opdagede, at kvinden ikke sad der mere. Hun så forvirret rundt et øjeblik, før hun så hende forsvinde ind i menneskemængden. Det fik Ruth op af stolen, og hun forsøgte at finde kvinden. Det viste sig ikke at være helt nemt. Hun beundrede den passion kvinden havde budt med, selvom hun måske havde været lidt højrystet, men det var vel bare en del af charmen?

På forbavsende hurtige fødder i høje sko bevægede hun sig i den retning, som hun gik ud fra kvinden søgte mod. Altså ud af menneskemængden, og om for at få et eller andet at styrke sig på. Det kunne Ruth faktisk også godt bruge, selvom hun hellere ville styrke sig med denne kvinde end alene. Det ville være væsentligt sjovere.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche havde fundet sig et glas champagne, og hun hældte rimelig hurtigt en slurk ned. Da hun vendte sig om fik hun øje på den attraktive konkurrent hun havde haft sig tidligere. Var hun fulgt efter hende? “Er De kommet her for at hovere?” spurgte hun med en smule foragt i sin stemme, trods Blanche havde påtaget sig et lille smil. Jo, Blanche havde virkelig haft et brændende håb om at få fingrene i den bog!

Hun tog sig endnu en tår, mens hun stod og observerede kvinden foran sig. Kvinden havde en udstråling ulige de fleste kvinder hun havde mødt i sit liv. Blanche havde fortrudt at hun havde udtrykt sig som et skuffet barn, for kvinden foran hende virkede selvsikker og som en kvinde, der fik det hun ville have. I dette tilfælde en bog.

[Ruth Barlow]

Ruth smilede katteagtigt til kvinden fra før, som hun endelig havde fundet igen. Men da kvinden påstod, at hun var her for at hovere, så rystede hun blot på hovedet. Hun havde snuppet et glas champagne på vejen, og tog en lille tår af den. For hun behøvede ikke at være fuld, for at 'score, som så mange heteromænd var nødt til. Nej, hun var bedre. Meget bedre end dem.

"Jeg havde håbet-" Hun bed sig i underlæben, langsomt, og sagde den næste del så lavt, at det kun var de to, som kunne høre det, "-at vi kunne undersøge den sammen?"

Med et blændende smil på læberne tog hun endnu en tår af champagnen, og søgte kvindens øjne igen, for at få øjenkontakt. Så intet var lost in translation. Så intet var misforstået. For hendes hensigt var præcis hvad Blanche måtte tænke den var. Det kunne være venskabelig nysgerrighed. Det kunne være mere. Det var alt sammen op til kvinden.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche blik blev mere interesseret, da hun så kvinden ryste på hovedet. Det fik hende til at rette sig en anelse op, mens hun så over på kvinden, som pludselig kom med et… Ja, et tilbud der fik Blanche til at vende sit blik fra hende med et smigret smil.

Da hun igen vendte sit blik mod den fremmede, mødte hun hendes blik i fastlåst øjenkontakt. Blanche vidste næsten ikke hvad hun skulle svare, “Undersøge den sammen?” hun trådte hende et udfordrende skridt nærmere. Hun ønskede at træde en smule varsomt for hendes brors skyld - fine forsamlinger var hans domæne og ikke hendes - især ikke her i England. Hun ville ikke ødelægge hans omdømme, hvis de forkerte folk hørte at hun var en omvandrende måtteguffer.
“Er det et tilbud du ofte giver kvinder du møder gennem en menneskemængde?” spurgte hun interesseret og tog sig en tår mere af sin champagne.

[Ruth Barlow]

Ruth smilede overlegent, og trådte - om muligt - et skridt frem imod Blanche også, da hun var gået frem mod hende. Hun tog tydeligvis udfordringen op. Det var ikke til at tage fejl af. Hun flygtede aldrig fra en udfordring, for hun var ikke typen, som tog benene på nakken. Slet ikke, når hun selv havde startet det. Og det havde hun jo her, så hun måtte stå ved det.

"Ja, undersøge den sammen," gentog hun med et skævt smil, og vendte kort siden til Blanche, fordi nogen kom mod hende.

"Mrs Barlow?" spurgte den unge mand, som havde bogen i hænderne, som hun havde vundet fra Blanche.

"Ja, det er mig," svarede hun og tog imod bogen. Så vendte hun sig mod Blanche igen, og viftede med bogen foran næsen på hende, "Er du frisk?"

Hun havde svært ved ikke at smile stort, da Blanche spurgte hende, om hun tilbød det her til alle kvinder hun mødte. Så rystede hun på hovedet, som hendes mundvige krølledes og på læberne blev til et smil. Hun var ikke sikker på, om denne kvinde var frisk, men hun glædede sig i hvert fald til at få svaret. Også selvom der var en chance for, at der blev givet et nej. Hun kunne leve med det, men hun håbede da på et 'ja'. Hvis ikke, så ville hun bare finde en anden at få med hjem.

"Lille, uskyldige mig?" svarede hun og fakede overraskelse, "Det gør jeg bestemt ikke for hvem som helst."

[Blanche Elaine Beaumont]

Inden Blanche nåede at sige mere blev de afbrudt af en mand, der kom for at aflevere bogen, som Blanche selv havde haft budt på. Nu stod en kvinde her så åbent og bød sig selv til hende - og Blanche kunne ikke lade være med at tænke tilbage for at finde ud af hvornår hun sidst havde været i seng eller i noget som helst med en kvinde, der ikke var Delphine.
Hendes smil var en anelse genert, hvilket ikke var en følelse hun ofte følte, “Jeg bliver nødt til at være diskret. Min bror er en vigtig person her ved ministeriet og der kan være nogle snæversynet typer imellem dem…” svarede hun en smule varsomt, inden hun lænede sig ind mod hendes øre, “men kan du foreslå et privat sted, vi kan… Hvordan siger man? Undersøge den sammen?” lød det i en forførende stemme fra den franske forfatter.

[Ruth Barlow]

Ruth nikkede til manden, og holdt bogen frem imod Blanche, så hun rigtig kunne se forsiden tæt på. Det var klart hendes mening, at hun skulle i seng med denne kvinde. Men om kvinden ville? Ja, det måtte tiden altså vise. Forhåbentlig blev det et 'ja'. Et genert smil og et rødmende 'ja' måske? Det ville næsten være endnu bedre i Ruths øjne. Hun kunne godt lide at have en effekt på folk på den måde. Få dem til at rødme og blive generte.

"Tro mig kære. Jeg havde skam heller ikke tænkt mig, at det skulle udfolde sig her midt på gulvet blandt alle disse mennesker. Men hvis-" Hun holdt en kunstpause, og smilede katteagtigt og forførende, som hendes silkebløde stemme fortsatte, "-hvis du vil, så kan vi tage hjem til mig? Jeg bor ikke langt herfra. Ikke med susepulver i hvert fald."

Hun nikkede mod den nærmeste kamin, hvis ild endnu brændte. Men det kunne vel slukkes. Eller de kunne bare kaste susepulveret direkte ind i ilden, hvis de følte sig modige nok. Ruth var i hvert fald modig nok. Hun var sjældent bange for noget som helst. Det var trods alt svært at være bange for noget, når man var så skingrende sindssyg, som Ruth var.