Fine Art? You mean books?

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche grinte i et lydløst smil, som hun vendte bort fra kvinden, da hun talte om at udfolde sig midt på gulvet. Hun rystede på hovedet, fordi hun ikke kunne fatte at hun snart var på vej med denne kvinde hjem - en kvinde hun knap nok kendte… Men hun virkede passioneret og de havde samme smag for bøger. Blanche kastede sit blik tilbage mod hende, “fint, så lad os tage hjem til dit lille hjem og se hvad den bog har at byde på… og hvad du har at byde på,” hendes blik var funklende og udfordrende.

Inden hun nåede at sige mere, begyndte hun at sætte kursen mod kaminen, så de kunne komme af sted. Hun kiggede sig kort over skulderen, for at se om hun fulgte med. Sommerfuglende baskede i hendes mave for første gang i lang tid.

[Ruth Barlow]

PALÆET, STUEN

---

Ruth smilede tydeligvis underholdt af denne kvinde. Hun virkede lidt tilbageholdende, men det var ikke nødvendigvis et problem. Det skulle de skam nok finde ud af alligevel. Intet problem for en som Ruth. Eller hun så det i hvert fald ikke som et problem, skulle hun være helt ærlig. Det var nemt nok. Men da kvinden gav sit samtykke, - noget som en som Ruth måske normalt ikke bekymrede sig så meget om, men det gjorde hende her altså - så smilede hun til hende igen på en skælmsk måde.

Så gik hun med hende hen til kaminen. Hun ville under normale omstændigheder have taget hende i hånden for 100 år siden, men denne kvinde så ud til at ønske at være lidt mere diskret end det. Så Ruth smed susepulver i kaminen, og sagde højt nok: "Barlow Palæet."

Så greb hun fat i Blanches håndled, og trak hende med sig ind i kaminen. De susede sammen af sted mod den rigtige kamin, og var snart efter i palæets opholdsstue. Elegant, eller så elegant som man nu kunne, trådte hun ud af kaminen, og så rundt i opholdsstuen. Hun boede, utroligt nok, hos sine forældre endnu. De var endnu ikke 'sluppet af med' hende. Desuden var hun forlovet med Marc Cane, og skulle ikke flytte herfra, før de to var blevet rigtigt gift.

Ikke at troskab og ægteskab sagde hende ret meget. Hun ærede ikke ligefrem sin forlovelse med den unge mand, skulle hun være helt ærlig. Lige nu var hun trods alt i gang med at forføre Blanche uden nogen form for respekt for den aftale, eller handel, som var indgået mellem hendes forældre og Marc Canes. 

Men nu var hun altså sammen med Blanche, og det skulle udnyttes!

"Skal vi?" Hun nikkede mod sofaen, før hun selv gik derhen og satte sig. Hendes øjne glimtede udfordrende, for dette var måske noget, som de fleste havde taget til soveværelset. Men ikke Ruth. Hun var ikke så kræsen på det punkt. Desuden vidste hun, at hendes forældre var på arbejde anyways, så der var ingen fare for, at de pludselig dukkede op ud af ingenting. Det skulle nok gå!

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche var imponeret over at kvinden åbenbart boede i et palæ. Men dette selskab var selvfølgelig også kun for de mere velhavende i det magiske samfund, så det burde måske ikke være kommet bag på hende.
Barlow palæet fik hun ikke lov til at se udefra, men hun så det i stedet for gennem pejsen og indefra, da de landede i en opholdsstue i hjemmet. Inden de trådte ud børstede hun sig kort for aske og susepulver.

Bagefter fulgte hun nysgerrigt med Ruth, mens hendes blik flakkede rundt i hendes nye omgivelser. Hun følte sig langt yngre end hun var, mens hun blev forført af en kvinde, der så ud til at have magt, status og penge. Mange penge.

“Selvfølgelig,” hun så hende sætte sig i sofaen, og noget ved hendes udstråling tæmmede Blanches selvsikkerhed. Der var noget farligt og dominerende ved hende her, men det var tiltalende og gjorde næsten Blanche genert. Ikke tale om, om hun skulle være en genert skolepige, omkring denne kvinde.
Hun satte sig ved siden af hende, tæt på hende. Smilet blev gengældt og hun fjernede ikke sit blik fra Ruth. Blanche krydsede det ene ben over det andet, mens hun sad med fronten vendt mod kvinden, “Nu er vi her… Lad os få kigget i den bog,” lød det legesygt fra hende.

[Ruth Barlow]

Ruth smilede næsten overstadigt. Hun kunne se på Blanche, at hun havde imponeret hende. Det var den smalleste sag med et hus som dette. Også selvom huset på skødet ikke var hendes. Det var trods alt hendes forældres, men det var så godt som hendes alligevel. Hun boede der i hvert fald. Desuden ville hendes forældre ikke komme hjem i nærmere fremtid, så det gik nok. Det var ikke ligefrem tiltrækkende, at en kvinde på hendes alder boede hos sine forældre, noget af tiden i hvert fald, så det holdt hun for sig selv.

Hun satte sig på sofaen med fødderne oppe under sig, så godt som hun nu kunne i den tætsiddende kjole. Hun rettede på guld-blad-bæltet, og endte med at tage det helt af. Det var lavet af solidt guld, og hun placerede det på sofabordet foran dem. Det var ikke ligefrem at afklæde sig selv, men så alligevel lidt alligevel.

"Fantastisk!" sagde hun og slog hænderne begejstret sammen, og rykkede tættere på Blanche. Hun placerede bogen på skødet af kvinden. Ikke fordi hun ikke var interesseret i at åbne den, nej det ville blot score hende nogle billige point at lade Blanche åbne den.

"Åben den endelig. Jeg kan dårligt vente på at se indholdet," svarede hun i en nærmest kælen hvisken.