Acceptabelt eller ej?

[Atreus Phoebus Winchester]

Sky Wolfgang
klasseværelset i healing 
Tirsdag kl 13:00
Regnfuld med en anelse torden 
Outfit

---

Klasseværelset var allerede fyldt med healing studerende.@lucan var allerede i gang med at undervise da der blev banket på døren. Ind dukkede rektoren op for universitet og bag ham stod 7 elever med sår og brækkende næser bag ham. Der havde været endnu en slåskamp mellem Atreus og de andre elever. Der var som om at efter hans forældres død for år tilbage var han blevet mere hård og mere voldlig. Der resulterede for det meste imslåskampe, og denne gang var det ikke engang ham der havde startet det. Nogen gange undrede det ham om det var fordi han var hertug af Crosswater. Var det fordi at han havde penge folk så forkert på ham, eller var det hans ben hårde attityde der gjorde de altid gik efter han? Han var glad for damer, ja og han havde det med at tage nogen med hjem for aldrig at kontakte dem igen, men han var lige glad. Rektor trådte ind i lokalet og fik de 7 elever til at stille sig på række “Som i kan se har der været slåskamp igen blandt auror studerende. Jeg synes det er på tide at i giver jer til prøve med at hjælpe disse elver, hvis de tillader Professor” kom det fra rektoren og lucan nikkede. I udkanten af de 7 elever stod Atreus og så mest tilredt ud. Han havde et hævet øje der helt klart ville blive et blåt øje. Næsen var brækket og alt imens han havde rifter hist og pist i ansigtet, for slet ikke at tale om hans skjorte der var tilredt med sår og huller efter rifter fra besværgelser. Blodet dryppede stadig fra hans næse og ned på hans hvide skjorte. Lucan satte eleverne samme i grupper indtil Atreus stod tilbage. Der manglede elever i klassen og det resulterede i at Sky sad tilbage som den eneste elev der ikke var havnet i en 4 eller 5 mands gruppe. “Atreus du kan passende sætte dig sammen med miss Wolfgang, så må vi se om hun skal bruge hjælp eller om hun kan klare en rod som dig” kom det fra Lucan og pegede hen på sky. Det var tydeligt at se på Atreus ansigt at han ikke var tilfreds, han ville slet ikke være her lige nu. “Hvor åndssvagt” kom det fra ham med kors lagte arme og bevægede sig modvilligt hen imod den pige der var udpeget for ham. Han satte sig på hendes bord stadig med armene hen over kors. Han satte en fod op på stolen ved siden af hende og stirred på hende. “Kan du klare dette eller skal jeg bare gå igen?” Kom det fra ham og var fuldstændig lige glad med at hun kun var studerende og skulle lære. Kunne hun ikke hjælpe måtte hun virkelig arbejde lidt hårdere som han selv gjorde. En blod dråbe fra næsen dryppede ned på hans mørke bukser og han tog hånden op til næsten for at tøre håndryggen hen under næsen så en stribe af blod fyldte håndryggen. Adrenalinen kørte der ud af så han havde ikke engang ondt i næsen endnu...

[Sky Wolfgang]

Sky sad roligt og fulgte med i undervisningen, da der pludselig skete en hel masse. en flok unge fyre kom gående ind, den ene mere tilredt end den anden og Rektor fulgte trop med den "geniale" ide om at de nu skulle hjælpe. Sky sad i stilhed og prøvede at gætte sig til, hvad der var sket og fulgte derfor kun halvt med i at de blev delt op i grupper. Det var først da hun genkendte sit eget navn, at hun reagerede og så op. "Ja?" Hun kiggede lidt rundt, for at få øje på sin gruppe, da det gik op for hende, at hun skulle være alene. Hvorfor nu det? Det var det skide urimeligt når de andre var sammen 4. Nå måske var det fordi hun fik den der var mindst såret. heller ikke det så ud til at være tilfældet, da en fyr godt tilredt kom hen til ham. Hun skulle lige til at sige hej, da han bare satte sig på bordet og delvis oven på hendes ting. "Jamen sæt dig da endelig på mine ting."  lød det irriteret fra hende, før hun rykkede sig, så han ikke trådte på hende med sin fod. Han ord ramte hende hårdt, men ikke så hun blev såret, han var bare inbegrebet af irritationsmoment for hende. Derfor så hun også lettere ligeglad på ham. "Tja det er dine sår. Du vælger selv om du går igen. Men held og lykke." hvorfor hjælpe en, der ikke ville hjælpes?

[Atreus Phoebus Winchester]

Hvad var der med piger en gang i mellem? Hun opførte sig som om hun var prinsessen selv, og ikke engang det lignede hun. Næh det var bedre at være fornærmet. Hvilket hun uheldigvis var, det fik ham dog til at trække lidt på smilebåndet og lagde hovedet en anelse på skrå. Hurtigt blev det rettet op igen og han lod en hånd kører igennem det våde hår efter at have gået udenfor og over til dette klasselokale. “Nå ja bevares prinsesse” kom det fra ham og satte hænderne op i forsvars position og rykkede sig hen ved siden af hende stadig med en fod på stolen ved siden af hende. Han ventede på hun gjorde et eller andet, det var hende der var den kloge her og ikke ham. Kunne hun ikke bare tage sig lidt sammen og fjerne den der attityde og så give ham en hånd med hans ansigt. Dette ansigt var penge værd. Det var det ansigt ahm tjente penge på. Hvis han så sådan her ud ville muggler aviserne skrive en del om ham og grave i hvad han havde lavet. Det var IKKE det der skulle ske. “Er du altid sådan der? Kan du ikke bare svinge tryllestaven og gøre mig pæn igen. Det er vel derfor du er her?” Kom det fra ham og mente stadig at hun kunne klare alt med en tryllestav som om hun var udlært. Lidt salve til sårene eller noget. Hvad som helst. Bare han ikke blev set på denne her måde af journalisterne. De var som en høg der var på jagt efter en mus til tider. En hår tot lagde sig ned over hans pande og sad slet ikke som det skulle. Hans hår var ødelagt af det vejr udenfor, og alligevel skulle han sidde her som en eller anden idiot og være forsøgskanin. Godt han blev hentet i sin fine bil med mørke ruder. Så var der da ingen der kunne se ham når han en gang kom tilbage til Crosswater. 

[Sky Wolfgang]

Sky havde ellers været sikker på hun havde oplevet de værst tænkelige dengang hun havde atet en ministersøn, men han var det rene vand mod den diva der sad overfor hende nu. Hun skulle selvfølgelig fuldføre sig opgave men ikke tale om at hun ville behandle ham pænt. Ikke sådan som han tiltalte hende. Hun så på ham med et skarpt blik. "Jeg ved ikke om du kan have slået hovedet i jeres kamp, men hvis du ser en prinsesse, så er det vrangforesstillinger" Kommenterede hun bar og rejste sig fra stolen så hun bedre kunne komme omkring ham og få et blik over skaderne. Heldigvis var hun ret god allerede og så intet hun ikke umiddelbart kunne gøre noget ved. "Tja lad mig sige det sådan er, du ligger som du har redt. Du kommer med en dårlig attitude ned til mig, ergo får du en dårlig attitude igen. Du opføre dig som kongen af verden."  Hun tøvede og smilede så lidt skævt til ham. "Jeg kan lukke dine sår og ordne dit tøj, men idioti har jeg endnu ikke lært at kurere. Så fortæl mig endelig, hvem er jer alfa-hanner startede denne lille fight? og hvad sloges i omkring?" Spurgte hun. En del af undervisningen gik i også at tale med sine patienter under healingen, så det blev en rar oplevelse og de ikke fokuserede på skaderne. Dem var hun samtidig roligt igang med at lukke.

[Atreus Phoebus Winchester]

Sikke en ting at føre sig frem på den måde. Han rystede lidt på hovedet af hende så en bloddråbe fløj ned på ærmet af hans højre arm. “Godt ord igen, men du ligner heller ikke en prinsesse, ikke en gang fra en familie af grever.” Konkluderede han og satte armene over kors og kiggede på hende som hun rejste sig op. Han lagde hovedet lidt på skrå og beundrede den unge pige der stod foran ham. Køn, måske håret skulle ordnes lidt, tøjet kunne tåle en make-over men alt det krævede jo at man var villig, og det var de færreste piger der ville det, med mindre de bare ville have penge ud af ham. “Konge? Desværre jeg er ikke Leopold Windsor eller Archibald J. W. Windsor og dem kender jeg ikke engang. De har ikke været på godset endnu, måske en dag det sker hvem ved?” Kom det fra ham lidt henkastet og kiggede ned ad hende for at lade blikket gå op på hende igen som hun kom lidt nærmere. Han drejede hovedet lidt så hun kunne tilse skaderne. Hvem ved hvad de blev sure over denne gang. Penge, status, job, min måde at skabe penge med mit ansigt? Hvem ved hvorfor carmine startede denne fight og de andre fulgte trop da jeg var ved at vinde over ham?” Han havde trænet i nonverbal besværgelser, men han havde endnu ikke mestret det helt endnu, derfor han stadig havde disse timer sammen med sin uddannelse, som han helt sikkert ikke kom til at bruge på længere sigt. Det ville skabe problemer i længden hvis han kom hårdt til skade, og det krævede at han skulle opdigte en historie for sit stab der hjemme. “Tabere alle sammen” han kastede et blik hen på Carmine og et smil spredte sig på hans læber. Han havde så meget vundet den fight hvis de andre ikke havde haft overmande ham.

[Sky Wolfgang]

Nu var han bare dum at høre på! Hun lænede sig ind imod ham og vrissede kort. "Hvis du endelig vil vide det, Så er min far ret højt stillet i ministeriet. Ikke at det er nogen konkurrence." Det var sjældent hun var stolt af sin far, men lige nu kunne han da om ikke andet bruges til noget fornuftigt. Hun svang sagte med staven og så til mens sårene lukkede sig et for et. Som han så begyndte at nævne to kongelige, en som hun havde gået på skole og årgang med himlede hun kortvarrig med øjnene og så på ham. "Kan du prøve ikke at være helt så højrøvet mens jeg lapper dig sammen? Det ville være rigtig dejligt med lidt arbejdsro."  lød det lidt spydigt fra hende. Hun var allerede træt og skævede til de andre grupper, hvor deres patient sad taknemmeligt og fulgte med og grinede med hendes klassekammerater. Da Fyren her snakkede videre måtte hun virkelig fokusere på ikke at miste sit temperament, da han begyndte at remse grunde op til hvorfor de havde slåsset. "Kan du selv høre hvordan du lyder? eller bliver man immun med tiden?"magen til selvoptaget nar skulle man da virkelig lede længe efter? Hvordan formåede han overhovedet at være så... så.. modbydelig??
"desværre har de tabere så meget mere fortjent behandlingen" Mumlede hun, som hun begyndte at fokusere på hans arm.

[Atreus Phoebus Winchester]

“Wow en minister ansat, der kan man se, så er det lige rør du er en prinsesse” kom det fra ham og rettede blikket lidt rundt i lokalet inden blikket faldt på hende igen.for en gangs skyld fjernede han foden fra stolen så hun bedre kunne komme til og ikke stod skævt. Alt skulle rettes perfekt, alt skullegerne være som det havde været en gang. Alligevel kunne han ikke lade vær med at smile da hun sagde han var højrøvet. Det var netop lige det han var, engang havde han ikke gæret sådan, men med tiden. Tja hvad skulle han sige til det? Han havde en gang været en fri fugl da hans forældre levede. Nu hvor han selv skulle finansiere alt krævede det mere arbejde, og det havde været hårdere end han havde forventet. “Beklager hvis jeg virker sådan. Måske du skulle overveje at det var min natur, lige så vel som det er for dig at helbrede mig.” Kom det fra ham og svingede lidt med hånden i cirkler for at få hende til at fortsætte. Dog sad han lidt i stilhed, hvilket overhovedet ikke var ham, og det kriblede helt ned i fingrene for at få han skulle sige noget. “Husk næsen, ansigtet er vigtigt” kom det fra ham og kunne endelig begynde at mærke smerten der bankede i den brækkende næse. “Hvordan lyder hvad? Hvor smækker lækker jeg er? Næh det er vel bare sådan noget man opdager med tiden”  endnu engang lod han en hånd køre igennem det lyse hår og opførte sig som den diva han nu en gang vidste han var. En dag skulle det nok blive pillet af ham, men hvornår det skete? Ikke engang det kunne han hive en forklaring på, og han ville heller ikke overveje tanken om det. “Husk næsen!”  Kommet det fra ham igen og kiggede på hende meget direkte i håb omsat finde hendes øjne. Han kunne da godt lige se hvad øjenfarve hun havde.

[Sky Wolfgang]

HAn var simpelthen dum at høre på. Hun gad ikke engang diskutere med ham omkring det der prinsesse hejs med ham. Hvorfor det hele overhovedet gik hende så meget på, vidste hun ikke. Måske den uheldige start kombineret med at han mindede hende alt for meget om sin eks, som hun var blevet vraget af. "Så må jeg desværre gøre opmærksom på, at din natur er rådden og jeg nok ikke kender en kur imod det. Desuden ville lidt taknemmelighed klæde dig!" Lød det fra hende, før hun igen vendte opmærksomheden imod hans arme, hvor hun nu også fik lappet skjorten sammen og renset den for blod. Det var heldigvis nemt at gøre. Hun skar ansigt af hans irriterende jagen med sig omkring hans nåede så perfekt udseende, og da han havde nævnt sin næse for gud ved hvilken gang; Hun var selv holdt op med at tælle efter to gange, rejste hun sig for faktisk at gøre noget ved den.
En kølig fornemmelse dryssede ned over næsen som den på magisk vis satte sig selv på plads igen, mens en lidt ond tanke slog ned i Sky. I ren perfoma slog hun hænderne op for munden og så chokkeret på ham. "åh Nej! Nej Nej nej! Din næse!.. uf.. åh.. Øhm okay bare sid stille. RØR DIG IKKE!" Hun kiggede på hans ansigt, nærmere betegnet næsen, og så ned på sin stav og så på næsen igen. Før hun så gjorde et lille kast med skulderen. "Pyt, den ligner meget godt hvad den plejer at se ud." Sandheden var at hun havde helbredt den helt fint og der ikke var noget med den. Det var ren spil fra galleriet, fordi hun simpelthen var ved at få nok af ham.

[Atreus Phoebus Winchester]

“Hvor beklageligt. Så,bliver du nok ikke en god healer alligevel” kom det henkastet fra ham og ventede stadig på at hun gjorde noget ved hans dryppende næse. Hun kunne lave så meget ved hans skjorte og hans bloddråber men hvad hjalp det hvis næsen blev ved med at dryppe. Endnu en gang kom det fra ham “husk så den næse!” Denne gang blev han mere irriteret men endelig rettede hun. Lukket mod næsen og han stirrede på staven som hun pegede den imod ham. Jeg håber du kan bruge...” dog nåede han ikke At sige mere før han kunne mærke at næsen satte sig på plads samtidig med et knæk lød fra næsen, smerten var ikke til at tage fejl af og han var da lige ved at få tårer i øjnen så de trillede ned af kinderne. Men han lavede blot en grimasse af smerte, og da hun så begyndte på at sige ting som om hun havde gjort noget forkert... ja han måtte hurtigt tage sig til næsen! Han skulle ikke have en eller anden kæmpe tud fordi at HUN ikke kunne bruge en tryllestav! “Hvor vover du Wolfgang!...” kom det fra ham og fjernede hånden fra næsen. “På den anden side ved jeg ko bare du har lagt mærke til mig, når du ved hvordan den skal se ud” det gjorde ham lidt glad at hun rent faktisk havde set ham endnu en gang havde det lykkes ham at pigerne kiggede efter ham, også selvom det måske var de forkerte piger. Men et knald kunne være et knald, og hvis han kunne ændre lidt på dem undervejs? Ja det gjorde vel ikke noget. Endnu engang tog han sig til næsen for at være sikker på den var som den skulle være. “Lave sjov med en der tjener penge på sit udseende... det er slet ikke morsomt.!” Kom det anklagende fra ham og råtrykkede lidt på næsen format være sikker på alt var som det skulle være.

[Sky Wolfgang]

Hvorfor skulle han være så led ved hende hele tiden?! Hun forstå det simpelthen ikke. Heldigvis var hun snart færdig og så kunne hun forhåbentlig slippe for ham.Han var umulig at gøre tilfreds og uanset hvad hun prøvede på, så var det ikke godt nok i hans hoved. Sådan en opblæst nar. Ordene hobede sig op og samlede sig i hende som en vrede, og som han fortsatte mærkede hun hvordan hun var ved at eksplodere, men prøvede at holde det inden. "Jeg bliver den bedste healer du kan forestille dig. så hold din mund. Du er bare en utaknemmelig selvoptaget idiot" Hun ville ønskede hun kunne slippe for ham nu. Hun ville bare væk.Derfor skyndte hun sig også med at få gjort de sidste ting færdig, så han dermed blev lappet helt sammen. Det glædede hende lidt som hun så frygten i hans øjne, hvortil hun bare smilede uskyldigt til ham. Det uskyldige blik blev dog hurtigt druknet i irritation igen som han forsatte med at kæfte op om sig selv, og til sidst slog det simpelthen klik for hende. "Sig mig holder du aldrig kæft?! Bliver du aldrig træt af at behandle andre mennesker så dårligt?! Du er det mest modbydelige menneske jeg længe har mødt. Det skal du bare vide! Hr. pretty boy er hel igen, så du kan godt gå fra min plads nu. og så må du desuden gerne bare holde dig fra mig fremover! Du er hel igen. Det var så lidt!!" Med de ord trådte hun væk fra sit bord og dermed også fra ham. hun havde blod på hænderne, hans blod, men rakte blot hånden i vejret. "PRofessor, jeg er færdig nu, må jeg gå ud på gangen og vaske mine hænder?"professoren nikkede og uden et ord mere strøg hun afsted forbi Atreus, men glemte i forbifarten den bog han havde siddet på, da hun tog sin taske.

[Atreus Phoebus Winchester]

Den bedste healer? Han tåhavde sine tvivl, især efter detnummer hun lige hvade lavet imod ham. Det var ærligt talt faktisk ikke rart når det blev gjort imod ham selv. Han lagde armene over kors på ny og et enkelt fnys kom fra ham som han allerede overvejede det næste modsvar. Dog fik han et verbalt møgfald af hende hvilket kom som en overraskelse, hun kunne bide fra sig, det havde han aldrig set komme, hun virkede til ikke at have den type bag sig. Hun var veltalende og ærlig talt skulle hun nok tage og finde på noget andet at sige hvis hun skulle være healer. “Nej hær nu lige her unge dame. Du kan ikke bare antyde at jeg...” og så gik hun. Han fjernede blikket fra hende stadig måbende og vendte blikket op imod professoren. “See you later professor” kom det fra ham og stak hendes Big under armen blot for at finde hende igen. Skulle man være healer skulle man bruge sin bog. Uanset hvor dum man end var, og hvor fascinerende hun lige pludselig kunne være. Hun var helt klart anderledes end dem han normalt fandt tiltrækkende. Ikke at hun var en grim pige, men helt ærligt. Det var sjældent at han måbede eller havde tanken om at være.. hvad var ordet... sød? Dog fandt han hende ikke på gangen, i stedet stillede han sig ud ved siden af døren til pige tpiletttet for det var sikkert der hun var taget hen, langsomt begyndte han at fløjte en mindre melodi hans mor altid havde sunget for ham. Han lagde hovedet tilbage mod væggen og bevendte blikket imod døren for aT se om hun kom ud.

[Sky Wolfgang]

Sky var flov over at hun havde ladet sig rive med af hans dårlige stemning og egentlig også over måden hun havde talt til ham på. Normalt var hun ikke sådan, men han havde bare været provokerende lige fra start og det havde faktisk gjort ondt at høre på. Nok var han populær og kendt, men derfor kunne man vel godt behandle andre med respekt?
Sky havde fundet ud på badeværelset, hvor blodet var blevet vasket af hendes arme. bagefter skyldede hun ansigtet, for at få vasket de få tårer væk, som havde samlet sig ved hendes øjne. Da hun så nogenlunde okay ud igen, rettede hun lidt på sit hår og tog så fat om sin taske for at gå. Det var her hun fandt ud af at hun havde glemt sin bog. Det fik hende til at sukke. Hun ønskede virkelig ikke snakke med ham igen. Efter et sidste kig i spejlet, åbnede hun døren ud til gangen og tog et par skridt, før hun hørte en fløjten og fik øje på ham endnu engang, han havde hendes bog i hånden; gik hun ud fra. han stod hvert fald med netop det eksemplar hun manglede. Ergo var hun nødt til at gå hen til ham. Denne gang noget mere rolig, hun orkede ikke råbe mere og ville egentlig bare have det hurtigt overstået. "Er det min bog?" spurgte hun roligt og pegede på den uden rigtig at kigge ham i øjnene.

[Atreus Phoebus Winchester]

Som han stod og fløjtede lidt for sig selv åbnede han endelig bogen han havde i hånden. Han forstod ikke en pind af det der stod. Planter, besværgelser, salver. Det hele kørte rundt i en stor pærevælling, og så var der ikke engang billeder i bogen af planterne! Som om alle og en hver kunne alle navne på planterne der stod i. Typisk altså. Han bladrede lidt vider i bogen og stoppede først sin fløjten da der blev snakket til ham. Han løftede blikket og kiggede op på Wolfgang og klappede bogen sammen. “Din bog? Ja jo det kunne godt tænkes, vil du da have den?” Spurgte han og holdte fast på bogen. Han ikke engang rakte den frem imod hende. “Det er din hvis du kysser mig” han lænede sig væk fra væggen og rettede blikket hen imod hende. Han regnede ikke med at hun ville opgive et kys, men hvorfor skulle hun også kysse ham. Det var hun vel for fin til når det kom til stykket. Han trådte et skridt tættere på hende og pegede på kinden for som at sige hun skulle give ham et kys der.  det var selvfølglig lige den ting at han ville dreje hovedet i sidste øjeblik og vende læberne imod hende hvis hun gjorde det. Men det behøvede hun jo ikke at vide.

[Sky Wolfgang]

Sky så på ham med et hævet bryn. Hvad havde hun nogensinde gjort ham siden han skulle være sådan? Han var jo modbydelig at være sammen med! Hun undgik hans øjne, så han ikke ville kunne se, at hun havde grædt og i sit stille sind ønskede hun næsten hun havde sin bue hos sig. "Vil du ikke nok lade være? bare giv mig min bog. Jeg har virkelig ikke lyst til at kysse dig, men jeg skal også bruge min bog." hun kunne sikkert gå tilbage og bede en professor om hjælp, men det ønskede hun ikke. Hun ønskede ikke at gøre et stort nummer ud af dette her. 
Sky havde kun kysset få fyre i sit liv og selv hvor der havde været kærlighed involveret, havde det ikke været så lige til for hende. Så at skulle kysse ham nu, det kom ikke på tale og dog... hun skulle jo have sin bog. Hvad skulle hun gøre? "Vil du ikke nok lade mig være i fred? Undskyld jeg snakkede så grimt til dig. bare giv mig min bog, så skal jeg nok forsvinde." hun orkede det næsten ikke mere. hun ville gerne bare væk fra ham.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han kiggede lidt på hende og så end på hendes bog, blot for at lade blikket glide oppe hende igen. “Denne her bog? Umuligt” konkluderede han og var faktisk en anelse skuffet over hun ikke ville kysse ham, for hvilken tøs ville ikke det når de kendte hans status? Han smilte lidt selv tilfreds og trådte et skridt bag ud. “Forsvinde? Nej hør nuser, du har ikke engang fået mit tak, du vil ikke kysse mig, døsig mig ved du overhovedet hvem du står over for?” Selvfølgelig gjorde hun ikke det, nu anede hun sikkert ikke engang noget m mugglerne hertug  og grever. Nu var hans far muggler og det varden eneste grund til at han havde fået den titel. Ved hans død var han blevet hertug af Crosswater til alt skam for ham selv. Set betød lige pludselig at han skulle passe mere på om hvad han lavede, han skulle nu tage opholde øje med journalister, have pigerne i en nogen Lunde ordentligt tøj, for slet ikke at tale om at de skulle forsvinde fra Crosswater i smug. Han hadet dette liv, men han kunne ikke sælge stedet. Det havde været i familiens skød i generationer han end ikke vidste hvor langt tilbage. Han måtte bide sig i læben et kort øjeblik. “Vi kan jo ikke have at du får noget der kunne tilhøre mig, kan bi vel? Ikke at jeg forstår en skid af disse ting planter, hvem vil dog bruge planter?”  Han viftede lidt med bogen foran hende og lagde hovedet lidt på skrå. “Jeg ved hvorfor du ikekvil kysse mig, jeg kan jo lærer dig det. Det er slet ikke så svært.” Kom det fra ham og kiggede på hende hvor han trådte et nyt skridt frem imod hende.