Acceptabelt eller ej?

[Sky Wolfgang]

Selvfølgelig vidste hun hvem han var. Hun var ikke dum.. Han dukkede jo op alle vegne hele tiden. "Sir. Atreus Phoebus Winchester, Hertug af Crosswater." påtalte hun bare uden at se det mindste imponeret ud. Om han så havde været kronprins af ENgland ville det ikke få hendes til at savle og kaste sig om halsen på ham. Med andre ord gad hun ham ikke som person uanset hvem pokker han så var. "OG nej jeg er ikke din nuser og nej jeg vil ikke kysse dig. sådan er jeg bare ikke. Behold min bog, det er fint. Jeg finder en anden løsning. Men vid, at jeg ikke vil kysse dig om så du var den sidste skabning på jorden. Ikke sådan som du teer dig!" Proklamerede hun og vendte sig om for at ville gå, da han så sagde noget mere. Det fik hende til at himle lidt med øjnene. "JEg ved udemærket hvordan man kysser, jeg kysser bare kun på lækre fyre." det var måske lidt at fordreje sandheden, men igen havde hun lidt lyst til at ramme ham hvor det kunne gøre mest ondt.

[Atreus Phoebus Winchester]

Så hun vidste ærlig talt hvem han var, overraskelse? Han smilte lidt og bukkede en anelse ærebøsigt for hende efter hun havde sagt hans navn. “Til tjeneste”  kom det fra ham og rettede sig op efter sit buk. “Wow, wow, wow, stop lige en halv. Den sidste mand? Og så ikke engang det skuffer mig Miss Wolfgang.” Han kiggede på hende og så blot ryggen af hende som hun bevægede sig længere væk fra ham. Det var først da hun vendte sig om og sagde de hårde ord at han blev en anelse oprevet. Hun sårede ham! Var han ikke køn nok? Var han ikke en skabning der havde følelser lige pludselig? Ja okey han behandlede ikke de fleste piger ret pænt, men hvorfor skulle han de tænkte alligevel kun på hans penge. “De såre mig, så jeg er ikke lækker?” Det sårede ham mere end noget andet. Hele sit liv skulle han være den perfekte søn, han skulle holde en kur, han skulle ikke være for tyk, og nu hvor han havde gjort alt det, var der rent faktisk en pige som IKKE synes han var lækker?! Det var ærlig talt skræmmende!

[Sky Wolfgang]

Hun løftede en fingre for at gøre det ekstra tydeligt, at hun ville rette på ham. "Den sidste skabning ikke den sidste mand. OG helt ærligt, er det ikke også lige gyldigt? Du kender mig ikke engang. Hvad får du ud af at jeg kysser dig? Du kan vel finde en eller anden anden pige, som glædeligt ville kysse dig, hvorfor så bruge din tid på mig?" Det var faktisk en del hun ikke forstod. Hvorfor skulle han være så insisterende, det var underligt og ubehageligt. Det føltes næsten som en frivilligt overgreb, hvis der da fandtes det.
At hun havde såret ham, var ikke længere rigtig hendes problem, hvad med hvor meget han havde såret hende. Hun havde vitterligt lidt grædt over hans hårde behandling inde i klassen. "Hvordan skulle du kunne være det, sådan som du opføre dig? Helt ærligt, hvem skulle kunne forelske sig i en der er så glad for sig selv, og kræver alle skal synes han er gud gave til folket." Hun tav kort, det var ikke fordi hun ville være ondskabsfuld, men hun ville da også gerne forklare sig for at han måske kunne forstå. "Hør jeg siger ikke du er grim. Det er du bestemt ikke. Udseendet fejler intet, men hvad hjælper det, når personligheden bag er en, der kun får dig til at føle dig uvelkommen, mindre værd, ligegyldig? en, der efter man har hjulpet ham, alligevel sørger for du ender grædende på et toilet, bare fordi du prøver at klare din skole opgave? JA du er en smuk model. Tillykke til dig." Hun så en sidste gang på bogen, men opgav det så, hun ville bare væk. Hun havde brug for frisk luft. "Og hvis ikke der var mere Deres Hertughed, så vil jeg træde tilbage og få mig noget frisk luft."

[Atreus Phoebus Winchester]

Sidste mand, sidste skabning var det ikke lige meget? Hun blev særdeles mere og mere interessant. Aldrig var der nogen de havde slået en fod ned foran ham før, og aldrig var der nogen der hvad Ebert ham om at tie stille. Han havde behov for at virke glad gåog fordums fuld, men hvad kunne hun forvente af en som ham der kunne komme i medierne hvert andet øjeblik? Havde hun mistet sine forældre på et tidpsunkt? Hvad ehun mistet dem der betød mest af alt her i livet? Hun havde ikke fået kastet noget over hovedet i håb om at alt ting ændrede sig. Han var ærlig talt dybt overrasket over hende, og de sårene ord hun nu sagde. Han sagde ingen ting. Ham som altid var rapkæftet og havde et svar ved hånden var fuldstændig mundlam. Det var sjældent st han var det, og og ikke engang da hun vendte sig om for at gå sagde han noget som helst. Stod blot med bogen i hånden og kiggede efter hende. Et mindre suk kom fra hende da hun var ude af syne. Han stak en hånd i sin inderlomme og fandt et kort frem og lagde det oven på bogen. Han bevægede sig videre ud hvor hun var gået og gik direkte over til hende. “Her det er din... hvis du en dag vil snakke så ring på dette nummer og sig hvor du er. Du skal nok blive hentet og fragtet. Ingen magi” han nærmest kastede bogen i hendes hånd sammen med det lille kort med et telefon nummer inden han satte hænderne i lommen og bevægede sig ud i regnen for at kigge op imod himlen. Han lukkede øjnen og lod blot de kolde dråbe ramme ham i ansigtet mens tordnen buldrede i det fjerne.

[Sky Wolfgang]

Okay, så hånden på hjertet, så overraskede denne nye side af hertugen hende. Hun så på bogen han nu villigt rakte hende og som hun så op på ham, så virkede han nærmest som et nyt menneske. Forstående og venlig. En man faktisk måske kunne holde af. Det fik hende til at miste ord og hun tog derfor bare imod bogen og noten med hans nr, for derefter at nikke til at hun gerne måtte ringe. endvidere kom hun til at grine lidt, da han så fortalte at hun ville hentet og bragt i tilfælde af at hun ville besøge ham. Det var ikke et krav eller en forventning, det var et ønske og det varmede. Selvom hun stadig var vred på ham. 
Uden ord så hun efter ham som han gik uf af døren, og da døren var lukket efter ham, fandt hun sin mobil frem og tastede nummeret ind, for så af afvente. Som hun hørte hans stemme i telefonen var hun kortvarrigt stile, før hun talte. "Hej. Jeg ville bare sige tak for bogen, og.. Pas nu på dig selv. Det ville være synd hvis der kommer skræmmer på dig. Men hvis nu du alligevel en dag ende i uoverensstemmelser igen, så skal jeg nok huske din næse, og sørge for at den bliver pæn. - uden at drille"

[Atreus Phoebus Winchester]

Regnen trillede ned i ansigtet på ham men det rørte ham ikke. Det havde været begivenhed rigt og han kunne nu blive hentet med et smil på læben, med noget interessant i tankerne. Han rettede hovedet op som telefonen ringede og han tog den op af lommen. Det var den selv samme melodi som hans mor havde sunget for så mange år siden. Han kendte ikke nummeret men tog den. “det er Atreus Winchester” det kunne altid være en journalist der havde fået hans nummer ved et tilfælde. Dog var det den søde stemme fra Sky der prægede telefonen. Han vendte sig om og kiggede ind imod døren inden han smilte et kort smil og vendte sig om igen. Han traskede ned imod parkeringspladserne og afventede sin hentning. “Miss Wolfgang. Hvad er dit navn?” Han havde aldrig fået hendes navn, og han viste ikke om hun ville give det, men han kunne også sagtens kalde hende miss resten af tiden. “Mit tilbud står ved magt. Hvis du en dag vil snakke så tøv ikke med at ringe, smid en sms, eller noget helt andet” han fortsatte sin gang og mærkede hvordan regnen trillede ned af ryggen på ham. 

[Sky Wolfgang]

Det glædede hende faktisk at han tog imod opkaldet, og da hans første spørgsmål lød, blev hun faktisk lidt overrasket. Havde han slet ikke hendes navn? og alligevel ville han kysse hende? Nå de tanker nævnte hun ikke for ham, men valgte istedet bare at give det han efterspurgte.. "Det er Sky. Sky Wolfgang" det generede hende godt nok lidt at han komplet ignorerede alt hun sagde, men så igen, med den opførsel han havde lagt for dagen, så kom det faktisk ikke bag på hende. "Hvis alle andre en dag forsvinder, og du er den sidste tilbage på jorden, så skal jeg nok ringe." drillede hun lidt med en lystig stemme, så han tydelig ville kunne høre, at hun bare lavede fis med ham. Derefter rømmede hun sig lidt. "Nej undskyld. Jeg skal nok ringe, hvis jeg en dag skulle få lyst." hun regnede ikke rigtig med det, men hun gemte alligevel hans nr i tilfælde af noget skulle ændre sig. "Ha det godt Sir Hertug. og pas nu på næsen." Med de ord lagde hun på. Smilede lidt til døren og gik så videre med dagens gøremål.

- Out

[Atreus Phoebus Winchester]

Jo tættere på han kom til parkerings pladsen jo mere fik abn lyst til at vende sig om. Men bilen holdte der allerede og den blev åbnet som ahm kom nærmere den. “Sky” kom det fra ham og man kunne næsten hære smilet komme fra ham. Alligevel gjorde det ham glad for at hun alligevel ville ringe til ham på et tidspunkt, også selvom han ville være den sidste skabning på jorden. Han hørte blot efte hvad hun sagde hun satte sig ind i bilen som døren blev smækket i bag ham. “Miss Wolfgang, det skal være mig en ære. Pas på dig slev” kom det fra ham og hørte dut lyden fra telefonen da der blev lagt på. Alligevel havde dagen ændret sig en smule på en god måde. bestemt interessant, hun kunne blive et interessant bekendtskab hvis hun tillod det, også selvom ha; nok var et røvhul

//outt