Starlight

[Gabriel Jacques Darklighter]

Aisling Ó Cuinneagáin

Solen sank hurtigt på denne tid af året, men man kunne alligevel godt fornemme dens tiltagende tilstedeværelse på himlen udenfor, når eftermiddagsstrålerne endelig ramte ind gennem de nussede ruder og fik støvet i barstuen til at ligne gyldent støv, der hvirvlede op når folk passerede igennem rummet. Gabriel havde indfundet sig bag baren, men dagens gerninger var blevet gjort i et monotont tankestrømsmønster mens han havde skævet til døren i ny og næ. Der var andre ting på dagsordenen der holdt ham lidt mere på fødderne end normalt. Nattens strabadser og hans milde søvn med sin søster i favnen havde givet ham nok tankestof, og morgenmaden havde været alt andet end behagelig, hvor Matthew demonstrativt havde nægtet at lægge Profettidende for at se på sine børn eller ønske dem godmorgen. Først da Angelique havde sagt tak for mad og var gået igen havde han foldet avisen sammen og givet Gabriel beskeden. Han havde endelig fundet en forlovet til ham, og de skulle mødes idag. Nyheden kom lidt bag på Gabriel, og han havde siddet en smule lamslået mens han ikke helt havde hørt resten. Det var som om aftalen var blevet indgået i affekt mens Matthew stadig ulmede af indestængt vrede over Angeliques trodsighed, og nu skulle det gå ud over ham. Han havde ikke sagt noget selv til sin søster, blot nikket til sin far og taget sin afsked for at komme afsted ud af palæet.
Hans vagt var egentlig ikke begyndt endnu men han var mødt ind, og han skævede til klokken i ny og næ. Den var halv to, og aftalen hans far havde lavet var at pigen ville dukke op imellem et og to. Han sukkede lidt og skubbede et nypudset glas hen til sig for at hælde en stor whiskey op. Det ville blive en lang dag.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Brevet var kommet prompte fra uglen der havde kastet det ind af vinduet ved hendes lille værelse i tusmørkegyden. Hun havde læst beskeden med store øjne og nærmest fået kaffen galt i halsen. Hvad fanden bildte de sig ind at forlove hende uden hendes accept? Hun havde fnyset og straks smidt brevet ind i kaminen før end hun havde begivet sig på arbejde. Hun havde ondt af den stakkel som ville blive påtvunget at være hendes mand, for hun vil gøre alt i sin magt for at denne fuldblodsstodder skulle skride.

Hun havde mødt op ved baren i Diagonalstræde længe efter det aftalte tidspunkt. Iført en mørkegrøn kappe over hendes sorte tætsiddende kedeldragt. Hun skubbede døren op og lod hætten glide ned over hendes skuldre som hun så gennem stedet, som stortset var tomt. Hen skulle være blond, med grønne øjne. Det var det eneste vink hun havde fået til sin forestående husbond. Men det var da hun opdagede ham. Gabriel. Hendes hjerte stod stille i et øjeblik, da hun indså sin fejl og en latter undslap hendes strube ved overraskelsen. ''Mr. Darklighter?'', kaldte hun, stadig leende som hun gik mod ham for at rystebort den akavede fornemmelse. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Tiden var langsomt gledet og Gabriels tanker var begyndt at fokusere på andre ting, da den lille klokke bimlede over døren og en ny kunde trådte ind i barstuen. Han så op og genkendte til at starte med ikke kvinden, så han vendte ryggen kortvarigt til hende for at skubbe en spand med isterninger mere på plads under bardisken, da han pludselig hørte sit navn, eller ihvertfald hans efternavn, blive kaldt gennem stuen. Han rynkede panden og drejede rundt for at se kvinden komme gående imod sig. Blond, ung. Det tog ham nogle sekunder mens hun kom nærmere før hans øjne blev store og hans læber bredte sig i et grin af dimensioner.
"Øhhh, Ais?" spurgte han både en smule perpleks og samtidig glad. "Det... well, hej!" tilføjede han grinende. "Det er fandme længe siden," sagde han og alle tanker om forlovelse og troskab røg ud af vinduet med det samme. "Det var, hvad, Hogwarts' afgangsceremoni eller sådan noget?"

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling kunne ikke dy sig, og uden videre trådte hun over barens tærskel for at omfavne sin kammerat mellem diverse flasker og målebærgere. Hans duft slog imod hende, en duft som før havde omfavnet hende på diverse mærkværdige steder. Hun fniste stadig, for hun kunne ikke lade være med at more sig over skæbnens ironi. ''Lad mig se på dig!'', hun trådte et skridt bort fra ham, selvom hendes hænder straks gav sig til at pille ved hans guddommelige ansigt. Hvor mange piger havde ikke misunder hende på Hogwarts? Hendes fingerspidser gled over hans kindben og en enkel strøg over hans underlæbe inden hun tog fingrene til sig. ''Jeg så dig på et photoshoot for et års tid siden i mugglerverdenen, men jeg sagde ikke hej'', svarede hun nøgternt, for det havde hun altid været. Bundærlig, og så måtte folk tage sandheden som de nu selv havde lyst til. ''Hvad satan.. Skal edu virkelig være min mand? Elliott dratter sgu da ned af stolen'', hun kunne ikke lade være med at le. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel undertrykte en latter mens hun nærmest nærstuderede hans ansigt og han trak sig fra hende igen smilende. "Jeg så ikke dig, men det er også ok, jeg er glad for at jeg skred fra den branche," indvendte han med et skuldertræk inden han trak et nyt shotglas over og skænkede hende en vodka, ren og skær, inden han rakte den over bardisken. "On the house," erklærede han med et smil inden han selv tog en slurk af sin whiskey men var alligevel ved at kløjs i det ved hendes sidste ord. "Altså," han skævede til kukuret, "har du også fået en besked fra din far om at skulle mødes med din forlovede idag, eller hva'?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. Han var ikke helt sikker på om det var en joke hun lavede eller om hun rent faktisk mente det. Det var lidt svært at sige med hende til tider.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling indfandt sig let på sin stol. Hun betragtede Gabriel fra baren og hun tog imod glasset med et smil og et nik som for at tanke ham. Alligevel kunne hun ikke lade være med at rødme ved hans umiddelbare reaktion. ''Ja... Jeg fik brevet i morges men jeg smed det ind i pejsen inden jeg nåede at læse navnet'', hendes hånd gled op i hendes hår som hun pænt rettede til. Det var anderledes end fra der skoletid hvor korte vildtre røde lokker havde prydet hendes ansigt og fået hende til at ligne en dreng mere end den kvinde hun var nu. ''Men.. Jeg ved ikke om du ved det? Jeg hedder Ó Cuinneagáin til efternavn. Det er vel dig som min far skrev om ikke?'', hun håbede det ihvertfald, i såfald var der nemlig ingen ko på isen. Alligevel kunne hun ikke lade være med at se en anelse generet ud. ''Er du skuffet?'', kunne hun ikke lade være med at spørge som hun nu tog vodkaen og shottede det uden videre. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel havde lyttet til hende og ved hendes efternavn spruttede han af grin så whiskeyen stod op fra glasset og landede i sirlige dråber på bardisken. Hendes efternavn havde han altid fundet usigeligt morsomt. Det var lidt den måde han havde lært at kende hende på mens de havde gået på Hogwarts. Ingen at lærerne kunne udtale det korrekt og hun endte med at være Aisling Med-Det-Mærkelige-Efternavn istedet. Elliott derimod havde mestret at udtale navnet, og det havde fået dem til at falde i snak og på den måde havde Gabriel fået kendskab til hende også.
"Jeg fik ikke noget brev, bare en besked om at det ville være idag, du ved," han trak på skuldrene men så lidt mere indgående på hende. "I mean... vi er begge to fuldblodsmagikere fra store slægter, såeh... jeg vil da ikke sige det er skuffende?" prøvede han tøvende mens han lod blikket glide over hende. "Jeg kunne bedre lide dit korte hår," påpegede han dog inden han flækkede i et drillende grin.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

''Årh hold kæft'', udbrød hun som hun slog ud efter ham, hunhavde utallige minder om diverse akavede situationer hvor han ikke kunne holde op med at grine af hendes dialekt, at han så stadig var en barnerøv overraskede hende ikke det mindste. Alligevel var an ligeså sød at kigge på som hun huskede fra skolen, selvom at hans fuldblodssnak alligevel overraskede hende. ''Ja altså, jeg er overrasket over hat mine forældre har lovet mig væk og ikke en af de andre tøser'', med det mærkede hun hvordan vodkaen sneg sig ned gennem hendes hals og varmede hendes indre. ''Det er bare fordi du bedre kan lide fyre'', svarede hun en anelse giftigt som var hun fornærmet selvom hun alligevel ikke kunne holde masken og selv snart begyndte og fnise: ''Og mig!'', hvor mange gange havde de ikke begået synder i Hogwarts krummelurer? Tanken fik hende til at rødme på ny, så at fregnerne blev tydligere under det tunge lag foundation. ''Men håret bliver, der er gode penge i at være langhåret. Men sig mig... Finder du mig stadig attraktiv?''. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Spørgsmålet kom lidt bag på ham. Der var sket meget og deres sjov og løjer på Hogwarts, og han havde måske fundet sin smag en smule mere siden dengang, men hun var da køn.
“Altså,” han smilede lidt mere oprigtigt, og det mere drengerøvede grin forstummede langsomt, “du har altid været køn, både dengang og nu, såååå...” han trak på skuldrene, “yeah, sure,” endte han lidt akavet og slog hænderne sammen. “Hvorfor skulle vi ikke blive en ting? I mean, det er så underligt at tænke på. Jeg har stået her i et par timer og sådan halvt forventet en stille, blond Slytherin-pige som jeg skulle prøve at føre en samtale med, men ikke rigtig, du ved, kunne forstå?” Han tog en klud og tørrede bardisken af for whiskeydråber mens han eftertænksomt lod blikket følge sin hånd i dens roterende, polerende cirkler inden han kylede den bag skulderen og så på hende. “Det er nærmest det bedste udfald, det kunne være, men...” hans stemme døde lidt, “det betyder vel... vi skal være... monogame og sådan?” Spurgte han hende en kende tøvende. Tanken om at skulle være forbundet med én person resten af livet var svær for ham at kapere, specielt når hun kun udgjorde 50% af hans preference.

[Angelique Darklighter]

“Som din lillesøster? Sorry Gab, men hun har altid virket lidt uhyggelig”, svarede hun bramfrit. Hun vidste hvordan fuldblodsfamilier fungerede og små søde Slytherin piger var i højt demand. “Men blond fik du ihvertfald så du skal ikke være helt skuffet”, hun løb en hånd gennem det lange lyse hår og slog ud med det så han kunne se farvevældet. “Men en hufflepuff er vel ikke helt skidt? Tænk hvis du fik en dødbidder fra Ravenclaw eller en fratpige fra Gryffindor”? Hun vidste at de i det mindste altid ville have et liv med fuld fart på og derfor lo hun blot af hans spørgsmål. “Skal vi ikke sige sådan her.... At jeg måske bliver lidt jaloux hvis du mænger dig med damer, fordi så føler jeg at jeg bliver nødt til st blive mere spændende. Men ligeså så mænger jeg mig ikke med mænd?”, hun blinkede af ham, de havde altid forstået hinanden og situationen var derfor, som han også selv sagde, perfekt.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

“Som din lillesøster? Sorry Gab, men hun har altid virket lidt uhyggelig”, svarede hun bramfrit. Hun vidste hvordan fuldblodsfamilier fungerede og små søde Slytherin piger var i højt demand. “Men blond fik du ihvertfald så du skal ikke være helt skuffet”, hun løb en hånd gennem det lange lyse hår og slog ud med det så han kunne se farvevældet. “Men en hufflepuff er vel ikke helt skidt? Tænk hvis du fik en dødbidder fra Ravenclaw eller en fratpige fra Gryffindor”? Hun vidste at de i det mindste altid ville have et liv med fuld fart på og derfor lo hun blot af hans spørgsmål. “Skal vi ikke sige sådan her.... At jeg måske bliver lidt jaloux hvis du mænger dig med damer, fordi så føler jeg at jeg bliver nødt til st blive mere spændende. Men ligeså så mænger jeg mig ikke med mænd?”, hun blinkede af ham, de havde altid forstået hinanden og situationen var derfor, som han også selv sagde, perfekt.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han trak lidt på skuldrene og slog en vurderende mine an inden han endte med et smil til hende.
“Jeg skal gøre mit bedste,” sagde han med et blink til hende. “Men! Altså...” han tog whiskey glasset og tog en slurk, smækkede læberne lidt sammen og satte glasset fra sig igen, “jeg ved ikke hvor meget vi sådan udvekslede af tanker og følelser i sin tid,” han nikkede bagover skulderen som om det var det abstrakte begreb “fortiden” som lå bag ham, “jeg er ikke sådan vildt god til den slags?” Han kløede sig lidt tvivlende i nakken inden han med et suk hvilede albuerne mod bardisken og sit hoved i hænderne mens han så på hende. “Jeg bliver ikke jaloux, ihvertfald ikke sådan med mindre det er virkelig alvorligt, men jeg tror ikke jeg kunne blive jaloux på dig, hell! Vi havde den der weekend på Hoggy, right? Hvor vi havde væddet om hvor mange vi kunne nå at snave fra samme kollegie? Like, det betyder ikke noget for mig, så, jeg er stort set ligeglad, så længe vi gør vores forældre glade, hvis man kan sige det sådan, og selvfølgelig tager hensyn til hinanden... hvis du forstår?” Han så lidt tvivlende på hende. Det var lidt svært at forklare. “Vi Darklightere er ret afslappede omkring den slags, så længe slægten bliver ført videre, og sådan. Ved ikke om jeg nogensinde har fortalt om min far...” hans stemme døde lidt hen og han så til siden. Han kunne ikke huske om han nogensinde havde fortalt Aisling om Matthew og hvilken størrelse han ligesom var. Det var måske meget godt at få det på bordet inden de skulle giftes.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

''Hah! Hvilke følelser? Du var et godt knald'', hun trak på skulderen, de fleste tøser havde jo sukket efter Gabriel på gangen, sådan var det vel med Willieblod, men det var hende som havde fået kagen. ''Desuden så snød du til den konkurrence. Med dit willieblod er der jo ingen som kan takke nej'', tanken fik hende til at fnise, men alligevel rakte hun hånden frem for at stryge den gennem hendes hår. Han skulle aldrig blive grim eller ulækker, og hun priste sig heldig i just dette øjeblik for hendes forældres valg. ''Så lad mig sige det i ord som du forstår'', afbrød hun ham alt imens hun rakte ned i sin taske for at fremdrage en lille sølvæske. ''Jeg er ikke interesseret i at opdrage på dine unger, skulle du få nogle udenfor ægteskabet'', hun så på ham med sine grønne øjne, ganske indgående så at han ville forstå at det ikke var alt pis hun fandt sig i. Samtidig åbnede hun æsken med et lille plop og strøg det glitrende pulver ud på sin fingerspids. ''Så derfor ser jeg helst ikke du mænger dig med damer, da jeg vil ikke se nogle 'uheld''', hun løftede fingeren og lod den passere hendes rosenfarvede læber, langsomt og sensuelt som hun lod glitteret svirvle rundt sin tunge. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han kvalte et grin over hendes forholdsvis bramfri omgang med pixistøvet. Hun havde det stadig i sig, så det ud til, og hans smil gled over i et mere varmt udtryk end det kække.
"Ingen babyer, det er forstået," sagde han med et kort nik og skævede ned til den lille beholder med pixistøvet. "Men eh, jeg tror ikke din svigerfar bliver voldsomt imponeret hvis du hiver den dér frem ved middagsbordet, bare sådan til orientering," indvendte han inden han slugte resten af sin whiskey. "Igen, jeg ved ikke om jeg har fortalt dig om ham, men han er sådan én der måske udadtil godt kan lide de lidt mere eccentriske, avantgarde livsstilstyper, men det er bare en damning facade," han skænkede mere whiskey i glasset og så lidt frem for sig med et fjernt blik mens han tænkte over hvordan han i forvejen havde efterladt Angelique alene hjemme med et monster, og hvordan han havde lovet at tage den næste omgang. Han sukkede tungt og forsøgte at skubbe tankerne fra sig men hans blik var stadig blevet fjernt nok til at det var mærkbart, inden han vendte tilbage til omgivelserne, og sendte hende et prøvende, undskyldende smil. Han ville næsten være ligeglad, så længe det ikke var noget der gik ud over børnene, men han vidste Matthew ville få et føl på tværs hvis hans svigerdatter troppede op høj som bare fanden på rusmidlet.

[Aisling Ó Cuinneagáin]

Aisling kunne ikke lade være med at slå ud efter Gabriel på ny da hun opdagede hvordan hans fnis på ny lod til at blive et grin. Han var præcis ligesom i skolen, leende og hun huskede vel hvordan de næsten havde tisset i bukserne af grin ved op til flere tilfælde. Hun smilte, så meget at hun lod fingeren falde så at det glitrende støv kunne ses på hendes underlæber. ''Er han konservativ?'', spurgte hun som hun rakte Gabriel den lille fint dekorerede sølvæske. Pixistøv var svært at opstøve, men ved hendes bolig var det ganske let hvis man havde pengene. Penge, som nok egentlig hellere burde blive sendt hjem. ''Jeg kan sagtens lade være'', hun gled sin våde finger gennem de lange lyse hår og lænede sig nu indover baren for at betragte de mange flasker. ''Laver du ikke en drink? Og så kan du fortælle mig mere... Hvornår forventer de at vi gifter os, tror du? Tror du at vi kan slippe for at få børn lige med det samme?'', hun rynkede på næsen.