In a world of hurt

[Matthew J. Darklighter]

Hans smil der altid forblev en umoden skygge på læberne som folk gisnede om, bredte sig en my i hver side, nok til at den mærkbare ændring havde stor effekt i forhold til hvor lidt mimik han skulle bruge for at frembringe en manifestation af en følelse. Trækningen var nok til at øjnene smilede med dog, og gjorde det endnu mere klart at han morede sig bekosteligt.
"Jeg mestrer legillimens, ganske rigtigt," svarede han. "Med nogen er det som en flydende strøm af ordløs bevidsthed. Det er bestemt en fordel i situationer som du netop så," han satte glasset fra sig og drejede det et par omgange over den mørkerøde brokadedug. Ikke ét sekund fjernede han blikket fra hende. "Med andre skal jeg gennembryde deres sind for at få hvad jeg vil have, men jeg har endnu ikke mødt nogen der kunne modstå. Hvilket også gør det nemmere for mig at kurere folk, om du vil," forklarede han. "Man må være komplet åben og ærlig for at vi kan opnå resultater. Og det glæder mig at du ikke er sky for hvad vi står for og hvad der kan ske mens man opholder sig her i palæet," han hævede hånden med et knips og en flok husalfer kom ud fra en lille luge i et panel og begyndte at rydde af bordet. Deres glas og vinen blev dog stående. "Du kom her ganske rigtigt ikke frivilligt, men vil du vende tilbage hertil frivilligt?" spurgte han med hovedet lidt på skrå mens den sidste husalf forlod stuen og lugen gik i bag dens håndklædebeklædte bagdel.

[Deleted]

Det føltes nærmest som om usynlige bånd bandt hende til steder her, til ham. Ikke stramt, men på en måde, så det var umuligt at komme fri. Hvad havde hun dog sagt ja til her?
Diskret gned hun sine håndled, der hvor det blå bånd havde holdt hende fast. Ikke at der var noget, men fornemmelsen kunne hun bestemt ikke lide. Hun havde aldrig lært rigtigt at lukke af for sine tanker, skøn det havde været en del af træningen på quidditchholdet, Men hun havde aldrig formået at skabe andet end vrede. Hun bed dog mærke i hans ord og prøvede at flette det sammen med de billeder hun netop havde set. "Du vil kurere mig med fester og selskaber?" Hun følte sig noget skeptisk men også en anelse nysgerrig, men helt ærligt hvem sagde nej til at feste og drikke sig fuld? "Jeg kan jo ikke rigtig gerne ville komme frivilligt, så længe jeg står i gæld til dig." lød det roligt fra hende, før hun så drak lidt af sin vin, stillede glasset fra sin og lod tungen slikke evt. rester af læberne.

[Matthew J. Darklighter]

"Vi leger med begge sider af spektrummet, Victorie," svarede han og tømte sit glas for de sidste dråber inden han satte det fra sig og skubbede stolen ud fra bordet så han kunne rejse sig ubesværet. "Jeg spørger dig om du vil komme igen frivilligt så jeg ikke skal blive ved med at bortføre dig," smilet blev en anelse bredere, underholdt ved tanken om at hun ikke kunne undslippe. De scenarier han tidligere havde vist som billeder for hendes nethinde, og som hun kunne lide, lod han atter spille igennem hendes sind som en kortvarig tankestrøm, for at minde hende om fordelene ved at blive en del af hans kursus. "Det er de færreste der egentlig ved hvad mit firma består af. Udadtil arbejder vi praktisk, men dette kursus er en speciel ting som kun de færreste bliver tilbudt, og det er ikke noget man kan finde eller opsøge selv. Jeg udvælger kursisterne, og efter første lektion, som du netop har haft, kan man vælge om man vil fortsætte eller ej," forklarede han imens han rakte hende en hånd for at få hende med sig fra bordet. "Du kan forklare din bror at du er på et privat kursus imens du er her. Faktisk," han rakte hende et sirligt skrevet visitkort, elfenbenshvidt og med gylden skrift der skiftede hvert tiende sekund til at vise hans kontaktoplysninger og adressen på palæet, "er der en fest om tre dage, som jeg håber du vil komme tilbage til. Tænk over det indtil da, om du vil det her eller høre din fars fordømmelser fra den anden side af atlanterhavet." Det hjalp at hun var interesseret i de mere løsslupne ting. Måske han kunne forme hende lidt, give hende lidt mere karakter og viljestyrke som ikke var funderet i vrede men i oplysning og selvindsigt. At lade sensualiteten styre uden at lade den være blatant og for overdøvende. Hun ville være god, på alle de måder han kunne tænke sig til.

[Deleted]

Hun nikkede indforstående og smilede til ham. "Jeg vil meget gerne komme igen. Men næste gang håber jeg på et lidt varmere bad... med lidt mindre tøj" forklarede hun uden egentlig at lægge noget særligt i det. Hun havde i bund og grund haft en god oplevelse med at være afsted, så det var jo kun godt, skønt grunden til det stadig ikke var for heldig. "Tak for mad Sir." fik hun tilføjet som maden forsvandt fra bordet. Der skete meget omkring hende, der gjorde det svært helt at følge med og samtidig hold hovedet koldt, men hun prøvede da. "Min bror burde ikke bruge noget problem." forsikrede hun ham, men havde selvfølgelig endnu ikke talt med ham om det. Til gengæld blev hende interessevagt med det næste. "En fest? Er der nogen Dresscode?" hun forventede ikke lige som det billede han har vist hende, men hun vidste det ikke. Hun ville bare gerne se rigtig ud. sørge for at hun blev ladt mærke til på den rette måde. Måske hvis hun var heldig nogen også ville flirte lidt med hende. Det savnede hun, så længe det blev på en ordentlig måde.

[Matthew J. Darklighter]

Han tog hende let ved armen og førte hende med sig ud af spisestuen. "Jeg tror du kan kalde dresscoden blikfang, hvis det siger dig noget," sagde han med et sigende blik på hende mens de forlod rummet. "Og når du kommer vil du få udleveret en maske, det er af hensyn til folks anonymitet. Hvad der sker til festerne bliver her i hjemmet. Minderne og de gode stunder man måtte opleve kan man tage med sig hjem og have i tankerne, men det er ikke tilladt at snakke om festerne. Diskretion er et must," forklarede han mens de bevægede sig tilbage gennem palæet og atter kom til den store entrésal med de høje søjler og den store trappe der ledte op til de øvre etager. Han standsede med hende ved foden af trappen, hvor dens røde tæppe ramte marmorgulvet og vendte sig imod hende. Det uudgrundelige smil hvilede fortsat på hans læber og hans blå øjne viste en fornøjet glød.
"Det glæder mig at du vil vende tilbage, Victorie," sagde han og tog begge hendes hænder i sine foran sig. "Jeg er sikker på at du vil falde godt til og få rigtig, rigtig meget ud af mit kursus. Sammen tror jeg at vi kan opnå store ting."

[Deleted]

Godt så, blikfang. Det kunne hun sagtens finde ud af, men det krævede helt sikkert nyt tøj, så det måtte hun hellere få skaffet snart. Som de gik ud af spisestuen, konkluderede han at han nok slet ikke var så sur, som hun havde troet. Han var jo faktisk rar og venlig. Når bare man opførte sig ordentligt.  "Jeg skal gerne kommer i det rette tøj. Det lyder spændende med makser på. Er det en slags maskeba?" Spurgte hun så lidt ivrig. Hun kunne generelt godt lige fester, så at blive inviteret til en her lød så skønt og lige hvad hun havde brug for. Særligt hvis det blev serveret Champagne. "Jeg forstår dine regler og jeg skal nok overholde dem. Også uden at blive vred... håber jeg, men mange tak for hjælpen i dag. Jeg glæder mig til om tre dage." lød det bekræftende fra hende, får hun gav ham hånden og så derefter tog hun hjem.

- Out

[Matthew J. Darklighter]

//out