A weekend.. what can come out of it?

[Riku Hamasaki]

Han var ikke i tvivl. Denne fyr var virkelig den han ville tilbringe livet med hvis han sagde ja. Og så havde de ikke engang snakket om st være et par endnu, eller gør noget officielt. Måske var Remus bare for bekymret for sit arbejde til overhovedet st have den tanke. Han var ikke sikker, menndet var en af de ting han ville finde ud af i morgen eftermiddag når han endelig fremviste ringen til Remus. Han lyttede til Remus og følte sig allerede en smule dum, og måtte da også ligge en hånd i nakken for ikke at virke for su, hvor et kort grin kom fra hans strube. “Nå ja men altså...”  kom det fra ham og lukkede øjnene i skam. Han havde inderligt håbet på at han ikke bare virkede som en udrindende mand lige nu. Enn det gjorde han jo nok eftersom han ikke kendte den engelske historie ret meget. Dog lyttede han intenst til den unge fyr og han nikkede lidt. “I see.. Du følger også dit hjerte ikke?” Betydningen var egentlig flere steder, både med jobbet men også mere i forhold til ham selv. “Du kan ændre det hvis du giver lov” han rettede hovedet lidt ind mod Remus da han blev kysset på kinden og kiggede på såkartofflerne der næsten var færdig skrallet. Han svang sin stav på ny og så hvordan kartoflerne blev skåret i både og lagt i et fad. Han rettede blikket lidt på ovnen og kartoflerne i ånd efterfølgende som ovnen var varm. “Noget du kunne tænke dig st lave i denne ikke arbejde relateret weekend?” Spurgte han og kiggede på fyren han i virkeligheden elskede, mere end han selv ville indrømme.

[Deleted]

Remus kunne ikke holde op med at småfnise som en skolepige imens Riku talte. Han var kær, så kær at det brændte i hans bryst for hvert et ord han ytrede. ''Jo,det gør jeg'', svarede han alt imens han hævede sin hånd for kækt at ruske op i mandens mørke hår. Noget i ham havde lyst til at tage ham ved hånden og bede ham om at være hans kæreste, men manden var jo både minister og ældre, han ville vel aldrig ville have en ung herre som ham. Tanken bedrøvede ham en anelse, men han valgte at skubbe den til siden for at fokusere på deres forhenhavende. ''Jeg tror ikke at jeg ikke har arbejdet i årevis. Normalt når jeg er hjemme plejer jeg at læse bøger om ministeriet'', han himlede med øjnene, samtidig som at han drog en stol ud. Dets ben skrabede klagende mod gulvet men Remus satte sig prompte. ''Måske du kunne læse en bog for mig? Ellers har jeg intet imod en weekend med lagengymnastik'', et smil kravlede drillende indover hans læber igen som han lænede sig tilbage og lukkede øjnene. ''Måske gå en tur, vinterbade? Har du prøvet det?''. 

[Riku Hamasaki]

Et beundrende blik sad på ham. Han var fascineret af den måde som Remus lagde i sit arbejde, det var i sandheden beundrings værdigt. Han havde nok selv været sådan da han kom til England for så lang tid siden. Han havde lagt skjul på så mange ting, det sværeste havde været sproget så han kunne tydeligtvis også sætte sig i hans assistents tanker, og hvis det gik helt galt så kunne han jo japansk. Så ham og Haru Faa kunne da snakke sammen. Han overvejde længe om hvordan han kunne gøre Remus til hans, men han ville ikke sætte Remus i bås hvis han ikke ville have det. “Alt skal vel ikke gå op i ministeriets arbejde skal det?” Spurgte han lidt henkastet og vendte sig om mod ovnen for at tage en pande frem fra skabet. Han vidste ikke helt om Remus kun gik op i sit arbejde, eller om han havde familie tanke nu hvor han var så ung. De fleste ville vel gerne have børn på et tidspunkt. Selv havde han forkastet den tanke jo ældre han var blevet. Tanken om at starte en familie skræmte ham en smule, det samme som at blive en del af en igen. Han havde ikke haft familie i mange år. Så lige pludselig at skulle møde en eller være en del af en gjorde ham bange. Tænk hvis han ikke opfyldte det som der var af forventninger. “Lagen gymnastik siger du? Lad os nu se hvor meget du kan holde til” han blinkede en en enkelt gang til ham og fik et smil på læben. Han var i sandhed et ungt menneske der kunne klare meget mere end ham selv. Men han ville ikke give op på Remus, ikke endnu og ikke før om lang tid. “Vinterbade? Du er da ikke rigtig klog. Men lad os lave en aftale. Hvis du vinterbader i krogen, så klare jeg en lille overraskelse mens du er væk i... lad os se, i morgen eftermiddag” han ville ikke afsløre overraskelsen det var for tidligt, og desuden hvis han sagde noget var det jo ikke en overraskelse længere.

[Deleted]

//Black out, dagen efter. 


Dagen havde gået hurtigt. Morgenen var blevet brugt omkranset af de hvide lagener i den store himmelseng imens sneen havde faldet udenfor vinduet. De havde hvisket deres søde ord til hindanden, kærtegnet hinandens ansigter og kroppe, men ligemeget hvad måtte dagen begynde. Efter morgenmad, læsning ved pejsen og endnu en tur i lagenerne, havde Remus alligevel insisteret på at tage en dukkert, men lige meget hvor meget han havde slidt i den ældre japaner havde han ikke været til at rokke. Til slut var Remus selv hoppet i havet.

Nu stod han udenfor døren, håndklædet holdt han tæt ind imod sin frysende krop og hans hud var rød fra det hurtige temperaturskift. Hans tænder klaprede som han åbnede døren og smed det våde håndklæde i hallen så at han blot var iført sine badebukser. ''Riku, kom og giv mig et knus'', kaldte han drillende, velvidende om hvor kold hans krop var. Hans røde hår hang i våde tråde omkring hans ansigt og ikke længe efter smed han badebukserne for at gå ganske nøgen ind i stuen med udbredte arme. 

[Riku Hamasaki]

Selvom det havde været en aktiv morgen med gymnastik var der ting der skulle ordnes. Han havde planlagt det hele, ned til hver en lille detalje. I alt hemmelighed havde han stået tidligt op, sendt en ugle til nærmeste butik i Hogsmead der solgte blomster. Han var kravlet i seng igen og imens Remus var nede ved vandet var de røde roser ankommet med uglepost. Han havde lagt en flaske champagne i køleskabet som var blevet taget ud. I stuens vitrineskab havde han taget to glas og sat frem på køkkenøen. Champagnen stod ved siden af. På gulvet havde han ødelagt de fleste røde roser og spredt ud på gulvet ind til soveværelset. Han havde haft held med ikke at stikke sig. Han havde taget det fineste af det fineste jakkesæt på og stod netop nu og bandt det lyserøde slips til det mørke jakkesæt. Han hørte døren gå fra hoveddøren og han skubbede døren i. Han havde for længst tændt opmuntre jacuzzien der stod ude på teressen med udgangen fra soveværelset. Han hørte hvordan Remus ville have fat i ham. I hans lomme lå ringen og han rømmede sig lidt “her inde” kom det højt fra ham. Han bevægede sig over til sengen og satte sig ned på det ene knæ. I hånden havde han de sidte 4 stilke røde roser som han ikke havde spredt ud over gulvet og sengen. I den nye fin redte seng lå der en dyr æske fransk chokolade og nu vendtede han bare på den mand han elskede. En sidste gang åbnede han æsken og kiggede på ringene. De var lige som de skulle være, og han håbede inderligt at Remus ville kunne lide dem. Han hørte Remus skridt komme nærmere og han lukkede æsken for at putte den lommen. Han rejste sig op fra gulvet og gjorde et sidste forsøg på at se ordentlig ud. Håret strittede, tøjet sad fint, skoene var nypudset, og alt imens sprængte alt inde i ham på at Remus ville sige ja til det spørgsmål han ville stille. Han vendte sig om imod døren og ventede blot på at Remus ville dukke op.

Ringene

[Deleted]

''Kom her din gamle mand,det er godt med lidt temperaturændring!'', lo Remus alt imens han skubbede døren op til soveværelset hvor de havde spenderet det meste af dagen. ''Hvis du er gået i seng igen så må jeg altså først kalde dig gammel!'', ordene var drillende men synet der mødte den ellers splitterragende nøgne mand fik ham til at klappe i med det samme. Hans blå blik faldt på Riku og han åbnede munden en anelse for at finde sine ord. ''Hej?'', startede han forvirret som han kiggede rundt på de mange ting. Det var vel ikke Valentine, ihvertfald ikke endnu? Vel? Han tog et skridt længere ind i rummet. ''Skal jeg tage jakkesæt på? Jeg har altså ikke noget med, jeg-'', hans talestrøm fortsatte men han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han var glædeligt overrasket men undrede sig nu engang hvad alt dette var. 

[Riku Hamasaki]

Nervøsiteten steg i ham som Remus kom nærmere og nu trådte helt ind i rummet. Hjertet hoppede rundt og kunne have sprunget ud af brystet på han hvis det kunne. Han sagde ingen ting men beundrede den nøgne mand der kom gående, og nærmere ham. Han kom lidt fra den af talestrømmen som Remus kom med. “Hej” kom det fra ham og gik et skridt nærmere. Han gik så langt frem imod Remus at han tog ham i hånden. “Hey bliv lige her” kom det fra ham og bed sig kort i underlæben. Han var så nervøs at han ikke længere vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Han drejede sig halvt om og kastede de sidste roser hen på sengen og vendte sig med fronton mod Remus. “Jeg har brug for at sige noget...” han tog begge hans hænder og kiggede ham dybt i øjnene. “Remus Weasley-Lupin... du af alle mennesker kom til ministeriet og fik noget du havde brug for, et arbejde et liv og en hjælpende hånd. Da du først dukkede op fik jeg et behov for at hjælpe dig. Gav dig ting for at du kunne se repræsentanter ud i et sted som advokat kontorerne. Jeg af alle mennesker ville hjælpe en der havde brug for det. Jeg ved hvad det vil sige at komme fra trænge kår da jeg først kom til England.... jeg havde ingen penge og kunne ikke klare at styre penge. Du af alle er kommet fra problemer og jeg fik ondt af dig. Med tiden stjal du fra mig, ikke ting, men mit hjerte....” han klemte lidt om hans hænder og måtte på ny bide sig kort i underlæben, alt imens hans hjerte bankede der ud af. “.. Du vækkede noget i mig jeg troede jeg havde glemt med tiden. Du gav mit et håb, et liv, og til og med kærligheden jeg havde brug for.... Du har givet mig så meget håb og liv at det lyser ud af mig. Jeg kan fortælle dig alt, og jeg er ikke længere bange for at sige noget forkert.. Vi har haft denne leg længe nu og jeg ville spørge sig om en ting...” han slap den hans hænder og gik ned på det ene knæ. Puttede en hånd i lommen og fiskede den lille æske ud af lommen. “Remus Weasley-Lupin vil su gifte dig med mig, eller i det mindste kalde mig din kæreste?” Han åbnede æsken og viste de to ringe der sammensat lignede et hjerte. Han løftede æsken op imod Remus i håb om at han ville sige ja. Men frygten sad lidt i ham og at det ville blive et nej og han måtte gå tomhændethjem fra denne tur, og ligge Remus bag sig.

[Deleted]

Det hele gik så stærkt. Mandens ord, flød sammen til stor grød som Remus først rigtig opfattede i det øjeblik han gik på knæ. Et gisp forlod hans læber imens han hørte mandens kejtede forsøg på at bede om hans hånd. Han hævede selv sin hånd til sine læber imens han betragtede Riku med store blå øjne og til sidst nikkede han. ''Ja, ja jeg vil giftes med dig'', det var som en eksplosion af varme fyldte hans krop da ja'et flød udover hans læber. For det var ikke blot en forlovelse, det var et ægte tegn på krælighed som han så længe havde skjult fordi han var bange for at manden vil finde hans ungdom usmagelig. Remus stak sin lange fregnekyssede hånd frem til Riku og ssendte ham et skævt smil imens lykken besad ham på ny. ''Hvorfor har du ikke sagt noget før? Jeg troede ikke du elskede mig'', spurgte han nærmest ude af luft som han hævede sin hånd for at betragte ringen på sin finger.  

[Riku Hamasaki]

Det føltes som en evighed at svaret ikke kom. Det føltes som en evighed at han skulle vente på,et af livets store spørgsmål, også selvom han havde brugt en talestrøm på at forklare sin kærlighed, som ikke engang dækkede de ord han netop havde sagt. Da svaret endelig kom rejste han sig op tog ringen ud af Esben og satte den diamant beklædte halv hjerte ring på hans finger. Han sagde ingen ting, men inden i føltes det som om noget var sprunget. Noget andet end ren Lykke. Han omfavnede Remus og han kunne græde så lykkelig var han. “Selvfølgelig ville jeg dig. Du betyder mere for mig end du tror. Vi havde bare aldrig.. du ved nakket om den del, jeg kunne jo bare være sjov os spas?” Nærmest hviskede han ind i Remus Øre. Han fjernede sig fra ham og mærkede egentlig hvor kold han var. “Kom”  sagde han og fulgte Remus udenfor til jacuzzien. “Hop i, den er varm så kommer jeg om lidt” kom det fra ham og betragtede den nøgne fyr han nu kunne kalde sin forlovede. Han lagde hovedet på skrå som han vendte sig om og bevægede sig indenfor for at hente champagnen og glassene. Han lagde begge tingene på sengen og begyndte at tage sit tøj af. Han kunne lige såmgodt være nøgen også, men han lagde tøjet pænt på sengens kant inden han tog glassene og flasken og bevægede sig ud til Remus som forhåbentlig var hoppet i det varme vand. Selv hoppede han nøgen i vandet og satte glassene på kanten og hældte den kolde væske op i glassene inden han satte flasken fra sig. Han tog glassene og rakte det ene til Remus. “Skål min skat” han var mere end lykkelig, noget han havde håbet ville komme en dag, og langt om længe havde han oplevet en ny Lykke. Hvis bare hans forældre kunne acceptere ham, så havde han været lykkelig, men han vidste det ikke ville hjælpe og sende dem en ugle for de ville aldrig læse det.

[Deleted]

Remus var målløs. Og som ringen gled ned af hans finger voksede hans kuldegys. Hvad ville familien ikke sige? Nu skulle han ikke blot springe ud, han skulle også fortælle at han skulle giftes? Med en minister endda! Remus betragtede ringen og mærkede hvordan hans allerede røde kinder blev endnu mere røde i takt med st han følte både Rikus kys og kram. Han gengældte dem, glad men også en anelse genert, inden han lod sig føre til jaquzzin. Varmen omfavnede hans kolde krop som han før havde glemt og han følte hvordan en enkel tåre af glæde gled ned af hans kind. Dog tørrede han den bort idet Riku rakte ham glasset. “Tak, skat”, nåede han at svare som han med bævrende underlæbe betragtede Riku og de skålede til deres fremtidige ægteskab. Flere tårer gled nu nedover hans ansigt men han forholdt sig stolt alt imens de skålede og han drak sin første slurk. Han stillede glasset ved sin side og bestemte sig straks at gå til det vigtigste spørgsmål. “Hvad gør vi i ministeriet?”, tårerne gled stadig nedad hans ansigt, ubarmhjertigt som lykkerusen opfyldte ham på ny.

[Riku Hamasaki]

Vandet var dejligt at være i, det var dejlig varmt, og de bobler der kom i ny og næ ramte ham de helt rigtige steder hvor han havde ondt. Han kiggede lidt på Remus og så tårerne der trillede ned ad hans kinder. Han satte glasset fra sig og bevægede sig over til Remus så tæt på han kunne. “Hey, er du okey?” Det kunne selvfølgelig være Lykke tåre, men hvis der var noget der gik ham på så måtte han sige det. “Du ved godt du kan fortælle mig alt ikke?” Kom det fra ham og tørrede de værste tåre væk med tommelfingrene. Han ville nødig have at hans forlovede kom galt afsted eller at han netop stod et sted han ikke kunne komme væk fra. Han havde været i helved og kom tilbage, det ønskede han ikke Remus skulle ud for også, nu skulle han have et godt liv og et lykkeligt liv. Det havde han fortjent.
han kiggede undrende på Remus som spørgsmålet kom fra ham. “Ministeriet? Hvad med det? Det er jo ikke forbudt at være forlovet. Så hvis vi bare opføre os normalt, og anstændigt kan jeg ikke se nogen problemer i det.” De var jo heller ikke på samme afdeling så chancen for at de ville støde på hinanden tit var jo ikke så stor. Med mindre der var et eller andet der skulle indføres. Og det var ellers yderst sjældent at advokater og dommer blev indblandet i det. 

[Deleted]

Fra røde tårevædede øjne kiggede Remus på Riku. ''Jeg er bare glad'', svarede han imens hans triste ansigt flækkede til et smil. ''Det kan du ligeså godt lære nu, jeg ved at jeg kan være en hård mand, men jeg græder desværre over de mindste ting'', han trak på skulderen og lod ham gøre sine tårer bort. Det lettede ham at høre Riku snakke om ministeriet og han nikkede, ''Beklager du ved bare så meget mere end mig'', han lænede sig tilbage i det varme vand og så på Riku med overbærende kærlighed. ''Hvor skal vi bo henne? Jeg bor, ja det ved du ikke, jeg bor med en anden fyr på Diagonalstræde. Det er en etværelses, så jeg foreslår vi bor hos dig'', han hævede endnu engang hånden for tørrede bort sine tårer på ny.  

[Riku Hamasaki]

Han holdt fast i sit smil, for han havde ment hvert et ord af det han havde sagt. Remus ville kunne stole 10% på ham, og fortælle ham alt der var han gemte på. for alt i verden ville han ikke indlede dette kommende ægteskab på en løgn, ej heller med hemmeligheder, og det håbede han Remus forstod, også selvom det ikke blev sagt. “Det glæder mig st du er lykkelig, for det er det du gør mig” han tørrede lidt flere tåre væk med tommelfingrene og satte sig ved siden af Remus med en arm liggende nede på Remus lår som han forsigtigt nussede med tommelfingeren. Han var virkelig en lykkelig mand, og det var alt sammen Remus fortjeneste. Han havde håbet at denne weekend ville udvikle sig på denne her måde, så han ikke var taget skuffet hjem og havde måtte sige stop til Remus for at få ødelagt sit hjerte mere end det allerede var. “Du er klog, du kan noget jeg ikke kan. Du kan jura, noget jeg ikke kan. Du skal stole lidt mere på dig selv, for du kan mere end du tror. Glem hvad andre tror om dig, og det de tror de ved omkring din familie. Det er dig selv der styre slagets gang, og det er kun dig der kan sætte en stopper for snakken når du sætter sig igennem.” Kom det fra ham og fortsatte sit nusseri på Remus lår. “Tænk ikke på hvad de andre i ministeriet tænker om os, det kan aldrig blive andet end deres problem, og aldrig sit og mit.” Han kyssede ham på kinden. Dog kom Remus næste spørgsmål lidt som en overraskelse. Han havde aldrig tænkt over at de faktisk skulle flytte sammen, men Remus havde ret. De blev nød til at flytte sammen for at få det til at fungere 120%. Ingen ville kunne leve under hvert sit tag for at holde et ægteskab, ikke hvad han vidste af. Alligevel tænkte han over spørgsmålet. “For at være ærlig... så skal du ikke flytte ind til mig...” startede han og kiggede ned i vandet inden han fortsatte. “Vi skal finde noget fælles. Tænk ikke over hvor henne, men det skal være et sted du også kan lide at være, ikke bare i min lille 80kvm lejlighed. Tænk på et sted du kunne tænke dig, om det er tæt på arbejdet eller om det skal være længere væk. Det er lige meget for mig, om det så er tæt på din familie. Hvad der gør dig glad er det der vi flytter hen.” Han ville hellere gøre Remus glad når han ikke kunne gøre sig selv glad når han ingen havde der kunne deltage i et foretagende bryllup. Det ville udelukkende kun være Remus familie der deltog, og det var han ikke engang sikker på at Remus forstod rigtigt.