A weekend.. what can come out of it?

[Riku Hamasaki]

@remuswl
Fredag kl 19
vintervej, snevejr næsten frysepunktet

---

Weekenden var kommet hvor han og Remus skulle have en weekend for sig selv. Glemme alt om arbejde og hvad livet ellers bød sig. Dette var en weekend der stod i...kærlighedens tegn? Ærlig talt var han ikke sikker, han vidste ikke hvor Remus stod henne i forhold til ham. Han vidste ikke om de var et par, selvom det var set han ønskede sig mest af alt lige nu. Med tiden havde han overvejet hvad han skulle gøre, og ærlig talt havde han også købt en ring til Remus. HN håbede list at Remus ville tage det som en forlovelses ring, men hvis han tog det som en kæreste ring var det også helt ok. Så længe han bare vidste hvor de stod henne. De havde danset om den varme grød længe, og de kunne jo ærlig talt ikke blive ved.

Efter aftale havde Riku sagt til Remus at han skulle møde op med sine ting hos ham ved en 18:30 tiden hvis dette kunne lade sig gøre.  Han vidste jo ikke helt om Remus kunne have fundet sig til rette med tidspunkt eller om han havde for travlt med sagerne.
 Dog havde han ventet tålmodigt efter at have pakket sine ting i en kuffert. Han havde selv pakket noget mad som han ville lave når de engang kom frem til det sommerhus han havde lejet for weekenden. Remus kom til tiden og han havde hilst som han plejede, med et kram og et kys, inden han havde taget Remus i hånden og svang sin tryllestav for at lade dem forsvinde i det hvid røg.

Efter noget tid stod de endelig foran sommerhuset og han nød den friske luft, også selvom de sneede en smule. En vind flød hen over dem og tog fat i hans hvide kappe som han lagde hovedet på skrå og klemte Remus hånd. “Velkommen” kom det fra ham og vendte sig om for at kunne se ud til vandet der lå ned af en bakke man kunne gå ned ad for at gå i vandet. Men nu var han ikke lige frem vinterbader. Han slap Remus hånd og bevægede sig op til døren som han svang sin stav for at døren gik op. Han var god til nonverbal magi det havde han været i mange år. Han åbnede døren helt og svang staven på ny for at lade Remus og hans kuffert komme svævende hen imod døren og fortsætte indenfor. “Efter dig” kom det fra ham og svang staven for tredje gang blot for at tænde noget lys i det store sommerhus. “Vi kan tænde op i pejsen når vi kommer ind”  han fortalte ikke lige med det samme at der også var en jacuzzi de kunne gå i hvis det var helt galt med at få varmen.

[Deleted]

Det havde været en kølig vind som hurtigt havde gået gennem både skind og ben på Remus som de havde gjort deres rejse, også selvom den havde været knapt. ''Tak, darling'', svarede han som han betragtede begge kufferter og fulgte dem indenfor. Sommerhuset var stort, større end det hus han havde vokset op i. Han gik ind med et udtryk som tydeligt viste hans overraskelse. ''Jeg.... Wow! Det er større end det hus jeg voksede op i'', han talte sine tanker, for han kunne slet ikke tænke på andet imens han vendte sig mod Riku. Hans arme strøg ubemærket over hans trøjebeklædte overkrop, for selvom de var indenfor, var det stadig koldere end en isbjørns røvhul. ''Jeg er så glad for at du havde tid til det her'', fortalte han med et venligt smil alt imens han gav sig til at kigge ud af de store vinduer. ''Du tog ikke kassen med vel?'', spurgte han henslængt. 

[Riku Hamasaki]

Han havde egentlig ikke taget sommerhuset for at imponere, heller ikke for at vise en status han var ved at opbygge. Nej han havde gjort det for at Remus kunne nyde en tilværelse som denne, i hvert fald hvis han sagde ja til ringen han havde tænkt sig at give. Han fremprovokerede ikke engang et smil, det lå ham helt naturligt at have det på sine læber. Det var lige så naturligt for ham som at vise sin kærlighed til den han holdte af. Han var ret god til at udvise sine følelser, uanset hvilken følelse det var han havde. Han var generelt bare ikke den person der gemte på ting, hvis man havde lavet lort i den så fik man det af vide. “Uanset hvor stort det er. Så er det dit for weekenden” kom det fra ham og trådte helt ind i huset for at lukke døren efter sig. Han vidste ikke hvad Remus ville først, men sikkert undersøge huset, eller det der var bedre. Hvem vidste hvad der gik igennem Remus hovede til tider? “Tid? Næh egentlig ikke, men jeg gør det gerne for din skyld og kassen? Nej den lod jeg være der hjemme, det skulle jo ikke være en arbejde weekend. Men en weekend kun for dig og mig” han sagde stadig ikke at han havde lagt planer for weekenden. Det måtte komme som en overraskelse når tiden var inde. Måske allerede lørdag eftermiddag. Han ville i hvert fald gerne gøre det inden de tog hjem.

[Deleted]

''Hold dog op, det er vel ligeså meget for dig? Det er ihvertfald sundt at du oplever noget andet end bare ministeriet. Du har fortjent det'', svarede han sagligt, som var det en dom han kommenterede. Remus havde gjort sit bedste for altid at være rar mod Riku. Selvom det havde startet på grund af de små benefits det havde givet ham i forhold til kapital og arbejdet, vidste han også at følelserne var gået en streg længere end de burde. Han nød Riku's selskab, men han vidste også at manden kunne droppe ham hvert øjeblik det skulle være til fordel for en ny og yngre model. ''Kom min gnavpot, lad mig hjælpe dig'', han gik nu bag manden og gav sig til at knappe den hvide kappe af hans skuldre. Han placerede et kys på mandens kind, inden han kastede både sin og hans kappe mod gangen hvor de hængte sig selv. Han gik nu mod pejsen hvor han satte sig på hug og med tryllestaven gav sig til at tænde op for at varme stedet op. ''Fortæl mig hvorfor din kappe er hvid? Er det ikke upraktisk når man har med dyr at gøre?'', spurgte han som ilden begyndte at buldre. Han rejste sig ligeså lang som han var og gav sig til at rette på sin hjemmestrikkede trøje som var højrød med et blot mønster, som havde hans mor forsøgt at matche hans hår og øjne. 

[Riku Hamasaki]

“Ja så siger vi det også er for mig” kommenterede han og kom med et lille grin kort tid efter. Han var sikker på at dette nok skulle blive en munter weekend, nu var det også noget tid siden han faktisk havde kunne slappe helt af, hvor det ikke omhandlede om arbejde en gang i mellem. “Men du har fortjent en weekend hvor du kan slappe af, og tænke på bedre ting end hvad du er vant til.” Han vidste jo ikke hvad det var Remus tænkte på altid, Detvar ikke alle hans tanker han delte. Det var i hvert fald det han havde på fornemmelsen, selvom han kendte Remus lidt, så var der stadig ting Remus aldrig delte, som måske nagede ham en smule. Han kiggede lidt på Remus og overvejede egentlig selv at tænde op i pejsen da Remus sagde han skulle følge med. “Gnavpot, må jeg lige være her unge mand” han sagde det med et glimt i øjet og et smil på læben, for selvfølgelig mente han det ikke på den måde som det skulle menes. Det hele var bare sjov og spas. Dog var han glad for st få hjælp af Remus med kappen, det betød bare at han var lidt tættere på ham bare for et øjeblik. Han fulgte med den unge fyr og satte sig på bjørneskindet på gulvet foran pejsen og beundrede Remus bagfra, han var en smuk ung mand, og han vidste ikke hvorfor han havde været så heldig ved st finde en fyr som ham. Dog kom han lidt til sig selv som et spørgsmål blev stillet. “Ser du jeg gik jo på skolen Mahoutokoro i Asien. Jeg gik på kollegiet Seiran, da man bliver inddelt på hvad man kan opnå her i livet. Hver af de 4 kollegier på skolen ligger forskellige steder. Mit lå i observatoriet højt oppe over skyerne, hvor et andet ligger under havet. Nå men nok om det. Når du starter på  Mahoutokoro får du en kappe som er lilla. Når du går ud af skolen vil kappen skifte farve til hvid eller sort. Hvid er fordi du er hvid magiker og aldrig har brugt mørk magi. Sort hvis du har formået at bruge mørk magi i din skole tid. Denne kappe følger dig hele livet, og kan stadig skifte farve selvom den er hvid nu. Det er den eneste kappe jeg kender til som kan skifte farve i årenes løb.”  Forklarede han og kiggede på ham som han forhåbentlig havde vendt sig om efter at have tændt op i brændeovnen. 

[Deleted]

''Mahoutokoro'', gentog han i et ringe forsøg på at udtale navnet på skolen. Han havde ikke meget viden om de asiatiske skoler eller den asiatiske magiske industri. Faktisk var han så indoktrineret i den vestlige overbevisning at han knapt havde læst om nogle af skolerne, noget han egentlig skammede sig en anelse over. Remus gled ned ved hans side og mærkede hvordan Bjørnetæppet spredte sig mellem hans fingre og hvordan ilden nu varmede hans fødder. ''Hvad hvis man er kommet til at anvende mørk magi? Men uden det var med vilje?'', spurgte han nysgerrigt imens han gik ned på sine albuer. ''Og.. Er det derfor du altid sender mig farverige kapper? Så jeg ikke ser ud som en mørk troldmand? Du må virkelig være blevet forskrækket første gang du kom ind i ministeriet'', et smil spredte sig på hans blege læber. Det var imponerende at manden havde formået at forblive hvid så længe, men nu hvor Remus selv tænkte over det havde han vidst heller aldrig brugt mørk magi. 

[Riku Hamasaki]

Det var en flot udtalelse når man ikke havde det vandet sprog brug til at udtale skolerne. Han havde kun lært at udtale Hogwarts perfekt. Det kneb stadig med en skole som Beauxbaton, fransk udtalelse lå slet ikke til ham, det måtte være nok at Enzo Lynch havde lært ham så,godt engelsk han kunne i sine mange breve da de var pennevenner. Han smilte lidt til Remus og lagde en hånd hen på Remus da han havde sat sig ned.  han klemte lidt om hånden og ville egentlig bare gerne være tættere på ham, men det kunne vente. De skulle alligevel ligge i samme seng. “Kappen har desværre den egenskab at den skifter farve uanset hvad. Om det var med vilje eller det var en fejl. Det er ikke noget den kan kontrollere eller vælge at tage side” kom det fra ham. Han ville aldrig fortælle at det faktisk var hans frygt for at bruge mørk magi, han ville ikke ende som sin far og blive set skævt til fordi kappen ændrede farve og aldrig ændrede sig tilbage. Men nu havde han ikke set sine forældre i 20 år og havde aldrig set så meget som et brev fra dem. Det ærgrede ham dybt, men han kunne ikke gøre noget ved det. De havde skåret hånden af ham og fjernet ham fra arven da han blev 18, den dag da han vanærede dem ved at være sammen med en anden fyr hjemme hos dem. Det var en store ballade i den ellers så rige fuldblods familie. Det var en af de ting han aldrig snakkede om. Han hadet at tænke på hvordan hans familie havde formået at afskrive ham fra alt kontakt. “Alt skal ikke være sort og hvidt, det er godt med farver, hvis du skal skille dig ud er det godt at gøre det med stil. Alle magikere i ministeriet har næsten mørke kappe, men skiller man sig ud, så er chancen for at blive anerkendt lidt større. Chancen for at folk går til en eller giver nogle andre opgaver af større. Sådan har jeg selv erfaret det.” Kom det fra ham og smilte lidt til ham. Han lænede sig lidt frem imod Remus og gav ham et kort kys på munden. “Ministeriet ser til tider mørkt og kedeligt ud i de mange mørke farve og på de magikere der kommer og går. min første møde ministeriet kom som et chok for mig. Jeg havde aldrig troet at noget kunne være så mørkt og koldt. Man skulle tro at kappen havde magi i sig lige som min. Alle er alvorlige når de kommer og går.” Kom det fra ham og lænede sig endelig tilbage for at sidde ordentligt op igen. Alt imens varmen spredte sig på ham fra pejsen og han holdte Remus hånd.

[Deleted]

Remus lyttede. Eller, han gjorde sit bedste forsøg på at lytte. Noget med kapper, og noget med moden i ministeriet. Remus havde aldrig selv været interesseret i mode, foruden selvfølgelig i forhold til sig selv. Men han havde heller aldrig haft penge mellem hænderne. Han rakte hånden ud for langsomt at stryge den over mandens hår imens han talte og så længere ned mod hans skjorte som han gav sig til at åbne med et par skillfull fingre. Riku var jo indbydende, som en stor lagkage med ekstra flødeskum. Han lænede sig tættere på, men lod da sine hænder falde idet manden talte videre. Istedet hev han sin egen trøje af. “Ti så stille, gnavpot”, drillede han idet han kastede sif over ham med alt den passion og lide skab som han havde opbygget gennem ugen.

//blackout

[Riku Hamasaki]

Hvad end Remus gjorde sendte det ham i den syvende himmel. Selvom Remus nøje havde åbent hans skjorte meget skill og alligevel kunne høre efter var fremragende. Også selvom han havde været helt optaget af det Remus gjorde. Delv den måde han formåede at tage tøjet af sig selv tryllebandt ham fast til stedet.

Akten var overstået og det havde varet længe, og et enkelt blik gled rundt foran pejsen og til siden. Det var jo ikke fordi deres tøj var blevet lagt pænt, de havde jo nærmest flået det sidste tøj af hinanden. Han rakte op imod sofaen og trak et tæppe ned som han lagde over dem. Remus lå allerede på hans arm og han kyssede ham en enkelt gang i panden. Han var svedig og hjertet slog hurtigt, han var forpustet, men det var en god måde at være forpustet på. Han var sikker på at Remus var den frækkeste fyr han overhovedet kunne komme tæt på. “Mmmh, du er sku noget for dig selv” kommet fra ham efter at stilheden havde lagt sig over dem i noget tid. Han drejede sig lidt om på siden og lod sin frie hånd finde vej til Remus bryst som han begyndte at ae og kysse en smule på. “Hvornår får jeg ærligt lov til at kalde dig for min?” Spurgte han lidt stille og vendte blikket op imod ham.

[Deleted]

''Mmmhmm'', brummede Remus, stadig udmattet og euforisk fra kampens hede. Han havde lukket øjnene, duften af sved og adrenalin havde opfyldt rummet og efterladt dem begge i en stille koma. Remus var ikke den som normalt talte om eskapaderne, han kunne lide aktet, og han kunne lide at det forblev stille mellem dem, derfor rødmede han også hver gang Riku formåede at sige noget, selvom han bare antog at det var mandens kultur altid at være høflig. Hans hånd lagde sig om Rikus idet manden vendte sig mod ham, dog kom hans spørgsmål bag på ham. Et øjenbryn skød i vejret og han åbnede langsomt sine blå øjne. ''Hvad mener du?'', spurgte han med sin evigtmyndige stemme. Han kunne mærke hvordan hans hjerte begyndt at slå hårdt i hans bryst, dette var et uudforsket område af følelser og specificitet.

[Riku Hamasaki]

Hans hud glinsede fra pejsen der gav lys omkring dem. Han havde ingen tidsfornemmelse længere, og han var måske ved at blive lidt sulten. Men han ville ikke fjerne sig, ikke nu. Han vidste ikke længere hvad han skulle tro om Remus. Remus var den eneste der sådan rigtigt kunne få ham til at falde til ro, og tænke lidt på sig selv frem for arbejde. Han aede stadig Remus brystparti med sin frie hånd og kiggede på ham. “Jeg tænkte bare... nej lige meget” kom det fra ham og lænede sig ind over ham for at give ham et kys. Han ville ikke ødelægge weekenden på noget pjat. Når han gav ringen kendte han det endelig svar på hvad Remus mente om ham, men chancen for at Remus så ville hjem var der jo også. Remus behøvede ikke ham for at kunne komme hjem, han var en voksen magiker der sagtens kunne klare sig selv. 

[Deleted]

Remus øjenbryn forblev hævet, imens han betragtede manden. Riku virkede som om at han havde noget på hjerte, noget som var grundet i just dette med følelser. Remus bøjede hovedet og løftede hans hånd for at kysse den langsomt, hans blik forblev på manden altimens han følte sine læber mod den varme hud. Det sidste han ønskede var, at gøre den ældre pinligt berørt og derfor te han med et; ''Okay''. Han sendte ham et venligt smil efter de brød deres kys og han hævede nu sin frie hånd for at stryge den gennem hans hår. Det var underligt at tænke på at han var så meget ældre, men det var ærlig talt ikke en bekymring for Remus, ihvertfald ikke andet end at han vidste at når Riku bestemte sig for at det var slut, så var det slut. ''Er du egentlig kun til mænd, eller også damer?'', han kunne ikke lade være med at spørge. Han ville lyve hvis ikke at han havde fundet en vis usikkerhed i om hvorvidt manden vil løbe afsted med en yngre kvindelig model for at så sine frø.

[Riku Hamasaki]

Hvis det at være rolig med Remus og have en vidunderlig følelse inden i, så ville han ikke slippe det for noget. Ja han var ældre i forhold til Remus men ville det være et problem for Remus? Og hvad med hans forældre? Ja han var en Weasley og han kendte da lidt til Weasley familien, men ikke andet end blot rygter. Men ville de kunne acceptere en som ham? Der nærmest kunne blive et problem for dem, eller som måske ville være i samme alders gruppe som dem? Han vidste det ikke, men det var da et problem der tyngede ham. Selvom Remus strøg ham gennem håret kunne han ikke lade vær med at lukke øjnen for det korte øjeblik. Han glædet sig til at ligge og putte med en fyr som Remus im det så bare var for weekenden. “Damer? Må jeg være fri, ren og skær besværlige det er hvad de er” kom det fra ham og udbrød et kort grin. Han havde aldrig været til damer og det blev han heller aldrig. “Det er en af grunden til jeg ikke ser min familie” kom det fra ham og man kunne tydeligt se på ham at det tyngede ham. Han savnede sin familie, men han ville aldrig kunne blive en del af den igen.

[Deleted]

Remus latter miksede sig straks med Rikus, og han følte sig bedre til mode. Nu var der ikke nogle kvinder at bekymre sig om. Han lænede hovedet tilbage på bjørnetæppet, men kiggede alligevel på manden da han omtalte sin familie. ''Jeg har ikke fortalt det til min', svarede han, som forsøgte han at trøste ham. Der var vel heller ikke så meget at diskutere? Normalt hvis de havde spurgt ind til kærester og forhold havde han blot svaret at han havde alt for travlt til den slags pjat. Måske det var derfor han havde fået titlen som familiens kontormus og dødbidder. Et kort smil indfandt sig på hans læber ved tanken om hans søstre, mon de vidste det? ''Men man laver sin egen familie'', han rakte nu sin hånd ud for at klappe Riku på kinden for at forsikre ham at han ikke var alene, han havde ikke lyst til at grave i noget som tydeligvis pinte ham. ''Og hvis du er alene til jul, hvis du fejrer det, eller fødselsdage, så skriver du bare en ugle''.

[Riku Hamasaki]

“Har du ikke fortalt det til dine forældre endnu?... Remus...” han stoppede sit sætning og kiggede lidt væk, måske var det alligevel en fejl det hele. “Du kan ikke leve en løgn ikke som jeg gjorde for så mange år siden” kommet fra ham og kiggede sørgmodigt på ham. Han ville ikke være den der skulle gå stille med dørene, være en hemmelighed. Bare for at kunne leve sammen med den han virkelig holdte af, ja og måske endda elskede? Det ville være en skuffelse hvis Remus ikke fortalte sine forældre om hans inderste tanker og følelser. Han havde et liv at tage sig af, og han skulle leve det fuldt ud. Uanset om han var en del i det eller ej. Remus fortjente at leve det liv som alle skulle leve, et liv uden hemmeligheder og løgne. Uanset om man lavede sin egen familie eller ej så ville det ikke være umuligt at Remus havde ret. “Jul og fødselsdag skal du holde med din familie, jeg skal ikke trænge mig på, det ville jeg aldrig gøre.” Han havde levet uden jul og uden at fejre sin fødselsdag i så mange år, hvad gjord nogle år mere? Normalt fik han bare på arbejde for at glemme hvilken dag det var. Det var der intet nyt over, måske det en dag ville ændre sig?