Alyxia McBeth
•
Magiker
Posts: 100
Likes: 4
Gender: Female
Fødselsdag: 13.07.2023
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Killarney, Irland
Bosat: Dublin, Irland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Ministeriet for Magi
Afdeling: Drabsafdelingen
Stilling: Retsmediciner
|
Post by Alyxia McBeth on Apr 25, 2021 20:58:52 GMT
Aly lagde armene over kors og skød brynene i vejret på en måde der gav hende lidt af hendes teenagearrogante udtryk. "Siger jeg, og vi ved begge to godt hvem af os der brillierede i et klasselokale." pointerede hun og så lidt for selvtilfreds ud. Hun havde altid været en stor bognørd, og irriterende bedrevidende omkring det - også dengang. Hun slap en latter og dermed også det arrogante blik og lod armene falde ned langs siden igen. Der var så mange følelser involveret mellem dem, somme tider fangede de glimtene i hinandens blikke, andre gange ikke. Dette var en af de gange hvor hun ikke fangede det, fordi hun var for optaget af sine egne drømme om at ligge i hinandens arme. Det var egentlig tåbeligt. Chris havde ved flere lejligheder været ved at blive skør over at hun ar en tornado om natten og ofte slyngede arme og ben over ham, og hun havde ligget søvnløs mange gange over hans forbandede snorken, alligevel savnede hun det ligesom hun savnede alt andet ved ham. "Det gjorde du." bekræftede hun småfnisende og nikkede lidt for sig selv. Så ømt et syn det havde været. Nu synes situationen måske at være omvendt. Aly lukkede som ham sine øjne og gav sig hen til øjeblikket og den velkendte smag af hans læber. Alle de spændte muskler i hendes skulder og nakke begyndte hurtigt at slappe af da han tog om hende og trak hende ind i sin favn. Hans duft og følelsen af hans faste krop, fik hende til at føle sig.. hjemme. Hun brød stille kysset og trak hovedet lidt væk for at se på ham. Begge hendes hænder hvilede på hans brystkasse. "Hvis du var i tvivl, så var det en invitation til at sove her.. med mig." pointerede hun og smilede næsten stolt over sit eget påfund. Hun rynkede lidt på brynene samtidig med sit smil fordi det gik op for hende at der var en risiko for at han ville synes det var for mærkeligt. Hun endte med at ligge hovedet mod hans brystkasse og nød følelsen et øjeblik og lyden af hans pumpende hjerteslag mod hendes ører. Selv hvis han ikke ville ligge sig med hende, så havde hun tænkt sig at strække øjeblikket så langt hun kunne.
|
|
|
Christopher Campbell
•
Magiker
Posts: 80
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 29.12.2021
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England, London
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Ministeriet for Magi
Afdeling: Aurorkontoret
Stilling: Aurorkommisær
|
Post by Christopher Campbell on Apr 27, 2021 12:50:12 GMT
Chris fnøs let og himlede med øjnene, som skulle han forestille at spille fornærmet. "Ja ja kloge-Åge, lad det nu ikke stige dig til hovedet." Tonen var munter og drillesyg. Chris var udmærket klar over at Alyxia var langt stærkere bogligt end han var, skønt han var god til at udføre magi. Han smilede atter imod hende og dvælede atter ved fantasien om bare at lægge i hendes arme igen. Om ikke andet så bare for i nat. Tanken om at få en arm kastet i hovedet i løbet af natten, eller et ben der blev smækket over hans mave. Hendes hår i hans ansigt. Alt dette havde været ved at drive ham til vanvid når de sov sammen, men nu var der næsten intet han savnede mere. Dette enorme afsavn, kom kun yderligere frem i kysset. At smage hende igen og få lov til at slå armene omkring hende uden hun trak sig. Det var guld værd, og ikke at han ejede meget, men han var villig til at give det hele væk for en enkelt nat hvor de bare lod tingene være som før. Som dengang. Hans hjerteslag var så hurtige, at han kortvarrigt frygtede at hjertet ville poppe ud af brystet på ham. Han smilede taknemmeligt ned til hende ved invitationen. "Du har ingen anelse om hvor meget jeg havde håbet du ville sige det." Var hans respons, skønt han var temmlig sikker på at hun udemærket var klar over det. Som hendes hoved lagde sig ind til hans brystkasse, lod han en hånd glide op i hendes bløde lokker for at holde hende der. Hans kind hvilede mod toppen af hendes hoved, og som hende, nød han bare øjeblikket. Faktisk havde han ingen forventning om at der skulle ske noget i nat, for det gik op for ham at han savnede lige så meget bare hendes nærhed, som 6'en. Dog havde han mere brug for bare at holde hende ind til sig, frem for at gå i seng med hende.
|
|
|
Alyxia McBeth
•
Magiker
Posts: 100
Likes: 4
Gender: Female
Fødselsdag: 13.07.2023
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Killarney, Irland
Bosat: Dublin, Irland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Ministeriet for Magi
Afdeling: Drabsafdelingen
Stilling: Retsmediciner
|
Post by Alyxia McBeth on Apr 30, 2021 9:43:13 GMT
"Det er for sent." bemærkede hun kluklo. Hun havde altid været lidt af en bognørd, til gengæld var han mere en praktiker. Desuden havde hun kun brugt meget lidt magi siden hele Azkaban episoden og var blevet rusten på den konto. Hun lagde armene rundt om livet på ham i omfavnelsen og lukkede øjnene et øjeblik. Hendes ører var lige ud for hans hjerte, hun kunne høre det pumpe lystigt, hvilket fik hende til at smile lidt diskret. I aften føltes alt som normalt, og trods hun godt vidste at det ikke kunne betyde mere end som så, så havde hun brug for det. Brug for ham. "Mhmm jeg tror faktisk jeg har en ret god anelse om det." modargumenterede hun uden at flytte på sig. Der var noget når han holdt om hende, hun aldrig havde oplevet med andre. Hverken før eller efter. Der var intet sted hun følte sig mere tryg, intet sted hun følte sig mere hel end sammen med ham. Hun løftede hovedet og så op på ham med nakken let slået tilbage. Det slog hende jævnligt hvor forbandet flot han stadig var, faktisk var det som om at alderen kun var en fordel i hans tilfælde. "Så vil du med i seng? Altså i den mindst seggsuelt betonede betydning?" tilføjede hun og fik lynhurtigt røde kinder, hvilket var en svaghed hun virkelig hadede ved sig selv. Chris kendte hende heldigvis godt nok, og vidste hvor lidt der skulle til. Hun endte med at kysse hans hage, for det var lige hvad hun kunne nå uden at skulle anstrenge sig for meget. Hun endte med at give slip på ham, og gik hen mod sengen hvor hun lagde sig ned, inderst fordi der var en reel fare for at hun ville ryge ud af sengen hvis hun tog yderpladsen. Hun slog dynen til side og kravlede op, hvorefter hun satte sig og så lidt afventende over på ham.
|
|
|
Christopher Campbell
•
Magiker
Posts: 80
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 29.12.2021
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England, London
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Ministeriet for Magi
Afdeling: Aurorkontoret
Stilling: Aurorkommisær
|
Post by Christopher Campbell on May 2, 2021 10:12:37 GMT
Hendes latter fik omgående smilet til at nå hans øjne. Han fastholdt dem i omfavnelsen uden at gøre antydning til at ville slippe hende. Det føltes bare alt for godt omsider at holde hende tæt igen. Sådan rigtigt. De havde haft så mange diskussioner på det sidste, men dette her fik ham til at glemme den dårlige stemning der muligvis havde været imellem dem. Ikke at han havde været sur på hende, men han forstod godt hendes frustration over ham. Ordene fik ham til at smile på ny, "du er godt nok kæphøj til aften." drillede han kærligt, han havde savnet den side af hende. Den mere bekymringsfri side som kunne lave sjov, og hvor han ikke følte at han skulle træde varsomt for ikke at træde forkert. Han lo ganske dæmpet og nikkede så, "ja vi må vel hellere sove med hænderne over dynen." Jokede han let. Igen passede det ham faktisk helt fint. Han ville hellere bare ligge og holde om hende hele natten og nyde deres tid sammen. Chris mærkede sit hjerte skippe et slag ved det lille kys mod hans hage. Tænk at hun efter alle disse år, stadigvæk kunne få de følelser frem i ham. Og hun var tilmed også den eneste der formåede det. Især når hun så rødmede samtidigt. For helvede hvor han dog elskede hende. Han fulgte efter hende op i sengen og intog yderpladsen. Med måden hun kartede rundt på om natten, ville det uden tvivl være for det bedste at hun lå inderst. Han lagde sig ti rette og skævede så til hende, "vent, var det derfor du ville have til at sove herinde? Så du havde en stopklods og ikke vælter på gulvet i løbet af natten?" Det drilske glimt i øjet annoncerede om at det selvfølgelig var en joke, for helt ærlig, var der intet sted han hellere ville befinde sig.
|
|
|
Alyxia McBeth
•
Magiker
Posts: 100
Likes: 4
Gender: Female
Fødselsdag: 13.07.2023
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Killarney, Irland
Bosat: Dublin, Irland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Ministeriet for Magi
Afdeling: Drabsafdelingen
Stilling: Retsmediciner
|
Post by Alyxia McBeth on May 20, 2021 9:11:10 GMT
Aly var træt af skænderierne. Hun hadede at såre ham, men nogle gange så føltes det som om det var den eneste måde hun kunne komme af med sine egne frustrationer på. Hun tog sig selv i bare stå og studerer hans smil og hans varme øjne, et øjeblik. ”Det er jeg nødt til, du skulle jo nødig komme her og tro at du var noget.” svarede hun og blinkede drillende og muligvis lidt småflirtende tilbage. Hun var jo nødt til at macthe hans arrogance. Hun nikkede medgivende. ”Ja alt andet ville føles lidt mærkeligt. Med din mor inden ved siden af og det.” bemærkede hun velvidende om at det var et meget større problem for hende end for ham. Han lod sig sjældent stoppe af noget som helst. Hun lod ham ligge sig til rette, hvorefter hun gjorde det samme – ved at rykke helt ind mod ham, med hovedet på hans skulder og armen hen over hans mave. Hun slog hovedet tilbage og så op på ham. ”Dét, og så dufter du godt.” bemærkede hun som var det, det mest naturlige i verden. Hun plantede et kys mod hans skulder, hvorefter hun lagde hovedet til rette igen og stirrede ud i værelset. Først nu hvor de lå her, mærkede hun hvor træt hun var. Det var sjældent hun sov mere end et par timer når hun var alene, og ofte lå hun og vendte og drejede sig i flere timer, men nu følte hun sig helt kørt over. Selvom hun virkelig forsøgte at holde sig vågen for at nyde øjeblikket, så blev hendes øjenlåg farertruende tunge, og inden længe måtte hun bare give efter. Der gik ikke lang tid før hendes åndedræt var blevet tungt, og en lille stribe af savl landede på hans skulder.
//Out[/b][/b]
|
|
|