Hjerternes tid

[Antoinette Haubert]

Anto sad stille og lyttede mens hun tegnede små cirkler med sin pegefinger på modsatte håndryg. Jamie sagde en masse ting, som hun aldrig havde stillet spørgsmålstegn ved før, og det virkede en smule overvældende, men samtidig... rart. Hvordan hun helt skulle håndtere det, det vidste hun ikke rigtig. En del af hende blev glad hver gang hun snakkede med Jamie, men en lige så stor del af hende blev ked af det og plov over hvor lidt hun vidste og forstod. Den del var hun ikke glad for, og jo mere hun prøvede at forstå, jo mere virkede det til at Jamie morede sig. Hun følte dog aldrig, at det var direkte hende, han grinede af. Ikke på samme måde som alle andre gjorde det. "Men Det passer sig ikke for en pige at snakke om det med en ung herre s.. f-fyr som dig." Hun ville normalt bruge ordet ung herre, men som hun fik øje på Jamie mens hun sagde det, følte hun ikke rigtig det var et ord der passede ham. Hun benyttede sig derfor at et af de ord hun hørte mange andre piger på skolen bruge. Det lød mærkeligt, men tjo Jamie var nok mere en fyr end en ung herre. 
Tvivlen slog dog ned i hende som hun sad og kiggede på ham, hvilket resulterede i at hun lavede en tilføjelse til sit udsagn. "Gør det? Jeg... øhm Normalt taler jeg slet ikke med nogen om den slags, men jeg har da hørt hvordan de andre piger taler sammen til selskaberne."  Hun bed sig i læben og så ned. Var det hende der var forkert? "Det ville være uforskammet at tale om kys og lyster på den måde. Her er ingen til at overvære samtalen, så hvis nu jeg fortalte dig, at jeg har tænkt på vores kys siden vi skiltes, så kunne det ende galt." Hun turde ikke se på ham. Hun vred bare sine hænder lidt i hinanden og så så forskrækket op, som det gik op for hende, hvad hun netop havde sagt - eller noget af det det gik op for hende. "Ikke at jeg tror du er farlig eller noget. Det.. er du ikke vel?" Nervøsiteten var nu tydelig i hendes øjne og under den lå et fint lille lag af panik. Hvad nu hvis alt dette her havde været en dum ide. 
Hun rømmede sig og valgte i stedet at snakke mere omkring det med forlovelse og igen fandt hun den noget mere fornemme stemme frem, den som tydeligt bar præg af hvad hun var flasket op med i sine 16 leveår. "Det er kun en ære at kunne gøre mine forældre stolte. At vise familien fra dens bedste side er vigtig og ikke mindst så må jeg jo tænke på, min fremtid." Smilet der nu lå om hendes læber var en  anelse mere kunstig og hvis der før havde været hul ind til en mere ægte Antoinette, så var det forseglet nu. "Det er noget andet for mænd, de har blade og film, som de lærer af, plus de ofte har en ældre bror eller fætter, som fortælle dem, hvordan tingene er. Ligesom pigerne lærer af deres søstre. Får fortalt hvordan det er." Forklarede hun. "Men der er vidst også nogle unge herrer der.... du ved, men en tjenestepige." Hun så ned knaldrød i hovedet, bare tanken! tænk sig at være nøgen over for en mand. Det kunne hun slet ikke sætte sig ind i. "Tantekys?" Spurgte hun en smule dumt, og man kunne næsten høre hendes tanker i spørgsmålet; Han var da ikke hendes tante. "Hvad det andet angår, så ved jeg bare at det er rart og at manden tager sig af pigen. Man mærker en følelse af lykke og så vil man elske hinanden."

[Jamie Mikaelson]

Han skød et bryn i vejret da hun skulle til at kalde ham “en ung herre”. Mange ting kunne han håndterer at blive kaldt, men høflighedsfraserne havde han nu aldrig været fan af.
”Og hvorfor så ikke det?” Udfordrede han hende, og rykkede lidt på sig så han bedre kunne se på hende. Det var da åndsvagt hvis ikke hun vidste hvad hun gik ind til. I så fald havde han da i hvert fald ondt af hende. ”Desuden, hvis de gerne må snakke om det, hvorfor må du så ikke?” Han vidste ikke om de måtte snakke om det eller om de bare gjorde det alligevel.
Han så uforstående på hende. ”Men det er jo normalt. Alle gør det. Ligesom at gå på toilettet, så hvorfor er det flovt at snakke om?” Han trak knæene lidt op mod brystet og slog armene omkring for at sidde bedre.
Igen måtte han bide sig selv i kinden for ikke at le. ”Jeg forstår nok ikke helt hvordan det kan “ende galt” ved at snakke om det.” Indrømmede han. Ikke at han havde brug for at snakke om det, men det kunne godt lyde som om at hun havde, selvom hun var for nervøs til at sige det direkte.
Jamie fnøs. ”Well hvis jeg havde været farlig, ville det være lidt sent for dig at finde ud af nu.” Påmindede han hende blot.
Den unge gadedreng skar en grimasse, ”det var flot citeret af lærebogen.” Konkluderede han blot. ”Men det er da godt for dig at der ikke skal mere til at gøre dig lykkelig.” Han sendte hende et af sine let flabede smil.
Han trak atter på skuldrene, ”altså har haft seks med stuepigen.” Rettede han hende, som skulle det skæres ud i pap.
”Mhm. Du ved, bare et løst kys som du kunne have delt med hvem som helst.” Slog han fast med en liegyldige håndbevægelse. ”Men ja, det lyder da også vildt fedt bare at sidde i hjørnet og blive set, men ikke må høres. Fedt liv, du har da virkelig noget at se frem til.” Begyndte han sarkastisk. ”Så bestemmer han hvor mange unger I skal have? Og bliver pigebørnene ofret til en hedensk Gud fordi rigtige mænd kun får drengebørn?” Igen var det flabede smil tilbage på hans læber.

[Antoinette Haubert]

"Det..."  Hun rynkede brynene dybt og prøvede at få det hele til at give mening, men der var efterhånden opstået et kaos inde i hovedet på hende og hun var ved at fare helt vild i sine tanker. Hvad var egentlig rigtig, og hvorfor? Hvorfor havde hun aldrig tænk over det før? Aldrig stillet spørgsmål til det? "Fordi... Fordi.... Sådan er det bare!"argumenterede hun så og rykkede uroligt på sig. Hun var begyndt at føle en hede stige op i kinderne på hende, ligesom hjertet bankede hurtigere og halsen snørede sig sammen. Det føltes virkelig ikke rart og hun prøvede at finde en ro, så hun kunne undgå at gå i panik, men det var virkelig svært. "Det Må jeg bare ikke... Det kan jeg ikke.. Det... Jeg har aldrig snakket med nogen om den slags før. ikke rigtigt hvert fald. Jeg... Hvad hvis... Jeg tror slet ikke jeg kan." hun hakkede lidt rundt i det og endte så utroligt nok med at kigge på Jamie, hvilket kun fik hende til at smile mere. Det gav sådan en dejlig fornemmelse at kigge på Jamie, der var bare et eller andet ved ham, der gjorde hende glad. Han næste spørgsmål fik hende igen til at se væk, hun trak frisk luft ind og prøvede så at finde en ro, der gjorde det muligt for hende at fortælle hvad hun havde ment. "Hvis nu jeg fortalte dig, at jeg har tænk på det kys flere gange siden sidst... At jeg... har spekuleret i om... om det kunne ske igen.."  Hun bed let ned i sin kind og kom til at kigge på hans læber, men slog hurtigt blikket ned. "Så... Måske.. du så ville kysse mig igen. og.. det ville være dumt." Prøvede hun at forklare. Hun havde aldrigtig haft det sådan her før og ja han havde nok helt sikkert ret i at det var for sent at trække sig ud om så han var farlig eller ej. Han gjorde hende virkelig blød i knæene. 
"Det har intet at gøre med lykke, det er en pligt."  lød det så fra hende, før hans ord om bøger nåede hende. Var det virkelig så slemt? "Undskyld Jamie, Jeg kan ikke gøre for det. Jeg... Er det... Det var ikke et kompliment vel?" Spurgte hun så og følte sig en anelse slukøret. Hun ville ønske hun kunne være mere fri som ham og faktisk være lykkelig for sin egen skyld, og ikke for hendes forældre, men det kunne hun ikke bare sådan. ET lille nik indikerede at han havde ret omkring fyrene og stuepigerne, og hun mærkede igen kinderne brænde dybt. Tænk at sidde der og snakke om det. men så fløj tre små ord alligevel over hendes læber, før hun nåede at stoppe dem. "Har du prøvet?" Bagefter så hun omgående væk og rømmede sig. "Det var mit første kys og... Det var måske lidt rart."indrømmede hun så stille. Hun fik dog hurtigt talt med på hans spørgsmål. "Nej, det er ikke ham der bestemmer! Det gør kær...." Hun afbrød sig selv igen. "Det hele lyder pludselig så forkert."

[Jamie Mikaelson]

Han fnøs igen, tydeligvis stadigvæk ret underholdt over hendes forvirring. ”Aha, god forklaring.” svarede han ironisk. Det pudsige var at hun ikke engang selv lod til at vide hvorfor tingene hang sammen på den måde.
Endnu et flabet smil prygede hans læber, ”ikke kan snakke om det? Eller ikke kan finde ud af seks?” Spurgte han direkte.
Imens hun sad og forsøgte at finde ord frem, strakte han sig blot og lod sig falde tilbage på luftmadrassen, sådan at han lå på ryggen med benene over kanten og armene foldet under hans hoved. Han så dog stadigvæk på hende fra sin nye position. Han så lidt for selvsikker ud da hun indrømmede hendes tanker havde hvilet på ham. ”Well det kunne det sagtens, men det er jo heller ikke mig som har en forlovet.” Responderede han med et skuldertræk. Han kunne da sagtens lærer hende et trick eller to omkring den slags.
Det næste fik ham dog til at himle let med øjnene, ”det yder som et nedern liv du har i vente. Måske du ville være bedre tjent her sammen med os.” Ikke at han på nogen måde kunne forestille sig hende som hjemløs, hun ville nok panikke når hun knækkede en negl eller dø over de kummerlige forhold og manglende toiletfaciliteter. ”Not really.” I det mindste var hun begyndt at fange hans sarkastiske kommentarer.
Smilet blev næsten djævelsk idet han hævede sig op på albuerne, ”Om jeg har haft seks?” Spurgte han så, skønt han godt vidste at det var det hun mente. Eller det gik han i hvert fald ud fra.
”Hvis du synes det var rart, så vent du bare til du prøver at blive kysset rigtigt.” Tilføjede han så. Det virkede som om at realisationen begyndte at ramme hende. ”Hør, jeg siger ikke at det ikke vil kunne fungerer for dig, hvem ved, måske er din forlovede en sand præmiepony, jeg siger bare at det er sundt at stille spørgsmål.” Konkluderede han.

[Antoinette Haubert]

På et splitsekund blev anto højrød i hovedet, og i samme stund glemte hun alt om sine manere og om hvordan en ung dame bør opføre sig. "SNAKKE OM DET DIT FJOLS! Jeg har aldrig været i seng med nogen!, så hvordan pokker skulle jeg kunne finde ud af det?!" Det var ikke tit at Anto råbte eller bare som nu hævede stemmen, men Jamie blev ved med at køre på hende og hun kunne ikke rigtig klare det. Hun var ikke vant til et sådan pres i så længe. Normalt kunne hun slippe så snart der var noget hun ikke ville snakke om. som fx. s*x.

Hans kommentar om hendes forlovede fik hende til at stivne og man kunne næsten læse i øjnene på hende, at hun havde glemt alt om denne, samt læse hvor slukøret hun pludselig blev. "Ja.. min forlovede..." Hun så lidt væk. Hvad lavede hun overhovedet her. Det kunne sætte hele planen med forlovelsen over styr, men Jamie var bare så... Han... Uden at tænke sig om, vendte hun sig igen mod Jamie og i en hurtig bevægelse søgte hendes læber hans i det kys hun havde længtes sådan efter. Kysset blev holdt lidt længere end deres første kys, men så slap hun ham også og mærkede hvordan varmen steg op i hendes kinder. Hun var sikker knaldrød i hovedet lige nu! "undskyld. Jeg... jeg... undskyld. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Det.. Jeg... Hvor kom vi fra? Noget med at flytte ind her? Det kan jeg desværre ikke. Det.. Det tror jeg ikke skolen tillader." Hun var lidt rundt på gulvet lige nu og diskret pressede hun læberne hårdt sammen, som for at smage ham fra dem. øjnene flakkede en del rundt, men hun sørgede for ikke at kigge på ham. Særligt ikke efter at han havde lagt sig over på sengen. Hun ville dog rigtig gerne kigge på ham, selvom det kun virkede mere forbudt lige nu, hvilket resulterede i at hun med mellemrum skævede til ham i smug. "Har du?" spurgte hun så denne gang lidt nysgerrig, da han gentog hendes meget personlige spørgsmål. "Hvad er et rigtigt kys?" Spurgte hun ham så direkte og så ned på ham. Hun var så bundet af ham lige nu, at alt andet kunne være ligegyldigt.

[Jamie Mikaelson]

Jamie måtte virkelig bide sig selv i kinden for ikke at le åbenlyst over hendes lille udbrud. Så hun kunne altså godt blive vred...eller måske nærmere irriteret. ”Rolig rolig, prinsesse.” Sagde han blot med et glimt i øjet og begge hænder holdt beskyttende op for sig. ”Man kan da godt snakke om det selvom man ikke har prøvet det? På den måde får man måske svaret på en masse spørgsmål.” Konkluderede han med et let skuldertræk. Et mere snedigt smil formede sig på læberne. ”Hvad selve akten angår..” Han lod sætningen drive lidt ud. Han kunne godt fornemme at han gik hende en smule på nerverne, men fandt det egentlig ganske underholdende.
Han bemærkede godt hendes blik, og han tog sig selv i at ryste lidt på hovedet over at hun ikke bare sagde fra overfor sin familie, hun lignede ikke ligefrem en der glædede sig over forholdet. På den anden side var det jo også let for ham at sige, han havde aldrig haft det pres fra nogen af sine forældre.
Optaget af disse tanker, blev han først nærværende da hun i en hurtigt og let bevægelse pludselig havde placeret sine læber over hans. Komplet overrasket over hendes handling blinkede han et par gange, og nåede dårligt at gengælde noget før hun undskyldende havde trukket hovedet til sig igen.
”Hva?” Han havde næsten glemt hvad de havde snakket om, igen fordi hendes handling kom komplet bag på ham. Dog fattede han sig hurtigt igen og smilet vendte tilbage. ”Nåh! Hmm det ved jeg selvfølgelig ikke noget om.” Han vidste at han havde måtte droppe ud af Hogwarts, men det var lige så meget fordi han ikke selv havde pengene til at fortsætte uddannelsen. Dog vidste han jo ikke hvilken skole hun gik på, eller om hun i det hele taget var magiker.
Han så på hende fra luftmadrassen. ”Ja.” Svarede han sandfærdigt og med et let skuldertræk, som var det no big deal.
Tavst betragtede han hende som overvejede han sine muligheder. Han rettede sig derefter op igen så han atter sad oprejst ved siden af hende. Herefter lænede han sig langsomt frem mod hende og pressede på ny sine læber mod hendes, som var det hans måde at gøre regnskabet op. En hånd strøg lev over hendes kind og gled ind i hendes blonde hår for at holde hende lidt fast i kysset, imens han blidt lod sin tungespids søger over hendes læber i en tavs bøn om at blive lukket ind.

[Antoinette Haubert]

Endnu engang steg varmen i kinderne på Antoinette, flov over sit udbrud før. Derfor slog hun også let blikket ned, for ikke at se ham i øjnene. Hendes opførsel havde været pinlig og bestemt ikke sømmelig for en kvinde. Hun sukkede kort, fugtede læberne med tungen og prøvede så forsigtigt at se op på ham igen. Mens blikket fandt hans, trak hun de lyse lokker om bag øret og blikkede usikkert nogle gange. "Jeg har ingen spørgsmål." Fejede hun ham af, skønt det var løgn. Hvilket også var grunden for at hans slidte sko pludselig blev meget interessante. Hun turde ikke kigge på ham, så ville hun bare blive opdaget på stedet var hun sikker på! 
Men det var svært at lade være, særligt nu var det bare var de to og hun allerede var langt ude at svømme i problemer. Hun skulle da også lige til at stille et spørgsmål, da det så lød til, at han ville til at fortælle om selve akten, hvilket fik hende til at afgive en lille hvinende lyd, en også gav hende modet til at kysse ham. At hun havde trukket sig vældig hurtigt fortrød hun egentlig lidt nu, for det havde virket... rart? Dejligt?

Samtalen fortsatte og hun skævede til ham med længere blikke, mere nysgerrige blikke. Lod øjnene gå på opdagelse. Sandt at sige ville hun nok have svært ved at stoppe sine øjne og så hun prøvede. Der opstod en underlig stilhed imellem dem, og det fik det til at krible i maven på hende, mens blikket fortsat var fæstnet på ham. Derfor lagde hun også tydeligt mærke til, hvordan han satte sig op og kom tættere på. En masse alarmer skreg hende i øret om at komme væk! At stoppe dette vanvid! Men hun lyttede ikke, ville ikke lystre. I stedet faldt hendes blik til hans bløde læber og hun lød ham ramme sine. Hun lod ham styre slagets gang, skønt det gibbede lidt i hende, da hun pludselig kunne mærke hans tunge i munden på hende, men i stedet for som før at trække sig tilbage, rykkede hun blot tættere på og lod sin fine lille hånd hvile let på hans skulder. Det føltes virkelig... ubeskriveligt, og hun ville ønske at det aldrig ville stoppe, men så kort efter trak hun sig tilbage for at trække vejret og synke den klump, der var opstået i halsen på hende. Så skævede genert til ham og var sikker på hun var meget rød i kinderne. "Det... Du..." Hun førte en finger op til læberne, som hun fraværende satte sig til at nappe lidt i. "Jeg.. har aldrig kys.. kysset nogen før... sådan."