Sometimes it takes a storm.

[Piper June Maganiello]

Det her virkede lidt som endnu en af deres - eller rettere hendes diskussioner bare for diskussionen skyld. Charlie deltog nok kun fordi hun ikke gav ham så meget andet valg. "Jeg kommer fint gennem natten, tak." mumlede hun i et halvkvalt gab. Det var også løgn. Hun sov elendigt, alkoholen hjalp lidt, men hun vågnede ofte og følte sig utryg i mørket. Det var nok lige netop dét der drev hende til den modige og ret uvante bøn om at han skulle blive ved hende.
Da han satte hende på sengekanten, sad hun allerede med lukkede øjne og svajede en lille smule, selvom hun havde begge hænder i madrassen som støtte.
"Hvad har vi tilfælles?" spurgte hun og havde allerede glemt hvad hun lige havde stået og sagt til ham. Trods det var hårdt, tvang hun øjnene en smule op, kun nok til lige at kunne se ham. Hendes øjenlåg var stadig tunge. "Ja." svarede hun bare og genvendt lidt balance, så hun kunne kaste blusen over hovedet, så hun sad der i sin bh og bukser. "Jeg skal nok holde hænderne over dynen." lovede hun og smilede lidt skævt over sin egen morsomhed. Småleende faldt hun tilbage i sengen, og lå ret upraktisk tværs hen over sengen hvor hun begyndte at fumle lidt med sine bukser. Det lykkedes hende at åbne knappen, men de sad ret tæt, så halvvejs nede over hoften gav hun op med et tungt suk. "Hallo, hjælp mig lige." klagede hun og tog hånden op til panden for at vise præcis hvor hårdt hun selv synes hun havde det.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie valgte at svare hende med en simpelt hovedrysten. Diskussionen her var ikke rationel, det handlede mere om at Piper bare ville have det sidste ord. Lige i dette tilfælde var han villig til at give det til hende. Hun var dødtræt og voldsomt fuld, at holde fast i ligegyldige debatter ville ikke gavne hende på nogen måde.
Spørgsmålet fik ham blot til at smile en smule overbærende, som han igen så sit snit til at male en ligegyldig diskussion til jorden, ”-at vi begge er trætte.” Svarede han derfor uden antydning af at han løj.
Han lod armene falde lidt ned langs siden imens han betragtede hende sidde svajende på sengekanten. Han var klar til at træde frem og gribe efter hende, hvis nu hun skulle miste balancen, hvilket ikke ville overrasket ham på nuværende tidspunkt.
Inden han kunne nå at forhindre foretagendet havde hun trukket sin bluse af, og hans mund gled op. Han rømmede sig en smule, ”øh..” mere nåede han ikke rigtigt at få frem, før hun allerede var væltet baglæns i sengen og gået i krig med bukserne. Han rømmede sig igen, var det bare ham eller blev der pludselig lidt varmt herinde?
Med en tøven trådte han alligevel frem og trak bukserne af hende, han kunne mærke sit forræderisk hjerte speede en smule op.
Velvidende om at det var en dum ide, svarede han så omsider på hendes spørgsmål. ”Udmærket, jeg kan godt ligge mig her,” planen var nok at han ville lægge sig ved hende til hun faldt i søvn, derefter kunne han erobre hendes sofa. Hun var så ude af den og han ville gerne give hende en form for tryghed, så længe hun ikke fjernede mere beklædning. Dette her ville være svært nok i første omgang, for selvom han selvfølgelig så hende i professionelt lys, kunne han ikke benægte at hun var en flot kvinde og han var nok en anelse understimuleret på den front. Han follede hendes bukser sammen og lagde dem fra sig på gulvet, før han satte sig på sengekanten ved siden af hende, han vendte sig halvt om, så han kunne kigge ned på hende. ”Nu brækker du dig ikke ud over mig i løbet af natten vel?” Han sendte hende et drilsk smil.

[Piper June Maganiello]

Piper lod til at være fint tilfreds med at vinde det sidste ord, hvilket i virkeligheden var en ret latterlig sejr, men hun tog hvad hun kunne få.
Hendes slanke øjenbryn skød lidt undrende i vejret, dog uden at hendes øjne var særlig meget mere åbne. "Wauw." mumlede hun. "Så du er træt og jeg er træt. Nu er vi praktiks talt nødt til at være bedste venner." svarede hun med dryppende sarkasme og nogle ord der flød lidt sammen. Hun kunne godt selv høre det, så man kunne næsten fornemme hvordan hun rettede sig lidt op i et forsøg på at tage sig sammen, hvilket kun endte med at hun lå tværs over sengen.
Det var ikke noget vidunder at Charlie var træt. Hun havde også været træt af hende.
Midt i sin kamp med de genstridige bukser, fangede hun hans lidt akavede blik, hvilket fik hende til at grine. Hun skød hovedet en smule tilbage. "Årh hold op, du har vel set et par bryster før." bemærkede hun og morede sig lidt for meget på hans bekostning. Hun satte begge fødder i sengen og skubbede numsen op så han kunne få bukserne ud under hende, hvorefter hun lod den dumpe ned igen. Ærlig talt havde hun nok troet at det ville kræve lidt mere overtalelse at få ham til at blive liggende ved siden af hende, så det kom lidt bag på hende, men hun sagde intet. I virkeligheden ville et simpelt 'tak' nok have været på sin plads, og hun åbnede da også munden, men lyden sad bare fast i struben.
Hun trak benene til sig idet han trak i bukserne, så de gled af, samtidig løftede hun hovedet for at se på ham, hvilket gav ham en meget charmerende udsigt til en lille dobbelthage. Mens han lagde tøjet sammen, trak hun sig lidt mere hen på den ene side, så der var plads til ham. Hun lå oven på dynen, alkoholen forhindrede hende lidt i at fryse. "Ærlig talt. Så kan jeg ikke love noget." indrømmede hun og lod næsten til at morer sig lidt over tanken. Lige nu i hvert fald, alt det her ville nok være knap så charmerende i morgen.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie smilede en smule skævt til hende, "jeg er enig! Vil du helst have pink eller blåt venskabs armbånd?" Spurgte han blot, tonen var tør, men glimtet i de brune øjne var ikke til at tage fejl af.
Han betragtede hendes flyderi på sengen, uden helt at vide hvad hvor han skulle gøre af sig selv i mellemtiden. Hun trængte virkelig til at få sovet sin brandert ud, det herskede der ingen tvivl om.
Det mere akavede øjeblik lå dog i hendes afklædning, få øjeblikke efter. Spørgsmålet fik hans inder til at brænde, skønt han forsøgte at skjule det i skyggerne fra den sørgelige natlampe. "Jo da. Bare ikke mine klienters." Mumlede han en smule spidst. Han havde selvfølgelig heller ikke så meget som overvejet at lægge sig i sengen med en klient før, uanset hvor meget han rationaliserede det for sig selv, ved at sige at det var det hun havde mest brug for lige nu.
Projekt "Jeans", var da også en smule mere intimt end han brød sig om at indrømme. Basically fordi at når han klædte kvinder af, var det som regel med andre henseender. Han mave snørrede sig en smule sammen. Det var virkelig alt for længe siden.
Efter bukserne var blevet foldet og lagt væk, og som han sad på sengekanten og studerede hende med et tvivlsomt blik, begyndte fortrydelsen at skulle lidt ind over ham. Han burde vide bedre end at lægge sig i sengen med hende. Han frygtede ikke at der ville ske noget. Han havde trods alt nok selvbeherskelse til at stoppe hende hvis hun skulle prøve på noget. Men han frygtede lidt om han måske havde givet nogle forkerte signaler.
Et tungt suk blev udstødt før han atter rejste sig og lidt kikset forsøgte at trække hendes dyne væk fra under hende, så hun ikke ville ende med at ligge og blive kold. 

[Piper June Maganiello]

"Blåt" svarede hun som om at deres samtale var dybt seriøst, men i virkeligheden havde hun nærmest allerede glemt hvad det var hun svarede på. Godt nok drak hun sig lidt for ofte fuld, men sjældent så fuld og endnu mere sjældent i andres selskab, en del af hende ville gerne bevare sin værdighed, men den måtte hun vidst meget snart indse, at hun havde mistet i forhold til Charlie.
Mens hans strugglede med sine forræderiske tanker, morede hun sig lidt for meget på hans bekostning. Hun lod ham trække bukserne af, og lægge den pænt sammen, så hun bare lå der i sit sorte blondeundertøj, og nærmest allerede halvsov. "Selv tak så. Én gang skal vel være den første." svarede hun kækt. "Hvor mange af dine klienter laver du house-calls på, på denne her måde?" argumenterede hun og rullede sådan halvt frivilligt om på maven, da han forsøgte at trække dynen ud over hende. Hendes kind lå presset ned i madrassen, og der gik kun få sekunder før der begyndte at dannes en lille våd savlplet under hendes mundvie. Selv hvis han havde givet hende falske forhåbninger eller forkerte signaler, så havde hun nok ikke kunnet handle særlig meget på dem. Dog var tanken ikke rigtigt faldet hende ind, Charlie var en flot mand, og hun ville helt sikkert gerne ride den hest, det virkede bare både upraktisk, umoralsk og underligt besværligt alt taget i betragtning. Hun lagde sig til rette på maven, fordi hun besluttede sig for at det var for hårdt at rulle tilbage på ryggen, specielt nu hvor dynen tyngede hende lidt. Der gik ikke mange øjeblikke før hun faldt i søvn.

//TIME

Piper havde ligget i dyb søvn hele natten, kun afbrudt af et par gange hvor hun havde været nødsaget til at ørle. Charlie havde holdt hendes hår, og derefter lagt hende tilbage i seng, men det huskede hun intet af.
Solen var begyndt at stå højt på himlen, temmelig ironisk efter den snestorm der havde hærget bare aftenen før. Nu kastede den sine varme stråler ind af de store vinduespartier og ramte hende i hovedet, hvilket fik hende til at glippe lidt med øjnene.
Hele hendes krop var tung - og øm uden hun helt kunne forklare hvorfor. Hun afgav et lidt klagende støn og rynkede på panden over den kvalmende fornemmelse der sad i kroppen. Hendes egen ånde som hun kunne smage, gjorde det overhovedet ikke bedre. Lige i øjeblikket havde hun glemt alt om at Charlie var der, men hun kunne mærke tyngden fra en arm omkring livet. Hendes hånd lagde sig over arm og klappede sig vej op af armen mens hun forsøgte at huske om hun havde slæbt nogen med hjem igen. Da hendes hukommelse ikke ligefrem blev bedre, vendte hun sig rundt og stirrede direkte op på hans ansigt. Desværre havde bevægelsen tricket hendes mavesæk, så hun fløj op af sengen. "Hvad helved laver du i min seng?!" råbte hun mens hun løb ud på badeværelset, og nærmest faldt ned foran toilettet for at afgive sit maveindhold.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie sendte hende et næsten imponeret blik. "Det er jeg glad for at du siger, pink er ikke rigtigt min farve." Han smilede skævt, men havde en ide om at hun havde mistet interessen for samtaleemnet.
Alt i ham skreg at han skulle kigge den anden vej, som hun lå der og slangede sig på sengen, som en doven kat i en solstråle, men selv han var ikke immun overfor hendes smukke udseende. Han sank en smule hårdt som de brune øjne forrådte ham, og vandrede ned af hendes skikkelse. Da han tog sig selv i det, håbede han dog at det havde været flygtigt nok til at hun ikke havde bemærket det.
Han rystede tanken lidt af sig og forsøgte atter at møde hendes blik, hvilket ikke var en let opgave i hendes nuværende tilstand. "Ingen udover dig, så du er temmelig speciel kan man vel sige." Under normale omstændigheder ville han ikke bare være dukket op på denne måde, men der var bare et eller andet over Piper, som gjorde at han ikke kunne få sig selv til at ignorerer hendes råb om hjælp.
Efter den lille dyneomvæltning, kiggede han kort rundt og ville egentlig spørge hende om hun måske havde et tæppe han kunne bruge, men det gik op for ham at hun mere eller mindre allerede sov. Med et suk kastede han dynen over hende og overvejede at rejse sig igen. Han burde rejse sig. Men sofaen nedenunder virkede så ufattelig langt væk på nuværende tidspunkt. Han ville rejse sig lige om lidt! Bare lige et øjeblik hvor han halvt sad og halvt lå og bare nød stilheden. Til han faldt i søvn.

// time

Charlie var vågnet et par gange i løbet af natten ved at Piper skulle ud og studerer indersiden af toiletkommen, efter første gang, havde han besluttet sig for at det måske nok ville være bedre at han blev liggende så han var tæt på når det skete. Det havde været en lang nat, og han var gået fuldkommen ud som et lys, selv da Piper atter begyndte at røre på sig.
I løbet af natten havde han formået at kravle ind under hendes dyne og tilmed vikle en arm omkring livet på hende, alt sammen i hans søvne. Han havde også trukket tshirten af, fordi den at some point, havde været for varm at sove med. Nu lå den sammenkrøllet i benenden af sengen.
Alt var roligt og fredfyldt og Charlie var midt i sin bedste søvn, som hans arm meget voldeligt blev kastet væk og Pipes vrede stemme skar gennem morgenidyllen. Den idyl der meget hurtigt blev ødelagt endnu mere ved lyden af hendes maveaftømning.
Charlie satte sig meget forvirret op i sengen, det gik lynhurtigt op for ham hvilken akavet situation han havde sat sig selv i og næsten fløj ud af sengen for febrilsk at klæde sig på, skønt anstændigheden lidt var gået tabt. "Hvad jeg..." Begyndte han og rynkede brynene, "tager du pis på mig?" Det lød ikke sådan, men hun kunne da ikke mene at hun ikke huskede det....på den anden side havde hun drukket temmelig tæt så... Med den realisation tog han en lidt dyb indånding og gik hen til badeværelsesdøren for at møde det let ynkelige syn af Piper der omklamrede toilettet. "Du ser forfærdelig ud," bemærkede han tørt, og førte en hånd gennem sit rodede morgenhår før han tilføjede, "har du brug for hjælp?"

[Piper June Maganiello]

Ligesom Piper ikke huskede at hun havde bedt Charlie om at lægge sig i sin seng, så huskede hun heller ikke de gange, hun selv havde lagt sig ind til ham under dynen og var faldet i søvn halvt savlende på hans bryst.
Hun faldt kummen om "halsen" og tømte maveindholdet, der i forvejen var ret udtømt, hvilket gjorde det til en om muligt endnu mere ubehagelig affærer. Hendes hoved dunkede.
"Ligner jeg en der tager pis på dig?" spurgte hun skarpt selvom hendes ord nok halvt duknede i kummen. Hun lænede hovedet lidt tilbage så det hvilede mod håndvasken, og kunne allerede mærke at hun ikke var færdig og at det ville være omsonst at rejse sig.
Lyset skar hende i øjnene, så hun lukkede dem og forsøgte at huske hvad der var sket aftenen før. Hun hørte ham godt komme til døren, men valgte ikke at åbne øjnene i frygt for at det ville provokerer hendes mave. "Ih tak." mumlede hun og man kunne næsten fornemme hvordan hun ville have vendt øjne, hvis det havde været åbne. "Har vi..?" spurgte hun og åbnede endelig øjnene for at se på hans rodede morgenudseende, der absolut ikke gjorde ham mindre tiltrækkende. Det var underligt, hun havde ikke rigtigt tænkt over at han var en pæn man, ikke før nu hvor det gik op for hende at hun muligvis havde udøvet lagengymnastik med ham. Hun missede lidt med øjnene og gjorde intet for at skjule det faktum at hun lige lod elevatorblikket glide ned over ham. "Nej jeg kl..." hun nåede ikke at færdiggøre sætningen, før hun lagde sig ind over toilettet igen og forsøgte at tvinge det hun ikke havde i mavesækken op. Desværre var det ikke første gang hun lå på denne måde, men det var længe siden hun havde drukket sig sådan fra sans og samling. "For helved!" mumlede hun vredt, ikke på ham men mest over sin egen dumhed. Tårene trillede, mest fordi hendes tårerkanaler blev trigget af hendes insisterende mave. "Okay det var sikkert h-hyg-hyggeligt Charles, men du behøver vidst ikke at være her for det her show, så t-tak for i nat." fremstammede hun med hovedet gemt og håret over det hele. Hun trængte helt sikkert til et bad.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie betragtede hende som han lænede skulderen imod dørkarmen og lod armene falde over kors. Den bitre lugt fra hendes lille gensyn med gårsdagens indtag, spredte sig atter på badeværelset. Selvom Charlie måske burde være bare en smule hærdet efter natten, mærkede han alligevel maven sno sig en smule sammen i ubehag. Han formåede dog ikke at gøre grimasserne for tydelige.
Han lod hende blive færdig før han svarede hende, "Piper, du bad mig selv om at lægge mig ved siden af dig. Du var ret insisterende omkring faktisk." Påpegede han roligt og uden at gøre antydning til at være generet af hendes påstand, skønt han inderst inde faktisk var en smule bekymret, han vidste jo godt at det havde været uprofessionelt af ham af give efter.
Han løsnede atter armene for at klø sig lidt i morgenhåret, et gab blev dertil også skjult bag håndryggen. Dog var han nær kløjes i det, ved Pipers spørgsmål. Øjnene blev kort spærret lidt op, og for et splitsekund, overvejede den mere rebelske side af ham og spørge om han havde været så kedelig at hun ikke kunne huske det. Dog nåede fornuften af stoppe ham, og han hørte i stedet sig selv svare "Nej selvfølgelig ikke." I en lettere anklagende tone.
Han sukkede en anelse opgivende og forsvandt et øjeblik, for kort efter at vende tilbage med et stort glas vand. I stedet for at svare på hendes, "kom godt hjem" kommentar, holdt han glasset frem mod hende som han satte sig på hug ved siden af hende. "Jeg har allerede været en del af "det her show" hele natten." Kommenterede han i en afslappet tone og fangede noget toiletpapir med den frie hånd, så hun kunne tørre sine løbende øjne.

[Piper June Maganiello]

Piper spyttede i kummen i et forsøg på at få den dårlige smag væk, men den var ret genstridig. Hun hadede sig selv lige i det her øjeblik, hadede hvor ynkelig hun var. En del af hende havde lyst til at indrømme hvor langt ude at skide hun var, men ikke engang det triste syn af hende her, kunne få hende til at sige det.
Hun rynkede på panden og skulede anklagende på ham op under sine øjenbryn. ”Bad dig om det? Selv hvis jeg bad om det, i hvilken verden tænkte du så at det var en okay idé?” spurgte hun tvært, selvom hun godt svagt huskede hvordan hun nærmest havde lokket ham til det.
Lidt modvilligt, løftede hun hovedet for at se rigtigt på ham, men hun fjernede sig ikke fra toilettet for hun var ikke overbevist om at maveindholdet var tømt ud endnu. ”Drop det der bæfjæs, er det virkelig så svært at forestille sig?” spurgte hun en smule fornærmet, selvom hun nok mest af alt var lettet over at det ikke var sket. Specielt taget i betragtning af hvor fuld hun havde været. Hendes mørke øjne fulgte ham ud af døren og lod hende naivt tro at han var på vej væk. Imens faldt hun sig tilbage ned over kummen og tømte den næste omgang, så hendes øjne løb i vand. Det føltes som rent syrer der ætsede alt på sin vej.
Kortvarrigt efter kom han tilbage. Hun så på ham selvom hendes blik var tilsløret af fugt. ”Jeg troede du gik.” bemærkede hun. ”Jeg giver dig er fripas her. Tag det.” nærmest beordrede hun med et lidt træt blik. Hun tog imod glasset med vand med rystende hånd og tog en stor tår.

[Charlie Ian Callahan]

Han betragtede hende, og i sit stille sind priste han sig selv lykkelig for at have en usigelig stor tålmodighed. “Det var heller ikke min mening at blive liggende hele natten.“ Undskyldte han sig. Selvom han på ingen måde brød sig om hendes antydning -fordi hun havde fuldkommen ret -fastholdt han sit total coole ydre, som var der intet unaturligt i det han havde gjort. "Desuden lod du bestemt ikke til at brokke dig over det i nat." Påpegede han med en smule attitude i stemmen.
Brynene blev hævet på ny, "Piper, i den tilstand som du befandt dig i i går, ville jeg have være mere tiltrukket af en moden ananas, som for øvrigt i dét tilfælde, nok også ville have formået at give mig mere tilfredsstillelse." Kommenterede han tørt.
Charlie sukkede, "din observante evner er forbløffende, det gjorde jeg teknisk set også, ud i køkkenet." Sagde han blot og lod hende tage glasset. "Desuden har jeg aldrig været typen der sprang over hvor gærdet var lavest." Tilføjede han så. "Er du sulten?" Det var hun nok ikke, men ikke desto mindre havde hun brug for at få noget i maven.

[Piper June Maganiello]

Hun fnøs. ”Det er lidt nemt at sige nu, synes du ikke?” pointerede hun stadig irriteret. Praktisk talt var hun ligeglad med om det havde været uprofessionelt af ham, hun ville bare gerne vinde diskussionen om hvorvidt hun havde begået en fejl. ”Som om jeg overhovedet registrerede at du lå der.” bemærkede hun tørt, og skjult imponeret over hans lidt sassy attitude. Det var ret få mennesker der besværede sig med at sige hende imod.
Hun sank en ikke synderligt velsmagende klump der havde sat sig i halsen. Egentlig blev hun ret så fornærmet over hans direkte ord. Normalt ville hun have modbevist ham, men hun indså hurtigt at hun ikke kunne agerer flirtende eller tiltrækkende, selv hvis hun prøvede. ”Hvis du er til lokale ætsninger og kradsmærker, så er jeg sikker på at en ananas ville være en god løsning for dig. Den er sikkert også den eneste villige.” tilføjede hun som flabet modsvar og himlede med øjnene, hvilket hun fortrød, fordi det øjeblikkeligt gjorde hende svimmel.
Vandet hjalp en smule på hendes kvalme. Efter et par minutter hvor der ikke var sket noget, vovede hun at rette sig lidt op. ”Er du altid så irriterende?” spurgte hun retorisk og satte glasset fra sig på gulvet, så hun ved hjælp af håndvasken kunne trække sig selv op på de blævrende ben. ”Nej.” svarede hun ærligt. ”Men jeg har tænkt mig at gå i bad, og med mindre du er pervers og vil blive og se på, så anbefaler jeg at du hopper over hvor gærdet er lavest og smutter inden jeg er færdig.” hun lukkede øjnene et øjeblik og trak vejret for at dulme kvalmen lidt. En lille del af hende frygtede virkelig hvad hun havde sagt i går, og havde det ikke været for den lille morale der stadig var tilbage, så ville hun gerne have pillet lidt ved hans hukommelse.

[Charlie Ian Callahan]

Han havde lyst til at himle med øjnene og komme med en dum kommentar, men valgte at tie stille, og holde tankerne for sig selv. For nu. Han vidste jo inderst inde godt at han havde dummet sig. Uanset hvor overbevisende hun havde været, skulle han havde holdt fast i at sove på sofaen. Han lod de brune øjne glide op og ned af af hende i et kort øjeblik, "du var også temmelig fuld." Konkluderede han i et forsøg på at lukke emnet.
"Vi har vel alle vores kinky tendenser." Var hans respons, uden at gøre det mindste for at lyde særlig overbevisende. For naturligvis var det ikke noget han tændte på. Dog kunne han ikke benægte, selv når hun sad der på gulvet og lignede lort, at hun var en ufattelig smuk pige, en som han helt sikker godt kunne være tiltrukket af hvis han kort fjernede de professionelle briller. En enkelt blodåre pulserede kort i hans tinding ved hendes kølige kommentar om hans "tørlækning" som desværre bar noget sandhed i sig. Det falske ægteskab med Andrea Montés Callahan gav ikke noget på den front, hvilket han have det helt fint med, de var trods alt bare venner. Og selvom han havde haft lidt her og der, forsøgte han at holde lidt igen så det ikke skulle vække for meget opsigt. Hun var trods alt kun i landet fordi de var gift.
Opmærksomheden vendte tilbage til brunetten på gulvet, "nej, jeg har gjort det til min særlige mission, kun at være det overfor dig." Svarede han med et lidt for selvtilfreds smil på læben. Han rejste sig med hende og holdt blikket aflæsende på hende. Da han blev enig med sig selv om at hun ikke var sulten nikkede han blot. "Okay, men du bør snart spise et eller andet," sagde han så, velvidende om at det fik ham til at lyde som en overbeskyttende mor.
"Det lyder ellers som et næsten uimodståeligt tilbud, men skal lade dig slippe med skrækken." Han sukkede let. Egentlig var han ikke meget for at gå før han havde sikret sig at hun var helt okay, men på den anden side, hvornår var Piper nogensinde okay.

[Piper June Maganiello]

Charlie var nok den første i alt for lang tid der havde set hende. En del af hende nød det, men største delen var bare skræmt, og ville holde ham på så lang afstand som overhovedet muligt, og når hun blev på den måde så skyede hun ikke rigtigt nogle midler, så at gå efter hans professionalisme virkede som det mest naturlige. ”Fortæl mig noget jeg ikke ved.” mumlede hun og tog sig til hovedet. Den dunkende hovedpine var et ret fint bevis for at hun havde været meget fuld.
Hun slog hovedet tilbage og så op på ham med sit bedste forsøg på ikke at se ligeså ynkelig ud som hun følte sig. Et lille smil fandt vej. ”Ups, der ramte jeg vidst en nerve.” konkluderede hun uden at lyde den mindste smule angerfuld, tværtimod var hun næsten lidt triumferende. Og så undrede man sig over at hun ikke havde nogen venner. ”Well, det går ret godt for dig så.” bemærkede hun og trak sig op ved hjælp af håndvasken, hvorefter hun måtte stå et øjeblik med lukkede øjne og tvinge maveindholdet der pressede sig på, tilbage. ”Jeg sværger, hvis du nævner mad igen, så brækker jeg mig ud over dig.” advarede hun og tog en dyb indånding. Bare det at komme hen i bad virkede ret uoverskueligt på nuværende tidspunkt. Da han stadig ikke havde flyttet sig, åbnede hun øjnene og stirrede intenst. ”Hvad laver du her så endnu?” spurgte hun. I protest og for at bevise sin pointe, klipsede hun så bh op og lod den falde på gulvet. ”Så vil du blive for resten af showet eller hvad?” spurgte hun provokerende og hævede det slankt øjenbryn. Hun gjorde intet for at skjule sig. I stedet gik hun forbi ham hen til brusekabinen og tændte vandet med rystende hånd. Hun vidste ikke helt selv hvorfor hun gjorde alt for at skræmme ham væk, når det faktisk var rart ikke at være alene, hun kunne bare ikke lade være.

[Charlie Ian Callahan]

Denne gang gjorde han intet for at skjule sit øjenrul, irriteret over at hun, trods de voldsomme tømmermænd, lod til at være skarp nok til at opfatte at hun havde ramt et ømt punkt. Han valgte dog ikke at kommenterer yderligere på det, han vidste på forhånd at det ikke ville bringe noget godt med sig.
”Tja hvad kan jeg sige, det er blot endnu en af mine mange talenter.” Kom det tørt fra ham. Uvilkårligt trådte han et skridt baglæns, han havde aldrig været god til opkast, og ærlig talt så lignede hun faktisk en der kun var få øjeblikke til at tømme sit maveindhold, så han ønskede ikke at friste skæbnen yderligere.
Han betragtede hende idet hun genfandt balancen og førte sine arme om på ryggen. Ærlig talt havde han ikke forventet at hun ville smide tøjet foran ham. Han havde oplevet det en enkelt gang før, men det var en meget sindsforstyrret kvinde. Man kunne argumentere for at Piper måske også gik ind under den kategori, men ikke på samme måde. Charlie snurrede derfor rundt på hælen så han havde ryggen rettet mod hende, ikke at det hjalp, da hun kort efter smuttede forbi ham. Han bed sig hårdt i underlæben og drejede blikket væk. ”Fint.” Mumlede han, men på vej ud af døren, gik en lille djævel i ham og han tiltede hovedet på skrå. ”Skal jeg lave omelet til dig, eller er du mere til en stor fed burger? Du ved sådan en med dressing og fedtstoffer væltende ud over det hele?” Han var ude af skudlinje for eventuel maveindhold nu, og skønt han burde være mere fornuftig, følte han næsten at hun fortjente det.
Med et lidt for tilfreds smil lurende i den ene mundvig, forlod han badeværelset og lukkede døren i efter sig. Det var et sølle udvalg af mad der mødte ham, men han fik da ristet et par toastbrød som han påførte noget marmelade og stillede frem, så havde hun da lidt at spise når hun på et tidspunkt blev færdig i badet.
Herefter forlod han lejligheden og begav sig ud i de tilsneede gader for at komme hjem.

// out