Fordi vi bliver bedt om det

[Paris Maverick]

Tilegnet @anastacia

Paris havde haft samtalen med sin far. Hans far ønskede at Paris skulle bosætte sig i en lejlighed i Tusmørkegyden, så han kunne være tættere på Seneca - faderens ven. Det havde virket ud over det naturlige at hans far sad og foreslog at han boede i et område så nusset, som Tusmørkegyden… Men det var hurtigt gået op for ham, at Seneca ikke var en traditionelt indflydelsesrig mand, men mere specifikt en klanleder, som ledte en gruppe af fuldblodsfanatiske troldmænd, der gik under dække om at de bare ønskede at beskytte det magiske samfund - og at mugglere ikke passede ind her på nogen måde.

Fordi Paris var den yngste søn, så var han set som en anelse… Ja, ubetydelig. Den ældste søn havde vist sig at være en succes - han var dannet, klog og havde et fantastisk arbejde på ministeriet allerede. Den midterste bror var lidt mere over det hele, men han var alligevel yderst karismatisk og charmerende. Paris var ikke den bedste med ord, men han forstod at tilpasse sig næsten enhver situation. Derfor havde han ikke klaget over nu at bo i en lejlighed i Tusmørkegyden, så længe det betød at han stadigvæk kunne fortsætte på universitetet.

Den første aften han havde mødt Seneca, var det gået meget nemt, og det havde fået ham til at åbne op om det faktum, at han havde en datter ikke meget yngre end Paris. Selvfølgelig… det var der den lå. Denne datter, havde han nu fået tilladelsen til at bejle, og han havde derfor sendt hende en ugle med den korte besked:

Du har ikke mødt mig før, men jeg tror du ville kunne lide mig. Jeg er sikker på at din far nu har fortalt dig om mig. Jeg er ny i klanen og jeg har fået tilladelse til at bejle dig, da vores forældre mener vi ville være et godt match. Mød mig venligst udenfor Ollivanders i morgen klokken 12, så vi kan gå en tur sammen.  

[Deleted]

Outfit

Anastacia havde længe ligget på sin seng og stirret ned på brevet hun havde modtaget. Bejle... Hun skulle absolut ikke bejle en eller anden dude fra sin fars klan! Gad vide om Amara Belmont havde en finger med i det spil, efter deres kvindesnak på cafeen for længe siden?
Hun læste brevet igen, uimponeret og en smule nervøs. Var det bare hende, eller lød denne dude virkelig selvglad? Jeg tror du vil kunne lide mig. Læste hun igen for sit indre øre. "Nej.. det tror jeg egentlig ikke, at jeg vil kunne. Ikke hvis du er som min far."Sagde hun for sig selv, lavt nok til at sikre sig at ingen ville kunne høre hende. Hun rystede på hovedet, og opgav, men vidste også godt at hun var nødt til at tage afsted, når nu hendes far var indblandet i det. Suk!

Hun havde gjort sig klar til det omtalte tidspunkt, men var så blevet stoppet af sin far, der ikke mente at hendes tøj var passende og at det viste for meget hud... Der var hul på knæene og bare skuldre, men okay, det ville være billige point at score hos Seneca og det ville måske komme hende til fordel senere. Derfor gik hun ind og skiftede til andre jeans, en hvid bluse og en sort blazer. Meget klassik men og stilfuldt. Da det hele spillede, smuttede hun ud af tusmørkegyden og hen til det aftalte mødested. 
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle kigge efter, men hun nærmede sig butikken lidt i 12 og tog dig der et overblik over hvilke mænd der var i nærheden. Bare han så i det mindste så godt ud, ham hun skulle mødes med.

[Paris Maverick]

Paris havde en anelse om hvem han skulle mødes med. Han havde set det levende magiske billede af hende, og jo hun havde da været attraktiv, men han havde også frygtet at hun var noget så forkælet og måske en anelse dum, fordi hun var vokset op i en klan - de havde nok kun lært hende det, de ønskede hun skulle vide. Det her var selvfølgelig en fordom og det var også det han havde mindet sig selv om hele dagen, før han skulle møde hende.

Ved Merlin... Ikke vær dum - bare ikke vær dum. Vær interessant. Ikke ked mig ihjel.

Selvfølgelig havde han været sent på den og klokken var sådan cirka tre minutter over tolv, da han nåede hen til Ollivanders. Han virkede ikke som en der havde travlt, da han fik øje på hende, ventende. Han måtte indrømme over for sig selv at hun var meget flot og at hun helt sikkert var en han ville gå og udveksle ugleinformationer med, hvis hun bare havde været en tilfældig kvinde på gaden. Alligevel var han en smule kritisk, nu hvor han allerede havde informationer om hende.
Hans ansigt var temmelig neutralt, da han nåede hen til hende, "Anastacia?" spurgte han for at give sig selv til kende. "Paris..." introducerede han sig kort "...klokken tolv ved Ollivanders, som lovet," fortsatte han sin introduktion med et let smil på læberne. Hvad gjorde et par minutters forsinkelse? Hun ville nok bare være lettet over at skulle bruge tre minutter mindre på ham.
Hendes tøj var elegant og klassisk - men han havde måske lidt håbet på en lettere sommerkjole.

[Deleted]

Anastacia snurrede rundt, da hun hørte nogen sige hendes navn. Okay.. jo.. ja.. han så da godt ud, men nej! Hun ville ikke bejles til af en eller anden hendes far havde valgt til hende. Det ville i største sandsynlighed betyde, at fyren indebar nogle normer, som hun ikke brød sig om. Ikke at hun kunne sige det. Det var alt for risikabelt, så derfor måtte hun jo bare spille med på den. ”Du kommer for sent.” Det bedste hun kunne gøre var vel at sætte sig ind i sin far tankegang, og var der noget han satte pris på, så var det at være punktlig og til at regne med. Hun sukkede lidt og smilte så til ham. ”Men hej. Dejligt at møde dig.” hun forsøgte virkelig at være høflig og den datter, som hendes far forventede af hende, at hun var. Men det var tydeligt, at glæden ikke rigtig skinnede igennem hende, så hun endte med at fremstå lidt kold og ligeglad. Egentlig var det også hvad hun var, for hun havde ingen planer om, at hans ord skulle blive sandheden. Ordet om at det ville passe godt sammen, eller hvad det nu var han havde skrevet. ”Så, hvor skal vi hen?” spurgte hun så, mest for at komme i gang med denne date

[Paris Maverick]

Han hævede sine bryn over hendes kommentar om at han kom for sent - jøsses, vær dog lidt mere stram i betrækket. "Super dejligt at møde dig, Anastacia," det kom til at lyde en anelse sarkastisk fra hans side. Han bed sig dog i tungen og holdte yderligere kommentarer for sig selv.
"Jamen din far foreslog at vi tog os en gåtur gennem Diagonalstrædet, fordi andet ville være for risikabelt - han ville gerne have at vi blev tættere på hjemmet, nu hvor det er vores første officielle - og forhåbentligt ikke vores sidste - date," svarede han så formelt at det fik ham til at lyde lidt som en opblæst nørd.
"Skal vi?" spurgte han med et skævt smil, mens han satte i gang med at gå.

"Så...Anastacia... Du er et klanbarn? Får i samme uddannelse, som vi fuldblods gør på Hogwarts? Jeg mener - du har vel ikke så meget brug for en god uddannelse, når nu du bare skal fokusere på at gifte dig og få børn, så du kan føre blodet videre... Men i bliver vel undervist i hjemmet?" Jo, Paris gik direkte til den med hans stikkommentarer. Han var nysgerrig... Alt for nysgerrig. Han havde aldrig mødt nogen, der ikke havde gået på en magisk skole før... Med mindre de var mugglere eller fusere. Deres uddannelse kunne umuligt måle sig med den man fik på Hogwarts - og derfor måtte de vel også være dummere?

[Deleted]

Hvor var det dog super akavet og underligt, at gå der med en såkaldt bejler, som tydeligvis havde haft en længere snak med hendes far omkring hvem hun var, og hvordan hun skulle behandles. Hendes far havde bare ikke sagt at det ville være smart at blive tæt på hjemmet, men jo. Selvfølgelig havde han sagt det. Så overbeskyttende han kunne være og måden han altid blandede sig på, så havde han helt sikkert sagt noget i den retning. Hun sukkede lydløst, og med sit indre blik himlede hun med øjnene, så han ikke ville kunne se det. Derpå smilede hun næsten sukkersødt til ham. ”En gåtur med dig gennem Diagonalstrædet lyder helt sikkert som en fantastisk måde at bruge tiden på. Så må vi se hvor næste date fører hen” tilføjede hun så, men fortrød det øjeblikkeligt! Stod det til hende, så var dette her første, eneste og sidste gang de mødtes.
Hendes følelser for ham blev da også kun mindre, som han kaldte hende et klanbarn. Det var noget så nedladende. Hun stirrede på ham et splitsekundet før hun igen fik styr over sine følelser og måtte finde en høflig tone frem. ”Vi klanbørn har bestemt ikke manglet noget, og får den uddannelse de har brug for” det var løgn, men hun ville ikke stå der og sige sandheden, eller afsløre, at hun faktisk sneg sig ind på universitetet hver dag.

[Paris Maverick]

Det løftede i Paris' smilebånd, da hun opførte sig som fars artige lille pige - ja hun ville elske at spadsere ned ad Diagonalstrædet med en fyr, der opførte sig som et komplet arrogant røvhul over for hende... Det var typisk piger, der bare var "avlet" til at... ja, avle.
"Jeg er sikker på vi nok skal få set noget mere spændende på vores næste stævnemøde, hvis vores forældre tillader det. Ellers så vil jeg i hvert fald huske tilbage på denne dag med et smil på mine læber, fordi jeg fik lov til at træffe en kvinde så smuk, som Dem." jo, han trak den lidt ud der. Det blev måske for overdrevet til sidst.

Hurtigt prøvede han at få skiftet opmærksomheden over på uddannelsen igen, så hun ikke så igennem hans bluf, "Så er jeres uddannelse officiel? I må vel gemme jer for loven, tænker jeg?" spurgte han hende, oprigtigt nysgerrigt, og i en tone der var lidt mindre arrogant end den før havde været.

[Deleted]

GOSH!! hvilken flødebolle hun dog var endt med! Der generede hende voldsomt at høre på hans pis, men hun vidste at hun måtte bide det i sig og bare smile, hvis ikke hun ville have sin far på nakken, og det var det samme som at ønske sig død og begravet!
Hun måtte altså bare holde et smil på læben og forsøge ikke at lade sig gå på af hans arrogante pis. "Du har sikkert ret." Lød det engleblidt fra hende, som hun dejede hovedet og så på ham med øjenvipper der dirrede som en lille kolibris vinger. Hun måtte bare prøve at tænke på han var den mest fantastiske skabning i hele verden. Kun på den måde ville dette gå og hun ville have frihed til sine studier. "Jeg må hvert fald indrømme, at jeg vil rose min far for valg af bejler." okay skulle hun endelig sige noget omkring ham, så måtte det være at han i det mindste så godt ud, men det nyttede intet, når han arrogante sind svarede til en idiots. Samtidig kunne det måske også være meget sjovt, at se hvad hun kunne få ham til. Bare sådan for interessens skyld. "Men hvis vi skulle på en date mere, så kunne vi måske gå en tur i teatret? Jeg har hørt der skulle være en smuk ballet for tiden" Hun skævede til ham, for at se til hvordan han ville reagere på sådan et forslag. Mon han overhovedet gad ballet? og hvis ikke ja så slap hun jo blot for ham.

De næste spørgsmål blev langt mere alvorlige og personlige, hvilket også gjorde dem sværere at svare på. "Ja, når jeg er færdig med min uddannelse, så vil den være officiel. Lige såvel som alle andres. Og hvad angår loven, så synes jeg det er et voldsomt uhøfligt spørgsmål. Du antager en hel masse omkring mig og min familie. Hvad tror du min far ville sige, hvis han hørte sig stille et sådan spørgsmål? Men, hvis du endelig vil ødelægge vores date med den slags, Nej, vi gemmer os ikke!" Med de ord trykkede hun læberne sammen, satte næsen i sky og tempoet op. Alt for at indikere snobbet teenager pige, som havde sin fars ryg. Hun håbede bare på at han købte den!

[Paris Maverick]

Det var utroligt hvad den her pige fandt sig i. Det var det rene hjernevask, og han fik næsten ondt af hende. Men selvfølgelig landede der sig et smil på hans læber, da hun fortalte ham at hun blev nødt til at rose sin far for valg af bejler. På den ene side tog han det som et kompliment, og på den anden side lød det næsten for godt til at være sandt... Og hvad var det nu man sagde om ting der lød for godt til at være sandt?
"En tur i teatret..." han tyggede på ordene. Ballet... Han var ikke stor tilhænger det, "Selvfølgelig, hvis det er det du ønsker, så er det du skal få." svarede han uden at lyde modvillig, selvom hans ansigt havde svært ved at se begejstret ud over tanken om ballet - et par dansende fjolser i mærkeligt tøj... Gab.

Men tonen fik sig en drejning, og snart gik Anastacia fra at være en smilende og englesød pige, til pludselig at være meget fornærmet over et spørgsmål, som Paris selv havde ment var helt harmløst at stille - det var jo ikke fordi han opdigtede det faktum at Blodklanen bestemt ikke var velset i lovens øjne.
"Hey, hey! Ro på... Undskyld, jeg lod min nysgerrighed tage overhånd," han rakte ud efter hendes hånd og han faldt temmelig hurtigt ned på knæ, med sine hænder koppet sammen i hendes. Selvom Paris bestemt ikke havde i sinde at være Anastacias ægte bejler, og selvom han ikke følte noget bestemt for pigen, så kunne han også godt indse at han måske havde været et fjols lige i det her øjeblik. Nede på knæ kiggede han op på hende med et underkastet blik, "Tilgiv mig? Så skal jeg nok gøre alt hvad jeg kan, for ikke at stille flere fornærmende spørgsmål," han hævede sine bryn spørgende og afventende.

[Deleted]

Fedt, så hun datede altså en kulturnørd. Okay indrømmet der var da noget virkelig smukt over en ballet, men hun gad virkelig ikke bruge 2,5 time på det en aften. Hun havde virkelig også håbet at han ville sige nej, eller som minimum komme med et kompromis, men det virkede det ikke til. ”Det er det. Det er vældig pænt at lade mig vælge. Det sætter jeg stor pris på. Måske vi så kunne drikke te efterfølgende?” tilføjede hun så kun for at teste hans grænser. Ville han overhovedet sige stop på et tidspunkt? Eller ville han bare følge hende alle steder hen?

Som hun var på vej væk fra ham mærkede hun hans hånd gribe ud efter hendes. Det var alligevel ikke noget hun havde forventet og det fangede hende også lidt på det forkerte ben. Hun vendte sig mod ham og så ham roligt i øjnene. ”Nej undskyld, det var min fejl. Det var bare… uddannelse er ret vigtig for mig… i det omfang min far tillader det” Hun rømmede sig kort og fortsatte. ”desuden så det med loven er… altså, det er kompliceret. Lad mig sige det sådan” Måske ville man nå at mærke lidt af den ægte Anastacia, men da hun selv blev opmærksom på fejlen, fik hun hurtigt sit dække op igen. Fyren har skulle nødigt finde ud af at hun faktisk prøvede at komme ud af klanen.

[Paris Maverick]

Drikke te? Okay, der måtte han lige sætte en grænse... Han skulle ikke bruge hele siden aften på først at se ballet, og derefter sidde ved eksempelvis Madam Nuttetruts tesalon og glo på udsmykninger med sløjfer og blonder, mens han sippede på noget fint lakridste med et skvæt af vanilje og essensen af enhjørningekærlighed.
"Åh, desværre... Jeg er allergisk over for te," lød det fra ham. Han håbede på at hun ikke ville stille yderligere spørgsmål til hans opfundne allergi...

Da han kom op at stå igen, så han Anastacia i øjnene og han følte faktisk at det var et oprigtigt øjeblik for hende. Uddannelse lød til at være noget hun gik op i, hvilket han kunne relatere til. Han havde i lang tid ønsket sig at arbejde som healer for Skt Mungos, men det var der ikke plads til i familien Maverick. Han skulle helst arbejde for ministeriet, og det var noget der havde taget ham mange år at acceptere...
"Din far kæmper en brav kamp for fuldblodsfolket - og andre magiske væsner, så vidt jeg kan forstå... Jeg kender kun til Blodklanen gennem det jeg har hørt fra min far, men det lyder som om din far gerne vil holde dig i sikkerhed. Det er vel derfor i ikke får lov til at gå på Hogwarts?" han spurgte en anelse mere forsigtigt, for han ønskede ikke at træde hende over tæerne igen. Ikke i dag. I sidste ende var Anastacia ikke det ægte problem - det var hendes far og det var hans egen.

[Deleted]

Det var virkelig svært for Anastacia ikke at komme til at grine af hans udsagn om te, hvorfor der da også kom en lidt mærkelig lyd fra hende. "Paris, jeg er altså ret sikker på, at man ikke kan være allergisk overfor te. Undgår du mig allerede? Er det det?" Hun var nødt til lige at tjekke op på om det betød, at hun havde scoret point i denne hemmelige lille strid der var opstået mellem dem. Som hun havde skabt mellem dem. Måske for første gang resulterede det også i at hun sendte ham et 100% ægte smil.
Det forsvandt dog med det samme, da de snakkede mere i dybden om hendes far og hele hans holdning til livet. "Vil de fleste forældre ikke gerne have, at deres børn er i sikkerhed? At de har det godt? Din far er måske ligeglad med dig og dit velvære?" Spurgte hun så for at skubbe ham væk på ny. Han var inde i nogle ting som kunne få store konsekvenser for hende, hvis han blev ved med at presse på. "Vi boede ikke i nærheden af Hogwarts, da jeg var barn. Grundet min far arbejde har vi været nødt til at flytte en del. Vi flyttede først til London i sommers, og da var jeg lidt for gammel til at starte på Hogwarts. Har du selv gået på Hogwarts? Eller hvor har du fået fyldt dit hoved, med viden som du angiveligt antager jeg ikke har?" Provokerede på ham lidt. Denne gang dog med et smil på læben. Det begyndte at blive en leg for hende hvor tæt på sandheden hun kunne gå uden at afsløre sig.

[Paris Maverick]

“Er du nu helt sikker? Jeg synes min krop giver rimelig gode tegn på at jeg er allergisk... det ville i hvert fald forklare hvorfor jeg er ved at kaste op, når jeg drikker det.” Han skar en grimasse, som han igen blev nødt til at nævne te.
Hendes smil var flot, men det forsvandt lige så hurtigt som det var dukket op. Pokkers... nu var samtalen ellers begyndt at køre så fint.
”Jeg tænker min far fokusere mest på hvad min ældste bror går og laver - så længe jeg ikke vækker negativ opsigt, så er han næsten ligeglad med mig... og så skal jeg selvfølgelig gøre hvad der bliver sagt, hvis jeg bliver bedt om det,” hans smil var også forsvundet og hans øjne synes en smule mere... nærmest omtågede... hans forhold med hans far var et glas stående lige ved bordkanten. Det var klart til at vælte og gå i tusinde stykker. Det var ikke nemt i hjemmet... hans far mærkede det nok ikke, men det havde aldrig været nemt for Paris. Han kom tilbage til virkeligheden, da det gik op for ham at hun havde stillet ham et spørgsmål.
”Jo, Hogwarts... Slytherin kollegiet, fordi jeg er en ambitiøs lille slange, åbenbart,” lo han fraværende og kløede sig i håret.

[Deleted]

Det var hun faktisk ret så sikker på ja. Te var jo nærmest bare bare vand med smag. Hvad skulle der være i det, som men ikke skulle kunne tåle. ”Det er vitterligt bare vand med smag. Men fint jeg forstår.” hun trak på skuldrene, så vigtigt var det bare heller ikke at diskutere emnet. Ikke for hende i hvert fald. I stedet skævede hun derfor over til sin bejler, tjekkede han lidt mere nysgerrigt ud nu, end hvad hun havde gjort tidligere. ”Så en ideel date for dig, hvad er det? Hvad indebære den?” Faktisk var hun blevet lidt nysgerrig på hvem han var. Og bare fordi hun spurgte ind betød det jo ikke at hun accepterede sin fars metoder med direkte at finde dates til hende nu også.
Hun lyttede til fortællingen om hans familie og blev næsten en smule jaloux. Hun ville ønske at Seneca kunne være ligeglad med hende og ikke holde så meget øje som han gjorde, men det virkede ikke rigtig som en mulighed lige nu. I Stedet valgte hun så at fokusere på den snerpede moggede rolle hun havde påtaget sig her ved daten. ”Men han forventer vel stadig, at du aflægger rapport om vores date, når du kommer hjem? Er det desuden ikke ret modig at gå efter lederens datter så kort tid efter man er kommet ind i klanen? Du kan ikke have nået at skabe meget respekt for min far endnu. Hvis det her bliver en dårlig date, kunne det måske ende med at du blev smidt ud eller straffet.” Hun var egentlig ikke sikker på om det ville være så slemt, men lige nu var hun da også mere interesseret i om han kunne skræmmes.
Hun så nysgerrigt på han da han afslørede sig kollegium. ”Slytherin? Er det ikke kun de inde og mørke troldmænd der går der?” hun syntes altid at have hørt det sådan, men hun kendte generelt ikke kollegerne så godt, så det var svært at vide så meget.

[Paris Maverick]

Paris kunne ikke lade være med at smile over deres te-snak. Han fik det selvfølgelig dårligt af te, men det var nu også bare fordi han ikke kunne lide det... Kunne man ikke næsten kalde det for allergi? Hans tanker blev afbrudt af hendes spørgsmål og han trak helt automatisk på skuldrene, som om han ikke helt vidste hvad han skulle svare.
"Min onkel ejer en Hippogriff gård. Nogen gange tager jeg der ud og flyver på en af dem... Det er nok noget af det jeg godt selv kan lide, så jeg kunne forestille mig en date, hvor der bliver fløjet en tur og måske spist noget picnic ville være rimelig hyggeligt," han følte at det var en ret tam idé, så han vendte hurtigt sit blik imod Ana, "og hvad med dig? Hvad er din ideelle date?"
Til hendes næste kommentar fnøs han kort, "Jeg er ret sikker på at min far har betalt en god sum penge for at få lov til at lade mig bejle dig... Min far har stor interesse i din far, forretningsmæssigt eller sådan noget," han rystede på hovedet over det, "Men for en gangs skyld er jeg heldigvis blevet tvunget til at gøre noget, som ikke viste sig at være så slemt som jeg havde troet. Jeg var en smule bange for at du ville være..." Han kiggede lidt vurderende på hende, og han ville ikke sige ordet dum, "...Lidt speciel?" han skar en grimasse, før han så grinte, "Men du viste dig faktisk at være ret... Okay..." han ville have kaldt hende sød, sej, afslappet - alt andet end okay - men han havde stadigvæk en mur bygget om sig, og han så hende stadigvæk som den fuldblodsfanatiske efterfølger hun var. Det kunne ikke gå.
"Så med andre ord, tror jeg ikke jeg bliver smidt ud eller straffet, med mindre jeg gør et eller andet virkelig urespektabelt over for dig.. eller din far." Hendes far var nu også pænt skræmmende, mest fordi han ikke havde talt særlig meget, men stirret en del.

Han grinte da hun spurgte om det kun var mørke troldmænd der gik på Slytherin, "Nej, altså vi har et dårligt ry, men det er langt fra alle fra Slytherin, der er dårlige mennesker." Han stoppede med at gå og ventede i et par sekunder, før han kiggede over på hende med hovedet let på skrå, "Hvorfor spørger du? Synes du jeg virker som en ond og mørk troldmand?" Hans ansigt var fyldt med undren og nysgerrighed.