Fordi vi bliver bedt om det

[Deleted]

Anastacia gik stille af sted, som hun forventede et eller andet plat komme fra hans mund om hvad date var for ham, Det svar han gav hende, fik hende dog næsten til at stoppe op og se på ham. "En hippogriff gård?!" Hun glemte alt om facader og hvem hun udgav sig for at være. Hun havde ALDRIG i sit liv set en Hippogriff. Hvad lavede de her, og hvorfor sagde han ja til Ballet, når de kunne få Hippogriffer. Hun rømmede sig dog lidt før hun fortsatte. "Det lyder da meget spændende. Min far ville nok slå dig ihjel, hvis jeg kom til skade på en sådan date. Er de ikke farlige? Hippogriffer mener jeg?" Måske afslørede det hende lidt at hun ikke vidste noget om Hippogriffer, Måske var det sådan noget, man lærte i skolen, men hun havde aldrig rigtig hørt om ting der ikke var vigtige og Hippogriffer var ikke lige det hun havde læst om selv. En del af hende havde lyst til at foreslå en sådan date som han beskrev, men det ville sikkert ikke være muligt alligevel. Hun måtte dog sukke yderligere, da han stillede spørgsmålet retur. "Helt ærligt, jeg har aldrig været på en date før i dag... Jeg tror.. ikke engang jeg øhm... Det er jo lidt min far der har arrangeret denne her date, så..." hun tøvede og valgte så at gøre noget, der kunne blive et kæmpe problem for hende, men hun var nødt til at prøve. "En ideel date for mig, tror jeg er en, hvor min far ikke har været inde over den. En hvor jeg selv får lov til at stemme hvem jeg er på date med, og en hvor man kan være ærlig og bare være sig selv." Hun tav og så væk, allerede i gang med at finde et svar på hvad hun ville sige, når han lige om lidt sikkert spurgte om hun da ikke var sig selv. Det kunne ligne ham at spørge om.
Hans efterfølgende ord gjorde næsten ondt på hende, hvilket også blev at se i øjnene på hende og den lille fuge der lagde sig mellem hendes bryn. "Har din far betalt, for at du kunne tage mig med på Date? Er jeg bare en forretningsgenstand for dem? for dig?" Facade eller ej, men sådan en kommentar gjorde ondt uanset. Hun følte sig misbrugt og udnyttet. Kunne hendes far virkelig havde gjort det? Hun hørte slet ikke de ord han sagde, som nok egentlig skulle opfattes som en kompliment. Hun bed sig bare i kinden for ikke at vise tegn på at det havde såret hende. Hun måtte dog prøve at sluge det og finde den hårde side frem igen. "Jamen det må vi jo håbe på så. At du ikke gør noget urespektabelt." mere sagde hun ikke om den sag. Hun gik nogle skridt uden at sige noget og uden at give ham særlig meget opmærksomhed. "Du er en del af blodklanen, kræver det ikke man er ond og mørk?" prøvede hun så.. hvortil det også gik op for hende hvilken fejl hun netop havde lavet.

[Paris Maverick]

Hendes reaktion på Hippogriff gården kom bag på Paris, og så alligevel ikke. Mange af hans klassekammerater havde haft samme reaktion. Det var et virkelig smukt og stolt dyr, hvis styrke man ikke skulle tage fejl af. ”Pff, du ville ikke komme til skade… Jeg ville passe på dig jo,” svarede han ærligt og henkastet. Han havde selv brækket sin arm engang efter et lidt passioneret angreb fra et ungt kræ, men det var efterhånden mange år siden… Åh jo, så var han selvfølgelig også faldet af en før… Oppe i luften.
”De er farlige, hvis man ikke respekterer dem eller hvis du har den forkerte udstråling… Men generelt er de kærlige dyr,” det var i hvert fald hans opfattelse af dem. Nu var det jo ikke fordi han brugte alle døgnets timer ude på den gård, men han kom da i hvert fald en gang hver anden uge for at flyve sig en tur.
Han lyttede til hende, som hun prøvede at forklare ham hendes ideelle date. Han følte lidt at hun slap billigt, ligesom ham selv, for det var ikke så meget indholdet af daten hun kom ind på, men nærmere friheden ved et valg. Det var næsten en hel anden sag i hans øjne.
Det ene førte til det andet og da hun fik at vide at der havde været penge hen over denne date og hun decideret beskyldte ham for at se hende som en forretningsgenstand, blev han en smule irriteret og fornærmet. ”Hey!” stemmen var en smule hævet, men ikke for at skræmme hende, blot fordi han følte sig en smule ramt. ”Jeg har heller ikke valgt det her, vel? Tror du jeg havde et valg? Min far bruger mig som en forretningsgenstand lige så vel, som din far bruger dig.” Han fnøs og kiggede væk fra hende, mens han fulgte efter hende.
Hendes næste spørgsmål fik ham dog til at undre sig gevaldigt. Hvorfor så hun sin egen klan som ond og mørk? ”Du snakkede før om at du ønskede at være dig selv på en date og jeg tror lige du kom et skridt tættere på din drøm. Hvorfor siger du at din egen klan er ond og mørk?” spurgte han, mens han skulede mistænksomt mod hende.

[Deleted]

Det var nok lidt den nemme løsning at lege ridder for en dag, men det gik alligevel rent ind hos Anastacia, som han fortalte at han ville passe på hende. Det fik det ægte smil fra tidligere til at dukke op på hendes læber. Hun tøvede lidt og overvejede så sine næste ord. "Hvad siger du til, at vi lader ballet være ballet, og så næste date bliver på ryggen af en hippogriff? Der er plads til to på sådan en ikke?" Hun var ret sikker på, at en hippogriff var en blanding mellem en hest og en fugl, så det måtte da betyde at de kunne nogenlunde det samme, ud over selvfølgelig at en Hippogriff kunne flyve også. Hans ord om hippogriffers væsen fik hende til at stille tvivl ved sig selv. "Har jeg den forkerte udstråling tror du?" Hun tænkte slet ikke over, at spørgsmålet nemt imellem de to kunne få en helt andet betydning end hvad hun havde lagt i det. 
Hans efterfølgende opråb til hendes konklussion fik hende til at se over på ham. Det var nok ikke helt lige det hun havde ventet. "Har du ikke? Du lød da så glad og selvglad i din invitaion. Det var måske bare spil fra galleriet?" Wauw denne her date var ved at tage en underlig drejning og alligevel kunne hun ret godt lide den. Det var som om der blev pillet en masse lag af, så de måske til sidst nåede ind til en skjult perle. "I så fald kan vi vel være forretningsgenstande sammen så? Og hvad vil din far opnå ved det? En bedre plads i klanen eller hvad?" spurgte hun for at være sikker på hun havde forstået det rigtigt. Det var tydeligt at se hvad Seneca ville og måske det hele også gav mere mening nu. Han havde fået mulighed for et stort pengebeløb og kunne da derfor godt undvære sin datter et par timer. Hun fnøs ved tanken, ligeglad med om Paris kunne høre hende.
Hun havde talt over sig! og han havde bidt mærke i det! SHIT!! Hun søgte sin hjerne igennem for en udvej, men kunne ingen finde. "damn.."  kom det fra hende og man kunne se panikken sprede sig i hende. "Jeg øhm... Det.. det var en test! Ja en test! Jeg ville Se hvor loyal du var mod min fars klan. Så ja.. hvis indrømmede at folk var ond og brugt mørk magi, så ville jeg vide at jeg.. ikke kunne stole på dig." Det var noget værre ævl det hun fik sagt. Hun slog sig mentalt oven i hovedet og ønskede sig så langt væk fra ham så muligt. Det var den værste date ever og hun frygtede lidt hvad han ville sige nu.

[Paris Maverick]

Paris grinte kort, "Vent, hvad? Kan du nu ikke lide ballet?" spurgte han hende med et drilsk og underholdt smil. Hvem kunne i virkeligheden lide det... Der var bestemt ingen underholdning i det.
Han overvejede hendes spørgsmål, men valgte i stedet at lade hende selv undre en smule over om hun havde den rette udstråling eller ej, "Det vil jeg bruge lidt tid på at vurdere, mens vi er på vores date i dag," svarede han tilbage med et blink.
Det var en meget spøjs date de var end på sammen. Der var så mange underlige stadier de var gået igennem sammen, og det føltes næsten som om at hans far på en eller anden underlig måde faktisk havde fundet ham et match han kunne stå ved, omend det måske kun var venskabligt. Ana var faktisk ret cool.
"Forretningsgenstande sammen er vel bedre end at være ene og alene?" underholdte han med et let smil over mundivgen. Det kunne være spændende at se hvor dét kunne føre hen, hvis de begge konspirerede imod deres fædres "forretningsplaner".
Tilbage stod de med en samtale om hvad hun mente, da hun nævnte at hendes klan var ond. Hendes var var ikke tilfredsstillende for ham, og han trådte derfor hende nærmere. Han følte selv at der var et eller andet ved hende, der ikke var til at stole på. Hun havde helt sikkert ikke testet ham, for i så fald var det en utroligt underlig test.
"Kom her..." sagde han i en stille stemme, mens han stillede sig overfor hende, så de kun havde mindre end en armslængde mellem dem. Han kiggede hende i øjnene og lagde en hånd på hver af hendes skuldre. Han så meget indgående på hende med sammenklemte øjne, som om han prøvede på at læse hende. "Hmmm, tjo..." han nikkede en smule rytmisk, "...Jeg tror din udstråling er en Hippogrif værdig," lød det fra ham. Et smil gled op om hans læber endnu engang og hans øjne blev mildere, som han stod og så på hende. Det var ikke rigtigt et svar på hvad hun lige havde sagt, men samtidigt følte han at det var hans måde at fortælle hende at han så hende... Eller i hvert fald så noget i hende. En kommende storm.

[Deleted]

Hun holde en finger op for sig for at påpege en ting helt tydeligt.  "Jeg har aldrig givet udtryk for min holdning til ballet, men hvis du endelig vil vide det, jeg synes Ballet er en smuk kunstart. Dog er der bare stadig tænk jeg hellere vil." Hun skævede lidt til ham som det nu var blevet tydeligt at noget ikke helt var som det burde, eller hvert fald som det udgav sig for. Det var som om der var et slør over hele dette her og samtidig en mærkeleg for dem begge om at holde ting skjult. Det var underligt!
Han sneg sig udenom hendes spørgsmål omkring hans fars intentioner med daten. generelt var der mange ting virkede det til, som han sneg sig udenom, og det generede hende! Hun skulle da også lige til at åbne munden og sige noget, da han så trak hende ind til sig og så mere indgående på hende. Øjeblikkeligt mærkede hun sine kinder blive hede og hun måtte skynde sig at se væk! "Du.." Hun sank en klump. Dette her var lige en tand mere end hun kunne håndtere lige nu. Hjertet bankede i hendes bryst, hårdt, så det gav genlyd i hendes ører. "Paris? Hvem er du? Du virker så langt fra den bejler, der sendte mig et brev." Hun så forsigtigt på ham, ærlighed... hun måtte have ærlighed, noget der kunne berolige hendes inder der var i røre lige nu. "Hvis din far arbejder for Blodklanen, så fortæl mig hvem han er og hvad han laver. Hvis du..." Hun tøvede og så væk, før hun trådte et skridt væk fra ham. "Giv mig noget, så jeg ved, at jeg kan stole på dig." bad hun så. Det kunne jo være af mange grunde, at hun ville have brug for det. men denne cirkusleg så hun sig gerne ud af.

[Paris Maverick]

Han klukkede, som hun nævnte at hvis han endelig ville vide det, så syntes hun at ballet var en smuk kunstart! Og han klukkede, indtil han kunne fornemme på hendes blik at hun ikke jokede, “Åh, du mente det… Selvfølgelig - ballet er smukt og… Ja.” han trak på skuldrene og prøvede at finde sin alvorlige side frem igen. Alligevel kunne han ikke stoppe et smil fra at trække op i hans læber, mens han så på hende.
Paris kunne godt fornemme at hendes kinder havde fået en rødmen over dem, da han havde trukket hende tættere på sig for at se hende an.
“Jeg kunne sige det samme om dig, Ana… Hvordan kan jeg åbne mig op over for dig, hvis jeg ikke ved om jeg kan stole på dig? Noget siger mig i hvert fald at vi måske ikke er så forskellige, du og jeg…” han krydsede sine arme under brystet og holdte blikket på hende i et par sekunder, før han gik et enkelt skridt bagud og skabte lidt mere luft imellem dem. “Min far er ikke et traditionelt medlem af Blodklanen. Han vil gerne opretholde sit ry og kæmpe den stille kamp - han er vel nok det man kan kalde for en spion. En spion med penge. Min fars navn er Perseus Maverick. En almindelig fuldblods familiefar, der gør sin pligt ved ministeriet for at forsørge sin familie,” han smilede “og som prøver at bibeholde sin anonymitet ved at arrangere et ægteskab med en klanleders datter.”

[Deleted]

Hun så overrasket på ham som han begyndte at grine og følte dig ærligt lidt til grin, hvilket fik hende til at hæve et bryn og se på ham. “Virkelig? Du får da virkelig en pige til at føle sig elsket.” Lød det sarkastisk fra hende. Måske var det alligevel en fejl dette her? Han var måske slet ikke så sød, som hun var kommet til at tro. Hun tænkte tilbage på brevet hun havde modtaget til en start. 
Da han så også trådte væk fra hende blev det kun lettere at rive sig løs. “Du stiller spørgsmål ved at du kan stole på mig? Jeg er klanlederens datter. Hvad regner du egentlig med?” Hun så på ham og fandt sin facade frem igen som hun ellers havde glemt mens de havde snakket sammen og hun faktisk var blevet lidt fascineret af ham. Men han skulle ikke knække hende. Hun ville være i problemer til halsen hvis hun blev opdaget. “Så du mener vi ligner hinanden?Beklager jeg havde glemt at din far var leder og at folk tror det værste om dig. Men hvis vi er så ens, så ved du vel også at du netop har dummet dig. Ikke på vilkår at jeg vil giftes med dig bare fordi din far vil ind i klanens varme. Jeg er ikke en handelsvarer! Og ikke en præmie!”Hun var såret ja, men samtidig vidste hun også at hun måtte skubbe ham væk. Så kunne jo altid snakke godt for sin far senere. “Måske vi skal sige det her var nok for i dag. Jeg har mistet interessen” lød det før hun drejede om på hælene og forsvandt ned ad gaden. 

[Paris Maverick]

Paris blev overrasket over at hun følte sig stødt over hans joke om ballet, og det fik ham til at ryste på hovedet. Han ville være gået ind i emnet, men Ana virkede til at være skiftet over i et…. Lettere irritabelt humør. Hun virkede ikke tilfreds med de sidste par ting Paris havde haft sagt og det fik ham til at lukke sine læber stramt sammen, samt at hæve sine hænder en smule, som om han overgav sig. Men allerede der var hun på vej væk.
“Virkelig?” mumlede han, som han så hende forsvinde ned af gaden. Han anede ikke hvordan han nogensinde skulle blive klog på hende. Der var noget ved hende der virkede så oprigtigt og en hel anden side, der virkede som én stor maske. Hvilken Ana ville han møde næste gang? For åh jo, han havde intentioner om at mødes med hende igen… Måske ville det dog være uden fædrenes tilladelse næste gang - Paris ville lære hende at kende uden at tænke på deres forventninger. Ligesom hun havde vendt sig på hælen, kopierede han hende, da hun var ude af syne. Han begyndte at gå i retningen mod hans opholdssted, hvor han forhåbentligt kunne snakke med et par kammerater om hans møde.

//Out