Vi vil altid være søskende

[Deleted]

Tracy fik nu øje på den blodige væg og så derefter på Ben. havde han slået sine hænder til blods? og så bare af ren raseri. Det var ikke godt. slet ikke godt og det måtte stoppe nu. Hun snøftede et par gange og tørrede så sine øjne, før hun tog Bens hænder i sine og trak ham forsigtigt med ud i det lille køkken. "Åh Ben.." lød det omsorgsfuldt fra hende, før hun vendte sig om og fandt en ren klud, som hun holdt under hanen og nu forsigtigt dubbede hen over hans knoer. hun var meget forsigtig så det ikke skulle gøre ondt. "Nej Ben. jeg tror ikke du er død. Ikke nu. Jeg... Der er så meget endnu jeg ikke har fortalt dig. ting jeg ikke ved hvordan jeg skal sige." hun var som vendt fuldstændig på en tallerken igen. mens hun før havde været usammenhængende og grådkvalt, var hun nu pludselig omsorgsfuld og kærlig. Med blide bevægelser fik hun hænderne renset og et kort tøven, valgte hun at give hver hånd et lille forsigtigt kys. "Du passer så godt på mig. Men lad mig få lov at passe på dig resten af aftenen." hun trak ham med ind i stuen, så de kunne sætte sig i sofaen og så ledte hun efter en spil kort, som hun havde fundet for noget tid siden i dag hun havde været alene hjemme.

[Benedict Monroe]

Det var som om tiden var gået i stå. Han kunne mærke Tracy omkring ham, men han var så vred og såret på samme tid at han ikke anede hvad han skulle stille op. Det eneste han kunne tænke var at han ville slå Harold ihjel når han fik den næste chance. Måske ikke lige med dødsbesværgelsen, men så med en anden. Han skulle nok finde ud af et eller andet, men det krævede at han var lidt bedre til magi. Selvom hun førte ham ud i køkkenet trissede han blot med, sagde ingen ting og lod hende blot tage hans hånd. Smerten skød igennem ham da de første strøg og dub rørte hans knor, men han fjernede ikke hånden. Han lagde ikke engang trækninger i ansigtet som for at vise det gjorde ondt. Han stod blot helt blank som om han lige havde fået den største sandhed af vide nogen sinde. "Jeg skulle aldrig..." han kunne ikke fuldføre sætningen. Havde Tracy haft det bedre hvis han aldrig havde fundet hende? Ville hun på nogen måde kunne finde et fristed inde i sig selv? Havde hun fået et bedre liv ved at han bare var gået sin vej da han opdagede hende på stripklubben? Selvom han hørte hendes ord virkede det blot som en hvisken. Hun af alle ville passe på ham. Han havde ikke været stærk nok til at beskytte hende på noget tidspunkt i livet, og alligevel ville hun gøre noget så simpelt for ham. Han forstod det ikke, og han håbede inderligt ikke på at drengene ville dukke op og se ham sådan her. For normalt ville han være den stærke og beskyttende. Nu var han blot en tom skal der ikke forstod hvordan verden kunne være så grusom. Skulle Tracy lige pludselig være den stærke? "Hvis bare..." nej han kunne ikke fuldføre sin sætning. Han kunne ikke sige til hende at han havde fejlet selvom det var lige præcis det han følte.

[Deleted]

Tracy så op, da hun var igang med at dubbe hånden ”undskyld, hvis det gør ondt. Du må ikke være så voldelig Ben. Jeg…” hun tøvede lidt og lod blikket forblive på hånden. det var heldigvis ikke så voldsomt som det så ud. han havde bare fået smurt blodet godt ud over det hele.kort bed hun ned i sin læbe, før hun kiggede op på ham. ”Jeg har brug for min storebror. jeg skal nok flytte ud med tiden, eller hjælpe med at betale, men jeg har brug for dig. Du… uden dig ville jeg miste alt og opgive mit håb” om Ben vidste hun havde det sådan, var ikke til at sige. Hun havde aldrig rigtig sat ord på det før, men hun vidste at hun skyldte ham enormt meget for det han havde gjort for hende lige siden den dag han havde fundet hende.

[Benedict Monroe]

Smerten i hånden fortog sig ikke, måske var den forstuvet eller noget, hvem vidste med mindre han gik på Skt mungos for smså skader. Det havde han ikke lige frem tænkt sig. Selv Tracys ord virkede så langt væk fra ham. Og han kunne dårligt nok svare. Først åbnede han munden men lukkede den hurtigt sammen igen. Han vidste ikke helt hvad han skule stille op eller sige lige nu. Og dog alligevel hørte han hendes næste ord. Hvilket blot fik ham til at trække svagt på smilebåndet. “Jeg kan ikke Tracy...”  det gav ingen mening med det hun netop havde sagt. “Du havde nok levet dit liv bedre end mig i det... hvis..” han mæskede hvordan smerten satte sig til øjnene og han var tæt på at græde, noget han normalt sjældent viste over for folk. “Jeg er skyld i alt det rod. Uden mig havde du aldrig været igennem det...” han mæskede hvordan en tåre trillede ned af kinden. Men inderst inde var det slet ikke det han ville have sagt. Tracy betød mere for ham end noget andet. Han ville gære alt for hende, og lige meget hvad skulle Tracy ikke tænke på noget som helst, de skulle nok klare sig. Men alligevel nærede det ham at hun kunne have haft et bedre liv hvis ikke han havde fundet hende. Han stirrede ned på sin hånd og hendes som hun stadig holdte. “Undskyld.. jeg...” han vidste ikke hvad han skulle gøre for at lette situationen, og samtidig kunne han mærke hvordan tårerne pressede mere og mere på for at løbe ned af kinderne.

[Deleted]

Engang tilbage i et andet liv, havde Tracy ønsket sig brændende end dag at blive healer, men efter at hun havde været nødt til at forsvinde fra jordens overflade, var den drøm druknet i strip, forfør og alkohol. Hun havde dog holdt det mest bassale ved lige, hvilket på mange måder havde været praktisk med et plads i mafiaen. Derfor så hun også vurderende på sin brors hånd, for at fastslå skadernes alvor. Den så ikke svært tilskadekommet ud, men måske en lille forstuvning. Hun rynkede kort brynene og så op på sin bror. "Den er vidst forstuvet. Vent her." hun slap hans hånd og gik imod deres fælles værelse, men nåede kun et par skridt, før hun vendte sig om og kiggede på sin bror igen. "Og hold din hånd i ro imens." Så forsvandt hun og 2 sekunder efter kom hun tilbage igen. Hun var som en helt anden person, som den Tracy der engang havde levet. Fokuseret og viljestærk. 
Hun nåede tilbage hen til Ben og tog forsigtigt fat om hans hånd, før hun så stod med sin tryllestav fremme. Hendes tryllestav, som hun ellers ikke havde rørt siden før hun var blevet kidnappet af Harold. Der lød nogle sagte ord fra hende, og en kølig luft strømmede ud fra spidsen af hendes stav og ned overBens forstuvede hånd, der langsomt og ikke helt smertefrit, begyndte at hele op. 
Tracy kiggede på hendes værk, og da hun var færdig pakkede hun sin stav væk igen. "Sådan. Jeg er ikke god til det, men jeg kender da fremgangsmåden." Hun sagde det, som var det det mest naturlige i verden. 
Tårer trillede på Bens kind og tøvende og meget meget forsigtigt løftede Tracy en finger op for at fjerne den første tårer fra kinden. "Du er skyld i at jeg lever. Jeg... jeg ved godt, at jeg... hmm.."  Det var svært for hende at sige det rigtige og hendes stemme var da også ret lav, men hun prøvede alligevel. "Da jeg... jeg levede ikke i mafiaen. Jeg overlevede bare. Du.. får mig til at ønske, at jeg lever. m..mærker, at jeg lever."  hun vidste godt, at det ville være på sin plads at lægge armene omkring ham og holde ham tæt og trøstende ind til sig, men hun kunne ikke. Ikke endnu. Hun overvejede at give hans kind et blidt kys, men bare tanken fik det til at snurre sig sammen i hende. Hun kunne bare ikke. i stedet fjernede hun endnu en tårer med sin finger.

[Benedict Monroe]

Hvorfor virkede alt så lige gyldigt? Hvorfor kunne det ikke bare være normalt, hvorfor var de blevet ramt af ulykke? Hvis deres mor havde været her var dette aldrig sket. Men alligevel så var det sket og efter det var alting bare gået endnu mere galt. Intet i deres liv hang sammen mere. Ikke efter hvad Tracy havde fortalt. Endelig havde hun åbnet munden, og nu håbede han inderligt på at hun aldrig havde sagt noget. Men så havde han jo ikke kendt hende ordentligt? Han ville gerne være en del af hendes liv, men dette fik ham bare til at være vred og så ærge sig over at han ikke havde slået Harold ihjel da han havde chancen. At springe en hånd af var ikke længere en medlidenheds ting. Han hørte ikke engang efter da Tracy sagde noget til ham og kig. Han satte sig lidt hårdt ned på stolen i køkkenet og tænkte over hvad han skulle gøre her fra. Han vidste ikke længere hvad han skulle gøre. Hvordan fiksede han hende fra hendes tanker. Han ville aldrig slette hendes hukommelse. Han vidste ikke hvad han ville slette. Og måske ville hun glemme ham? Da hun kom tilbage og brugte magi på hans hånd skar han ansigt og kom med små smerte udbrud, men det var alt. Hun burde virkelig være healer. Hun burde tage sig en uddannelse. Men kunne han tage fra sin mange årlig opsparing for at få hende ind i skolen? Som hun begyndte at snakke kiggede han op på hende og han måtte bide sig i læben. Han ville hellere end gerne hjælpe hende, men at hun bare havde gjort noget for at overleve.. det kunne godt ligne hende, og han kunne egentlig også godt forstå hende et eller andet sted. “Tracy... lov mig d7 går ind på skolen. Bliv healer... for min skyld” hun burde i det mindste tage sig en uddannelse frem for ham. Han havde sparet op længe for at tage den uddnalese han ønskede sig, men det kunne være lige meget nu. Hvis hun bare kunne klare sig. “Lov mig du kommer ud af mafiaen og starter et nyt liv, med eller uden mig” uanset hvad hun valgte ville han være stolt af hende. Men de var jo familie, og nu hvor de kun havde hinanden måtte de vel passe på hinanden så godt de kunne ikke?

[Deleted]

Hånden så heldigvis ud til at hele fint op, selvom det gik lidt langsomt. Det gjorde hende dog ikke så meget lige nu. Der var på en måde noget rart i at sidde der og være den der hjalp Ben og ikke omvendt. Hun så ham dybt ind i øjnene, da hun svarede ham på hans ord. "Jeg vil ALDRIG leve uden dig igen. Forstår du det? Jeg har brug for dig." Sagde hun bestemt, før hun kiggede ned på hånden igen. 
Healer.. Han ville have hun skulle blive healer, ligesom hun selv ønskede sig det. Men hun måtte skuffe ham lidt endnu. "Jeg kan ikke give dig det løfte Ben. Ikke endnu. Jeg... Jeg er bare ikke klar. og.. Jeg har ikke pengene til det." forklarede hun. Sandheden var nok at hun heller ikke rigtig turde begynde. Ikke endnu hvert fald.

"Jeg tror ikke jeg nogensinde rigtig kommer ud af mafiaen, men... Jeg ved det ikke..." Måske hun kunne tale med Abel om hjælp, men det var nok ikke rigtigt en mulighed. Judas O'Conall kunne hun selvfølgelig altid tale med, men det ville helt sikkert være farligt, og dog var der en lille del af hende, som ikke frygtede ham helt så meget efter alt det med Harold. Det nævnte hun bare ikke for Ben.

[Benedict Monroe]

Det var ikke helt så nemt dette her, og han vidste det godt. Men på den anden side ville han bare gerne hjælpe hende godt på vej til et bedre liv. Han ville for alt i verden se Tracy komme ud af alt det rod som hun var. Hvis han kunne hjælpe ville han gøre det. Hvis bare han vidste hvad der kunne gøres. Han kiggede på hende som hun fortalte at hun aldrig ville undvære ham igen. Der blev lettet en lille sten fra hans hjerte, og han fik da frem tvunget et lille smil på læben, mens han kiggede ned på sin hånd der så småt var ved at komme sig fra de pådraget skader. "Det glæder mig at høre. Virkelig" kom det fra ham og prøvede at knytte hånden lidt, men det gjorde or ondt til stadig at knytte den helt. Han vendte blikket op imod hende og bed sig i læben. "Du skal ikke tænke på pengene Tracy, jeg skal nok tage mig af det. Jeg har sparet op i mange år. Selv da mor levede. Lov mig du vil give det et forsøg." inderst inde vidste han godt at det nok aldrig ville ske, men han håbede på at det ville give Tracy en ny start på det liv hun fortjente. Uanset hvad så skulle hun leve godt. Hvis han så bare kunne få Judas O'Conall til at godtage at han overtog Tracy's plads. Hvis hun bare ikke vidste noget om det? Ville det ikke være nemmere?! Han vidste det ikke, men måske.. Hvis han bare snakkede med nogen i denne her mafia Tracy snakede om til tider.

[Deleted]

Outfit

Dewey havde været ude hos en kunde for at planlægge en større surprise fest, der skulle holdes for kundens veninde, og havde netop afsluttet en god samtale med hende, der gjorde at humøret nu var højt. på vejen op af trapperne kom han i sin glæde til at tænke på @persephone, gad vide, hvad hun mon lavede. Han havde aldrig fået hendes adresse så det var svært for ham at få kontakt til hende igen. Et lille suk undslap hans læber, som han låste døren til lejligheden op og gik indenfor. Han nåede dog ikke langt, da en stor rød plamage og et hul i væggen inde i stuen havde fanget hans opmærksomhed. "Ben? @jayden?" Han ville ikke spørge efter Bens søster, som jo alligevel altid var på værelset, eller... kunne det være hende. Han gik nærmere den ødelagte væg. "Ben?! Ved du noget om dether hul? og.. Er.. er det her blod?" Han sank en klump og trådte et skridt tilbage og så sig omkring. Det så ikke ud til at her havde været kamp. Hvad var der sket?

[Deleted]

Tracy så op, med det samme hun hørte døren gå. Hun stivnede og tabte sin tryllestav, hun endnu havde haft i hænderne, og så over på sin bror med frygt i øjnene. Man kunne næsten se på hende hvordan angsten vældede op i hende, og den glade pige der endelig havde kigget ud hurtigt forsvandt. Hun greb fat om Bens arm, så neglene nærmest borede sig igennem hans hud. ".. Ben.." kom det fra hende, og man kunne mærke hende ryste, lige indtil de kunne høre Deweys stemme i stuen.

[Benedict Monroe]

Han hadet dette her øjeblik, og han havde lyst til at kigge langt væk, lige indtil døren gik op og skridtene kom nærmere stuen og køkkenet. Han hørte kaldet og først svarede han ikke. Han stirrede blot på Tracy med forventningsfulde øjne. Selv hendes klamren til ham og hendes negle der borrede ned i ham gjorde ham intet. "Det er okey Dewey, lav det med magi" kom det lidt henkastet og holdte blikket på sin søster. "Det er bare Dewey, du ved en af dem der har lovet at passe på dig hvis ikke jeg er til stede?" kom det stille fra ham, og den beskyttende bror var endnu engang at spore i hans stemme. Han ville hellere end gerne have at hun glemte alt om dette her øjeblik hun netop havde haft, og fokuserede på det der lige havde været imellem dem.

[Deleted]

Dewey gik hen for at nærstudere væggen, han knyttede sin hånd og holdt den op imod hullerne i væggen. Næven passede næsten perfekt ind i hullet. Derefter skævede han imod køkkenet, hvorfra stemmen var kommet. Hvor ville han gerne hjælpe dem begge, men han var ikke rigtig sikker på om han kunne og om han fik lov. 
Blikket blev igen vent imod væggen og med et hurtigt sving fra tryllestaven, så væggen nu normal ud igen. Ren og pæn. 

Han pakkede staven tilbage ned i sin lomme og gik roligt ud imod køkkenet. Dewey havde lært at det ofte var en god ide med langsomme og rolige bevægelse omkring Benedict, og særligt omkring hans søster.
Han nåede køkkenet, hvor de stod tæt sammen. Han kunne næsten se frygten i øjnene på Tracy, og vidste derfor med det samme hvordan han skulle gribe det an, hvilket nogen måske ville undre sig over fordi han kunne virke som noget af en partybums, der kun tænkte på fest og ballade. 
Fra døråbningen så han ind på dem først kort på Tracy, og så op på Ben. "Hej, Sig til hvis du har brug for noget, ikke" lød det venligt fra ham. Ben skulle vide at Dewey var der, hvis det var for meget at gå med selv. Derefter kiggede han på Tracy, hvis øjne flakkede imod den tabte tryllestav, og med helt rolige bevægelser, bøjede Dewey sig ned, for at samle staven op. Helt bevidst tog han fat midt på staven, og med spidsen ind imod sig selv, så der ikke kunne opstå den mindste frygt for, at han ville kaste en forbandelse. "Hej Tracy. Jeg lægge staven her."  han lagde den fra sig på bordet. "Jeg skal lige have en øl fra køleskabet, så smutter jeg. Er det okay?"  Han ventede med at bevæge sig før han havde fået et go fra Tracy omkring det. Han vidste pigen havde det svært, og hvis han kunne afhjælpe hende det, så gjorde han det gerne.

[Deleted]

Tracy slappede langsomt af igen og kunne da også godt genkende Deweys stemme, efter at Ben havde fortalt at det var ham, og roligt løsnede hun også grebet omkring Bens arm, hun forblev dog stadig i sikkerhed bag ham. 
Da Dewey kom ud i køkkenet til dem, lød hun øjnene hvile på ham, nok mest for at sikre sig hvad han lavede og hvor han var. Hun bed ned i underlæben og klemte lidt om Bens arm (denne gang uden negle, da Dewey bukkede sig ned efter hendes tryllestav. "Hne..."  lød det fra hende, i en lille uforstålig lyd, som døde, da han så lagde staven på bordet. 
Der gik nogle lange sekunder før man så kunne høre en spæd stemme fra Tracy. "..Hej.." Hun var begyndt at hilse lidt på fyrene i lejligheden, men det var ikke meget de hverken så hende eller fik ud af hende. Deweys spørgsmål, fik hende dog til at kigge imod køleskabet, før hun så så tilbage på ham. "..ja.." lød det igen spæd fra hende. 

[Benedict Monroe]

Dewey var god nok, også selvom han var en af party herrene her i huset. SElvom han faktisk var lidt jaloux på @jayden's job så var det ikke noget han gav udtryk for. Han savnede at være bartender. Men det ville sikkert ende i kaos hvis de arbjede samme sted. Dog var der andre muligheder for at få et job et andet sted. Strip klubben ville han aldrig gå i, han ville nok bare blive hidsig hvis han var på arbejde samme tid som Tracy når hun engang kom tilbage der til. Men egentlig kunne han vel bare få et mugglerjob. Eller gøre som hans far mente han skulle gøre, starte i ministeriet? Der var mange muligheder, men der var ingen der sagde ham noget som helst. Musikken var for stor i hans hjerte til at han ville slippe den, det var stadig det han ville, og det var stadig det han gerne ville resten af sit liv, og en eller anden dag skulle det nok lykkes ham at blive kendt. Han vendte blikket hen på Dewey og sendte ham et svagt smil. "Du er god nok Dewey, hvis du gider... Så må du gerne stå for maden i dag, jeg er helt færdig" han kiggede lidt på ham og vendte blikket hen til Tracy og lagde en hånd på hendes hånd som hun klemte rundt om hans arm. Han havde helt glemt den øl der stod på stuebordet, og han følte sig faktisk ret tørstig, men han ville ikke efterlade Tracy alene. Det kom lidt bag på ham at hun havde ændret sig så hurtigt som Dewey var kommet. Men han ville ikke kommentere på det. "Vil du ind på værelset?" spurgte han henvendt til hende og kiggede lidt på hende.

[Deleted]

Jayden valgt netop dette øjeblik til at komme søvndrukkent væltende ud fra værelset på en dramatisk måde. "Go'morn' Gutter!" Lød det, som han dovent strakte sig og så lidt rundt i lejligheden og på hans roomies. Selvom hullerne i væggen var repareret, så kunne Jayden godt fornemme at der havde foregået noget underligt imens han sov. "Hvad laver i?" spurgte han derfor lidt undrende, og kløede sig i sit lyse, pjuskede hår.