Et skridt tættere på

[Blair Villan]

Et sted i Norge
September
Midt på dagen
Tråden er tilegnet Bryce Keefer

---

Snart måtte de havde passeret de 100 kilometer, det føltes i hvert fald sådan. Blair havde flere gange været tæt på at udstøde et utilfreds suk, om end et direkte brøl for at understrege hvor forfærdeligt og kedeligt det var at vandre langs den ødede vej hun bevægede sig langs sammen med Bryce. Minutterne gik dertil langsommere end det burde være tilladt; tavsheden hjalp ikke, stemningen var så tyk at selv ikke den skarpeste machete ikke ville kunne skære igennem og det hjalp ikke at forsøge at starte en samtale og derfra gøre det bedre da de altid ende ud i at hakke på hinanden.
,,Er det et motel?'' En snert at glæde var til at spotte i den ellers noget så opgivende toneleje. I et kort øjeblik stoppede heksen op og tankerne om privatliv, en ordentlig seng og muligheden for et varmt bad overøsede hende. Med det satte hun det ene ben foran det andet op og som en hest gik hun fra at skridte til at trave hurtigere end nogensinde før. Fødderne var ømme, de høje hæle havde gjort turen til en helvedestur, men det var ligemeget, det her var lyset for enden af den mørke tunnel. Samtidigt legede hun med tanken om at det var muligt at låne en telefon og ringe til hendes far som så ville komme og redde hende, måske endda straffe Bryce for at være så latterligt irriterende.

[Bryce Keefer]

Endnu engang overhørte Bryce, med fuld bevidsthed, det utilfredse suk fra ekskæresten. Dette blev understeret med et øjenrul så kraftigt at han for et kort øjeblik frygtede om de brune øjne ville blive hængende i baghovedet.
Han skulle da også til at tilbyde hende at hun selv kunne klare den herfra, hvis altså hun, fejlagitigt, mente at hendes sølle eksistens kunne håndterer en sådan situation. Dette ville nok resulterer i at hun ville ende tilbage i hendes bur inden natten var omme og han ville gå hjem med tomme lommer. Not gonna happen.
Hendes ord fik ham dog til at stoppe brat op -primært for ikke at vade direkte ind i hende, og kaste blikket i den anviste retning.
Til hans store glæde fik han også øje på det røde blinkende skilt i det fjerne der annoncerede om en seng at sove i, og hvis de var heldige, et varmt bad. ”Udemærket, vi går derhen og checker det ud.” Desværre var Bryces stav knækket i alle strabasserne, så de besværgelser han efterlod her og der for at dække deres spor, var ikke de bedste, men forhåbentlig var de nok.
Før de gik ind af døren til den lille ubemannede disk, slog han et par slag med den ødelagte -og temmelig uregerlige stav, for at gøre motellet usynligt for nysgerrige sjæle der skulle komme forbi. Den var alt for ødelagt til han turde brune den til at transfererer dem, så for nu måtte de klare sig til fods.
Han åbnede døren og marcherede ind, efter to tryk på den lille klokke kom en ældre surt-seende mand ud fra baglokalet og gloede næsten irriteret på dem. Han bestilte et værelse de kunne dele, han blev nødt til at kunne holde øje med hende så hun ikke gjorde noget dumt.

[Blair Villan]

Smilet havde virket umuligt at fjerne fra det øjeblik Blair havde kastet blikket på det blinkende motelskilt, dertil forsat videre langs vejen på de ømme fødder, lige indtil hun og Bryce begge var trådt ind af den lille dør til hovedbygningen og synet af den ubemandede disk havde afsløret hvilken kvalitet det blev kørt i. En tydelig utilfreds mine kom til udtryk som den ældre surt-seende mand dukkede op.
,,Vent, hvad, ét værelse?" Skød hun hurtigt utilfreds ud som Bryce førte ordet og sekunder efter blev rakt nøglen. ,,Er der i det mindste to senge?" Spørgsmålet var rettet til manden bag disken, som forsat ikke virkede synderligt begejstret. Det blev til en brummen og noget der mindede om to nik alt imens han vendte dem ryggen og forsvandt ind i det rum han kort tid inden var kommet ud fra.
,,Tsk… -" armene røg over kors, ,,- han forstod sikkert ikke et hak alligevel", mumlede hun tvært, hvorefter hun drejede en halv runde, greb nøglen fra Bryces hånd og forlod hovedbygningen i hurtige skridt.
,,Værelse nummer 9." - ,,Please please please", de tiggende ord hviskede hun for sig selv som hun gik langs muren og passerede de andre værelser, lige indtil de havnede ved dør nummer 9. Uden den mindste tøven blev nøglen stukket i låsen, drejet om, håndtaget trukket ned og døren skubbet op. Synet der mødte Blair fik hende til at hæve begge bryn og i første omgang vidste hun ikke om hun skulle grine eller græde. ,,Det må være en joke det her."


// OOG: Værelset?

[Bryce Keefer]

Bryce holdt ikke igen med de irriterede blikke der blev sendt i hendes retning under hendes beklagelse. Manden havde ikke virket synderlig interesseret i at berige dem med en god oplevelse her, og det passede Bryce glimrende, jo mindre spørgsmål, jo bedre. Så snart han var ude for hørevidde vendte Bryce de dybe brune øjne imod hende og sendte hende et olmt blik, ”Ja, for ærlig talt stoler jeg ikke på om du kunne finde på at udøve en eller anden idiotisk manøvre der ville få os fanget.” Bekendtgjorde han ufortrødent.
Bryce mærkede hvordan hun snuppede nøglen ud af hånden på ham, og tog sig selv i at tælle indvendigt til ti, for lige at styrke sin tålmodighed. Som var han bange for at hun skulle lukke ham ude, skyndte han sig efter hende, og stod da næsten også og åndede hende i nakken som døren ind til det sørgelige værelse blev skubbet op, og dermed afslørede deres fælles frygt; en dobbeltseng. Nej det var fakisk værre end det. Badekaret var placeret på selve værelset i hjørnet og som prikken over det berømte i, være værelset lige pryget med en discokugle, som om det på nogen måde kunne rette op på dette ukristelige foretagende.
Bryce kneb øjnene let sammen i lige så stor misbeligelse som Blair. ”Hvorfor en discokugle,” undrede han sig højt før han møvede sig forbi hende og gik ind på værelset -eller hvad man nu skulle kalde det. Han vendte sig tilbage mod hende og gjorde tegn til at hun skulle følge med ind.

[Blair Villan]

Hvorfor en discokugle? Det var ét ud af mange spørgsmål. I virkeligheden opfattede Blair slet ikke det spørgsmål der kom fra Bryce, et spørgsmål som sikkert også var ment retorisk. I stedet blev hun stående, lidt endnu, målløs, indtil hun mærkede puffet i ryggen og der, tydeligt, afslørede sin utilfredshed med et hmpf som hendes såkaldte redningsmand maste sig forbi hende.
Brynet blev hævet som han gjorde tegn til at hun skulle følge med og selvom lysten til at protestere var der, og så derefter bare vende snuden den anden vej og forsvinde ud i ingenting, erkendte Blair som hun så både sengen og badet i baggrunden, at det var lige nøjagtigt det hun trængte til; et langt varmt bad og en god nats søvn i en nogenlunde seng.
,,Suk."
Døren blev lukket bag hende og med den mest bitchede mine ever bevægede Blair sig målrettet hen mod badekarret. Bare fordi de skulle bo på samme værelse behøvede hun ikke at tale til ham - eller at se på ham på for den sags skyld. Og som hun passerede Bryce blev det tydeligt hvad hun havde i sinde: proppen blev sat i bunden af badekaret og sekunder efter lød lyden af rindende vand. Ved merlins søde skæg hvor kunne det ikke gå for langsomt før det kar blev fyldt så hun kunne komme i det varme vand og blive ren. Uden tøven begyndte hun at åbne de øverste knapper i skjorten der før havde været hvid.

[Bryce Keefer]

Hendes lille utilfredse lyd, fik kun mundvigen til at trække sig en smule opad i et skjult selvtilfreds smil. At gå hende på nerverne var det eneste han kunne morer sig over i hele denne her stinkende situation. "Du skal ikke engang tænke på at smutte." Advarede han hende med et hævet bryn. Han havde ikke behøvet at bruge sine evner til at gennemskue hvad der var løbet gennem hovedet på hende.
Som døren blev lukket, låste han den blot og sendte hende et provokerende blik, "stor pige, hvis du opfører dig pænt, kan det være jeg skaffer dig en snack fra slikautomaten ude på gangen senere." Han fandt ganske tydeligt sin egen humor uhyre morsom, som den eneste af de to.
Smilet fortog sig dog en smule, idet hun satte bundprop i badekaret og gik igang med at åbne skjorten. Ikke at han ville hade synet af hendes nøgne krop vimsende rundt omkring ham, men altså han kunne godt blive lidt bekymret for, om det ville give en lidt akavet stemning mellem dem, af flere årsager.
"Jamen dog, og jeg som ellers ikke troede vi var nået til dét stadie endnu." Kommenterede han blot. Han var stadigvæk super irriteret på hende, og hele hendes attitude, men det hjalp virkelig på hans humør at lade frustrationerne gå ud over hende i form af spydige bemærkninger og flabede ansigtsudtryk. Derfor satte han sig blot på sengen med de brune øjne rettet imod hende, som var han klar til at nyde forestillingen.

[Blair Villan]

Det var efterhånden ingen hemmelighed at Blair af og til skimtede rundt, til højre og venstre, og op og ned i håbet om at finde en eller anden stor og tung genstand som hun kunne enten kaste efter Bryce eller bare pande ham en med. Det føltes som om at han bad om det, som om at kampene han startede var bevidst. De flabede bemærkninger kunne hun snildt klare, ligeså den provokerende attitude, men hun vidste at kampen var tabt lige så hurtigt som den blev startet hvis hun forsøgte sig fysisk mod ''helten'' - han var større og stærkere og hun var træt og udmattet, og ikke mindst hunde sulten.
Det blev til en let himlen med øjnene over hans advarsel. Ikke en gang den latterlige kommentar med slikautomaten magtede hun at reagere på. Blair skænkede ham ingen blikke, ingen opmærksomhed, tværtimod lå al fokusset på badekaret som langsomt blev fyldt op med varmt vand.
Brynet blev dog hævet som han igen åbnede munden og Blair sekunder efter følte føles af en sidde og stirre på hende. Hvordan kunne hun få lukket munden på ham? En anelse overvejende lod hun blikket glide fra Bryce tilbage til vandet. ,,Du ved…" Lød det dæmpet fra hende, alt imens hånden nu legede i overfladen af vandet. Et mindre drillende smil trådte i karakter på læberne og atter skævede hun over mod Bryce. Den nar, tænkte hun, forsat med det drillende smil og glimtet i øjet. ,, - jeg er ikke den eneste der trænger til et bad…" Hånden tog hun op fra vandet og de sidste knapper på skjorten blev åbnet. Derefter kom hun på benene. Forsat med ryggen stående til Bryce, skævede hun sig svagt over skulderen og gjorde sit for at sende det forsat legende blik mod ham. Det mindede næsten om noget de havde gjort tilbage på Hogwarts, havde sneget sig ud og badet og gjort andre ting og sager. De stramme og beskidte jeans blev lynet op og uden den mindste tøven lod hun fingerspidserne glide under stoffet for så at trække bukserne ned over numsen og videre så de til sidst bare kunne sparkes af. Måske var han stadigvæk dum nok til at falde for sådan et billigt trick.

[Bryce Keefer]

Han kunne fornemme den irritation han fremmanede hos hende, og allerede havde han det langt bedre med sig selv. Han var godt klar over at hun forsøgte at brygge en flugtplan sammen, at hun måske endda fortrak det fængsel hun lige var undsluppet over hans selskab, men hun måtte finde sig i at hænge på ham, indtil han var blevet betalt.
Desværre for ham, blev trangen til at provokerer ikke formindsket af at hun ignorerede hans ellers - efter egen mening - geniale stikpille. Skønt det var noget der generede ham, lod han det ikke vise. Dog ville hun nok vide det, af den simple grund at de havde en fortid sammen. Hun kendte ham, hvilket var vanvittig upraktisk når han forsøgte at lege cool og collected.
Den lokkende tone, var som en spindende kat. En kat man vidste ville sætte kløerne i sig ved først givende lejlighed. Øjnene blev knebet en smule sammen og han forsøgte ikke at lade sig distraherer af hvordan hendes hånd gled over vandoverfladen og satte den i oprør. Det var som om at den efterfølgende gestus fik alle alarmklokker i hovedet på ham til at ringe, men hans hovmod gjorde at han komplet ignorerede dem og, mod sin bedre dømmekraft, legede med på legen.
"Så dét gør jeg?" Han rettede sig en smule op og tippede hovedet let på skrå, "og du har tænkt dig at dele badekarret med mig?" Som om hun ikke ville drukne ham ved først givende lejlighed. Alligevel var fristelsen næsten umulig for ham at modstå, han kunne jo ikke benægte at det de havde foretaget sig dengang, muligvis havde stukket en kende dybere end han nogensinde havde tænkt sig at indrømme.
Han var ikke dum nok til at tro på hun ikke havde en bagtanke med sin pludselige ændring i opførelsen, lige nu var han bare ligeglad og nysgerrig efter at se hvem der knækkede først, som var det en syg leg om magt.

[Blair Villan]

Det var knald eller fald - og ikke bogstaveligt ment. Bare tanken fik Blair til at rynke på næsen samtidigt som en misfornøjet mine gled over ansigtet på hende. Med ryggen til Bryce blev det dog hendes lille ''hemmelighed'' og på få sekunder fik hun hurtigt styr på sig selv igen.
,,Har du måske noget bedre at tage dig til?" Lød det, igen i den sukkersøde og lokkende tone. Som spørgsmål lød fra heksen drejede hun samtidigt en halv runde rundt så de igen kunne se på hinanden. Kun iført en åbent skjorte, bh og trusser, var det ikke helt løgn at hun mest af alt havde lyst til at rive det nærmeste til sig og dække kroppen, men så ville hendes (i forvejen usikre) plan med garanti gå i vasken. Bryce var ikke dum, Blair huskede ham klart og tydeligt, men efter alt så var han jo bare en dum mand der, som så mange andre mænd, tænkte med det tredje ben og havde en svaghed for kødets lyster.
De spydige kommentarer virkerede ikke længere, så det handlede vel i bund og grund bare om at finde en anden måde og så ellers se hvem der ville bukke under først, hvor sygt og forkert det så lød. ,,Medmindre… du hellere vil finde noget mad til os?" Det skulle ikke lyde som om at hun ville af med ham, men det ville hun, og gerne hurtigst muligt - så ville Blair i hvert fald kunne tænke lidt mere i fred til et rigtigt flugtforsøg. Forsat i sin rolle, trådte hun nogle enkle skridt hen mod sengen hvor han sad og lod i mellem tiden skjorten falde til jorden. ,,Så, hvad bliver det til?" Lidt mere blødsød i tonen, nåede hun hen til ham.

[Bryce Keefer]

Han betragtede hendes ryg med et mistorisk udtryk. Hvad stod hun og sammenbryggede af planer? Han havde i hvert fald svært ved at forestille sig, at hun gik fra at have lyst til at flygte, til at inviterer ham til en omgang nøgendans. ”Det kommer an på hvad tilbuddet indeholder.” Kommenterede han med et sigende blik. ”For altså hvis du slår mig ned, eller forsøger at drukne mig i karet, så er det et nej tak herfra.” Kommenterede han tørt.
Alligevel bedrog hans egen krop ham en smule som hun vendte sig imod ham og lod skjorten falde. Se dette her havde aldrig været et problem hvis ikke det var fordi hun altid havde stået i et lidt specielt lys hos ham. Igen naturligvis ikke noget han på nogen måde havde tænkt sig at indrømme overfor hende.
Han havde virkelig svært ved at fjerne blikket fra hende, det værste var at alle røde lamper bimlede i hovedet på ham og alligevel lod han sig lurer ind i hendes net. Han rømmede sig og rejste sig fra sengen. ”Jeg tvivler på at de har nogen 5 stjernede resturant her på motellet, men hvis du nu lige får gjort dit bad færdigt kan vi kigge på det. Sammen.” Kommenterede han så og sendte hende et blik, der skulle bevidne om at han ikke faldt for hendes små tricks, skønt han allerede var godt igang med at springe head-first ind i hvad end hun planlagde.

[Blair Villan]

Hvor var han dog irriterende. Hvorfor havde han også rygrad nok til at holde hænderne for sig selv og ikke bare falde direkte i fælden? - igen, ikke at der direkte var en, men tanken om at Blair havde tacklet hele situationen forkert havde strejfet hende; hvis hun nu bare var sød nok og gjorde som han sagde, så gav Bryce hende måske en anelse mere frie tøjler og dermed var det lettere at komme væk fra hans irriterende selskab?
Med lidt besvær holde heksen masken og nåede helt hen til ham. Han var et hoved højere og selvom det egentligt ikke helt passede Blair at han var kommet op fra sengen, så så hun alligevel sit snit til at få fejet benene væk under ham. Lidt vovet blev hånden placeret på hans brystkasse for hvorefter Blair stillede sig på tåspidserne og kom dét tættere på hans ansigt. Lige så uskyldig som hun så ud lige så skyldig så hun ud. Og som hun gjorde tegn til at hun ville hviske ham noget i øret puffede hun ham i stedet baglæns og tilbage ned i sengen. Uden tøven fulgte hun med og satte sig på den nederste del af maven. Hænderne var hurtige til at gribe fat om begge hans håndled og dermed holde dem nede, ikke hårdt da selv Blair var klog nok til at vide at chancen for at vinde den kamp var lig nul. ,,Du plejede at være så sjov Bryce." Legesygt gled øjnene nedover hans ansigt og forsat inde i rollen bed hun sig svagt i underlæben. Måske hun kunne ''skræmme'' ham ud? Eller også så gik planen helt forkert og han tog tilbuddet. ,,Kom nu bare med i bad ellerrr gå ud og find noget mad til os.."

[Bryce Keefer]

Bryce gjrode alt for at keep it cool. De var ikke sluttet på god fod dengang, og det forsøgte han for alt i verden at holde fast i. Hånden på hans brystkasse tvang en genkendelig varme til at tage udspring fra det sted hun rørte ham. Og det var på trods af at det var udenpå tøjet.
Hans brune øjne faldt til hendes hånd, og derefter tilbage i hendes. Ja det var lidt af en miserabel situation han var igang med at sætte sig selv i. Han var ikke dum. Han vidste at hun havde en skjult agenda, men lige i dette sekund var han ligeglad. Det var i sig selv tåbeligt. Han blev ikke betalt hvis ikke han fik hende helskindet tilbage og lige nu fik hun ham til at sænke paraderne. De parader der ganske muligt var det der holdt dem i live.
Han burde bare trænge ind i hendes sind, læse havd det var hun havde i tankerne, men noget holdt ham tilbage. Han elskede legen. Desværre gjorde hans øjebliks ukoncentration at han mistede balancen, idet hun puffede ham baglæns. Han knæhaser gik mod sengen og han væltede bagover ned på den halvhårde og temmelig nedslidte madras. Inden han formåede at protesterer var hun ovre ham. Satte sig over ham og hans forræderiske krop begyndte at reagerer på hende. Forbandet kvindelige snilde. Han åbnede munden for at protesterer som hun holdt hans hænder fast, men ordene blev fanget i struben da hun let tyggede på sin underlæbe. Han mindes hvordan det var at kysse hendes læber og en del af ham, længtes pludselig efter at gøre det igen. Med en dyb indånding, forsøgte han at genvinde kontrollen.
"Du er god," Roste han hendes forførende egenskaber, "men vi ved godt begge to, at du ikke gør dette her fordi du pludselig kom i tanke om hvor elskværdig jeg i virkeligheden er." Han hævede et bryn af hende, men gjorde intet for at komme fri fra hendes greb. "Så hvad med at du bare fortæller mig din storslåede plan. Har du tænkt dig at ditche mig og fortsætte ud i natten alene? For bare så du ved det, vil du ikke nå langt før de opsporer dig." Informerede han. "Du ville være tilbage i dit fangeskab inden daggry." Hans toneleje var selvsikkert som var han på ingen måde påvirket af situationen. Dette var blot en facade, men det skulle hun jo ikke vide.

[Blair Villan]

Lyden af den knirkende lyd gav genlyd som Blair var ovre Bryce, som den sultne løvinde hun fremstod; hun var en kvinde på en vigtig mission - og det var sandt, men alligevel måtte hun i tide og utide minde sig selv om det. Hun elskede legen, ''magten'', stillingen, og den snurrende følelse i maven hjalp ikke spor. Hun var sulten og ikke bare på én måde, men hun både elskede at hade ham og hadede at hade ham, hvor forvirrende det så end var.
Hans rosende ord lod et mere oprindeligt smil tvinge sig frem, stadigvæk med et twist af drilskhed over sig. Smilet forsvandt dog lige så hurtigt igen som han så provokerende forklarede at han vidste at hun var ude på noget og at hun ligeså godt kunne løfte sløret. ,,Hvorfor kan du ikke bare lade mig gå?" Spurgte hun til sidst, velvidende om det mulige svar der ville flyve retur. Bryce var hendes redningsmand og manden der skulle sørge for at få hende helskindet hjem; han havde trods alt en pointe, om at hun ville havne tilbage i fangeskabet inden daggry, hvis ikke før, men hun var træt af at føle sig som en fange.

[Bryce Keefer]

Han spottede godt dykket i hendes ellers så legesyge blik. Han havde ramt rigtigt. Brynene blev skudt i vejret, på hans sædvanlige “I knew it” -måde, men han kæmpede alligevel ikke for at komme fri. Til trods for at han aldrig ønskede at indrømme det overfor hende, så havde hun en magt over ham, selv den dag i dag. Han havde virkelig troet at det var gået væk i løbet af årene. Hell havde han vidst bedre ville han havde sagt nej tak til opgaven, dette her stank af kommende problemer.
Et dramatisk suk fik hans brystkasse til at hæve og sænke sig. ”Fordi din kære far har betalt mig for at få dig helskindet hjem, havde det været nok af afleverer en lilletå så havde vi ikke haft noget problem lige nu. Eller du ville have været en tå fattigere, men det skulle du nok overleve,” han sendte hende et flabet smil, og tilføjede så, ”om ikke andet frem til du ville blive fanget, og jeg kan ligeså godt sige at jeg redder altså ikke din røv 2 gange,” endnu et selvtilfreds smil, ”-uanset hvor god den røv så end er.” Han vippede et par gange med brynene.
Han rettede lidt på sig i sengen og tiltede så hovedet på skrå så godt han kunne i positionen hun havde fastlåst ham i. ”Men sig mig, hvorfor har du så travlt med at stikke af? Jeg troede lige vi havde det så hyggeligt?” Provokerende som han nu var, skubbede han hofterne mod hende en enkelt gang. Det var ris til egen røv, men det var det værd, besluttede han sig.

[Blair Villan]

Det dramatiske suk fangede omgående heksens opmærksomhed og før hun selv var klar over det var øjnene fastlåst på brystkassen. Tanken og dertil følelsen om hendes hånd på hans brystkasse pressede på; hvordan mon det føltes? Hvordan mon den så ud? Han virkede muskuløs… tankestrømmen blev brudt som den flabede forklaring lød, en forklaring som jo egentligt i bund og grund ikke kom bag på Blair. Hun himlede med øjnene og som lysten til at slå ham på brystkassen voksede sig større, formåede hun at holde igen, lige indtil røv-kommentaren. Det var ren refleks, som hun rankede ryggen, flyttede den ene hånd fra hans håndled og lynhurtigt lod den hånd ramme det hårde bryst, som et typisk teenager-tøs-dummeslag, fra en typisk dum teenager-tøs der flirtede. ,,Du er så tæt", lød det fra hende, svagt nok forsat i den lettere drillende tone og med det drilagtige smil i mundvigen.
Hovedet røg let på skrå som atter åbnede munden. Nysgerrigheden var tydelig at spotte i brunettes øjne, lige indtil Bryce blev færdig. Blair nåede dog hverken at himle med øjnene eller at sige noget som hans lille manøvre med hofterne fik et sus til glide gennem maven. Automatisk landede den frie hånd på hans brystkasse. Så det var sådan han ville lege? Fint. Smilet blev en tand større. ,,Har vi-" lidt mere længselsfuldt skubbede hun hofterne mod ham. ,,- ikke også det?" Derefter lænede hun sig derefter ned mod ham. ,,Og det eneste jeg spørger om er, at jeg kan gå ud og få noget frisk luft uden du skal følge med hver evige eneste gang."