Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Aug 14, 2020 15:05:23 GMT
@cristal Trailerparken, Southwark kl. 15:03 Solskinsvejr
Jones havde brugt dagen på at fremstille Candy Floss i en af de trailere, som var under hans besiddelse. Han var nu klar til at nyde en cigaret og et glas bourbon, som han netop havde fundet frem og sat glasset ved et lille mølædt bord og hans popo var røget i en stol, der ligesom bordet også havde set bedre dage. Han lod sin bourbon ramme svælget, inden han tændte sin cigaret og tog et hiv. Han lod øjnene være lukket, som han træt lænede sig tilbage i den vaklevorne stol (men han havde lært præcis, hvordan man skulle læne sig for ikke at falde på røven). Den varme eftermiddagssol ramte hans hud, primært ved ansigtet. Han insisterede selvfølgelig på at beholde læderjakken på til trods for at solen skinnede direkte på ham. Han havde på ingen måde styr på hvad hans børn eller kone lavede eller hvor de var. Faktisk kunne de være i trailerparken eller på månen, og han ville tro at de nok skulle finde hjem på et tidspunkt. Jaxx, hans søn, var guderne vidste hvor, men kendte han ham ret brugte han tiden med Octavia og Cobra på at lave guderne vidste hvad. For ham var det straks være med Cristal, da han ønskede hun skulle indviet og leve sin ret som medlem af DM.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 16, 2020 10:19:13 GMT
OutfitCristal havde været i London det meste af dagen. Hun brugte generelt meget af tiden i sommerferien på at søge væk fra Trailorparken, og havde dermed ikke været nem af få øje på i familiens nærmiljø. Nu var hun dog på vej hjem og med @eric i sine tanker, det der længe før hun faktisk bed mærke i at hendes far sad afslappet uden for deres hjem. Han drak kunne hun se, men kunne ikke se noget om, hvor meget han allerede havde drukket. Det fik hende til at sænke farten en anelse. Hun ville helst gerne undgå at støde på ham hvis han var fuld. Hun nærmede sig derfor i et meget roligt tempo og på lette fødder. Egentlig regnede hun ikke rigtig med at være velkommen, så hun hilste bare let på ham og gjorde klar til at fortsætte ind. ”Hej..” Duften, eller nogen ville måske nærmere kalde det lugten, fra hans cigaret ramte hendes næsebor og hun mærkede trangen røre på sig. Det var ikke mange cigaretter hun havde røget på det sidste, kun lige nok til ikke at blive vred, men nu, hvor lugten havde fanget hende vågnede lysten omgåede, og hun vendte om og så på Jones. ”Har du noget ild?” derefter fandt hun sin pakke og bankede en enkelt cigaret ud. Det var dumt, det hun havde gang i, det vidste hun godt, men fristelsen var for stor.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Aug 20, 2020 12:17:14 GMT
Jones havde ikke spottet Cristal, da øjnene havde været lukket for at få det optimale ud af tobakken og ikke mindst den spiritus han fortærede. Han åbnede det ene øje som han hørte en velkendt pige stemme hilse på ham. Pige stemme var måske så meget sagt. Cristal var efterhånden ved at udvikle sig til en kvinde. Han kunne huske den tid, hun knapt havde kunne gå på sine ben eller udtale ordet hej. Jones elskede sine børn – det skulle der ikke herske tvivl om, men han sagde det ikke. Hans måde at vise det var bare mindre konventionel. ”Hej,” hilste hans mørke hæse stemme, inden han tog et nyt hvæs. Han bemærkede hun selv hev en pakke frem og nikkede ved hendes spørgsmål. ”Selvfølgelig,” han rakte hende sin lighter som han ytrede ordene. Jones kunne sagtens bruge sin stav til den slags, men han kunne bedre lide at bruge en lighter. Holde fast i de ting, der stadig forbandt ham med mugglerne – præcis som der var nogle ting, han især holdt af ved den magiske verden, som han også brugte. ”Sid ned, Cristal,” han gjorde gestus til en stol der var på den anden side af bordet end den han selv sad på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2020 13:42:15 GMT
For Cristal var det helt naturligt, at få rakt en lighter, da hun spurgte efter ild. Normalt gik hun selv rundt med en Zippo lighter, som betød ret meget for hende, men på det seneste havde hun ladet den blive i trailoren, for netop at gøre det endnu sværere for hende at ryge. En ting der ellers heller ikke rigtig lignede hende. Hun tog imod lighteren og fik tændt sin cigaret, før hun så rakte den tilbage til hendes far og tog et par hvæs af smøgen, for at få godt liv i den. Røgen bølgede ned i lungerne på hende og i et par sekunder lukkede hun øjnene for så at nyde følelsen det giv hende. Det var en følelse af ro, helhed og fuldendthed. - Meget savnet. "Det var rart." Lød det så lavt fra hende, før hun trådte tættere på og så på stolen han gestikulerede imod. Hun havde ærligt talt ikke lyst til at sætte sig, men det var nok bedst at gøre det. Hun tøvede og dumpede derfor så ned i stolen. "Er der noget galt?" ville hun vide, det kunne lige så godt være direkte, så hun ikke skulle sidde og svede over dårlig samvittighed eller frygt for, hvad det her ville føre med sig.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Aug 22, 2020 20:35:02 GMT
Jones havde aldrig haft et problem med hans børn røg. Faktisk så ville han synes det var mere unormalt, hvis ikke de gjorde det. Det havde været hans egen hverdag fra en tidlig alder. Han var heller ikke blind for, at det stadig var sådan – han havde da også tvunget Jaxx til at prøve en smøg inden han havde været ret gammel. Hvor meget eller hvor lidt hans børn røg, interesserede ham dog ikke. Han gav i hvert fald ikke penge til det, så de måtte finde en anden måde at skaffe dem på. Han tog imod lighteren som hans datter rakte den mod ham igen. ”Det var godt,” han svarede roligt, men også med en stemme der ikke havde nogen interesse i egentlig at høre om det var rart eller ej. Han bemærkede måden hun dumpede sig ned i stolen på og blikket blev skarpt. ”Skulle der være noget galt, Cristal?” han vendte spørgsmålet og tog en tår af sit glas. ”Er der noget, du gerne vil fortælle mig?” forsatte han.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 24, 2020 3:36:54 GMT
Cristal var ikke meget for at fortælle sin far om, hvad hun brugte sin sommer på. Han behøvede bestemt ikke vide, at hun ledte efter et job, så hun kunne tjene penge nok til en uddannelse, ligesom han ikke behøvede kende det mindste til Eric, eller alt det den fyr satte i hovedet på hende. Bare tanken om det hele fik Cristal til at sukke svagt, men hun prøvede at skjule det ved at tage et hvæs af sin smøg. Så så hun over på sin far. så fuld virkede han heldigvis ikke lige nu. "Nej. Det skulle der vel ikke." Svarede hun ham blot ved spørgsmålet om, hvorvidt der skulle være noget galt. Ikke ud over den væsentlige ting, at hun ikke ønskede at blive optaget i DM og dermed blive fuldbydrigt medlem, men den del havde hun ikke tænkt sig at sige højt. Noget at fortælle ham? Hun overvejede det alligevel lidt før hun så blæste lidt røg ud og rystede på hovedet. "ikke rigtig." Måske var det en dum ide og virke så.. afstumpet. Det ville nok egentlig være bedre at fortælle bare et eller andet om hvad hun gik og lavede, det ville nok virke mindre mistænkeligt. "Jeg har været i London. Til sommerfestivalen." forklarede hun så bare kort og håbede nok lidt på at det kunne være nok.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Aug 29, 2020 13:43:24 GMT
Jones vidste ikke hvad nogen af hans børn egentlig ville i deres liv. Han var i princippet også fuldstændig ligeglad med om Jaxx overhovedet ville overtage DM, den dag han enten måtte lade stikket eller han valgte at blive DM emeritus. Det var bestemt på forhånd, så der var ingen diskussion i det. Det stod frit for Cristal om hun ville være medlem, men han ønskede og håbede på, hans datter selvfølgelig ville vælge sin familiearv til. Hun kunne blive hvad hun ville – uddannelsesmæssigt forstået på den måde, hun kunne betale selv eller få et stipendium. Han havde ikke lagt penge til side til det, da de penge han havde blev investeret i DM eller alkohol, smøger og andet. Han hørte ikke hendes svage suk, og han havde nok også valgt at ignorere det hvis han gjorde. Han nikkede en enkelt gang til, at der ikke skulle være noget galt. Blikket faldt skarpt på hende igen, som hun ikke rigtigt fortalte ham noget. ”Sommerfestivalen?” han havde en kort interesse. Det var en god måde at få nogen potentielle kunder på. ”Cobra Russell er ved at nå sidste del af optagelsesprøven.. Han er ved at gøre klar til de to sidste ritualler, så får han sin jakke,” påpegede han med en ro i stemmen og lod de mørke øjne betragte hende. Selvfølgelig var det for at presse lidt på hende – Russell familien havde tre børn, og de var alle medlem. Han havde to, hvor kun det ene var blevet medlem. Det så ikke pænt ud, fra hans side.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 31, 2020 3:26:46 GMT
Det var altid svært at være Cristal hjemme hos familien og særligt overfor sin far. Hun elskede både ham og Jaxx, eller rettere… hun frygtede nok lidt hvad livet ville byde hende, hvis ikke hun havde sin familie, men hun var bestemt ikke tilhænger af DMs ekstreme metoder og netop det skabte en stor kløft mellem hende og hendes familie. Hun hørte Jones spørge til sommerfestivalen, uden at gennemskue han interesse i det. Hun nåede nu heller ikke tænke meget over det, før Jones skiftede emne. Hun var ikke dum, og vidste derfor med det samme hvad han prøvede på. Hun lod dog som ingenting. ”Så er han allerede halvvejs. Det er da ret godt klaret. Men han er jo også Jaxx’s ven.” hun havde egentlig ikke lyst til at snakke om det, men hun havde en ret klar ide om, at så snart det blev muligt, så ville Jonas spørge til, hvornår hun selv skulle indvies. Hvilket hun bestemt ikke havde lyst til.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Sept 5, 2020 21:51:59 GMT
Jones måtte indrømme, der var en del af ham der var ekstremt skuffet over, at Cristal ikke var medlem. At hun ikke forstod formålet med DM, og de metoder de brugte. Han trøstede sig med, hun ikke havde valgt dem direkte fra – men hun havde bestemt heller ikke valgt dem til. Han bemærkede at Cristal ikke rigtigt sagde noget om sig selv. Endnu en gang en afvisning fra hans ældste datter. ”Ja, de er vokset op sammen,” han svarede roligt og tog en ny tår af sit glas. Det var snart tomt. Heldigvis havde han mere – den her samtale kunne sagtens kræve mere spiritus. Han tog dernæst et hvæs af sin smøg. ”Det er altid specielt, når en af trailerparkens egne bliver medlem. Noget man husker,” Jones var ikke en sentimental mand, men den dag Jaxx havde svaret det sidste spørgsmål og havde fået sin jakke på – det havde været en speciel dag. ”Hvornår skal du have jakken på, Cristal?” de brune øjne faldt direkte på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2020 22:16:54 GMT
Det var som at bevæge sig rundt i et minefelt, at snakke med Jones. Cristal vidste det bare var et spørgsmål om tid før han gik amok, hvilket også var grunden til, at hun forsøgte at holde afstand til sin far. "Du ved godt, at jeg ikke har nogen jakke og ikke..." Hun tøvede lidt, men tog sig så sammen igen. "Jeg ønsker ikke at have en jakke. Jeg er ikke som dig eller som Jaxx." Hun tøvede lidt og så ned i sine hænder. Hun kunne ikke lide at se på ham, når han havde det blik, som han havde lige nu, men uanset, så ønskede Cristal virkelig ikke blive en del af DM. Hun ville gerne mere, noget andet og det følte hun ikke, at hun kunne med en læderjakke på sig. "Desuden har jeg slet ikke muligheden for at bestå optagelsesprøven. Jeg har hvert fald ikke tænkt mig hverken at danse eller stikke min hånd ned til at farligt dyr. Det fint der er andre der gør det, men det er dyreplageri" Forklarede hun så. Nok var skopioner ikke det sødeste dyr, men Cristal kunne forestille sig det stakkels dyr blive stresset hver gang nogen stak en hånd ned til den og det kunne hun ikke bare ignorere.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Oct 17, 2020 20:03:04 GMT
Jones så mod hende, som hun tøvede. Følte Cristal virkelig, at hun var bedre end dem? Bedre end en læderjakke eller ønskede hun bare at være udenfor fællesskabet? Han var skuffet over, hans datter valgte ham fra. Hele familien fra. ”Hvorfor er du ikke det, Cristal?” blikket i de brune øjne stillede skarpt på hende. Der var rigelig med beviser på, at folk indenfor DM kunne en del med dere jakke. Octavia skulle være advokat, så hun kunne forsvare dem i retssager. Angel, hendes storebror, var rapper og levede vist et okay liv fyldt med damer og med substanser som hans sange tilsyneladende også handlede om. Jones kunne ignorere hun ikke ville danse – men at hun ikke ville stikke hånden ind til en skorpion med argumentet at det var dyreplageri…. Det var blot en dårlig undskyldning i hans hoved. ”Det er sådan de altid har været, Cristal. Det er et bevis på mod, og det eneste du fortæller mig lige nu er at du er bange,” han rejste sig og stillede sig ind foran hende med et truende blik i øjnene – det var ikke nu, hun skulle udtale sig forkert. ”Men det er selvfølgelig dit valg, men du skal vide du skuffer din gamle far… og du svigter din bror som unægteligt ville få brug for dig, når han tager over,” stemmen var tør som han ytrede sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 19, 2020 16:20:37 GMT
Han ville aldrig forstå hende, og slet ikke når han var fuld som nu, det var hun sikker på. Alligevel tog hun en dyb indånding og prøvede så at finde en måde at forklare sig på, så han måske forstod. "Jeg har ikke lyst til at bryde loven. Jeg... Jeg har ikke lyst til at være voldelig og led og behandle andre dårligt. Eller sælge stoffer, der gør folk afhængige. Det e..." Men så fik hun stoppet sig selv, og bed øjeblikkeligt ned i sin underlæbe, for ikke at sige mere. Den sætning skulle ikke færdiggøres, det var helt sikkert! Så hoppede hun hellere nøgen ned til et helt kar af de skorpioner, man skulle stikke sin hånd ned til under optagelsen! Hun prøvede at rykke sig lidt væk, men nåede ikke langt før Jones havde rejst sig og stod tæt over for hende. Hendes hjerte hamrede hårdt i brystet på hende og hun turde ikke rigtig se på sin far, men turde heller ikke vende blikket fra ham. "Jeg er IKKE bange, jeg vil bare ikke danse en eller anden dans, som var jeg en billig dulle, og jeg er ikke interesseret i at gøre et væsen fortræd uden grund." forklarede hun, men mærkede samtidig, hvordan det snørede sig sammen i maven på hende. Det her kunne meget hurtigt blive meget grimt. "f..far, jeg vil ikke skuffe dig, men jeg... jeg er ikke en DM. Jaxx kan godt få min hjælp, også selvom jeg ikke er medlem, han er jo stadig min bror."
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Oct 25, 2020 21:41:04 GMT
Jones ville nok have forstået det en gang. Men hans liv havde ændret ham – og han var blevet mere som sin egen far, end han ville indrømme overfor nogen som helst – også sig selv. Hans blik blev skarpt ved hendes ord. ”Vi laver ikke kun noget der bryder loven, vi bruger vold ved nødvendighed og stofferne… noget skal vi leve af,” han holdt en kort pause ”Vi kæmper mod undertrykkelse af rige fuldblodsmagikere,” han var rolig som han svarede – men det krævede en del af ham. Han tog en stor tår af resten af sit glas, og stor nok til at det eneste whisky der var tilbage i glasset, nu var på vej ned i hans svælg. Han bemærkede hendes forsøg på at rykke sig, hvilket kun fik ham til at rykke tættere på. ”Billig dulle? Uden grund? Det er din arv. Det er din familie,” hans tone var bestemt, men stemmelejet var ikke hævet. Hans hånd var dog klar til at finde hendes kind, hvis hun provokerede ham yderligere. ”Du skuffer mig. Du svigter din bror. Mig,” talen havde næsten været rørende, hvis ikke det var for Jones’ hårde og upåvirkede ydre. ”Du står udenfor fællesskabet.. og i fællesskabet er du stærk og beskyttet,” hun skulle snart stoppe med sit munddiarre, for selv om han virkede rolig uden på, var vreden lige under overfladen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2020 8:56:37 GMT
"Det er forkert! Kan du ikke se det?" Der havde ikke været hendes mening at være så direkte, og da slet ikke over for sin far. Cristal bed ned i sin underlæbe, da hun godt vidste, at hendes lille udbrud, nok ikke ville falde i god jord. Hun rømmede sig, og prøvede så at glatte lidt ud på det hun havde sagt. "Der er andre måde at tjene penge på. Lovlige måde, ufarlige måder. Hvorfor kan vi ikke bare.." men hun sagde ikke noget. Hun vidste at hun talte for døve ører og at tingene nok ikke stod til at ændre, det var Jones for stolt til. Hele DM ville være for stolte til at se anderledes på tingene. Det værste var, at hun jo egentlig var enig i de standpunkter DM stod for. Hun ville elske ligestilling i troldmandssamfundet, men måden det gjorde det på var forkert! "Men der er andre måder at kæmpe på. Mange fuldblodstroldmænd er ikke som du siger. De er faktisk åbne for de samme som vi er. Nogle af dem er meget søde." Jo der var da også fanatikere, men hvis de (DM) gjorde alt i vold, var de jo ikke meget bedre selv. Det måtte han da kunne se? "Du ville ikke engang have mig i din familie til at starte med." hun mærkede en vrede ulme i brystet på hende. Han skulle ikke trække familiekortet på den måde, men samtidig med, så skræmte det hende. Det skræmte hende, at hun faktisk kunne miste Jaxx ved dette her. Det var derfor hun aldrig rigtig fik taget et valg. "Men jeg... Jeg vil ikke ende som forbryder. Jeg vil ikke bryde loven!" tårer var nu langsomt ved at samle sig i hendes øjne. Det var svært at indrømme og hun var bange.
|
|
|
Jones Axel Turner
•
Magiker
Posts: 45
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 06.06.2008
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Under middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Gift
Skole: Hogwarts
Kollegium: Gryffindor
Arbejdsplads: Dirty Mudbloods
Stilling: Leder
|
Post by Jones Axel Turner on Nov 14, 2020 20:25:04 GMT
Jones hævede et øjenbryn. Nej, det kunne han virkelig ikke se. Det var tradition. ”Det er forkert min datter ikke støtter hendes kød og blod,” påpegede han med en kølig stemme. Se det kunne han se det forkerte i; men han ville ikke tvinge hende. DM var af egen fri vilje, men det betød ikke at han ikke var skuffet over hende. Ikke skammede sig. Han rystede på hovedet. Alt de lavede var ikke kun kriminelt – men hun var ikke medlem, så han havde ikke tænkt sig at indvie hende i hvad der skete i DM. ”Fint Cristal. Så synes jeg virkelig du skal skaffe dig sådan et job. Jeg har et sted, du kan arbejde og noget af din løn skal gå som husleje.. Så er jeg sikker på, du rent faktisk arbejder,” svarede han bestemt. Tonen osede bestemt af, det ikke var noget hun skulle diskutere med ham. Ville hun noget andet med sit liv, skulle hun da også få lov til at få en smagsprøve af hvad livet var på den anden side og hvilke muligheder hun havde. Ville hun være selfmade og bedre end dem? Så måtte hun selv tjene til hvad hun ville! Hans øjne lynede. ”Vi har også fuldblodsmedlemmer af DM, Cristal. Følger du slet ikke med? Det handler om hvad dødsgardisterne tog fra os. Der er ikke nogen der har respekt for en der kommer med regnbuer, enhjørninger og et tudefjæs, vel? Det må du simpelthen snart fatte,” hans stemme var kold. Han lod en hånd ramme hendes kind ved hendes ord om han ikke ville have hende i sin familie til at starte med. Vreden havde taget over, og han svarede heller ikke på det – ikke andet end med slaget, som hurtig blev gentaget af et mere, inden han lod smøgen hvile i mundvigen og tog hårdt fat i begge hendes arme. ”Kom Cristal, så skal du få et lovlydigt job!” han trak hende op ad stolen, mens han snakkede.
|
|
|