Enjoy yourself

[Tara Williams]

Evelyn Portier

Oxford Street

Juni 2057 - Omkring kl 14

Påklædning

Varmen var næsten ikke til at holde ud som Tara begav sig ned af gaden i den blomstrede sommerkjole. Håret han løst ned over hendes skuldre, hvilket hun fortrød en anlese. De skånede godt nok hendes lyse hud for solen, men var samtidig også bare ulidelig varmt.
Man skulle llers tro at hun ville have vænnet sig til varmen efter sin tid i Afrika, men nej. Skønt hun havde elsket hvert et selund, var det rart omsider at være hjemme igen.
Hun stoppede op foran en mindre cafe pg læse på menuskiltet der annoncerede med store blå bogstaver skrevet med kridt, at der blev solgt juice, iste og smooties til halv pris herinde i forbindelse med sommerfestivallen. Hvor havde hun dog savnet den slags.
Imens hun nøje overvejede hvilken en af de tre muligheder hun skulle overgive sig til, skubbede hun de mørke solbriller op i håret -som skulle det hjælpe midt i betænksomheden.

[Evelyn Portier]

Evelyn elskede følelsen af den lette sommerkjole, på en ellers meget varm sommerdag. Hun var selv opvokset i et varulve samfund i det sydlige Frankrig, så hun lod sig ikke slå ud af den hede hun var stødt på, men hun hoppede fra skygge til skygge, som hun fandt på sin vej.
Egentlig havde Evelyn ikke haft et mål med sin gåtur, men da hun fik øje på en kvinde, der stod og læste menuskiltet til en café, kunne hun mærke tørsten komme frem. Evelyn havde ikke en øre på sig lige nu, nej hun levede lidt ved at tigge hos andre, samt ved at sove på folks sofaer og til gengæld tilbyde tjenester og lignende. Til tider var der også penge i de tjenester.
Uden frygten for at blive afvist krydsede hun målbevidst vejen og gik hen til kvinden, der kiggede på menuskiltet. Evelyns blik blev en smule mere alvorligt og nærmest bekymret, som hun prikkede kvinden blidt på skulderen, “Hej - undskyld jeg forstyrrer, men jeg så dig fra den anden side af vejen og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til at du er ved at gå en tvivlsom fremtid i møde…” begyndte hun “...Hvis du giver en drink, så giver jeg en håndlæsning, så du kan finde ud af hvad du har i vente,” lød det advarende fra Evelyn. Nogen gange var det nok til at få folk til at give en drink.

[Tara Williams]

Det gav en lille sæt i Tara som hun blev prikket på skulderen. Inderst inde forventede hun nok en fan der ønskede et billede, en autograd eller noget i den stil, men hvad kvinden tilbød, fik blot Tara til at stirre på hende i nogle lange sekunder, et let usikkert smil var malet på de røde læber og hun var tydeligt komplet usikker på om dette her var en joke.
"Undskyld?" Dette blev sagt med let forvirring i stemmen. Hun havde altid været smilende og høflig og i dag var ingen undtagelse. Ikke fordi Tara var en kæmpe youtube sensation, men hun havde da over omkring 1 mio. followers på diverse sociale medier. De brune øjne gled flygtigt rundt for at checke om nogen forsøgte at lave en prank med hende.
"Jeg er vidst ikke helt med," indrømmede hun så og rynkede brynene efterfulgt at en mild latter. Hun elskede ellers alt hvad der var overnaturligt, og en af hendes store passioner var konspirationsteorier. Især den hun selv havde formet med at der fandtes et skjult samfund lige for næsen af alle. Om hun selv troede på sin teori vidste hun ikke, men tanken om det var spændende. For altså, seriøst, der skete så mange uforklarlige ting i verden og alle monsterhistorier måtte jo stamme et sted fra! Tankerne var løbet af med hende, hvilket sommetider skete, hun rømmede sig let, "du er måske en spåkone eller?" Hun smilede let stadigvæk usikker på om det var en joke.

[Evelyn Portier]

Det stod klart for Evelyn at hun havde overrasket kvinden en smule, men det var egentlig ret normalt. Det var vel ikke hver dag man fik at vide at ens fremtid var usikker. Men hun gav hende lige et par sekunder til at sluge den, før hun sendte hende et beroligende og imødekommende smil.

“Jeg ved nu ikke om jeg ville kalde mig selv en spåkone, men jeg ser ting… Især i folks hænder...” hendes blik flakkede kort ned mod kvindens hænder ”...og jeg har en stærk fornemmelse af at jeg kan finde noget interessant i dine,” svarede hun i så overbevisende og mystisk et tonefald hun kunne. Hun havde ikke nogen særlige evner, men hun havde læst bøger om håndlæsning før og lært en smule om det, den gang hun var teenager. Dog anede hun ikke om kvinden foran hende var speciel eller ej, og hendes hænder ville højst sandsynligt heller ikke fortælle hende det. Men folk kunne godt lide at føle sig specielle og unikke - og Evelyn havde virkelig lyst til en smoothie lige nu. "Så - tør du?" spurgte hun hende med et udfordrende smil. 

[Tara Williams]

Tara var nok lidt taget med bukserne nede. Smilet forblev dog alligevel malet på hendes læber, skønt hun stadigvæk ikke helt kunne vurderer om kvinden forsøgte at lave en prank med hende eller ej, for ærligt, hvor tit skete den slags?
”I hænderne?” Gentog hun en smule fascineret og fulgte den andens blik ned til hænderne.
Kvinden virkede hverken fuld eller på andre måder ustabil, og ærligt så kunne det ende med at blive en fed YouTube-video til hendes kanal, hun måtte bare sørge for at holde sine værdigenstande tæt på sig i tilfælde af at kvinden var en tricktyv.
Egentlig skulle der ikke mere overtalelse til, Tara nikkede, ”udmærket, og det koster ikke andet end en drink?” Gentog hun for lige at være sikker på betalingen på forhånd.
Hun ville sikkert hade sig selv for at være så naiv, hvis kvinden altså viste sig at tage pis på hende. Tara trådte ind af døren og satte kursen mod disken hvor hun ventede på kvinden skulle følge med ind og afgive sin bestilling.
Tara kunne mærke nysgerrigheden stige.

[Evelyn Portier]

"I hænderne," gentog hun for anden gang, ganske kort i en let latter.
Det var faktisk lige før Evelyn havde troet at kvinden ikke ville turde at stole nok på hende, til at gå med til denne lille aftale. Men hun overraskede hende.

"Åh, det koster ikke andet end en drink - og måske en beskidt hånd, hvis jeg skal tegne stregerne på dine hænder op," svarede hun hende med et skævt og udfordrende smil.
Samtidigt med at hun stod her og smilede over for kvinden, begyndte hun pludselig at føle en indre panik af at hun enten hurtigt skulle huske det hun kunne om at læse hænder, for ikke at virke som en komplet fusker, eller også skulle hun være meget hurtig til at finde på et eller andet vås, som hun ville tro stærkt nok på til ikke at se igennem fuskeriet.

"Her, lad mig give dig en forsmag..." hun stillede sig et skridt tættere på kvinden, en anelse uforsigtigt, "din hånd, tak?" hun rakte sin ene hånd ud efter hendes, og samlede den langsomt op i sin, så hun kunne se de mange streger. Det var et forvirrende syn til først, der fik hende til at rynke brynene koncentreret, men hun samlede sig ganske hurtigt et overblik over håndens kort.
Med sin frie hånd, pegede hun med sin pegefinger mod hendes håndflade,
"Se, det du ser der viser dig noget om dit hjerte, så og sige... Og det viser at du har et godt hjerte - måske lidt for stort faktisk? Du er temmelig følsom, er du ikke?" hun mødte Taras blik med sammenklemte og spørgende øjne, mens hun fortsat holdte hendes hånd.

[Tara Williams]

Tara lignende en der virkelig overvejede muligheden, fremtil kvinden sagde den del med “den beskidte hånd.” Tara spærrede de brune øjne voldsomt op og gispede dramatisk, ”beskidt hånd? Det kan jeg simpelthen ikke gå med til.” Hun slog over en en varm og venlig latter, ”Ej undskyld, de er helt fint,” hun håbede at den anden havde opfanget joken. Tara havde det med at komme med den slags inputs og det var ikke altid at folk opfattede det som sjov.
Tara glemte fuldkommen at høre hvad ekspedienten bag disken forlangte af betaling, som den fremmede kvinde snuppede hendes hånd og gav sig til at kigge ned i den. Tara stirrede næsten måbende med som pegefingeren strøg over linjerne i håndfladen. Det kildrede let og Tara tog sig selv i at smile og kæmpe en smule for ikke at trække hånden til sig. ”Sommetider...eller mine følelser sidder ude på tøjet får jeg tit at vide.” Anerkendte hun tænksomt. Det kunne selvfølgelig være et heldigt gæt, men Tara var af natur ret godtroende, så når kvinden sagde at hun kunne spå hende, var der en stor del af Tara der troede på det.
Hendes bedste veninde, @tati ville sikkert himle med øjnene af hendes naivitet hvis hun kunne se hende lige nu. Ekspedienten rømmede sig utålmodigt på den anden side af disken og Tara beklagede før hun trak hånden til sig og smilede til Evelyn, ”hvad kunne du tænke dig?” Spurgte hun så.

[Evelyn Portier]

Evelyn var opvokset med sin familie - og familie for hende havde også været de resterende varulve hun havde boet med. I hendes flok havde stemningen altid været en smule mere seriøs, fordi meget af deres liv handlede om blot at overleve et muligt hadangreb fra eventuelle varulvejægere eller lovgivninger gennem ministeriet. Kvinden foran hende var yderst åbensindet over for Evelyn, og så virkede hun også til at være temmelig... ubekymret?
Hendes kommentar gav hende et smil på læberne, "Fint? Godt, jamen så er det en aftale.."

Hun lagde godt mærke til at kvinden var ved at hive hånden til sig igen, og Evelyn gik ud fra at det var fordi hun havde ført sin finger hen over den tynde hud på håndfladen - og ikke fordi hun i sidste sekundt havde fortrudt at have sagt ja.

Evelyn skulle til at svare hende, da ekspedienten rømmede sig bag disken. Hendes blik gled over på ekspedienten, en anelse fornærmet over at blive afbrudt.. Men ansigtet blev igen blødt, da hun blev spurgt hvad hun kunne tænke sig, "Eh..." hun kiggede på de forskellige ting man kunne købe, "En lemonade" besluttede hun sig til sidst, og kiggede så hen på hendes nye bekendtskab, "Jeg hedder Evelyn, forresten," det var måske på tide at præsentere sig.

[Tara Williams]

Tara var lettet over at det lod til at kvinden tog hendes dårlige humor i stiv arm. Hun smilede atter opmuntrende.
Kort efter var drikkevarerne bestilt, Tara valgte som den mystificerede kvinde, en limonade, skønt valget mellem den og smootien med ananas, havde været benhårdt.
Igen smilede hun som den anden præsenterede sig. “Tara, -men det vidste du måske allerede, værende synsk og det.“ Hun blinkede drilsk til Evelyn og lå hjertevarmt. Der var intet hånligt i måden hun havde sagt det på, igen var Tara bare en person der godt kunne lide at lave lidt sjov, sommetider gav det dog en lidt akavet stemning, da hun måske ikke var den bedste til at aflæse hvornår hun burde tie stille.
Hun smed et par pund på disken, nok til at dække for begge drikkevarer, og smøg sig derefter frem til et ledigt bord tæt ved døren så de kunne få noget af sommerluften når en brise lige passerede. Dog var det køligere herinde end udenfor.
Tara satte sig, stillede den kolde drik foran sig, hovedet blev tippet let på skrå og de brune øjne bar et nysgerrigt skær som hun tog denne Evelyn mere i øjesyn. Hun var køn, skønt det ikke lignede hun gjorde det helt store for at fremstå sådan. Som om det meste lå i udtrålingen og de naturlige træk.
Den slags lokkede altid den unge youtuber ind. Hun elskede indre skønhed, og bar aldrig selv så meget makeup at det skjulte hende.
“Jeg er virkelig spændt på dette her, har du gjort det mange gange?“ Spurgte hun ind med samme nysgerighed som hendes øjne udstrålede.

[Evelyn Portier]

Det fik næsten Evelyn til at spytte lidt ad lemonaden ud, da Tara nævnte at hun nok allerede kendte hendes navn. Hun måtte kæmpe for ikke at holde en let latter tilbage. Hun kiggede over på Tara og rystede på hovedet med et smil hvilende i mundvigen, "Selv mine synske evner har sine begrænsninger - Jeg troede måske du var en Louise eller en Laura," det var begge navne, der i Evelyns ører lød lidt mere naive end Tara. Tara var der lidt mere bid i.

Sammen gik de hen til et ledigt bord, for at slå sig ned med deres drikkevarer. Det var dejligt endelig at sidde ned med en drink i hånden - hun passede på ikke at drikke den for hurtigt, for ikke at virke al for grådig. Sukkeret i lemonaden satte virkelig tørsten i gang hos hende.

Som de sad over for hinanden og Tara igen begyndte at snakke om håndaflæsningen, så mærkede Evelyn alligevel et stik af dårlig samvittighed. Hun var jo ikke synsk, men hun havde bare været så tørstig.
Hendes skuldre faldt en smule og hun sukkede, facaden faldt til jorden, "Tara... Jeg tror en forbandelse kommer til at hvile på mig, hvis ikke jeg indrømmer det her, men..." som om hun ikke allerede havde en forbandelse, der hvilede over hende "...Jeg er ikke rigtigt synsk - jeg var bare virkelig tørstig, og jeg har læst et par bøger om at læse hænder, så jeg havde bare tænkt mig at snyde mig til en hurtig drink" hun bed sig i læben og var nu en anelse bange for at deres møde nok stoppede her. "Undskyld, jeg ved det er langt ude," hun tog en hånd op til sin pande og hun rystede på hovedet af sig selv. "Men... Giv mig en dag, så skal jeg nok sørge for at betale dig tilbage for drinken," hun kiggede igen på Tara. Hun var ikke bange for at se reaktionen, for skuffelsen i andres øjne, var hun efterhånden ved at være vant til.

[Tara Williams]

Taras blik var levende og glædestrålende. Hun vidste godt at chancen for at kvinden overfor hende tog røven på hende var stor, men hun var tilpas nysgerrig til at være ligeglad og tilpas naiv til at håbe på at der var hold i det.
”Laura?” Hun rynkede let på næsten, tydeligvis ikke videre imponeret over navneudvalget. ”Kunne det så ikke have været noget mere interessat, Frigg eller sådan noget ligende,” jokede hun blot videre.
Som de slog sig ned ved bordet var Tara klar til at modtage den kommende håndaflæsning, men Evelyn cuttede ind. Først var hun ikke helt sikker på hvad hun mente med forbandelse, men så kom hele forklaringen og Tara mærkede masken falde en smule som et stik af skuffelse gled ind over hende. En del af hende havde jo håbet. ”Åh..” svarede hun blot og betragetde kvinden overfor sig. I det mindste var hun ærligt, og Tara havde altid været utrolig blid og omsorgsfuld af natur, ”hvorfor sagde du så ikke bare det?” Der var ingen vrede at spore i hendes milde stemme, hun nåede også godt selv at høre, at det nok ikke “bare lige” var at indrømme den slags for folk, så hun slog lidt afværgende ud med hånden, som tegn til at Evelyn ikke behøvede at svare hende.
Hun betragtede kvinden overfor sig der tydelivis angrede sin handling, dette fik blot Tara til at lyse op i et fortrøsningsfuldt smil, ”pyt nu med det, det skal du ikke tænke på, er du sulten?” Hvis hun var villig til at lyve sig til en drink, havde hun måske ikke så mange penge, og Tara ville gerne hjælpe. Rebecca Holland Weasley og Tatianna Mary Maximorff ville nok korse sig hvis de så hende nu. ”Jeg må nu indrømme at jeg lige havde håbet, det kunne have været ret cool hvis du kunne spå min fremtid.” Jokede hun og blinkede for at opløfte stemningen lidt.

[Evelyn Portier]

Hun kunne godt se at Tara blev skuffet over hendes indrømmelse, og hun var klar til at sidde igennem en meget ubehagelig samtale. Samtalen virkede dog ikke til at starte, men alligevel fik hun skidt samvittighed igen, da hun blev spurgt hvorfor hun ikke bare sagde at hun gerne ville have noget at drikke. Det fik hende dog også til at smile en lille smule, da det da ikke var det værste hun kunne blive spurgt om under disse omstændigheder.
Evelyn ville være kommet med et svar, men hun blev afbrudt af Tara der af alle ord sagde "pyt med det" - var det virkelig alt hun ville stille op? Overraskelsen var som malet hen over Evelyns ansigt, især fordi hun oveni købet også blev tilbudt noget at spise. Smilet ændrede sig hurtigt til et lille fnis, da hun sagde hun havde håbet på at få spået sin fremtid.

"Undskyld... Virkelig. Kan vi prøve forfra? En ommer? Denne gang skal jeg nok være ærlig omkring mig selv -" lige på nær den del om at hun var varulv "- og... For at svare på dit spørgsmål: Ja... Så sulten," hun følte sig en anelse flov over så frækt bare at svare ja til hendes spørgsmål. En ydmyg person havde nok sagt at hun havde givet nok, men Evelyn var virkelig virkelig sulten. "Igen, jeg ved hvad jeg gjorde var forkert... Jeg er næsten lige kommet hertil og det har været svært at finde en måde at tjene penge på her, og jeg var lettere desperat. Jeg kan godt læse hænder en lille smule, men jeg er virkelig ikke god til det. Måske kan jeg blive bedre en dag og spå din hånd, som jeg lovede dig?" Hendes blik hvilede på hende. Jo, hun skammede sig, men der var ikke meget skam at finde i hendes udstråling lige nu.

[Tara Williams]

Tara lagde armene over kors på bordet og lænede sig sen smule frem mod kvinden med et overdrevent mistænksomt blik. ”Og hvordan kan jeg så vide at du er ærlig denne gang?” Hun hævede et bryn, men den mistænksomme mine blev kort efter erstattet af et bredt smil. Selvfølgelig var hun ikke sikker på om hun kunne stole på kvinden, men hun valgte at lade tvivlen komme hende til gode...igen.
Hun vurderede Evelyns svar en smule, ”okay, så giver jeg noget frokost.” Sagde hun så, med et skuldertræk. Igen havde Tara nok altid været en smule smånaiv.
”Ah på den måde,” svarede hun tænksomt. ”Hvor kommer du fra?” Hun havde dog en pointe, jobs hang jo ikke ligefrem på træerne. ”Men det er en aftale, så skylder du mig en håndlæsning for det her måltid, så du må hellere se at øve dig.” Igen vippede mundvigen op i et varmt smil. Hun tvivlede dog på at Evelyn nogensinde ville få den “gæld” betalt af.
Det var nu ikke fordi Tara havde røven fuld af penge, men hendes youtube karrierer kørte nu ganske glimrende for hende, så hun tjente da lidt over gennemsnittet på en måned, og når hun så tilmed boede sammen med flere personer, var regningerne ikke så dyre at betale.

[Evelyn Portier]

Evelyn skulede med et drilsk smil mod Tara, “sandt… Det kan du selvfølgelig ikke være sikker på,” gav hun hende ret i, “Men er det ikke også det spændende ved nye venskaber? At se hvem der ender med at tage røven på en.” det var slet ikke det spændende ved nye venskaber - det var nok frygten. Hun blinkede til Tara og hoppede så i stedet over på snakken om frokost!
“Du er virkelig en engel… Ved dine venner godt at du går rundt og hjælper fupmagere til dagligt?” hun tog sig en tår af sin lemonade og smilede drilsk til hende.

Da hun spurgte hende om hvor hun kom fra, vidste hun ikke helt hvad hun skulle svare. Det kunne ikke høres på Evelyn at hun kom fra Frankrig - hun havde altid talt engelsk i hendes flok… Med få undtagelser. Desuden kunne hun ikke fortælle Tara om hvilken by hun kom fra, da hendes by bestod af en slags landsby beliggende i en skov, beboet af varulve.
“Jeg er født og opvokset i Frankrig i en lettere… isoleret engelsk-talende landsby… Du kunne nærmest kalde det for en koloni. Omkring Toulouse - men mere specifikt gør jeg det heller ikke… Lad os holde det lidt mystisk.” Hendes blik var drilsk, men hun var ærligt talt nervøs for at sige meget mere. Hun anede ikke om der stod noget i nogle arkiver omkring det område, der kunne lede almindelige mennesker til den del af skoven… Det ville både være farligt for hendes familie og for de mennesker der begav sig der hen.
Hun lo så over hendes aftale, “Fint, jeg skal nok blive god til at læse hænder en dag - og så skal jeg nok læse din hånd, som den aldrig er blevet læst før!” lød det passioneret fra hende, dog uden at hæve sin stemme.

[Tara Williams]

Tara udstødte et lille fnys. Ikke af foragt, men mere for at indæmre en latter. ”Jeg bliver bekymret for hvilke type venskaber du holder dig.” Svarede hun blot, stadigvæk med smilet på læben, som indikerede at hun ikke mente noget ondt med det.
”Hmm, nu har jeg ikke lige haft chancen til at fortælle dem det, men jeg er lidt bekymret for, at det ikke vil overraske dem synderligt.” Indrømemde hun en smule tænksomt.
Tara så på hende med nysgerrighed i blikket. ”Isoleret som i afskåret fra omverden?” Hun havde allerede en eller anden åndsvag gyserfilm kørende for sit indre blik. Der var noget virkelig interessant ved Evelyns kryptiske svar. Noget der gav Tara lyst til at begynde at grave lidt dybere ind i sagerne. Hun hvilede underarmene på bordet og betragtede kvinden, ”udemærket,” svarede hun, som havde hun intentioner om at lade det ligge, skønt hun godt vidste at hendes nysgerrighed ikke kunne håndterer det. For Tara var “mystik” noget der skulle til bunds i for at finde ud af om det var fup eller fakta. ”Men Frankrig, det er da spændende. Hvad laver du så her i England?”
Brunetten nikkede som var hun tilfreds med udfaldet, ”glimrende! Så hvad kunne du tænke dig at spise?” Spurgte hun så og rettede sig en smul på stolen.