Enjoy yourself

[Evelyn Portier]

Taras fnys fik hende til at rette et smil mod hende, “Måske har du ret til at være bekymret,” svarede hun ganske kort og ildevarslende, uden at stoppe med at smile. Et par sekunder viftede hun dog ordene væk med sin hånd, “Ej, jeg driller - jeg har ikke nogen venner…” hun lo kærligt, og hadede inderligt sig selv for sin tørre humor, “Aah,” svarede hun umiddelbart efter hun havde grint “...Jeg vil sige stort set afskåret fra omverden. Vi havde vores eget lille fællesskab og vores egne regler at leve efter. Det passede ikke så godt til de mere beboede dele af Frankrig,” eller resten af verden.
Hun overvejede hvad de kunne spise lige efter hun havde spurgt om hvad hun kunne tænke sig at spise. “Hmm, jeg tror bare jeg havde brug for at se noget nyt… Jeg kom ud for en lille ulykke og den gav mig bare lyst til noget forandring,” svarede hun henkastet og fortsatte så lige bagefter “..En burger lyder som en god idé - eller måske nogle vinger? Jeg ved det snart ikke, hvad plejer du at spise?” hun kiggede nysgerrigt mod Tara. Hun sad stille og observerede hende.

[Tara Williams]

Svaret kom helt bag på den unge muggler, hvilket kunne ses i de brune øjne, der omgående gik fra at være smilende, til at være næsten sørgmodige og medfølende. "Har du ikke nogen venner? Det lyder da som en trist tilværelse." Konkluderede hun med en mild grimasse og endte så alligevel med at sende hende et vemodigt smil.
Hun lyttede intenst til det kvinden overfor fortalt hende, og kunne ikke lade være med at blive både lidt fascineret og igen medfølende over det hun delte. "Det lyder næsten lidt kult-agtigt," påpegede hun med et skævt smil.
"En ulykke?" Hun gjorde store øjne. Tara blev mere og mere betaget af de informationer Evelyn fodrede hende med. Hun var også lidt en sucker for gode historier, alt hvad der blev mystificerede vækkede omgånede en indre nysgerrighed der ikke kunne mættes. "Hvilken ulykke?" Hun blev hurtigt klar over hvor personligt det spørgsmål egentlig var, og tilføjede derfor hurtigt, "altså hvis jeg må spørge." Et lidt undskyldnede smil fandt vej på hendes læber.
"Hmm.." opmærksomheden blev vendt tilbage mod menukortet. "Jeg overvejer faktisk lidt en laksesalat, eller en wrap med tun." Konkluderede hun. Hun spiste slet ikke lige så meget fisk som hun måske burde, hun besluttede sig altid for at ændre det, men den livsstilsændring varede som regel kun en uges tid.

[Evelyn Portier]

“Ikke her… Altså jo, jeg har haft venner i Frankrig. Nu ikke vær bange, jeg er ikke vokset op i et fuldkommen dysfunktionelt fællesskab,” hun kiggede selv på menukortet, som tilbød vinger - det skulle hun have. “Jeg tror jeg tager vingerne…” hun overvejede kort om man kunne få dem tættere på rød end gennemstegt…. Men det ville nok blot forvirre tjeneren, hvis hun bad om næsten rå kylling. Hun løftede blikket fra menukortet, “Men nej, det var ikke en kult.” Hun bed sig i læben samtidigt og overvejede om hun kunne komme udenom at tale om ulykken, “Det var bare… Jeg brød nogle regler og jeg blev nødt til at forlade fællesskabet,” hun fik det ikke til ikke at lyde som en kult. Hun rømmede sig, “Det er et lidt følsomt emne.” hun håbede hun forstod en hentydning. Hun sendte hende et lille smil.

[Tara Williams]

Tara betragtede hende blot, men man kunne næsten se hvordan spørgsmålene linede sig op inde i hovedet på hende. Hun havde ry for at stille for mange spørgsmål, det var hun trods alt bevidst om, men det faldt hende så svær at lade tingene ligge.
Hun blinkede let og skulle lige bruge et par sekunder på at opfatte emneskiftet, der burde være ne indikator for hende om ikke at spørge videre ind. "Vingerne skulle også være gode har jeg hørt." Hun smilede atter mod Evelyn.
Til Taras store glæde fortsatte hun alligevel og uden selv at bemærke det, lænede hun sig en smule ind over bordet frem mod hende, som var det en dyb hemmelighedsfuld samtale de havde kørende. Brynene blev da også hævet en smule som Evelyn fortalte om sit "regelbrud" og Tara havde pludselig svært ved at afgøre om hun blot benægtede at det var en kult, som mange medlemmer af den slags jo gjorde. Hun skulle da også lige til at spørge videre ind, da Eve ligesom lukkede emnet. Ærgelsen skyllede ind over brunetten og hun sukkede dybt, "okay, det er også fair nok.." Svarede hun og tyggede lidt på sin underlæbe. "Men så fortæl mig noget andet om dig selv. Af alle ting du kunne have sagt da vi mødtes, hvad fik dig så til at gå med håndlæsning?" Spurgte hun med et glimt i øjet. De fleste andre ville nok have gloet mærkeligt på hende hvis hun var kommet op til dem med et sådan tilbud.

[Evelyn Portier]

“Jeg tror jeg tager en sandwich,” ombestemte hun sig rimelig pludseligt og strøg et par fingre gennem sit mørke hår. Hun ville ikke fortælle Tara at hun gik og cravede noget lidt mere råt lige nu - og der var sandwich med roastbeef på menuen, så det var fint med hende. “Hvis du vil kan vi gå, mens vi spiser? Hvis du også tager en sandwich…” hun kiggede op på hende med et nysgerrigt blik og håbede på at hun ikke lød for kommanderende.
“Jeg er ikke så vild med at sidde indenfor for længe af gangen,” forklarede hun dertil, og smilede undskyldende. Så var det også en mulighed for at kunne tale uden at høre sine ord give ekko gennem et lokale. Hun brød sig ikke om at føle at andre kunne høre hende. “Så kan jeg give dig min håndlæsnings-fortælling, mens vi går…” lokkede hun, inden hun blinkede en enkelt gang til Tara.

[Tara Williams]

Tara tiltede hovedet let på skrå. Hun kunne godt lide ideen om at købe en tilsvarende sandwich og spise på vejen, så kunne de sludre lidt. Tara ville i hvert fald meget gerne se om hun kunne lokke noget mere ud af Evelyn, omkring denne her "ikke-kult".
Derfor endte Tara med at nikke og bestille to sandwiches to-go, en til dem hver. Imens de afventede deres mad, besluttede Tara at vente med at spørge mere ind til kulten, til de gik. "Du bliver måske hurtigt rastløs?" Spurgte hun smilende.
Kort efter dukkede maden op. Tara rakte den ene sandwich til Evelyn og tog selv en bid af sin egen, så dressingen efterladte spor hen over hendes kinder på begge side af munden. Hun grinede kort over redeligheden før hun fik tørret det væk med en medbragt serviet.
Denne gestus nåede hun da også kun lige at færdiggøre, før hun mærkede vibratoren, efterfulgt af en skinger ringetone fra hendes lomme. Tara fiskede mobilen frem og kiggede på den. Smilet fortog dig og hun kæmpede for at skjule et mindre øjenrul da hun så Rebeccas navn lyse op på skærmen. Hun havde nu ikke de store problemer med roomien, men sommetider havde hun elendig timing. Hun sendte et undskyldende blik mod Evelyn. "Jeg bliver lige nød til at tage denne her."
Hun fortrød så snart hun havde gjort det og lagt mobilen op til øret, for i det samme lød Rebeccas lettere skingre og temmelig forlangende tone. Hun var vred. Fedt. Der var intet Tara hellere ville end endnu et husmøde. Hun svarede ja og nej på de rette tidspunkter, næsten på rutinen, og sukkede så tungt som samtalen sluttede og der blev lagt på i den anden ende.
Igen så hun undskyldende imod Evelyn. "Undskyld, der har været noget "krise" derhjemme, jeg må nok have den historie til gode." Hun satte ordet krise i gåsetegn, da hun personligt ikke mente at køkkenskabe der ikke blev lukket var krise-potentiale, men sådan var det med Rebecca. Hun havde det med at skabe storm i et glas vand, ikke desto mindre holdt Tara af hende alligevel, sommetider skulle man bare lige tage en dyb indånding omkring hende.
"Ved du hvad, jeg er hernede hver uge omkring denne her tid, så kan du jo altid kigge forbi hvis du bliver sulten igen," hun blinkede til hende. Det var naturligvis også en hentydning om at Tara meget gerne ville snakke mere med hende. Hun var stadigvæk død nysgerrig. "Det var hyggeligt at møde dig! Og jeg håber vi ses." Sagde hun varmt før hun fangede en taxa og blev kørt væk.

// out