Nattebaderi

[Ethel Emsworth]

April 2056
Midt om natten
Hulkende Huldas Toilet
Tråden er tilegnet Noah Lynch

---

Ethels søvnrytme fejlede normaltvist intet, men lige netop denne nat havde hun ikke kunne finde ro, hvilket havde resulteret i en konstant rullen rundt i sengen. En pude i ansigtet fra nabo-sengen havde fået hende til at sætte sig brat op og den plantinblonde ørn havde holdt et vredesbrøl inde på grund af frustration. Derefter havde det fået hende til at glide i natbukserne, og efter hun havde fyret puden tilbage, det mest politiske rigtige at gøre, havde hun forladt sovesalen. Det var alligevel flere uger siden hendes sidste nattevandring og de forrige ture havde typisk altid hjulpet.

Med ingen planlagt rute, eller bekymring for at støde på lovens lange arm, aka regelrytterne, havde Ethel slået sig ned i Ravenclaws opholdsstue til at starte med, i den bløde sofa, hvor hun havde siddet og nydt varmen fra ildstedet. Men hun var ikke blevet træt. Efter en halv times tid havde hun forladt den komfortable plads og forladt stuen og bevæget sig videre på eventyr. Og som idéerne kom og gik, om hvad hun kunne fortage sig, stoppede Ethel da hun havnede på 2. sal og endte foran to store døre. Med et tilfreds smil havde hun åbnet dørene og var trasket ind på Hulkende Huldas Toilet og efter en hurtig undersøgelse havde hun kunne konstatere at Hulkende Hulda ikke var tilstede.

Det havde fået ørnen til at tænke hurtigt og uden tøven havde hun tændt for vandet. Sæbe var blevet hældt i og snart var det store badekar fyldt med varmt vand og bjerge af sæbebobler. Dampen fra det varme vand virkede allerede beroligende, og det fyldte allerede rummet, men Ethel kunne ikke stoppe nu. Det varme vand lokkede og snart ville det være klar til hende.

[Noah Lynch]

Noah var ikke helt sikker på hvad der havde vækket ham denne nat. Måske var det sidemanden der snorkede som om hans liv afhang af det, det kunne også have været den trommende regn på ruderne...eller en million andre ting. Pointen var at han var vågnet og nu ikke kunne falde i søvn igen til hans store ærgrelse.
Han lukkede stædigt øjnene og pressede dem hårdt i -som om det skulle hjælpe, men i det samme hørte han lyden af statuen til opholdsstuen nedenunder flytte sig. Det var meget lavt og havde det ikke været fordi lyden kom imellem den snorkende brølen fra medkollegianen, havde han nok overhørt det.
Dog fik dette ham til at sætte sig op i sengen. Han gned sine øjne en smule. Teknisk set var det ikke hans opgave at patruljerer om natten, han havde jo skole den følgende morgen, men det ændrede ikke på at han alligevel følte trang til at forfølge denne regelbryder! Desuden gik han meget op i huspokalen og ville ikke miste point fordi en nysgerrig ørn sneg sig omkring.
Han svang dynen til siden og trådte ud på det kolde gulv. Det gav en gysen gennem hele kroppen.
Hurtigt trak han sin kappe, med tilsat vejlederemblem, udover sin blåternet pyjamas og optog forfølgelsen. Han skyndte sig gennem opholdsstuen og som han nåede gangen kiggede han kort i begge retninger. Til hans held nåede han lige at fange skyggen af en person der bevægede sig ned af tårntrappen.
Han fulgte efter, men ville ikke lige sige noget før han var helt sikker på at det var en elev og ikke en professor han var efter. De nåede 2. sal, Noah holdt sig lidt på afstand, det var svært at se noget i mørket, men han ville ikke afsløre sig selv ved at bruge sin tryllestav til at lyse op.
Som den mystiske skikkelse forsvandt ud på toilettet stoppede han brat op foran døren der lukkede efter personen. Han kunne da ikke gå derud, det var jo pigetoilettet. Ærgerlig over situationen gav han sig til at vente. Hvis hun bare skule tisse måtte hun vel komme ud igen om lidt! Men så hørte han vandet tænde. Skulle hun til at tage et bad? No way, ikke på hans vagt! Eller..påtagede vagt. Uden videre omtanke gik braste han ind og havde nær udbrudt et "AHA!" på den bedst anklagende måde, men gled i stedet på noget sæbeskum der var gået over kanten og endte i stedet med at sætte sig på bagdelen foran pigen. Typisk hans held.

[Ethel Emsworth]

Sutskoene blev puffet af og som Ethel greb fat nede i den hvide tops underdel og gjorde klar til at trække den over hovedet, braste døren op, et overraskende træk der havde fået blondinen til at stoppe med alt hvad hun foretog sig - selv at trække vejret i de første par sekunder. Med hjertet i halsen havde hun skævet sig over skulderen og lige akkurat fanget fyren lette nogle centimeter fra gulvet, hvorefter han var havnet på sin flade. Splittet i form af underholdning og bekymring, havde hun skåret en grimasse og kvalt det mindre fnis der havde været på vej over den klodsede intro fyren havde formået at lave.

,,Er du okay?" Havde hun spurgt som hun var havnet ovre ved fyren på et split sekund, bekymret, men med et mindre smil på læberne, hvilket havde afsløret hende; skulle hun grine eller være bekymret? - Det havde set uhyrlig morsomt ud, det gav hun ham, men havde fyren slået hovedet kunne der måske snildt være tale om en mild hjernerystelse. Badekarret blev glemt, ergo også det løbende vand.
På hug ved siden af fyren havde hun placeret den ene hånd på benet af ham og den anden forsigtigt på brystkassen. Selvom det med garanti var en af regelrytterne der var foran hende, og som der højst sandsynligt ville komme med den sædvanlige prædiken - selv efter det stunt - om at Ethel ikke måtte være ude efter klokken dit, så måtte hun tjekke om han var okay, og derefter kunne de så tage snakken om hvad hun måtte og ikke måtte, og hvad han måtte, da de pt. befandt sig på pigetoilettet.

,,Kan du stå?" Lød det lidt mere kontrolleret, da det var vigtigere at få ham op på benene. Samtidigt lod Ethel de blå øjne glide over ansigtet som hun forsøgte at finde ud af hvem der havde fanget hende på hendes nattevandring, eller rettere sagt, midt i nattebaderiet.

[Noah Lynch]

Tingene var gået så hurtigt at han ikke helt havde opfanget det, før han mærkede smerten skyde igennem sig. Han gispede som han lå på gulvet lige så lang han var. For et kort øjeblik blev han bare liggende i håb om at smerterne ville fortage sig hvis bare han lå stille.
Han hørte godt hendes spørgsmål, men registrerede det nok ikke rigtigt før hun sad ved hans side, med en hånd mod hans ben og bryst. "Ja..ja det tror jeg." Svarede han.
Det var ikke kun Noahs bagdel der havde fået et massivt slag, som han fik kæmpet sig tilbage på benene med en smertefuld grynten, det var lige så meget -hvis ikke mere, hans stolthed. Ikke at han havde et specielt ry at skulle leve op til, han var nok hurtigt den fyr der bare var en del af mængden, ikke noget ekstraordinært. Ikke set med hans egne øjne i hvert fald.
Heldigvis var det fysik kun han haleben der havde lidt under fladet, det var til gengæld også mere end rigeligt.
Som det gik op for ham at hun lod til at have svært ved at holde masken, mærkede han kinderne brænde. Den rødlige nuance bredte sig hurtigt og han bed sig i undelæben og rettede rykken, i et mislykkedes forsøg på at genfinde den maskulinitet han forlængst havde tabt.
Stadigvæk med røde kinder, mødte han hendes blik. "Du...øhm..må ikke være ude på denne tid." Begyndte han så som have han ikke lige lignet et total fjog foran hende. Usikkerheden i hans stemme var nok desværre lidt for tydelig. Han havde virkelig ødelagt sin mulighed for at være den overlegne i denne situation. Det faldt ham ikke naturligt i forvejen så hele situaiton her gjorde det kun værre.
Han kunne godt genkende hende nu da de stod overfor hinanden. Han havde aldrig rigtigt snakket med hende før, skønt de gik på samme årgang. "Det er Emsworth ik? Ethel?" De brune øjne var mildnet en smule nu hvor situationen var kommet en smule mere under kontrol.

[Ethel Emsworth]

Hænderne havde Ethel taget til sig idet fyren klodset og gryntende forsøgte at komme på benene. Svaret havde han havde givet hende forinden, havde ikke ligefrem overbevist blondinen, og det havde bestemt ikke hjulpet med de mærkelige lyde han derefter var kommet med. Dog havde hun ikke kunne undgå forsat at smile lidt over ham - et medlidenhedssmil kunne man vel kalde det.
Smilet voksede dog et par centimeter sekunder efter han atter åbnede munden. Det var den sædvanlige ''du må ikke være ude på denne tid'', ergo den prædiken som Ethel havde forventet at få. Det havde fået hende til at fugte læberne, hvorefter hun havde bidt sig selv i underlæben i et forsøg på at skjule det alt for store smil overfor den berygtede kappeklædte helt. For mindre end minut siden havde han lagt på gulvet, og nu stod han der, fjoget og med røde kinder og forsøgte at lege regelrytter? Med den intro ville Ethel ikke kunne se på fyren i lang tid uden at blive mindet og derfra genspille det hele i hovedet. Dog kunne Ethel ikke komme udenom at hans kiksede opførsel var en smule sød.
,,Korrekt, og du må væ-" i samme øjeblik mærkede hun vandet glide over de bare fødder, hvilket havde fjernet fokusset fra Noah og ned på gulvet . ,,Åh typisk", lød det, hvorefter hun i nogle hurtige, men forsigtige skridt - da hun nødigt skulle lave samme stunt som Noah - plaskede over til det store kar for at slukke for det løbende vand. Fyldt over randen og med vand overalt på gulvet, havde Ethel drejet om på hælen og sendt ham et sødt og uskyldigt smil, næsten som et forsøg på at løbe fra skylden. ,, - Noah Lynch, ikke sandt?" Armene var derefter gledet over kors og stående med to en halv meters afstand havde hun betragtet hendes klassekammerat med de krystalklare blå øjne. Lyset havde hun undladt at tænde og selvom det var mørkt og det regnede udenfor, så formåede månen at lyse det mest nødvendige op. 

[Noah Lynch]

Noah kunne have slet ikke tal på hvor mange mentale dumflade han havde givet sig selv på nuværende tidspunkt. Sommetider ville han ønske at han havde mere af den pondus hans ældre bror besad, men sandheden var at det eneste tidspunkt Noah rent faktisk udviste autoritet var inde i hans eget hovede når han gennemgik scenarier som dette og hvordan det burde have spillet ud.
Egoet voksede sig da heller ikke større, da han så smilet bredde sig på hendes læber. Allerede nu vidste han at det var en tabt kamp. Han måtte være den mest elendige vejleder i Hogwarts historie. Facaden fladt til jorden hurtigere end han havde gjort gør og usikkerheden skinnede igennem de hjælpeløse brune øjne som var rettet imod hende. Han kunne rette ryggen og skyde brystet frem alt det han ville, men øjnene ville altid afsløre ham.
Han havde været så fokuseret på at "virker intimidernede" at hans slet ikke havde bemærket hvordan vandet var steget og nu sejlede over hele gulvet. Det var først som hun afbrød sig selv at han så ned med store øjne. Dette her skulle de nok ende i problemer for. Måske mere hende end ham, men han havde trods alt stadigvæk heller ikke slev lov til at gå rundt på skolen på denne tid på trods af han gemte sig bag sit skinnende vejlederemblem.
"Noah..ja. Ja det er mig." Sagde han stadigvæk med sit fokus rettet imod gulvet. Da han omsider så op på hende igen, mærkede han hvordan det næsten føltes som om at han var den der var i problemer lige nu. "Vi...vi må hellere få ryddet op inden der kommer nogen," sagde han så i håb om at bryde den akavede stilhed, dog lod han ikke helt til at gøre noget udfald for at efterkomme det, i stedet så han på hende med et undrende blik, "okay jeg bliver nødt til at spørge, hvorfor i alverden går du dog i bad midt om natten?" Han var ude af stand til at holde det inde.

[Ethel Emsworth]

Forsat med armene over kors, havde Ethel betragtet den knap så fremadgående vejleder. Hun havde fundet det hele en tand for underholdende; hende der var blevet taget på fersk gerning, Noah, vandet over det hele, og så igen, Noah.
Ved hans ord havde hun spejlet rundt og fået et overblik over hvordan situationen så ud, og det var ikke godt. Vandet var heldigvis stoppet, men det sejlede, og ikke nok med det, så lå der bunker af skum overalt. Blev De taget på fersk gerning var en måneds eftersidning nok ikke i nærheden af deres staf. ,,Du har nok ret", lød det overvejende, som hun begyndte at tage nogle skridt hen imod den første bunke af skum, og da hun var kommet frem, havde hun bukket sig ned og taget noget skum i hånden. Da Noahs ord havde lydt, havde Ethel rettet sig op og atter var blinket havnet ovre på hendes klassekammerat, med et næsten naturligt drillende smil, som pønsede hun på noget. ,,Jeg kunne ikke sove, og så tænkte jeg at et varmt bad måske hjalp", afslørede hun ærligt, hvorefter hun var gået over til ham. ,,Og dog… ville det ikke næsten være spild?" Havde hun spurgt og refereret til hvor ærgerligt det ville være, hvis al det vand gik til spilde, uden det mindste døb, hvorefter hun havde rakt hånden ud og placeret en skumbunke på hovedet af ham. Smilet var naturligt, og det samme gjalde den lille latter hun efterfulgt havde sluppet ud ved at pynte toppen af hans hoved. Med de blå øjne havde blondinen så ellers betragtet hans ansigt, hvorefter de til sidst var gledet ned på eventyr af den ternede pyjamas og endt omkring hans hofter. ,,Måske ville det gavne med lidt varme." Hun havde trukket på skulderne og derefter peget, i en cirkelbevægende bevægelse, på sig selv, og henvist til hans bækken.

[Noah Lynch]

Noah var godt klar over at han måske ikke havde vist sig fra den mest intimidernede side her til aften. Han burde jo allerede nu have trukket point fra hende i og med hun overskred reglerne, men det var bare ikke fedt at trække point fra sit eget kollegium. Dog havde han en ret stor retfærdighedssans og vidste at det måtte gøres, men lige nu prioriterede han bare lidt anderledes. Såsom at undgå eftersidning.
Han så til som hun gik i færd med at samle skum op fra en af de mange bunker. Selv var han nok lidt opgivende omkring det for hvor pokker skulle de gøre af det, badekaret var allerede fyldt til randen -og over, og hele gulvet sejlede og var virkelig glat.
I brøkdelen af et sekund fik han næsten lyst til at skøjte over gulvet, det ville sikkert ikke være umuligt, dog ville det heller ikke være specielt hjælpsomt, så han holdt ideen for sig selv.
Bare for at gøre et eller andet bukkede han sig ned og fulgte hendes eksempel, men som han fik øje på hendes lettere luskede smil tøvede han i sin handling, en anelse bekymret for hvad hun havde i tankerne. Han rettede sig helt op som hun kom over mod ham, hænderne bar stadigvæk på den intetvejende bunke af skum han lige havde samlet op fra gulvet.
Han sank tunkt hvorefter hans blik flakkede far hende til det fyldte badekar og derefter tilbage igen, "S-spild?" Fik han fremstammet i en lidt for høj tone grundet hans åbenlyse nervøsitet. Han stod nærmest paralyseret som hun placerede en bunke skum ovenpå det mørkebrune hår.
Der gik et par lange sekunder hvor han bare blev stående som et lille barn med en åndsvag hat på og sit ynglingslegetøj i armene. Så blev øjnene store og hans mund gled op i et næsten perfekt 'o'- "Hvad?!" Udbrød han chokeret. Tydeligvis var han ikke vandt til at blive flirtet med og alene det at forstille sig hvad hun hentydede til, gav ham en perfekt nuance af rød i ansigtet. "Vi...øh...det..det kan vi ikke," svarede han tamt og skyndte sig at feje skumhatten af. "Vi..vi må rydde op inden nogen kommer." Han forsøgte at se alle andre steder hen end på hende. Takket være hans pokkers teenage-hormoner kunne han dog mærket hjertet springe et enkelt slag over.

[Ethel Emsworth]

Den Bambi-lignende opførsel som den kappeklædte-vejlederemblembærerende unge ørn havde haft kørende havde fået Ethel til at slippe et dæmpet næsten lignende Faline-grin ud. Lyttende, var hun trådt et lille skridt tættere på Noah og havde ellers ladet de krystalklare blå øjne hvile i hans, lige indtil han havde besluttet sig for at kikke væk og i alle andre mulige retninger end imod Ethel.
,,Ej Noah -", han havde knap nok fået lov til at færdiggøre sin sidste sætning før blondinen havde taget endnu et skridt mod ham og derfra forsøgt at få øjenkontakt igen. ,,- Hvorfor ikke?" Skaden var allerede sket; Ethel var blev opdaget, og hvad betød et hurtigt døb inden de vendte tilbage til sovesalen så? ,,Et hurtig døb. Derefter lover jeg dig at vi rydder op", forhandlede hun. ,,Jeg lover at vi ikke bliver opdaget", blev der lynhurtigt tilføjet inden han kunne sige mere, hvilket forhåbentligt kunne hjælpe en smule på forhandlings mulighederne. ,,Og så skylder jeg dig en tjeneste. Hvilken som helst, og når som helst."
Overvejende havde hun skævet hen i retningen af det fyldte kar, hvorefter blikket var gledet tilbage til jordbærhovedet foran hende.  Armene gled sekunder efter om på ryggen og stille og roligt begyndte blondinen at træde nogle skridt bagud. ,,Du er jo mere end velkommen, måske hjælper det også på at du ikke kan sove?" Begyndte Ethel, og håbede samtidigt at hun ramte plet på at han havde haft problemer med at sove, og at han ikke havde patruljerede, og så var han tilfældigvis gået forbi Hulkende Huldas Toilet og set dampen sive ud igennem dørene. ,,- Men du behøver jo ikke", trak hun på skulderne og nåede til sidst karet, hvilket hun blev klar over ved at bumpe forsigtigt ind i det med bagdelen. Som Ethel var kommet længere væk fra Noah og tættere hen på karet, havde hendes intentioner været klare; ville Noah stoppe hende, måtte han komme efter hende.

[Noah Lynch]

Latteren forbavsede ham lidt og han så på hende med et blik der nok ganske fint matchede Bambis overrasket og temmelig usikre et. Lyden af hans navn sagt på den måde, fik ham til at synke kraftigt. Der var noget i hendes flirtende undertone der hyllede ham komplet ud af den. Måske var det fordi han aldrig var blevet flirtet med før på denne måde. Han havde lidt svært ved at gennemskue om hun lavede sjov med ham, eller om hun rent faktisk gjorde det for at lokke ham. Det kunne umuligt være fordi hun var interesseret, han passede jo altid sig selv. Havde en tendens til nærmest at gå i et med væggene omkring ham. Han var så ordinær sammenlignet med alle de andre elever på skolen, så hvad skulle dog have fanget hendes interesse udover at hun ville snige sig ud af ballade.
I nogle lange sekunder stod han som paralyseret imens tankerne væltede over hinanden i hans hovede. Endnu engang måtte han rømme sig, for at sikre sig at hans stemme ikke svigtede igen, "Vi har ikke noget badetøj," sagde han naivt, som om at det var den bedste undskyldning han kunne fine på på stående fod. Hvilket det også var. Personligt gik han nu aldrig i bad med badetøj på, men altså de kunne jo ikke bade nøgne overfor hinanden...de skulle jo slet ikke bade.
En lille rynke formede sig mellem hans bryn da hun sagde at hun ville skylde ham en tjeneste. "Hvad skulle det være?" Spurgte han usikkert som han tog et skridt baglæns. Det gjorde ham lidt distraheret at stå så tæt på hende.
Han blev stående som hun bakkede mod badekaret, lignede mest af alt en der havde en debat med sin skulderengel og sin skulderdjævel der begge sad og skreg ham ind i ørerne. Han tog en dyb indånding og gik så meget langsomt frem mod hende. Forsigtigt så han ikke væltede igen. Havde hans bror Luke været i hans sko lige nu havde han uden tvivl taget imod hendes tilbud, men Noah var virkelig nervøs og splittet imellem hvad han havde lyst til og hvad han burde gøre. Han stod nu helt henne ved badekaret og kiggede ned i det overfyldt skumbad. "Hvor hurtigt er et hurtigt døb?" Spurgte han så. Han kunne måske bare vente udenfor til hun var færdig om ikke andet. Eller han kunne være klog at gå tilbage i sin seng og lade hende sejle i sin egen sø...eller i dette tilfælde badekar. Alligevel blev han stående som ville hans fødder ikke adlyde.

[Ethel Emsworth]

Ethel havde været stensikker, hvis ikke bombesikker på, at hun havde besvaret alle mulige fremtidsspørgsmål og derfra forsikret sig det ønskede døb i det varme vand. Virkeligheden havde dog været noget anderledes da Noah, efter en kort pause havde valgt at stille et spørgsmål om badetøj, et spørgsmål der havde fået blondinen til at tilte hovedet spørgende og sende ham et næsten forvirret smil, kombineret med en mindre rynket grimasse. I bad med badetøj?, havde hun tænkt og derefter bidt sig overvejende i læben. ,,Undertøj er vel en form for badetøj?" Havde hun prøvet. Armene var derefter røget over kors, omkring brystet, da Noah forhåbentligt ikke, men næppe havde opdaget at hun gik bh-løs.
,,Jo altså.." Begyndte hun. ,,- Jeg kunne… lave dine lektier? I en måned. Eller, jeg kunne være dit alibi hvis du har brug for det." Ethel tænkte lidt, lod øjnene glide til venstre, så højre og til sidst havnede de på Noah igen, og som de fandt tilbage på Noah, gled et smil over de bløde læber da en glimrende idé dukkede op. ,,Eller jeg kunne give dig råd til hvordan man snakker med piger." Med smilet forsat på læberne, skævede hun ned på sin egen hånd, overvejende. ,,Men… det er selvfølgelig bare nogle forslag." De sidste ord blev valgt med omhu, og før Noah var klar over det igen, lod Ethel atter de blå øjne glide tilbage på ham for at se hans reaktion på hendes såkaldte forslag til forskellige tjenester.
Læberne blev presset en smule sammen, samtidigt med at Ethel sendte Noah et smil over at han kom tættere på. Hun var tættere på end nogensinde, eller i hvert fald tættere på at komme i bad end da Noah var fløjet ind og havde overrasket hende på den mest uheldigste måde. ,,Under og så op igen", svarede hun kort, da han ikke behøvede mere information. Måske fordrejede hun sandheden lidt, men at hun lagde sig ned og nød vandet og varmen i 3 - 5 minutter betød vel intet. ,,Vend dig om -" sagde hun og lavede en lille svingom med pegefingeren. ,,- Og så gør jeg det samme hvis du vil med i." Forklaret med et smil, vendte Ethel derefter ryggen til. ,,Har du vendt dig?" Spurgte hun 20 sekunder efter og valgte, trods svaret han kom med, at skæve sig over skulderen for en sikkerheds skyld.

[Noah Lynch]

Hele situationen lod til at have taget en drejning han slet ikke havde forberedt sig på. Det skule have været så let. Han skulle være kommet ind og havde bedt hende om at gå tilbage i seng. Hun skulle have sagt ja og undskyldt og så tilbage i seng. The end.
Men tingene gik bare aldrig rigtigt som man havde forberedt sig på måtte han desværre erkende. Han rømmede sig en smule igen eftersom han ikke lod til at kunne stole på sin egen stemme lige nu som hans undskyldning blev slået ned. "Øh...ja...jo..det er..det vel." Mumlede han og slog de brune øjne let ned som han pillede lidt ved sømmene på ærmet i sin pyjamas. Tanken om hvad hun var iført under det tynde stof havde sket ikke slået ham. Når hun sagde undertøj, tænkte han automatisk at hun havde bh på, skønt tanken om at stå overfor en pige kun iført undertøj gav ham røde kinder.
Da hun snakkede om at lave hans lektier faldt de brune øjne omgående i hak med hendes blå igen, der var et næsten forfærdet skær i dem. "Nej, det ville jo være snyd!" Udbrød han som havde hun forslået et eller andet utilgiveligt. Han kunne godt selv høre at det måske lød en kende barnligt og bed sig så let i læben, "jeg vil gerne selv lave min lektier," mumlede han så. Han vidste nu heller ikke helt hvad han skulle bruge et alibi til, men det sidste forslag fangede dog hans opmærksomhed. En lille trækning gav sig nær hans kæbeparti. "Hvad...havd får dig til at tro jeg ikke kan snakke med piger?" Okay han kunne ikke engang sige det med et strait face. Han var tomatrød i hovedet og hans stemme havde atter nået en lidt højere oktav. Skulle hun ikke allerede havde regnet det ud, så var han elendig til at snakke med piger.
Armene som var faldet over kors ved hans sidste udtalelse faldt atter ned langs siden og hans blik gled lidt opgivende til siden. Han sukkede, slottet var koldt om aftenen, især på denne tid af året, og det hjalp olle når man samtidig var ret træt, så måske et hurtigt dyb i et varmt badekar ville være dejligt. "Okay, under og op igen." Gentog han overgivende og så derefter tilbage på hende.
Han nikkede til forslaget om at vende sig og efter hun havde gjort det gjorde han det samme. Skønt de stod der med ryggen til hinanden var han stadigvæk lidt usikker på at klæde sig af. "Jeg har vendt mig..så...tager vi bare tøjet af?" Spurgte han som var det raketvidenskab han var ved at udregne. "Men altså ikke undertøjet." Det sidste måtte lige understreges, han kunne jo ikke side nøgen med en pige i et badekar.

[Ethel Emsworth]

Betragtende havde hun ventet på hans svar, og da Noah havde hende ret, havde Ethel været tæt på at springe op og ned i små hop over sin sejrer, i en slags jubel over at være kommet tættere på hendes mål. Hun havde dog stoppet sig selv - lyn hurtigt - da tanken om at skvatte på det våde og glatte gulv og så falde bagover og slå hovedet ikke lige stod øverst på hendes liste.
,,Roligrolig, det var bare for sjov", havde hun grinet en smule undskyldende over hans pludselig brølen op omkring det med lektierne, og samtidigt løftet hænderne i vejret som en slags overgivelse. Selvfølgelig havde han ikke været den rette person at bestikke med jeg-skal-nok-lave-dine-lektier, men den tanke havde først strejfet Ethel bagefter det var blevet sagt højt. Derimod havde det sidste og tredje forslag til en tjeneste fanget hans opmærksomhed, hvilket blondinen havde opfattet. Med smilet plantet på læberne, og armene igen på kors omkring brystet, havde hun tiltet hovedet en smule spørgende over hans - rent ud sagt - dumme spørgsmål. ,,Virkelig?" Havde hun spurgt, og derefter kikket op og ned af ham, som et slags svar til hans spørgsmål; usikkerheden, stammeriet, den manglende øjenkontakt, holdning, ja det hele havde for længst afsløret ham. ,,Jeg kan give dig nogle enkle råd". Det var en aftale.
Med hagen lettere løftet og hovedet vendt en anelse til den højre skuldre, konstaterede Ethel at hendes fellow ørn talte sandt. Han stod med ryggen til, hvilket fik hende til at trække en anelse mere op i mundvigen, og smilet blev kun større da han fik behovet for at understrege den vigtige del med undertøjet - hun kunne ikke komme helt uden om at hele hans kiksede opførsel var en smule sød. Uden at sige det mindste, men allerede i fuld gang med at klæde sig af, fik hun trukket ned i de lyseblå natbukser hvorefter den hvide top røg over hovedet, hvilket til sidst efterlod en næsten silkehvid- og blød Ethel i et par små trusser. Tøjet blev lagt nogenlunde pænt sammen, og placeret et tørt sted, og inden længe lod hun det varme vand omslutte den kolde fod, efterfulgt af den anden. ,,Ahh", gyste hun i fryd, og bevægede sig samtidigt ind på midten af det store kar. ,,Skynd dig Noah, det er lækkert", blev der sukket ud, som Ethel satte sig ned og derefter fik indfanget skum så hun kunne dække den ovre del lidt bedre til - Noah skulle jo helst ikke blive mere rød i hovedet end hvad han allerede var.

[Noah Lynch]

Okay måske Noah var gået lidt for hurtigt i forsvar over det med lektierne, men det var bare noget som han lagde ret stor ære i på en eller anden måde, det at aflevere en opgave og få en god karakter fordi man virkelig havde fortjent det. Det var bare super tilfredsstillende.
Da det gik op for ham at hun havde joket blev hans næsten lidt flov over at have taget sådan på vej. Den flovhed steg kun i graderne da hun tydeligvis ikke købte hans kommet mislykkedes forsøg på at lade som om han ikke havde problemer med piger. Han sank og slog blikket lidt ned som han erkendte sit nederlag. "Okay, så måske jeg er en lille smule uerfaren." Det var nok årets største underdrivelse.
Han kunne høre hende fumle med stoffet og kunne mærke hvordan han blev mere og mere nervøs som hendes bare fødder lød hen over gulvet. Selv var han endnu ikke gået igang med at klæde sig af. Han stod bare lidt frosset til stedet og lyttede intenst til alt hvad der forgik bag ham.
Det gav næsten et sæt i ham som hun snakkede og han førte først nu sine hænder på for at åbne de første to knapper i sin pyjamas. Han tøvede. Hvad nu hvis hun kiggede? Hun kunne nok ikke undgå at se at han stadigvæk var fuldt påklædt. "Okay...men du skal stadigvæk kigge væk." Sagde han usikkert. Egentlig var det tåbeligt at han var så bekymret over at vise sin krop for han havde sådan set ikke noget at være flov over.
Han sank igen og satsede på at hun kiggede væk som han hurtigt åbnede resten af knapperne i fumlende hast. Derefter faldt bukserne hvilket efterlod ham i sine sorte tætsiddende bokseshorts. Uden at tænke så langt som til at checke om hun kiggede væk, vendte han sig imod hende. Synet der mødte ham var han nok ikke helt forberedt på skønt han burde have været det.
Som hun sad der i karet omgivet af boblerne fra sæbevandet, med det platinblonde hår og den sarte lyse hud i måneskindet ligenede hun noget der var taget ud af et eventyr. Han sank og tog sig selv i at stirre måske lidt for længe.

[Ethel Emsworth]

Det havde ikke været raketvidenskab for Ethel; Noah var stille, usikker og faldt i et med muren. Hun havde kendt til hans eksistens, men de havde ikke én gang ført en samtale igennem deres seks år på Hogwarts. Men det gjorde intet, ikke alle fyre skulle udstråle selvtillid og have store arme for at få pigernes opmærksomhed. Noah var pæn, og lærte man ham at kende så tvivlede blondinen ikke på at han var sjov at tilbringe tid sammen med - og med et par enkle råd kunne han måske ende med at blive skolens nye Casanova.
,,Jeg kikker ikke", havde hun sagt, hvor smilet på læberne havde været tydeligt at høre. Hun havde dog alligevel siddet og småkikket lidt, som fyren foran hende begyndte at fumle med overdelen, og da hun havde set at alle knapperne var blevet knappet op, havde hun lukket øjnene lige inden han havde ladet den falde af.
Med øjnene let lukket i, hagen løftet en anelse og et naturligt smil på læberne, ventede blondinen. Placeret med fronten mod Noah og omringet af skumbunker, ventede hun på at hendes fellow ørn sagde eller gjorde noget, hvilket som helst. ,,Noah?" Lød det spørgende, som hun langsomt åbnede det ene øjnelåg på halvt og skimtede hen imod ham, som stilheden bredte sig og sekunderne gik. Overrasket, var det andet øje gledet op og læberne havde hun skilt i en næsten ikke eksisterende måben. [/i],,Emh, undskyld, jeg troede … at du.."[/i] Skyndte hun sig og vendte sig om, så hun i stedet endte med at sidde med ryggen til ham og han ikke kunne se hendes ansigt. ,,..- Det var ikke fordi at jeg ville kikke.. Jeg troede at du var gået", fyrede hun lynhurtigt af, samtidigt som hun sad og glippede med øjnene og måbede en anelse over hvad Noah havde gemt på under sin pyjamas. Hvad? Havde hun tænkt, hvis ikke mimet. Det havde fået hjertet til at pumpe en overgang for meget, og som blondinen fik en smule styr på sig selv, løftede hun hånden fra vandet og fangede en tot og placerede den om bag øret. Hvad? Havde hun tænkt igen. Det blev til en svagt rømmen og kort tid efter rettede Ethel sig en anelse og pustede så lydløst ud. ,,..Sig når jeg skal vende mig om," sagde hun og mærkede så smilet der langsomt gled over læberne og virkede umuligt at stoppe.