Nattebaderi

[Noah Lynch]

Noah havde ikke den fjerneste ide om hvilke tanker Ethel gjorde sig omkring ham. Havde havde aldrig været den pigerne drejede hovederne efter, og skulle en enkelt have gjort det ind imellem havde han i hvert fald ikke bemærket det. På den anden side var Noah så clueless når det kom til piger at han ikke ville bemærke det om så de flirtede åbenlyst med ham...som nu.
Jovist kunne han godt mærke spændingerne i luften, men han gik nok bare ikke ud fra at det var dét det handlede om.
Han havde stirret for længe, skaden var sket. Han var opdaget. Taget på fersk gerning, men i samme nu åbnede hun det ene øje og Noah mærkede varmen skyde op i kinderne som han blev pinlig opmærksom på hvor meget lidt tøj han havde på.
Lidt usikkert fulmede han med hænderne foran sig i et meget mislykkedes forsøg på at afskærme sig. "Jeg...øh...undskyld..jeg ville ikke stirre..." Deres undskyldninger var nærmest nået ud på samme tid. Noahs kinder brændte. "Det er okay," sagde han og sank dybt hvorefter han fik fart på med at søge tilflugt i det varme vand.
Som han satte sig lidt for hurtigt sendte han små skvulpende bølger ned mod blondinen. Han sank og blev siddende helt stille med ret ryg og uden helt at vide hvor han skulle kigge hen. "øhm..du kan godt vende dig." Sagde han så meget lavmeldt. Han havde mest lyst til at indfange skummet og bruge det til at dække sin nøgne overkrop som hun havde gjort, men af en eller anden årsag turde han næsten ikke at trække vejret. Tankerne ræsede rundt. Han var virkelig anspændt lige nu. Han sad faktisk i et badekar med en pige. En pige! Ham af alle fyrene på skolen. Han sank igen og igen og forsøgte at få samlet sig selv lidt. Var det mon vandet der gjorde at det pludselig virkede usigelige varmt herinde?

[Ethel Emsworth]

Stadigvæk lidt målløs over den nye opdagelse, forblev Ethel siddende med ryggen til. De havde praktisk talt talt hinanden i munden som de havde smidt med undskyldningerne, hvilket først var gået op for blondinen efterfølgende og dertil efterladt et smil i hele ansigtet på hende. Derudover havde hun nikket et par gange, som et slags svar til hans undskyldning - det var okay, hun havde trods alt ikke opfattet hans stirren før hun selv havde åbnet øjnene og ganske enkelt stirret tilbage på ham.
De skvulpende bølger havde, før Noah havde åbnet munden, afsløret hvor langt han var henne, men Ethel havde dog været høflig nok til at vente på  hans ord, hvorefter hun havde vendt sig stille og roligt om og atter søgt øjnekontakten med fellow ørnen, mest af alt for at undgå at sidde og glo lidt for meget på den overkrop hun ikke var kommet sig over han havde.
,,Det var ikke en helt ringe idé, vel?" Spurgte hun med et smil, som Ethel samtidigt flittigt hamstrede mere skum til sig og dækkede sig mere og mere til, og til sidst ende med at putte en smule skum op på de nøgne skuldre, uden noget rigtigt formål, hvortil fokusset også til sidst røg ned af både den lille del af brystkassen der stak op af vandet, men som var gemt væk, og derefter de skumfyldte arme. Hun havde en fest. ,,Men Noah -" lød det, stadigvæk fuldt i gang med hamsteriet ,,- hvad kunne du tænke dig at vide? Spørg, og jeg skal besvare, min unge græshoppe." Der gled et næsten drillende smil over de bløde læber ved den udtalelse, og til sidst havnede de krystalklare blå øjne atter over på det generte hankøn og betragtede ham en smule, som hun ventede på hvad han havde af spørgsmål til et af de mest krævende væsner på hele jordens overflade.

[Noah Lynch]

Som den lille uskyldsrene person Noah nu engang var, havde han ret svært ved at se direkte på den blonde heks. Hans fokus flik flakkede i stedet mellem alt andet i rummet. Loftet, en plet på væggen, tilbage til loftet, skummet i vandet, hans lidt for nedbidte fingernegle, loftet igen igen.
Det gav næsten et sæt i den den mørkårede fyr da hun henvendte sig til ham og han lidt følte sig tvunget til at møde hendes blik. De chokoladebrune øjne låste sig til de isblå af hendes. En lille stilhed brete sig før han kom frem til den konklusion at hun nok forventede et svar. "Øhm nej...det..det er rart nok. Det er jo også lidt koldt om aftenen." Hvordan kunne det være at lige så snart han sad over for et hunkønsvæsen, så var det som om at hans hjerne bare ikke villle arbejde sammen med ham. Han kunne ikke formulerer en sætning der bare lød nogenlunde som om han have andet end grød mellem ørerne.
Han rømmede sig velvidende om sine egne intetsigende ord og gav sig lidt usikkert til at tygge på en af sine fingernegle. En dårlig vane han hurtig blev mindet om da han fik en smule skum med i munden. Hans ansigt blev lettere forvrænget af den uvelkomne smag i hans mund.
"Hm?" Han rettede atter opmærksomheden imod hende som havde han helt glemt hun var der. Han følte sig virkelig on edge lige nu og han anede ikke hvorfor. Eller jo, han sad i et badekar med en halvnøgen pige, men altså udover det. Hans blik faldt fra hendes til hendes hænder der var i fuld gang med at indfange skum og smøre det ud over de bare skuldre...vent lidt...hvorfor var de bare...burde hun ikke have stropper fra bh'en? Som realisationen ramte ham blussede hans kinder op på ny og han sank en enkelt gang.
"Græshoppe?" Han rynkede brynene over det sære kælenavn, men kom hurtigt videre. "Jeg..ved ikke lige hvad jeg skal spørge om. Jeg gætter på at du har mere erfaring med at snakke med fyre end jeg har." Det gik først op for ham hvad han havde sagt efter ordene var undsluppet hans læber. Han spærrede øjnene let op i frygt for at blive misforstået. "Piger!" Udbrød han. "End jeg snakker med piger..for det gør jeg ikke...som du jo opfangede før..men altså jeg elsker piger.." Endnu en sætning der kom ud total forkert. Han sukkede opgivende af sin egen uduelighed.

[Ethel Emsworth]

Det var med et mindre selvtilfreds smil at Ethel havde siddet og kikket og ventet på at Noah ville indrømme det, hvilket han også havde gjort i sidste ende, bare på sin helt egen særlige måde. Derudover havde hun nikket til hans tilføjende ord; det var koldt om aftenen, specielt på denne årstid - og alligevel havde hun vovet sig ud fra sovesalen og bevæget sig rundt på kæmpe slottet i intet mindre end et par lyseblå natbukser og en lille hvid top.
Ud af øjenkrogen havde blondinen bemærket at hun havde fanget hans opmærksomhed, og derfra havde hun stillet spørgsmålet. Optaget af skumfangeriet, havde hun dog ikke bemærket hvad Noah havde opdaget. Skummet rundt på kroppen havde været et forsøg på at skjule hendes manglende bh og dertil stropper, hvilket var endt ud i at være et mislykkedes forsøg. De blussende kinder hun havde mødt, som blikket igen var landet på fyren, havde fået hende til at tilte hovedet, en smule spørgende, samtidigt som hun havde ventet på hvordan hun kunne hjælpe ham. Et næsten smørret smil gled over læberne på blondinen ved hans udtalelse, samtidigt som brynene også overdrevent fløj i vejret, som var hun blevet fornærmet over hvad han lige havde sagt. ,,Ja?" Nåede hun at skyde ud, i en drillende tone, hvorefter han i et hurtigt udbrød fik rettet sin talefejl. ,,Aha", lød det derefter dæmpet, efterfulgt af tre små bekræftede nik til hans næste ord - det var sandt. ,,Gør du?" Spurgte hun retorisk og forsat drillende til hans pludselige bekendtgørelse af at han elskede piger. Drillerierne var tydelige, hvilket tandsmilet efterfølgende også afslørede.
,,Må jeg sætte mig over til dig?" Det var af ren høflighed at ørnen havde spurgt, men hun havde ikke ventet særligt længe før hun stille og roligt havde bevæget sig over til Noah, og til sidst var havnet ved siden af ham, med det der svarede til en centimeters luft mellem deres arme. ,,Hvad er det der gør dig så nervøs? Er du bange for at gøre eller sige noget dumt?" Spurgte hun i en dæmpet tone og betragtede fyren ved siden af hende. I bund og grund forsøgte blondinen at forstå ham, hvis hun nu skulle komme med nogle enkle råd.

[Noah Lynch]

Noah var pludselig ikke helt herre over det vrøvl der blev ved med at kæmpe for at komme ud af munden på ham. Han kunne tydeligt høre hvor dumt det lød, men først når det var sluppet ud. Han tav ved hendes drillerier og fokuserede derefter lidt mere på skummet igen som hun havde gjort før. "Jah det...jeg..." han sukkede tungt og mødte blondines blik på ny, "jeg er ikke så god til det her." Erkendte han så en anelse nedslået og skævede til hende.
Hendes lille drilske smil smittede dog af på ham og han mærkede hvordan han slappede en smule mere af. Ikke meget, men lidt. Dog var det kun midlertig til hun spurgte om hun måtte sætte sig over til ham. Han spændte omgående op på ny og han rømmede sig lidt kiggede så til siden som skulle han vurderer om der i det hele taget var plads til det. "Øhm ja..okay." Han var ikke helt sikker på hvad formålet med rokaden skulle være, men han forsøgte for alt i verden ikke at tænke på at hun var en del mere nøgen end han først havde regnet med. Det var hurtigt gået op for ham at hun egentlig ikke havde søgt hans tilladelse for handlingen, eftersom hun næsten allerede var placeret ved siden af ham som han svarede.
De små bølger hendes bevægelser sendte imod ham, trak skummet væk fra ham og han gav sig desperat i kast med at forsøge at indfange det på ny.
Hans stoppede sin febrilske handling og rettede så blikket imod hende. Hold da op hvor var hun lige pludselig tæt på. Som Noah atter lod armene falde ned langs siden og lod skum være skum, mærkede han hendes arm strejfe hans. Hendes hud føltes silkeblød under vandet og han sank. "Jeg er ikke bange for at gøre eller sige noget dumt, jeg ved allerede at det vil ske, jeg har åbenbart meget svært ved at formulerer mig når jeg er usikker." Indrømmede han og så lidt væk fra hende. Han havde atter spændt op i kroppen og var ikke helt sikker på hvor han skulle gøre af sig selv lige nu. Han sukkede let, "jeg forstår ikke hvordan det kan falde andre så naturligt." Han var lidt frustreret over det og det skinnede tydeligt igennem.

[Ethel Emsworth]

Ethel havde ikke kunne undgå at smile over hendes fellow ørn, som han havde siddet der, nervøs og helt anspændt ved siden af hende og forklaret hvordan landet lå. Hun havde betragtet fyren, nøje, og opfanget selv de mindste detaljer. Noahs sidste ord havde endda fået hende til at trække op i et mindre tandsmil. Derefter havde hun trukket knæene ind til sig og lagt armene om sine ben, hvilket havde været med til at dække hendes barm en smule mere, nu hvor skummet havde været på vej ned af de bare skuldre igen og langsomt ellers var begyndt at forsvinde væk. Og med hagen hvilende på knæet, havde de blå øjne forsat betragtet ham. ,,Hør Noah… Alle har sine styrker, og svagheder. Og det er helt normalt at… at være nervøs omkring det modsatte køn." Ethel havde sendt ham et varmt smil, hvorefter hun havde forsat. ,,Intet falder naturligt for nogen. Det kan måske virke sådan, men alt kræver øvelse. Ens første skridt, at tale, din første besværgelse, eller at brygge en bestemt elsikir. Eller; At tale med piger." Forsat i den skrædder lignede stilling, havde blondinen trukket svagt på sine skuldre. ,,… Det betyder ikke nødvendigvis at du, næste gang du taler med en fremmede pige, ikke bliver usikker igen, men jo mere du udfordrer dig selv, jo bedre bliver det med tiden." Hovedet havde Ethel derefter fjernet fra sit knæ og med et smilende glimt i øjnene, havde hun løftet hagen en smule. ,,Og desuden.. Så syntes jeg hverken at du har sagt eller gjort noget dumt - i hvert fald ikke endnu", sagde hun med et mindre grin og gav samtidigt et mindre skulderpuf med sin egen.

[Noah Lynch]

Han vovede forsigtigt at kigge på blondinen som hun satte sig til rette og trak sine ben op til sig. Hans hjerte slog stadigvæk ret hurtigt og han var ikke helt sikker på hvordan han skulle placerer sig i forhold til hende. Han var næsten bange for at røre ved hendes bare hud da det kun fik hans hjerne til at arbejde med den information om at hun ikke bare nogen bh. I samme sekund tanken atter huserede hans sind flyttede han de brune øjne i en uvilkårlig retning hvor hun ikke fangede hans synsfelt.
Han blev nødt til at kigge væk, for de pokkers teenagehormoner bød ham at kigge, men han ville ikke være uhøflig og gjorde det derfor ikke. Det var jo nærmest umuligt at nægte hjernen noget som helst!
Et lille fnys undslap ham og han dristede sig til at møde hendes blik på ny, alt imens mundvigen gled op i et svagt skævt smil, "nu lyder du lidt som min mor." Indrømmede han og skar en grimasse. Det stod nok ret højt på listen over ting der var dumme at sige til en halvnøgen pige, men det tænkte han selvfølgelig først over bagefter.
Optaget og irriteret over sin egen udulighed bemærkede han først bagefter, hvor tyndt laget af skum var blevet omkring hende. Så da hun løftede sin hage og blottede en smule mere af sig selv, søgte hans blik ned. Det drejede sig om et splitsekund, men han havde ikke været i stand til at stoppe sig selv. Kinderne blussede atter op og han håbede lidt at hun ikke havde opdaget det. Ikke at han havde set noget, men bare dét at han havde gjort det.
Han rømmede sig. "Altså, er den røvtur jeg tog da jeg kom ind af døren medberegnet i det regnskab?" Spurgte han med et svagt smil og var fast besluttet på at låse sit blik til hendes og ikke lade det vandre igen.

[Ethel Emsworth]

Det var et måbende smil og to tydeligt hævede øjenbryn helt oppe i panden Noah havde mødt som han havde fyret sin første kommentar af. Ikke fornærmet, nærmere mere underholdt, havde Ethel dog hurtigt bemærket hans håbeløse grimasse og dertil forestillet sig hans tankegang; det stod næppe på Top 10 ELLER Top 5 listen af hvad man sagde til en pige hvis man ville imponere. ,,Virkelig? Din mor lyder som en meget klog kvinde. Du burde lytte til hende noget oftere", havde hun svaret ham drillende tilbage.
Forsat med øjnene på Noah, bed blondinen mærke i de flakkende brune øjne, hvilket kort, som Noah havde vendt blikket væk, havde fået Ethel til at kikke en anelse ned af sig selv. Hun havde ikke tænkt meget over det, at hun sad topløs og at Noah måske havde opfanget det, og videre at hun nu sad ved siden af det der måtte være en af skolens mest uskyldigste drenge. Det havde været med et smil på læben at hun havde vendt blikket tilbage på Noah og noget overvejende hun havde fugtet underlæben samtidigt som hun havde fanget en af de blonde krøllede totter og vejledt den om bag øret; hvor ondt det end måtte lyde, var det en smule underholdende sådan som han reagerede på hende, men selvfølgelig fik hun også ondt af fyren, hvis han var nysgerrig - hvilket han næsten måtte være - og så ikke helt kunne styre sine… hormonforstyrrede tanker, og lyster. Den forsvindende skum gjorde det heller ikke nemmere, for ingen af dem, da det også gav blondinen muligheden igen for at skimte den noget så muskuløse overkrop Noah overraskende nok havde. Var Noah overhovedet klar over hvor pæn han var? Og hvor … tiltrækkende hans krop var?
,,Måske..", havde hun svaret med et grin og samtidigt sendt ham et næsten hemmelighedsfuldt blik. ,,- Og hvis du er flink så lover jeg dig at det bliver vores lille hemmelighed." Forsat i en drillende tone, og kilometer fra hvad der kunne være trussel, havde hun stukket tungespidsen ud mellem læberne og sendt ørnen en grimasse, hvorefter hun en smule uventet havde plasket en smule vand op på ham. Måske det kunne hjælpe at være fjollet, at være barnlig, og derfra få Noah til at slå en smule koldt vand i blodet og ikke tænke så meget over det hele. Måske.

[Noah Lynch]

Knægten skar en grimasse ved hendes udtryk og følte i det samme en trang til at undskylde. Dog var hun ret overbærende i sin tilbagemelding hvilket var en lettelse. ”Det er sjovt, det siger hun også.” Denne gang blev det sagt med et lille smil, som forsøgte han at sige noget sjovt. Dog uden at lægge slør på at han nok lidt var en ”mors dreng”.
Noah forsøget at holde blikket lidt i andre retninger efter hans øjne havde spadseret på deres selvvalgte udflugt. Han ville jo ikke være respektløs, men en lille del af ham var nok bare en smule nysgerrig. At være teenagedreng gjorde nok lidt det ved en.
Han var godt klar over at der var ret synlige konsekvenser for ikke at holde sine tanker i ave, så han forsøgte lige nu at fokuserer på alt andet. Han havde ikke problemer endnu, men han ville virkelig helst ikke ende i en situation hvor han skulle forklare sig ud af et voksende problem. Det var dog ikke sket for ham før og han havde tillid til at det heller ikke ville ske nu.
Da han atter mente at han havde fundet sig så godt til rette som han nu formåede i den givende situation, vendte han igen blikket mod hende. Han mærkede sine kinder begynde at brænde på ny da han var næsten sikker på at have spottet hende kigge på hans overkrop. Det gav ham en mærkelig trang til at dække sig til, men der var ikke meget skum tilbage så det ville nok ikke være til stor hjælp anyway.
Han sank igen.
”Okay, det er en afta...” mere nåede han ikke at sige før en sjat vand ramte ham i ansigtet. Forbløffet over denne fuldkommen uventede situation blinkede han et par gange i overraskelse, imens vanddråberne dryppede ned fra hans nu våde pandehår og løb ned over hans kinder. ”Hey!” Udbrød han, dog havde det vækket et legesygt blik i de ellers så bekymrede brune øjne. Uden at tænke videre over det gengældte han hendes ide, og pjaskede en måske lidt stor håndfuld vand imod hende. Et smil havde fundet vej til hans læber. Med andre ord havde hendes lille eksperiment tydeligvis virket.

[Ethel Emsworth]

Ethel havde ikke kunne undgå at grine en smule højere end hvad hun havde gjort før. Noah havde ikke set den komme, hvilket også havde gjort at hun havde ramt plet; dråberne gled fra fyrens brune pandehår og videre ned af kinderne; hans reaktion havde været det hele værd. Smilet havde været stort, og selvom hun havde forsøgt at sende ham noget der mindede om en uskyldig mine, så havde det på ingen måder lykkedes for blondinen.
,,Ey!" Havde hun udbrudt i overraskelse, et sekund efter Noah havde efterlignet blondinen og plasket en håndfuld vand imod hende. Uforberedt, og langt fra lige så hurtig som Det Gyldne Lyn, havde Ethel rettet sig op og var havnet med siden til med ørnen, ikke at det havde reddet hverken det blonde hår eller halvdelen af hendes ansigt fra at blive ramt. Ligesom på Noah, løb vandet ned, fulgte de krøllede lokker og videre ned på skuldrene, og fra hagen og ned af halsen. ,,Ikke fair.." Grinende, havde stemmen dog afsløret noget andet end dén kommentar. Og forsat med det drillende smil havde hun skævet sig over skulderen og holdt øje med fyren, og forberedt sig på både til at angribe, men også at dække sig til hvis han skulle få den geniale idé at fyre endnu et eller flere plask i hendes retning.
Den lille ''plan'' havde virket, hvilket i et kort øjeblik havde gjort blondinen glad. Hun ønskede ikke at han skulle sidde og være nervøs omkring hende, og holde vejret hver femte sekund fordi han var usikker omkring hunkønnet, men det havde selvfølgelig også været lettere tænkt end gjort. Men nu, i form af sjov, lod det til at virke. ,,Tør du virkelig at tage den kamp op imod mig?" Havde hun spurgt drillende, og forsat med hovedet på skrå så hun kunne betragte ham. Afslørende havde den løftede arm vist hånden der hvilede lige under vandoverfladen, klar til at smide det næste plask efter ham.

[Noah Lynch]

Han havde virkelig ikke set hendes handling komme før han sad og stirrede dumt på hende, med dryppende pandehår. Selve situationen havde dog vækket hans indre legebarn hvilket også havde overskygget fornuften og nervøsiteten. Derfor gav det ham også en storslået tilfredsstillelse at se hvordan vandet ligeså ramte hende, skønt hun havde været en smule hurtigere til at afskære for det så det kun var den ene side der blev våd, dog gjorde det ikke situationen mindre morsom og Noah gav et triumferende ”Ha!” Fra sig, som efterfølgende var gledet over i en kort latter. Måske en anelse barnligt, men hun havde åbenbart pirret den side i ham.
Ravenclaw-drengen sendte hende et overvejende blik, han tog sig selv i at lade blikket vandre igen. Denne gang inden det kom for langt ned. Hvis han artede sig ud i denne kamp var der en chance for at hun ville blotte sig for at undgå vand i ansigtet, eller i et angreb mod ham. Han ønskede et sted ikke at hun skulle gøre det, mest fordi han ikke ville være en lummer lurer der kiggede på hendes krop. Alligevel blev han i sit stille sind enig med sig selv om at det var risikoen værd. Han måtte bare sørge for at holde øjenkontakt.
Et smil gled over læberne og han skovlede en ny portion vand i hendes retning, før hun skulle få mulighed for at give ham en omgang med den arm der lå klar lige under vandoverfladen. "Tja, du startede selv." Svarede han tydeligvis ret tilfreds med sig selv.
Han havde bevæget sig en smule i karet sådan at han nu sad med front imod hende. Selvfølglig sværre at nå i dækning for vandskyllene, men til gengæld lettere at skyde imod hende. Det var risikoen værd.

[Ethel Emsworth]

,,Argh!" I sit tøsede hvin havde Ethel atter mærket en håndfuld vand mod sin ryg og nakke. ,,Du snyder", havde hun beklaget sig i et grin samtidigt som hun havde løftet skulderen og forsøgt at få nogle dråber væk fra kinden der kildede.
Noah udfordrede skæbnen, Ethel var en mesterplasker - hvis man altså spurgte hende selv, men… hendes medørn havde en stor fordel; som han bevægede sig rundt i karet, og igen havnede foran blondinen, sneg den ene frie arm sig op og over barmen og dækkede brysterne så godt det nu kunne lade sig gøre, hvilket betød at hun nu kun havde en arm at bekæmpe ham med. Noah havde trods alt opdaget det, at hun var topløs, men det betød ikke at hun i den kommende kamp ville give ham muligheden for at få et lille kik - selvom det måske kunne give hende et mindre ''forspring'' til at vinde vandkampen. ,,Jeg advarer dig.. jeg har aldrig tabt en kamp før", sagde hun og i samme øjeblik fakede en skovlfuld vand mod Noah, som ville få ham til forhåbentligt at dække sig til i forsøget på undgå at få mindst muligt vand på sig, et træk der fik heksen til at sende den unge troldmand foran hende et drillende og tydeligt udfordrende smil.
Sekunder efter fiskede hun den anden skovlfuld vand lige i retningen mod ham, et forhåbentligt så uventet træk at Noah ikke ville nå at afskærme sig særlig meget for det lunke vand. Efterfulgt af det der kunne være et triumferende Ha! plaskede hun atter et vandplask imod ham, og forsøgte samtidigt ihærdigt at skærme sig for selv at blive ramt mindst muligt.

[Noah Lynch]

Det varede ikke mange sekunder før vandkampen blev mere intens. Noah havde dårligt nået at more sig over vandet der med succes, og til hans store fornøjelse, ramte den blonde heks, før hun beklagede sig om hans "snyderi." Han lo kort, "mig snyde? Du aner ikke hvem du snakker til, jeg er det mest retskafne menneske på hele Hogwarts." Annoncerede han med en smule stolthed i stemmen.
Det værste var at der måske var noget om det. Han gik virkelig op i at overholde regler, skønt den statestik var stærkt dalende for tiden. Først havde han ladet Alexa slippe afsted med nattevandring og nu også Ethel.
Han valgte dog ikke at tænke videre over det, det måtte blive en bekymring til fremtidige Noah.
Drengen virrede en smule med hovedet da hun advarede ham om sine kampkunstskaber inden for området. Det gik ham næsten til at le fordi hun virkede så overbevisende. Midt i det dækkede han sig hurtigt til for den ikke eksisterende vandkaskade hun havde sendt efter ham. Han var gået i fælden. Paraderne faldt og han skulle til at komme med en bemærkning omkring det, men så var det at den rigtige portion ramte ham. Direkte i ansigtet. Hans mund, som havde stået åben på daværende tidspunkt, blev fyldt med det lune sæbevand hvilket fik ham til at vrænge på næsten, men Ethel spildte ikke tiden med at lade ham komme sig og en ny bølge blev sendt i hans retning, denne ramte næsten lige så godt plet som den forgående.
"Hven snyder nu?!" Beklagede han sig morende og sendte en bølge mod hende på ny. Han glemte næsten at de ikke måtte larme for meget, det kunne jo hurtigt blive bosted. Som krone på værket kastede han sig en smule frem mod blondinen og slog en knyttet hånd ned i vandet lige foran hende, hvilket fik fik en ret stor vandbombe til at springe på....og ramme ham selv i hovedet. Han forsøgte at tørre det værste vand fra ansigtet med sin ene hånd imens han lo af sin egen dumhed. "Det var ikke særlig gennemtænkt." Erklærede han og skævede til hende.

[Ethel Emsworth]

Det mest retskafne menneske på hele Hogwarts? Midt i sit smil havde Ethel stukket tippen at tungespidsen ud og rynket på næsen over Noahs annoncerende ord. Blondinen troede ham, men det var måske alligevel ikke det man skulle sidde og prædike om når man var hoppet med på at bade, på pigetoilettet, OG så midt om natten. Havde hun en dårlig indflydelse på medørnen? Måske, men lige nu der morede de sig, og så længe de ikke blev opdaget så var det - i Ethels øjne - helt okay. Hun tog gerne straffen, en måneds eftersidning og x antal points fra Ravenclaw, hun gik alligevel op i pokalen, men som hun havde tænkt og nævnt før, så kunne de ligeså godt få noget ud af det hele i stedet for at lade det varme vand gå til spilde.
Med stor tilfredshed var Noah hoppet lige i heksens fælde. Han var blevet ramt, lige i smasken, og derefter igen. Smilet var stort, og en smule måbende havde hun været klar til at spørge i en latter om han var okay, om han klarede sig nu hvor hans udtryk havde været temmeligt afslørende omkring sæbe i munden, men så langt var hun aldrig kommet før han selv havde åbnet munden.
Forsat med det drillende smil havde hun trukket på skulderne ved Noahs beklagende ord, som et slags ringe forsøg på at sige med kroppens sprog at hun ikke anede hvad han talte om. Hun havde besvaret det med et frisk Ha-Ha! samtidigt som hun havde drejet lidt i overkroppen og undgået at blive ramt i ansigtet af hans nye bølge, hvorefter hun havde vendt sig mod ham igen med den gode tro om at de var ved at nå til vejs ende i vandkampen. De var plask våde, begge to, fra top til selvfølgelig tå, og det var måske også derfor at Ethel ikke havde set medørnens næste træk; med store øjne havde hun lænet sig tilbage som han havde kastet sig i retning mod hende og med en Ihhh!-lyd havde hun trukket begge hænder op til ansigtet i forsøget på at redde sig selv for ikke at få vand og sæbe i øjnene som Noahs hånd havde ramt vandet og sendt en decideret vandbombe afsted imod dem begge to. ,,Det siger du ikke?" Havde hun grinet, som hænderne var gledet over ansigtet og havde fået fjernet resterne af dråber og sæberester og videre om i det våde hår for at vride det. Fuldstændig i sin egen verden, og mere end tilpas i Noahs selskab, havde hun glemt alt om at være topløs midt i handlingen.

[Noah Lynch]

Hele situationen havde endt komplet modsat af hvad intentionen havde været. Meningen havde været at stoppe hede fra at bade og sende hende tilbage i seng. Her sad han så selv i det luna badevand og legede vandkamp når de egenligt begge burde ligge i deres seng og sove. Men dette her var bare så meget sjovere! Og hendes udtryk da han var sprunget frem mod hende havde været priceless!
Noah måtte selv gnide sine øjne og lod herefter hænderne søge ned over ansigtet for, som Ethel, at fjerne de sidste vand og sæberester fra ansigtet. De var begge pladdervåde og gulvet omkring karet sejlede også.
Det var her Noahs opmærksomhed startede med at hvile imens han tænkte på det oprydningsarbejde de ville få bagefter. Først nu faldt hans blik på blondinen der selv var ifærd med at den samme procedure han lige havde gennemgået selv. Det var her han så bemærkede den nu ret så blottedede barm hun afslørede undervandet. Han vidste det var forkert at stirre og han mærkede smilet falde en smule i takt med at rødmen steg i hans kinder, som var det ham der havde blottet sig.
De brune øjne gled hurtig op for at møde hendes pinlig berørt over at han nok var blevet bosted. "Jeg....øh...undskyld...det var ikke for at stirre..." begyndte han omgående. Han kunne mærke hjertet slå hurtigere og en behagelig kriblen forme sig i kroppen. For ham var den bare ikke særlig velset hos ham i dette øjeblik. Han skulle bare ikke til at have de problemer nu, det ville simpelthen blive for akavet, men hvor var han dog irriterende opmærksom på hvor smuk og topløs hun var lige nu. Han sank.