Here We Go Again

[Skyler Brown York]

Cleon Fenris Minore York

Juni 2057, omkring klokken 18.
Hjemme hos Skyler.

Outfit

---

Skyler havde brugt de sidste par dage, på at mentalt forbedrede sig på hendes og Cleons nyeste opgave, fra deres parterapeut. Sidste date de havde været på, havde egentlig vist sig, at have været ganske hyggelig. Cleon havde gjort et nærmest uhyggeligt godt stykke arbejde i, at arrangere deres date med modeshow. Hun havde endda fået noget af tøjet med hjem, hvilket havde passet den unge, modebevidste, blondine helt perfekt.
Denne aften var det blevet hendes tur. Deres opgave fra terapeuten havde lydt på, at de skulle lærer hinanden at kende. På godt og ondt. Hvilket ville sige, at de skulle afslører deres dybeste hemmeligheder og snakke ud om, hvad der rørte sig i deres liv. Hun havde bestilt en kok ude fra, som netop i dette øjeblik næsten var færdig med den aftensmad de skulle have - selvfølgelig lavede hun ikke maden selv, da hun havde travlt med, at få lagt det sidste make-up og finde smykker som kunne gå med outfittet.
Hun havde tænkt meget over, hvad hun skulle fortælle Cleon. Hun var af natur ikke verdens mest åbne menneske, så tanken om, at skulle dele personlige ting med ham, var langt fra tiltalende. Dog vidste hun også, at hendes hemmelighed, ikke kun var hendes. Den var også Charles', og Charles kendte Cleon, eller havde gjort eller whatever. Det sidste make-up blev lagt og øreringene blev sat i, mens hun sad foran spejlet inde på sit værelse. Hun trak vejret helt ind og lod sine lunger blive fyldte. "You got this," sagde hun opmuntrende til sig selv, med et falsk smil over sine læber og ryggen ret, før hun pustede tungt ud igen og sank en smule sammen. Hvem prøvede hun at narre? Sig selv? Cleon? Parterapeuten? Hele verden? Pf. Hun rullede lidt med øjnene af sig selv, før hun hørte det bankede på døren. Et nyt falsk smil blev fundet frem til hendes læber, som hun rejste sig og gik ud for at lukke op. "Heeey," hilste hun og sendte ham et let smil, før hun trådte til side, for at lade ham komme inden for.

[Cleon Fenris Minore York]

Outfit + Gave

---

Cleon var egentlig ikke meget for det med at dele hemmeligheder. Han var en rimelig lukket person, og hvad betød hemmeligheder egentlig talt? Var det også dem han var tvunget til at holde på gennem sit arbejde eller? Han brød sig ikke om opgaven for at være ærlig. Han havde tænkt på hele dagen hvad han kunne fortælle hende. Skulle han direkte sige at Seth var hans storebror? Det var ikke en hemmelighed. Han havde virkelig tænkt og tænkt til et punkt, hvor han egentlig havde bildt sig ind, at han ikke havde nogen hemmeligheder. Den største hemmelighed var Skyler. Han havde ikke fortalt nogen at han var blevet gift. Ikke sine søskende. Ikke sine forældre. Ikke en eneste sjæl. 
Han prøvede ikke at tænke for meget, som han landede få meter fra Skylers hjem. Med sig i hånden havde han en lille gave med. Han havde lært hjemmefra helst ikke at komme tomhændet, og i og med hun var vært og lagde hus til denne gang, så skulle hun have noget. Han bevægede sig roligt op ad trapperne, og trak vejret tungt inden han bakkede på. Den sidste date de havde været på, havde egentlig været okay. Det havde været hyggeligt og ikke så akavet som han havde forestillet sig det ville være. Han lod en finger finde ringeklokken og trådte et skridt tilbage mens han ventede. Han smilede selv påtvunget som Skyler åbnede døren, "Hey," hilste han og trådte ind. "Jeg har en lille ting med til dig," han tog jakke og sko af ved sin påpegelse inden han rakte hende den lille æske, som indeholdt et par øreringe. 

[Skyler Brown York]

Skyler vidste godt selv, hvad hendes største hemmelighed var. Aborten. Men det var stadig ikke kun hendes hemmelighed og hun vidste ikke, om Charles var interesseret i, at Cleon skulle vide det. Hun havde selvfølgelig mange andre hemmeligheder, som foreksempel, at der egentlig ikke var ret mange, som virkelig kendte hende, fordi hun altid havde en facade oppe. Der var alt det med hendes sang, at hun egentlig godt kunne synge selv, men at hendes far havde ment, at Evannas stemme var smukkere og kunne mere end Skylers egen. Hun kunne også fortælle, hvordan det egentlig var, at være barn af Hr. og Fru. Brown og hvilket pres alle børnene konstant var under, for at leve op til familienavnet. Listen af hemmeligheder, var lang.
Hun rynkede lidt på panden, som han begyndte, at tage sko og jakke af - ikke at der i sig var noget galt i det - men det var hans ord. "Med til mig?" spurgte hun undrende, ikke at hun klagede, hun elskede at få gaver, men hvorfor? Hun tippede hovedet lidt til den ene side, da han fandt en lille æske frem, "Arh, sorry, too little too late, jeg er allerede gift," jokede hun tørt og vippede lidt med ringfingeren, før et svagt drillende glimt meldte sig i hendes blå øjne og hun tog imod æsken. Hun åbnede æsken og så et par smukke, sølv øreringe. Hun bed sig lidt i læben, som i et forsøg på, at skjule smilet. "De er virkelig smukke, Cleon. Tak," sagde hun og vendte blikket mod ham, før hun rømmede sig lidt, "Men kom indenfor," skiftede hun hurtigt emnet og gik mod stuen, hvor spisebordet var dækket fint op til to, levende lys var tændt og maden duftede, fra køkkenet hvor kokken stadig var i gang med de sidste ting. "Vin? Rosé?" spurgte hun og lagde æsken fra sig på en kommode.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon anså egentlig ikke sig selv som værende hemmelighedsfuld eller som om hans familie var det. Han havde mange hemmeligheder gennem sit arbejde, men dem kunne han ikke dele med hende. Han vidste godt, at terapeuten havde ment på et mere personlig plan. Der var hende – han havde ikke snakket om hende til nogen, han kendte. Så var der selvfølgelig en hemmelighed, som også var tydelig: Han var utrolig bange for at være tæt med folk og binde sig. I sin tid havde han selv været skyld i, at Bianca havde afvist ham da han endelig havde været klar. Han havde jo faktisk holdt hende hen i flere år.
Han bemærkede ikke hun rynkede på panden, da han var ved at tage overtøjet af sig. Han hørte dog det undrende i hendes stemme. Han lod roligt de blå øjne falde på den kønne blondine. ”Mmh, til dig..” påpegede han uden at give en videre forklaring på hvem, hvad og hvorfor. Han lod et kortvarigt grin forlade sine læber. ”Åh dammit,” svarede han morende som han så på hendes ringefinger da hun havde vippet med den. Han bemærkede hun bed sig i læben og tænkte ikke det var for at skjule et smil, men måske fordi hun egentlig ikke brød sig om dem. ”Så lidt,” svarede han roligt og sendte hende et kort smil. Han hørte hun rømmede sig lidt, inden hun var hurtig til at skifte emne. ”Tak,” påpegede han og gik efter hende ind i hendes lejlighed. Han var ikke i tvivl om, at Skyler havde penge som han så sig omkring. Han bemærkede der var dækket op til to og bemærkede straks efter duften og lyden fra køkkenet. Havde hun fået nogen til at lave mad til dem? Han dømte hende ikke – tværtimod var det romantisk på sin egen måde. ”Hvad anbefaler kokken? Så vidt jeg ved, kan man erstatte rosé til retter hvor man normalt ville drikke hvidvin,” han trak lidt på skulderen. Det var faktisk ikke fordi han vidste meget om vin, men han havde franske rødder, så han havde da hørt lidt.

[Skyler Brown York]

Skyler ville aldrig klage over, at få gaver. Hun kunne uden skrupler, bede om at få det byttet, hvis det ikke var hendes smag, men overraskende nok, så havde Cleon ramt hendes smag utroligt godt. På den ene side, så generede det hende helt vildt, for det betød at han rent faktisk lyttede og så hende, så der røg dén undskyldning, for en skilsmisse. Men på den anden side, hvis det aldrig ville lykkedes dem, at få den skilsmisse, jamen så var det da altid noget, at han allerede nu kendte hendes smag. Hun grinte let ved deres joke. Tænk, at hun kun var 19 år og allerede gift. Hun havde også allerede fået en abort. Og så endda med to forskellige mænd. Hun tog sig selv i, lige at åbne æsken en ekstra gang, for at se øreringene, før hun lagde æsken fra sig, med et svagt smil på sine læber. Et af smil, som man ikke selv var herre over.
Skyler var perfektionist ned til mindste detalje, hvilket hjemmet også tydeligt bar præg af. Derfor skulle der selvfølgelig heller ikke mangle noget, til denne aften. Kokken var lejet og blev derfor betalt, for at servicere dem - både fordi det var nemmere, men også fordi, så slap hun for det. Som hans spørgsmål lød, knipsede hun en enkelt gang med fingrene, hvilket gjorde kokken nærmest kom løbende ude fra køkkenet og stod skoleret, som en anden militær mand. "Mr. Willson, vil De være så venlig og gennemgå menuen for os," lød det roligt fra Skyler. "Selvfølgelig, Mr. og Mrs. York. Til forret skal I have ristede kammuslinger med frisk salat, jeg vil foreslå en hvidvin til denne ret. Til hovedret skal I have Coq au vin, hertil har jeg en dejlig rødvin, som er helt perfekt. Til dessert, skal I have chokolademousse med hindbærskum, til det vil jeg foreslå enten hvidvinen fra forretten eller en let rosé," fortalte kokken og smilede til dem begge. Skyler nikkede let og så mod Cleon, "Skal vi sætte os?" spurgte hun og gjorde en gestus mod bordet, der var dækket fint op med levende lys og blomster.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon var opvokset med tre kvinder, så han havde lært at lytte, tage hensyn og behandle andre pænt. Han havde isærdeleshed haft et tæt forhold til sin mor, og derfor havde han heller ikke lært alle de dårlige vaner, som hans far Jacques havde haft, mens han havde været gift med hans mor. De vaner havde Seth til gengæld overtaget. Han havde lært ikke at komme tommehændet til en date, og han havde lært rent faktisk at bruge tid på at lære, hvad den kvinde han datede kunne lide – selvfølgelig gjaldt det også ved deres ægteskab. Blot fordi han ønskede en skilsmisse eller en annullering, så betød det ikke, han ikke kunne behandle Skyler pænt. Han var travl beskæftiget med at tage overtøjet af, og bemærkede derfor ikke at Skyler kiggede på øreringene en ekstra gang.

Cleon havde bemærket hvordan al stod perfekt i hendes lejlighed. Han var selv opvokset i et hjem med penge, men hans mor havde især gjort meget ud af, de skulle give igen til samfundet og ikke vokse op med den tro, at penge kunne redde deres røv til enhver tid. Cleon havde også arbejdet gennem auror uddannelsen til trods for han havde en pæn opsparing og ikke havde behøvet. Han hørte hendes knips med fingrene og så på den kok, der kom løbende ud af køkkenet og stod som en anden millitær mand. Cleon prøvede at smile en smule venligt til manden – situationen var en kende uvant. Han havde haft barnepiger, da han var vokset op, men det her… det var ekstraordinært. Cleon lyttede som den tre-retters menu blev opremset, tilmed med vinforslag. Cleon var vokset op med vin, da han havde franske rødder, men boet i Sverige og i England, så han var i den grad også en ølmand. Han havde det dog dårligt med at skulle spørge hvilke øl der passede til, så han holdt det for sig selv. ”Det lyder lækkert,” medgav han som den lange smørre afsluttede, og så mod Skyler som hun så mod ham. ”Ja,” bemærkede han og så mod det flotte oppyntede bord, inden han tog et par skridt og trak stolen ud for Skyler.

[Skyler Brown York]

Skyler ville ikke bytte sin rigdom for noget. Hun kunne sagtens give penge til velgørenhed og det havde hendes familie også altid gjort, men det var langt mere for det skulle se godt ud udefra, end det var for noget andet. Hun var et godt menneske på bunden, men der var langt derind og man skulle igennem en ti kilometer tyk mur, før man fik bare et lille glimt af den godhed, der var i hende. Hun viste ikke sine svagheder, for svagheder var for tabere. Det var dét hun havde lært. Præcis ligesom hun havde lært, at jo færre mennesker man lukkede ind i sit hjerte, jo færre mennesker kunne såre hende eller udnytte hende. Charles havde set lidt af hendes sårbare sider, men selv ikke han havde fået lov til, at slå alle murerne ned, hun havde bygge op omkring sig.
Mr. Wilson skyndte sig tilbage i køkkenet, for at gøre forretten færdig til dem og åbne vinen. Hun nikkede lidt til Cleons ord og så til, som han trak stolen ud. Først ikke helt sikker på om det var til hende eller ham selv. Det tog hende dog ikke ret lang tid, at regne ud, at det var til hende. Hun gik derfor roligt mod stolen og satte sig, "Tak," lød det roligt fra hende, hvortil Mr. Wilson kom ind med en fin anrettet tallerken til dem hver, mens en husalf kom med en sølvspand med iskoldt vand og vinen i. Mr. Wilson tog flasken op og skænkede på til Cleon først, kun en lille smule, så han kunne godkende smagen. "Jeg håber det smager jer," lød det formelt fra kokken, som bukkede let og forsvandt ud i køkkenet igen for at give dem privatliv, sammen med husalfen. "Sååh.. Vores opgave lød altså på, at fortælle vores dybeste hemmeligheder. Jeg går ud fra du starter, som den gentleman du jo er," sagde Skyler roligt, før hun tog en lille tår af vinen.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon kunne se hvordan det havde påvirket hans søskende forskelligt. Måden de var vokset op på. Seth var den værste. Pengene. Berømtheden. Det var steget ham så meget til hovedet, at han havde valgt alle fra. Han selv? Han satte pris på de mere simple ting i livet. En god vandretur. Natur. God mad. Gode mennesker omkring sig – hvis han da kunne finde ud af at holde på dem. Han havde en slem tendens til at skubbe alle væk fra sig, det sekund de ønskede at være tættere på ham. Det havde han gjort ved Bia stort set al den tid, han havde kendt hende. Han havde endda virkelig været forelsket i hende. Han havde kendt hende stort set hele sit liv… og han forstod, hvorfor hun havde valgt ham fra. Og nej, han havde stadig ikke fundet ud af, det ikke var Bia der havde afvist ham den dag. Han nikkede kort, som hun takkede ham og skubbede stolen indtil bordet før han selv lod sin bagdel ramme en stol og trak den ind. Han bemærkede husalfen og havde med det samme lyst til at give den et stykke tøj. Han vidste selvfølgelig ikke om den villigt arbejdede for hende, i hans hoved var dog slaveri, hvis ikke. Han kiggede kort på maden som blev serveret, inden han lod vinen ilte lidt ved forsigtigt at køre det rundt i glasset. Han tog en tår, inden han nikkede. ”Tak.. og god vin,” han havde altid følt sig ubekvem i formelle situationer – for hvorfor skulle nogen gøre noget for ham, som han udmærket var i stand til at gøre selv? Hans tankestrøm blev afbrudt ved Skylers feminine stemme, og han tillod sig at bide sig i læben ved hendes spørgsmål. ”Dyb hemmelighed,” han tænkte lidt. Han havde mange hemmeligheder på arbejdet, men i sit privatliv? Han tænkte ikke på om det var en hemmelighed eller ej. ”Jeg skubbede den pige jeg har været forelsket i… nærmest hele mit liv… så mange gange og så groft, hun hellere ville gå i seng med min storebror og nu ikke ønsker at have noget med mig at gøre,” han var ærlig. Han vidste ikke om det var det hun ville høre. Han kunne ikke afsløre arbejdshemmeligheder og han havde aldrig holdt Seth hemmeligt for hende som sådan.

[Skyler Brown York]

Meget kunne man sige om Skyler, men slaveri gik hun på ingen måder ind for. Hendes husalf havde været i hendes liv, siden hun havde været en lille pige. Hun havde selv sat den fri, som barn, men den havde valgt, at blive hos hende, fordi den havde følt hun havde brug for den - hvilket så også havde vist sig at være rigtigt. Vinen blev skænket til dem begge, efter Cleon havde godkendt den. Hun var vant til formelle situationer, og det kunne tælles på én hånd, hvor mange der havde set hende i afslapningstøj, uden make-up og uden håret var sat. Arian var én af dem. Hendes søskende og Evanna. Ja, det var nok nogenlunde dem, ikke engang hendes forældre.
Hun nikkede lidt, da han gentog hendes ord. Hun havde selv mange dybe hemmeligheder, men ingen hun havde lyst til, at dele. Der var en grund til, de var hemmeligheder. Hun havde endnu ikke helt besluttet sig for, hvilken én af dem, hun skulle fortælle ham. Hun kunne fortælle ham, at hun havde været sammen med hans storebror, i en trekant vel og mærket. Hun kunne fortælle ham om Emiko, den lille ufødt pige, som var begravet efter aborten hende og Charles havde været igennem, men det var ikke kun hendes hemmelighed, det var også Charles'. Hun kunne fortælle hvordan alting egentlig foregik bag lukkede døre, i Brown familien, men hvad skulle han bruge den information til? Hun kunne fortælle, hun faktisk virkelig, inderligt, hadede sine forældre. Hun slog sine overvejelser væk, som han begyndte at fortælle, for at lytte. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, ved hans fortælling. Sad han seriøst og fortalte, hvordan han var forelsket i en anden kvinde. Til sin hustru. Puha det var op ad bakke det her. "Har du prøvet at undskylde?" spurgte hun ind, selvom samtale emnet langt fra huede hende. Men på den anden side, så var det bedre end at skulle snakke om hende selv - for én gangs skyld. Hun tog en bid af sin mad og derefter en tår af vinen. Det her skulle skylles ned.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon kendte ikke Skyler. Faktisk vidste de bogstaveligt talt intet om hinanden – hverken småting eller noget af det livsnødvendige. Han vidste eksempelvis ikke om Skyler var allergisk overfor nødder, og om han kunne slå hende ihjel ved at give hende nogen. Han anede ikke om hun gik ind for slaveri eller om hendes ynglingsdag på ugen var tirsdag eller søndag. Intet. Han vidste nærmest kun det man kunne se udefra, og ærligt så var det langt fra den bedste måde at lære folk at kende på.
Cleon havde også mange dybe hemmeligheder hvis han virkelig granskede efter dem. En hemmelighed han havde holdt på længe var hvor meget – og det var ingen underdrivelse – han altid havde hadet sin storebror. Han vidste bare at hvis han sagde det højt, så ville han aldrig kunne tage det tilbage igen og det ville være virkeligt. Den hemmelighed han netop lige havde fortalt Skyler var også kun en halv. Det var jo ikke hele hemmeligheden, vel? Han skulle sige det præcis som det var. At hans største hemmelighed også var hans største svaghed; han skubbede folk væk inden de fik muligheden for at lære ham at kende. Ville de tæt på ham, så var det lige meget hvor mange år, de havde kendt ham. Han vidste ikke hvad hun sad med af hemmeligheder, og han prøvede ikke at forestille sig det. Han ville gerne være åben, men det var svært når det var så intimt og personligt. Han tog en stor tår af vinen som han havde betroet hende det overfladiske af sin. Han vidste ikke om det var en god idé at fortælle om Bia, men det var en del af ham. Som hans kone skulle hun vide det? Han vidste det egentlig ikke. ”Ja, det var i den sammenhæng hun fortalte hun ikke ville have noget med mig at gøre,” han bed sig kort i læben. ”Men det er også en løgn… Hemmeligheden er, at jeg er ligeglad med hvor lang tid jeg har kendt folk. Jeg skubber folk væk inden de får en reel mulighed for at komme tæt på mig. Det gælder alle,” han så lidt ned i bordet som han sagde det. Det var vel sjældent rart at indse, at man ikke havde nogen omkring sig.

[Skyler Brown York]

Skyler havde mange hemmeligheder, men der var også grunde til, at det var netop hemmeligt. Hun havde et ry, hendes forældre havde et ry, som hun allerede havde ødelagt én gang, hvilket hun bestemt ikke ønskede skulle ske igen. Advarslen om at blive smidt ud af familien, havde været oppe og vende i de mange store skænderier, efter hendes afsløring af at Evanna havde sunget og skrevet de sange, de havde optrådt med på FE tournéen og hun skulle stadig høre for den dag i dag, selvom det var ved at være et par år siden.
Hun havde det virkelig ikke særligt godt i den her samtale. En ting var, at hun godt vidste, at de ikke var gift af kærlighed, en anden ting var at de lige nu skulle forestille, at sidde på en form for date, hjemme hos hende, og så sad han og fortalte om sin kærlighed for en anden kvinde? Var det utroskab? Mental utroskab? Følelsesmæssig utroskab? Hun ville dog ikke tabe ansigt, så nu galt det om, at opretholde facaden - hvilket hun heldigvis nærmest havde indøvet siden hun var barn. "Havde du været hende utro?" spurgte hun roligt og stak gaflen i et stykke kartoffel. Hans næste ord fik dog et et skævt smil frem på blondinens læber. "Tid er relativ. Desuden, hvis man ikke har nogen tæt på sig, har man ingen der kan såre én, ingen man kan skuffe og ingen der regner med én," svarede hun uden rigtigt at tænke over, at hun selv gjorde præcis det samme, bare uden at tænke over det var netop dét hun gjorde. Hun havde skubbet Charles væk, efter aborten og nu hvor han var sammen med Evanna, vidste hun godt at hun aldrig ville stole på ham, som hun havde gjort før. Det betød dog ikke hun var direkte sur på ham. Hun kom kartoflen i munden og hævede derefter sit glas mod ham, som en gestus til et skål. 

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon havde ikke som sådan et ry at leve op til. Hans familie havde altid været… mærkelig. Mest fordi han altid synes et eller andet med hans forældre altid havde været… off. Hovedsageligt med hans far. Som om, han altid havde været mere end et sted, hvilket det så også senere havde vist sig. Den kernefamilie han var vokset op i, var det langt fra. Han havde dog en stor respekt for sin mor, der havde holdt det ud og holdt dem sammen i alle de år, hun havde spildt på hans egen og sine søskendes faderlige ophav.

Cleon var heller ikke tilpas i samtalen. Han brød sig ikke om at skulle snakke om sig selv og sit liv. Være i følelserne. Nok var dem for Bia kommet på afstand, og det havde gjort ondt i noget tid – men kunne man have en reel sorg over noget, man egentlig aldrig havde haft? Han anede ikke hun opretholdte en facade, men vidste han det, ville han give hende stor kudus for at hun kunne. ”Vi var aldrig kærester… Jeg afviste hende og skubbede hende væk hver gang, hun var klar til.. ja et forhold,” han trak på skulderen. Han kunne ærligt sige han aldrig havde haft en kæreste eller været i et forhold til nogen der var bare semi seriøst. Hans ægtemål med Skyler var faktisk den mest seriøse relation han nogensinde havde haft med det modsatte køn. Han nikkede. ”Du snakker som en, der ved noget om det,” påpegede han inden han smagte videre på maden. Han hævede sit glas som hun gjorde og lod det klinge mod hendes, inden han tog en tår. ”Well… din tur, Skyler…” han vidste ikke hvad han selv skulle høre på. Om det var hendes forhold til Charles.. en mørk familiehemmelighed eller om altid havde haft et hemmeligt ønske om et kæle blomkål.

[Skyler Brown York]

Skyler kunne godt lide, at snakke om sig selv, men ikke når det kom til personlige ting. Hun kunne hører på komplimenter hele dagen og natten, men snakke om sin dag? Nej tak. Det kom ikke andre ved. Det var dér hendes facade kom frem. Den Skyler som fortalte alle at alt var perfekt og hun ikke manglede noget som helst.
Hun bed sig lidt i læben, "Oh.. Og hun accepterede ikke, at du havde brug for tid og plads?" spurgte hun ind, stadig i et forsøg på, at holde den her samtale så længe som muligt på ham, for hun vidste godt, at det ville blive hendes tur, til at afslører sin hemmelighed. Problemet var bare, at det ikke kun var hendes hemmelighed. Den tilhørte også Charles. Hun havde været i seriøse forhold før, hende og Luke havde været Hogwarts-parret som alle havde troet ville blive gift og få børn, men nej. Hun havde været ham utro og det havde været afslutningen på Lukler. Hun sendte ham et smalt smil, "Penge kan bringe det værste frem i alle," svarede hun, selvom det var et lidt indirekte svar.
Hun smilede lidt, da han lod sit glas klinge mod hendes, før hun tog en tår. Og så kom tiden. Tiden, hvor det var hendes tur. Hun sukkede lidt og nikkede. "Okay.." hun trak vejret dybt ind, "Uhm.. Det er ikke kun min hemmelighed, så du må love mig, aldrig at fortælle det her videre til nogen. Ligemeget hvad," bad hun med blikket mod sin tallerken, før hun knipsede en enkelt gang, hvilket fik kokken til at komme hurtigt ind og fjerne deres tallerkner. "Vi venter lidt med desserten, tak, mr. Wilson," sagde hun og sendte et meget afkortet smil til kokken, som nikkede og skyndte sig ud igen. Skyler rejste sig og rakte en hånd ned mod Cleon, "Kom. Vi skal ud på en lille gå tur," sagde hun og gik mod gangen, for at tage sko og jakke på. Hun ville hellere vise ham gravstedet end, skulle bruge sine ord. Forhåbentlig ville han kunne regne det ud, når han så det, så hun ikke behøvede at sige det højt. Det ville gøre mindre ondt. 

[Cleon Fenris Minore York]

Han rystede på hovedet. ”Nej, hun havde ventet på mig 6 år… så.. tror hun synes jeg havde fået al den plads, jeg havde brug for. Der er en længere historie bag det. Jeg ved godt jeg er the bad guy i den her sammenhæng, men som sagt: Hun hyggede sig også med Seth, min bror, og ja..” han trak på skulderen. Han var ubekvem ved at snakke om det. Mest fordi han vidste, han havde afvist alle der nogensinde havde haft modet og lysten til at være tæt på ham. Han havde tidligt oplevet at folk ville ham grundet hans gener – så han havde haft svært ved at sortere i folk der rent faktisk ville ham og dem, der bare var tiltrukket af ham og af den grund ville. Selvfølgelig havde han udnyttet det, men ikke i samme omfang som Seth. Han havde skåret alle over én kam, da det var meget lettere. ”Yeah, I guess..” han bed sig i læben. Han havde altid haft penge og aldrig manglet noget, men Seth.. han var blevet mærkelig af at have dem ved at blive berørmt.
Han bed sig i læben og lod de blå øjne hvile opmærksomt på hende efter han havde drukket en tår af sin vin. Hun trak vejret dybt – havde hun slået nogen ihjel? Så var han tvunget til at melde hende, han var auror og han var i Drabsafdelingen. Kunne han få sig til det? Som de tanker løb gennem hans hoved, nikkede han til hende. ”Selvfølgelig ikke,” han havde aldrig sagt en hemmelighed videre til en tredjepart. Aldrig. Han bemærkede hendes blik var på tallerken i stedet for ham, og så på kokken som han kom ind og sendte ham et kort smil. Cleon så den feminine hånd der blev rakt ud til ham efter hun havde rejst sig, og tog den og lavede samme bevægelse. ”Okay,” han nikkede og tog også sit overtøj på – uvidende om hvor de skulle hen.

[Skyler Brown York]

Skyler tippede hovedet lidt til den ene side, "Well, vi kvinder kan ikke li' at vente alt for længe," svarede hun og tog en tår af sit vinglas. "Hyggede hun sig med Seth før eller efter I to havde været en ting?" spurgte hun videre ind. Alt for at vinde tid til, at undgå sin hemmelighed, men snart kunne hun ikke trække den mere. Hun havde også selv været sammen med Seth, men der havde det ikke kun været ham. Charles havde også været der. Det var egentlig sjovt, som de havde oplevet mange lignede ting. Hun havde taget Charles og Evanna på sengen sammen. Godt nok var Evanna ikke Skylers biologiske søster, men alligevel.
Hun nikkede lidt, da han gav sit ord på ikke at sige hendes hemmelighed videre. Kokken bar deres tallerkner ud og ryddet op, mens han gjorde klar så desserten ville være klar til dem, når de kom tilbage. Hun mærkede han tog imod hendes hånd, men slap den igen, for at få overtøj på. Hun viste vej ned ad trappen og ud på gaden. Det var køligt, men ikke direkte koldt. Mørket havde lagt sit over byen, men lysene fra gadelygter og vinduer lyste alligevel gaden op. Hun stak hænderne i lommerne på jakken, for at holde dem bare en smule varme. Hun var en frossenpind, ingen tvivl om det. Hun viste vej til en stor kirkegård, som lå et par gader væk fra penthouselejligheden. Hun vidste præcis, hvad vej hun skulle. Gravstedet var vedligeholdt. Der lå friske blomster. Hun holdt stedet pænt og havde gjort det i de år der efterhånden var gået. Hun stoppede op foran gravstenen, hvorpå der stod "Emiko Lavoie Brown - 21 Maj 2054" der stod kun én dato. Det var både fødselsdag og dødsdag. Hun bed sig lidt i læben. "Det her er min hemmelighed.." lød det stille fra hende, som hun nikkede mod graven.