Here We Go Again

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon så på hende som hun tippede hovedet til side og trak på skulderen ved hendes påpegelse. ”Well, I guess not,” svarede han og bed sig en enkelt gang i læben. Han sukkede ved hendes spørgsmål – ikke fordi hun stillede et der var forkert, men fordi forklaringen var kompliceret. Den var svær at koge præcis indtil knoglen, men han kunne jo forsøge. ”Vi var aldrig en rigtig ting,” påpegede han først og tog en ny, stor tår af vinen. ”Men som vi var ved at blive det, der gjorde hun det. Så havde vi en off periode – netop på grund af det, og der gjorde hun det også.. Så i sidste ende var det vel egentlig bare heller ikke det værd,” forklarede han. Det havde gjort ondt første gang, Bia havde været sammen med Seth. Han havde været mest vred på sin bror over, han kunne vende ham i ryggen på den måde. Efterfølgende var det blevet ’normalt’, og han havde ikke kunne mærke noget til sidst. Seth havde taget mange glæder fra ham, og det var langt fra et enkeltstående. Han vidste Seth havde haft en vendetta mod ham, fordi Cleon som barn havde sladret om at barnepigen og Seth kyssede med hinanden, men han havde jo ikke gjort det med en ond hensigt – han havde bare ikke forstået hvad det var, der foregik.
Cleon lod jakken stå åben som de nåede ud på den belyste gade. Han var vant til koldere omstændigheder, og det var sjældent han egentlig frøs. Han fulgte med hende. Han vidste ikke om de skulle gå arm i arm på vejen eller hvad de skulle. Han tog dog ikke fat i hende. Det kunne godt være de var gift på papiret, men ægtefolk var de ikke. Han stoppede op som hun gjorde og lod blikket glide rundt. Han så på det vedholdte gravsted og kiggede på navnet. Lavoie Brown. Kun en dødsdag eller en fødselsdag. Kombineret? Han nikkede som hun sagde det var hendes hemmelighed. Den var ikke svær for ham at regne ud og død var langt fra et nyt bekendskab for ham. ”Din og Charles’?” spurgte han roligt, inden han tog mod til sig og lagde en arm om hende. ”Det gør mig ondt, Skyler,” lød hans stemme varmt. ”Sygdom eller?” spurgte han roligt. Han ville aldrig dømme hende for at have fået en abort. Det var hendes krop og hendes valg. Hun var ung nu og han kunne se det var tre år siden – så hun havde blot været en teenager.

[Skyler Brown York]

Skyler bed sig lidt i læben, før hun tog sit glas og tog en tår af vinen. Det var jo sandt, det var de færreste kvinder, der gad spilde deres tid på, at vente på at fyren syntes han var klar til et forhold. Hun rynkede lidt på næsen, "Tro mig, en som vælger broren eller søsteren over en, er ikke det værd," lød det fra hende. Desværre snakkede hun nok af en lidt bitter erfaring.
Skyler gjorde på intet tidspunktet antegn til, at han måtte tage hendes arm, men det var ligeså meget fordi, hun havde det underligt i hele kroppen over den hemmelighed, hun skulle til at dele med ham. Hun følte på en eller anden måde, at hun gik bag om ryggen på Charles, men på den anden side, så havde han jo aldrig sagt, hun ikke måtte sige det til nogen. Det var nok nærmere hende, som havde ønsket, ingen skulle finde ud af det, fordi hun havde været mindre årig på det tidspunkt. Skyler var ikke god til, at vise svagheder. Hun frygtede altid at folk ville bruge dem imod hende, måske ikke lige i nuet, men senere. Hun sank lidt og nikkede. "Yeah.." svarede hun svagt og rømmede sig lidt. Hun mærkede armen omkring sig og så en smule overrasket på ham. "Ta..tak.." lød det en smule mistroisk fra hende, da hun ikke helt forstod hvor den varme tilgang til hende pludselig kom fra. Hun rystede lidt på hovedet, "Abort.. Hun var sund og rask.." hendes stemmeleje blev mere og mere påvirket, hvilket fik hende til at rømme sig igen. "Nåh, men nu ved du det. Skal vi gå tilbage?" spurgte hun og rettede ryggen. Hun ville ikke fremstå svag.

[Cleon Fenris Minore York]

Han nikkede en enkelt gang til hendes ord. ”Det er også efterhånden den konklusion jeg selv har draget,” påpegede han med en rolig stemme, inden han bed sig en enkelt gang i læben. Han var ovre alt det med Bianca. Han var også ovre Seth og havde ingen kontakt til ham overhovedet. Nok var de to brødre relateret til hinanden gennem blod, men ærligt? Hvis han havde muligheden for at redde Seth eller en hundehvalp ud ad en brændende bygning, så ville han redde hundehvalpen og sige, at der ikke var flere indenfor. Seth var en af de værste personer, han nogensinde havde kendt. Cleon bemærkede hun ikke gjorde tegn til at han kunne tage hendes hånd eller arm, så derfor gjorde han det heller ikke. Det var måske også et long shot. Nok var de gift, men ægtefolk det var de bestemt ikke. Cleon ville aldrig tvinge hende til at have en reaktion på noget og han kunne ikke ændre måden, hun havde det på med at være sårbar. Det var noget hun kunne arbejde på selv, hvis hun ønskede at vise sine mindre stærke stærke sider overfor ham. Han var heller ikke selv god til at lukke nogen ind. Han nikkede som hun bekræftede ham. Han bemærkede hendes overraskede blik på sig, og sendte hende i stedet et kort smil ved hendes tak. Han var en varm person. Han var fuld af empati. Han forstod at hun fortalte om en situation – en hemmelighed – der var særlig svær for hende. ”Okay,” påpegede han roligt som hun forklarede. ”Det må have været en svær beslutning?” han spurgte roligt. Han ville ikke sige noget forkert og træde hende over tæerne, men ville i stedet blot lade hende snakke om det. Han kunne jo også høre hendes stemmeleje var påvirket af at snakke om det. ”Yeah.. Det kan vi godt, hvis du vil,” svarede han roligt. ”Der er dog et sted tæt på, hvor de sælger nogle fantastiske churros?” foreslog han.

[Skyler Brown York]

Skyler nikkede ligeledes lidt. "Det kan jeg godt forstå.." svarede hun og bed sig lidt i den bløde underlæbe. Hun vidste hvordan det var, at tage sin eks-flirt på sengen med sit familiemedlem, selvom Evanna var adapteret. Hun havde skulle sluge, at Charles og Evanna var blevet et par. Det havde været noget af en kamel, for den unge blondine at skulle sluge, men hun gjorde hvad hun kunne.
Skyler var en varm og empatisk person, overfor folk hun havde nært. Der var hun ikke endnu med Cleon. Det her var det mest sårbare, hun havde været overfor nogen som helst, siden Charles. Hun havde lyst til, at kramme sig ind til ham, fordi hun havde brug for den omsorg han viste hende, men hun tillod ikke sig selv, at tage imod den. Hun nikkede lidt til hans okay. Hun slog blikket lidt væk og så mod gravstenen. "Mit livs sværeste.." hviskede hun og bed sig hårdt i læben. Hun var ikke i tvivl om, at det stadig havde været den rigtige beslutning hende og Charles, havde taget dengang, men det gjorde det ikke nemmere. Hun havde stadig gået på Hogwarts. Han havde haft Faded Exit, som han havde rejst rundt på tours med. Nu var han sammen med Evanna, og sikken en familie sammenkomst det ville have været, hvis de havde valgt at beholde barnet. Hun nikkede lidt til det var det hun ville. Hun vendte blikket mod ham, da han foreslog churros. Hun nikkede lidt, "Okay.. Du viser vej," svarede hun, uden at indrømme, hun aldrig havde smagt churros. Hun vidste godt hvad det var, men det var ikke noget man spiste i en fin familie, som Brown.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon havde aldrig tænkt at Skyler ikke var en varm og empatisk person, det var han sikker på hun var overfor dem, hun havde nær og som hun turde være det overfor. Cleon kunne sagtens være varm og empatisk udadtil, hans problem var mere han var mistroisk overfor folk og ikke stolede på de rent faktisk ville ham. Han var bange for at binde sig til nogen, og det skyldtes ikke, at han var bange for han skulle gå glip af sin frihed. Han ville gerne kramme hende og holde hende tæt, hvis hun tillod ham det. Han ville dog heller ikke gøre noget, der gik over hendes grænser. ”Det kan jeg kun forestille mig, Skyler,” han tog mod til sig og tog blidt fast i hendes hånd og strøg den blidt. Han så hende på en anden måde nu end før. Han kunne ikke helt forklare hvordan, der hvilede bare et anderledes lys på hende: at hun havde prøvet ting, ting hun fortrød, havde taget svære beslutninger, hun var en fighter. ”Yeah selvfølgelig,” han sendte hende et kort smil uden at vide hun aldrig havde smagt det. Cleon havde altid fået lov til at prøve al fra fattigmandskost til rigmandskost. Han begyndte roligt at gå mod butikken.



//Fade out//