Har jeg en søn?!

[Jukumo Faa]

Tiltænkt: Timorthy Lavoie

Tid/sted: Hogsmeads gader lørdag kl 13

Vejr: Overskyet uden regn

Outfit

---

Tiden var kommet til at mødes både med @jiro og Yuri Faa. Det var et stykke tid siden sidst han havde set tvillingerne og han håbede egnetlig på at det gik godt med dem. Han havde endnu ikke hørt om hvad deres planer var nu hvor skolen snart var slut. Men han håbede at de valgte noget de troede på og de vidste at de ville komme langt med. Forhåbentlig ville Jiro vælge noget der kunne få ham til at overtage firmaet og butikken men han tvivlede ærlig talt på at Jiro ville gå den vej. Jiro var som en lukket bog, og han hadet det inderligt når det kom til stykket. Han ville hellere end gerne have at han var lidt mere som Yulansquin Faa eller Yuri Faa som sagde hvad de tænkte. Han var målrettet i sit gå gang og han var på vej hen til kandisbarronen som de skulle mødes ved da hans øjne fangede en grønhåret fyr der lignede ufattelig meget Amedee. Han klemte øjnene lidt sammen og bed sig i læben. Havde Amedee fået en søn?! Nej det kunne da ikke passe, så havde hun da skrevet det til ham ikke? Selvom det hele havde været hemmeligt så var det noget han skammede sig inderligt over. Han klemte alt om Jiro og Yuri for et kort øjeblik og gik over til knægten med det grønne hår. "Amedee?" kom det fra ham lidt åndssvagt sagt da det tydeligtvis ikke var hende, men en relation til hende. "Eller jeg mener... Du ligner Amedee?" kom det fra ham som han lagde en hånd på skuldren af knægten for at kigge ordentligt på ham.

[Timorthy Lavoie]

Det var Hogsmeade-weekend og Timmy havde været i Kandisbaronen for at købe nogle forskellige lækkerier som han kunne sidde og mæske sig i senere på aftenen. Der var kommet nogle nye chokoladefrøer samt nogle nye varianter af multismagsbønnerne, som han brændte for at sætte tænderne i.
Mange ting havde han hørt gennem livet, men at han ligenede sin mor, var bestemt ikke én af dem. Hans mor bar britte, med alt hvad det indebar. Lyst brunt hår, blå øjne og meget bleg. Her slægtede Timmy sin far på -havde han fået at vide, med et mere japansk udssende, brune øjne og sort hår.
Derfor var han også ret sikker på at han havde hørt forkert da en mand kom frem mod ham med den påstand. "Undskyld?" Timmy så op og rynkede brynene. Hvem i alverden var det? Han havde aldrig set manden før i sit liv, og var lige nu komplet forvirret over at han lod til at vide hvem hans mor var? "Øh..." Timmy så forundret på ham som den fremmede placerede en hånd mod hans skulder. "Hvem er du?" Forlangte han at vide, situationen var trods alt en anelse suspekt.

[Jukumo Faa]

Selvom Timmy ikke havde helt de samme træk hos sin mor, så kunne Jukumo se det i ham. Der var ingen tvivl. Men på den andens side var det så underligt at kalde på en person midt på en gade, der egentlig ikke engang kunne vide hvem han var. Det virkede mærkeligt, men hvad skulle han ellers sige? Det var tydeligt at se drengen ikke var helt tryk ved situationen men hvad skulle han ellers gøre? Jiro og Yuri måtte helt klart være ved siden af sig selv hvis de vidste hvad der egentlig skete her og nu. Han svarede ikke Timmy til at starte med, men han kiggede lidt mere på drengen og var overrasket over hvor ligheden egentlig var med drengens mor. "Undskyld det er ikke for at snage... Men din mor er da Amedee ikke?" spurgte han og stirrede mere indgående på drengen. "Undskyld hvor er mine mannere. Jeg er Jukumo Faa" kom det fra ham og rakte en hånd frem imod ham for at hilse.

[Timorthy Lavoie]

Timmy var snotforvirret lige nu. Hvem i alverden var denne mand, og hvor kendte han Timmys mor fra. Med rynkede bryn lod han de mørke øjne glide op og ned over manden, som for lige at prøve at aflæse om han burde være bekymret.
”Hvor kendte du min mor fra?” Spurgte han direkte og mærkede en underlig knude forme sig i maven. Timmy anede ikke om burde vende sig om og gå, men heldigvis var her da en del mennesker omkring ham, så han følte sig sikker, skønt situationen var meget mærkværdig.
Lidt tøvende så han ned på den fremmedes hånd, men tog den så og trykkede den ene enkelt gang, imens han afventede svar på spørgsmålet. Timmy havde aldrig kendt sin far og anede ikke hvem han var, derfor havde tanken om at det kunne være denne mand ikke rigtigt strejfet ham.

[Jukumo Faa]

Det var underligt at tænke på på det var hendes søn, var gammel var han? Han havde aldrig hørt noget fra Amedee men han havde faktisk skænket hende en tanke eller to i tidens løb. Hvad var det 16 år uden han havde set hende? Måske 17. Han var ikke sikker, og alligevel kunne han huske hende klart og tydeligt. Som drengen trykkede hans hånd og afventede et svar smilte Jukumo til ham. “Åh... vi går langt tilbage, 16 eller 17 år. Jeg mødte hende i Japan på en af mine rejser, og vi havde en lille fling, men jeg hørte desværre aldrig fra hende igen.” Kommenterede han og kiggede på drengen. “Jeg må ærligt indrømme at jeg tænker på hende i ny og næ, så hvordan har hun det, er hun her i byen?” Han havde ingen ide om at Amedee var død, og det ville aldrig strejfe ham en tanke at han kunne residere at møde hende, men det ville helt klart være skønt at se hende igen. Ikke at han havde følelser for hende, men de havde bare haft det så godt sammen de gange de havde underholdt hinanden.

[Timorthy Lavoie]

Timmy var ikke helt sikker på hvad han skulle sige. Det var underligt, men samtidig ret spændende at møde en fra sin mors fortid. Dog studsede han lidt over tiden. Han vidste at hans far var japaner og at hun havde mødt ham i Japan men ikke rigtigt noget udover det.
Han fandt smilet lidt frem. Det var da alligevel imponerende at han kunne huske hende efter så mange år. ”Ja jeg ved hun var i Japan for en periode.” Svarede han så og bed sig lidt i læben, ”men det var før jeg blev født, vi boede i Frankrig.” Det gik først nu op for ham at den fremmede, ikke anede hvad der var sket med hende. Timmy slog blikket ned som han spurgte ind til hende. ”Hun gik desværre bort for lidt over 1 år siden.” Svarede han så. Det gjorde stadigvæk ondt, men det var trods alt blevet lettere.

[Jukumo Faa]

Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Hvis hans kone nogen sinde havde hørt det han stod og sagde til denne her knægt lige nu. Ja så ville hun helt sikkert gå fra ham, eller det der var værre. Faktisk havde han vanæret sin familie ved at have en fling med en anden kvinde, og det var noget af det han havde opdraget sine egne børn til netop ikke at gøre. Han skammede sig faktisk over det en gang imellem. Men hans kone Julie havde bare ikke været den samme på daværende tidspunkt, og slet ikke set til hans side. "I Frankrig siger du? Hvor spændende" kom det oprigtigt fra ham og han kiggede på ham og smilte lidt. Tanken om at se hende gjorde ham faktisk lidt glad. Men så kom det fra knægten det han frygtede mest i sit liv. Hun var død, og det ville en dag ske for ham også, og han vidste at alle skulle den vej før eller senere. "Det beklager jeg dybt. Det må have været et hårdt tab" tanken om at han ville gå væk allerede nu skræmte ham mere end noget andet, og hvad ville hans børn så ikke stå og sige. De ville sikker skændes eller det der var langt værre. Han vidste det ikke, men han brød sig virkelig ikke om tanken.

[Timorthy Lavoie]

Timmy nikkede uden helt at vide hvor denne fremmede mand ville hen med alt dette her. Det var i særdeleshed en lidt mystisk samtale. Selvfølgelig var det altid spændende at møde sin mors gamle bekendte, men denne mand havde Timmy jo aldrig set før, eller overhovedet hørt om.
”Tak,” svarede han blot og slog blikket ned som den anden kondolerede. ”Det var det også. Men jeg er heldigvis i gode hænder, så det gør tingene lidt lettere.” Forklarede han, uden helt at vide hvorfor. Det kom jo sådan set ikke denne fremmede ved og det var heller ikke sikkert at han var interesseret når i Timmy når alt kom til alt.
Han lod blikket glide lidt rundt da en lille gruppe elever passerede dem med høje grin, da en af drengene åbenbart havde fyret en joke af. Timmy flyttede sig en smule så de kunne komme forbi og vendte da opmærksomheden tilbage til denne fremmede.

[Jukumo Faa]

Egentlig undrede det ham ikke hvis Admedee havde holdt ham hemmelig, det havde han jo sådan set også slev gjort for sin familie, for faktisk var det en vanære hvis nogen fandt ud af hvad han havde lavet. Til tider skammede han sig dybt over det. Men på den anden side havde ham og Julie været ved at gå fra hinanden, så opdagede hun at hun var gravid med både @jiro og Yuri Faa det ændrede tingene en hel del. Hvilket blot bragte kærlighed til familien igen. Alting havde ændret sig og Amedee havde blevet lagt lidt på hylden, for hvis Julie og ham var gået fra hinanden havde han ville haft opsøgt Amedee. “Fantastisk at høre” kommet fra ham kg smilte til den unge knægt. “Hør lad mig præsentere mig selv, jeg hedder Jukumo Faa” kom det fra ham og selvom han allerede havde sagt sit navn en gang var han en smule distræt til overhovedet at kunne huske det. “Må jeg byde dig lidt at drikke, jeg ville elske at høre lidt om din mor og hendes liv” ham håbede inderligt at knægten ville sige ja. For helt ærligt, hvem ville ikke høre om noget der måske kunne være blevet til noget godt?

[Timorthy Lavoie]

Timmy var stadigvæk ikke helt sikker på manden overfor sig, og det virkede ham stadigvæk lidt underligt at han spurgte så meget ind. ”Rart at møde dig.” Sagde Timmy høfligt. Han havde trods alt lært at behandle folk med venlighed og respekt.
Dog havde han også lært om stranger-danger så da manden inviterede ham på kaffe smilede han blot velopdragent. ”Jeg har desværre ikke helt så meget tid,” forklarede han ærligt, ”måske en anden gang.” Det sidste var mest sagt i høflighed. Han ville da ikke have noget imod at sludre om sin mor, men hele situationen var bare lidt...underlig. ”Faa..” gentog han så da noget pludselig slog ham, ”er du i familie med Yuri og Jiro?” Han var godt klar over at man godt kunne dele efternavn uden at være i familie med hinanden, men derfor kunne man jo godt spørge.

[Jukumo Faa]

Hvor ærgeligt det end var ville han virkelig have elsket at høre om Amadee, det havde været et nyt pust i hans liv, og sjovt nok ville det hele have været lidt mærkeligt hvis hun stadig havde levet. Det var en skam at hun var død virkelig! Men ville det ikke bare have gjort noget ved ham han havde følt for så mange år siden? Han var pligtopfyldende og det var han stadig. Så han ville aldrig kunne gå fra sin kone Julie. "Det går nok, men hør hvis jeg må spørge hvad er du nu 15, 16 år?" han regnede med at Amadee havde fundet en anden mand at leve sammen med senere hen i livet, og den sidste tanke der ville slå ham at det virkelig var hans søn der stod foran ham lige her og nu. "Tvillingerne er mine ja, jeg håber de opføre sig ordentligt" et kort grin kom frem på hans læber og han kiggede lidt ned på drengen for at studere ham. Der virkede lidt mere bekendt ved ham, men han kunne ikke sætte en finger på hvad det var.

[Timorthy Lavoie]

Igen gled et mistænksomt blik over Timmys ansigt. Hvorfor var denne fremmede så interesseret i at høre en hel masse om ham. Timmy var ikke helt sikker på om det var smart at snakke for meget, desuden skulle han snart videre, men han ville gerne være høflig. ”18” Svarede han blot.
Timmy var ikke helt sikker på hvor meget tvilingernes far vidste om deres udskejelser med Hogsquad, så han smilede blot lidt uskyldigt. ”De opfører sig ganske pænt.” Forsikrede han så. Han kunne huske noget om at deres far var lidt fra den gamle skole med at fuldblod skulle gifte sig med fuldblod. Ikke ligefrem et foretagende Timmy støttede op om, men igen ville han heller ikke være uhøflig. Desuden nu hvor han vidste at manden i det mindste havde både Jiro og Yuri faldt han lidt mere til ro, men det ændrede ikke at han snart skulle videre.

[Jukumo Faa]

Han kiggede lidt på timmy og smilte lidt for at nikke lidt efter at han sagde hvor gammel han var. Dog slog det ham, det var lige så lang tid som han nogen Lunde havde set Amedee. HN fik lidt store øjne og måtte Bode sig i læben. “Det... jeg har ikke set Amedee i 18 år, og så vist jeg ved havde hun ikke en mand da jeg mødte hende” var dette et rent tilfælde eller lå der noget bag han ikke vidste noget om? kunne det ikke bare være et tilfælde at timmy var så gammel. For hun kunne i princippet sagtens have været gravid da han mødte hende. Hun havde bare aldrig fortalt om det.

[Timorthy Lavoie]

Timmy kiggede lidt undrende på manden. Okay det var da et lidt underligt tilfælde. Timmy havde aldrig kendt sin far. Hans mor havde bare fortalt at han var japaner og forretningsmand og at han ikke havde meget tid. Hun havde sagt at hun ville give Timmy flere informationer når han blev gammel nok, men det havde hun aldrig nået.
Han rømmede sig lidt. ”Hun har ikke været i et forhold i mange år. Jeg ved ikke hvem min far er.” Erkendte Timmy. Det tætteste han var kommet på en faderfigur var hans onkel Darcel Montaque Lavoie, men det havde nu heller ikke gjort noget. Hans mor havde givet ham al den kærlighed han havde haft brug for.

[Jukumo Faa]

Dette kunne ikke være sandt, og jo mere at Timmy kunne fortælle om Amedee jo mere blev han hvid i hovedet. Dette her var virkelig ikke en god ting da det først gik op for ham. Han havde været sammen med Amedee næsten 24 timer i døgnet, og hun havde haft sine kvindelige sager. Men dette her... Det var virkelig for meget af det gode... "Det.. Det kan ikke være sandt.. Skulle jeg have en søn mere... En jeg ikke engang kendte noget til? Hvorfor skulle Amedee holde det hemmeligt for mig. Jeg havde da ret til at vid det... Der kunne være blive fundet en løsning.." det alt sammen var en stille hvisken men Timmy ville sikkert kunne høre det, og egentlig skulle det bare have været henvendt til sig selv. Han stod blot og kiggede på Timmy som om han var et spøgelse og ikke noget andet. Dette her skabte flere problemer med sig end noget andet.